Sociology

Hvad drømmer indvandrerbørn om i deres uddannelse? Hvad mener lærerne om deres kunnen? Kan man finde en identitet som indvandrerbarn i det danske skolesystem? Hvad betyder modersmålet for indlæringen? Og på hvilke punkter hvor slår undervisningspolitikken fejl?Det er de spørgsmål, kultursociologen Birgitte Rahbek undersøger i bogen "Børn mellem to kulturer" (1987). I et halvt år, fra januar til juni 1982, interviewede og fulgte Rahbek 21 indvandrerbørn fordelt på 16 klasser og fire skoler i en anonym forstad til København. Det er et grundigt stykke kultursociologisk arbejde, der også forsøger at klassificere de problemstillinger, som forfatteren mener afhænger af, hvilket land børnene kommer fra, og hvilket køn de har.Birgitte Rahbek (f.1944) er uddannet korrespondent, ph.d i pædagogik og kultursociolog med særligt interesse for Mellemøsten. I 23 år var hun ansat på DRs kultur- og samfundsafdeling og på P1 og har siden arbejdet som formidler, konsulent og som psykoterapeut med speciale i konfliktløsning.

I kølvandet på bestselleren "Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus", stiller Lotte Heise spørgsmålet hvorfor i alverden kvinder er så fandens hysteriske – og når i sidste ende frem til den konklusion, at det er de slet ikke; kvinder og mænd tænker såmænd bare diametralt modsat, og med det som udgangspunkt bliver læseren ført igennem et underholdende bidrag til polemikken om kønsdebatten i det kække sprog, som Heise er kendt og elsket for.

Erik Pouplier og hans kone var på pletten med blomster og champagne, da miraklet skete en solskinsdag i maj, og straks fik de nybagte bedsteforældre en væsentlig rolle i barnebarnets liv. Den lille skulle jo passes, når hans mor var optaget af sit arbejde, og snart kom han selv på besøg med sin bamse. Senere var han også med på sommerferie i udlandet. I dag er Nicolas ved at vokse resten af familien over hovedet og har egne meninger om film, musik og tøj. Men kontakten til mormor og morfar fortsætter, for uanset hvor store og selvstændige børn bliver, har de altid brug for bedsteforældre: Hvor skal de ellers henvende sig, når alt andet svigter?

Thit Jensen var en provokatør af dimensioner! Som en af sin tids store forkæmpere for kvinders rettigheder satte hun bl.a. stort fokus på retten til prævention, og det hun kaldte ‘frivilligt moderskab‘. Hun fyldte forsamlingshusene rundt i landet til randen på sin turne med ‘Foreningen for sexuel Oplysning‘, som hun selv havde startet i et forsøg på at kaste lys over det seksuelle liv.I denne oplysningsfolder, eller kampskrift som hun selv kaldte det, forklarer Thit Jensen sit standpunkt og argumenterer for, at enhver kvinde selv må bestemme, hvornår hun skal have et barn. En selvfølge i dag, men på Jensens tid, i starten af det 20. århundrede, var et budskab som dette uhørt. Denne lille folder er derfor et utroligt interessant indblik i kampen for kvinders rettigheder, som den har set ud.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

En bog om sorg hos voksne, der mester deres nærmeste. Inspireret af tabet af sin hustru Signe Ørum, sætter forfatter Poul Ørum sig for at undersøge psykologien bag sorg og vrede og det samfundsmæssige tabu, som disse kraftfulde følelser er belagt af. Men sorg kan ikke ties ihjel. Så forstener den. Sorgens følelser må gennemleves, for at man kan komme ud på den anden side igen. Ud i livet.

Sex mellem ældre mennesker er et tabubelagt emne i dagens Danmark. Det bør det til gengæld ikke være, fastslår psykiater og sexolog Birgit Dagmar Johansen i denne bog om seniorsex. Hvorfor skulle man ikke kunne nyde hinanden med både krop og sjæl, når man når en vis alder? Nogle gange skal der bare en ekstra indsats til i form af vejledning og råd, og det er lige præcis det, Birgit Dagmar Johansen tilbyder her.Birgit Dagmar Johansen Skov (1942-2017) var uddannet speciallæge i psykiatri og arbejdede som sexolog, parterapeut og familieterapeut. Gennem tiden delte hun generøst ud af sin viden om sex og parforhold i brevkasser i blandt andet Helse og Alt for damerne. Herudover skrev Birgit Dagmar Johansen skov en række bøger om vidt forskellige seksuelle emner, både om de positive og de negative sider af seksualitet og den menneskelige eksistens.

Denne bog beskriver den rejse, der påbegyndes fra den fysiske krop dør frem til fødslen i en ny krop. På engageret vis fortæller en række mennesker om deres egen rejse, der inkluderer bevægelsen hen mod paradistilstanden, men også de processer, der sker, når sjælen igen bliver tilknyttet en ny barnekrop - fra celledeling, fosterudvikling og helt frem til fødslen. Ud over disse rejsebeskrivelser præsenteres åndsvidenskabelige teorier bag reinkarnation som karma, affinitet, åndelige væsener, engle m.m. Forfatterne giver gode råd til, hvordan efterladte kan hjælpe forvirrede sjæle til at forstå, at de er døde, og til, hvordan afdøde kan lære at slippe afhængigheden af det jordiske liv.Tove og Steen Kofoed har mere end 40 års erfaring i at kommunikere med den åndelige verden og dens beboere. De ejer og driver henholdsvis Clairvoyancevejleder Skolen og Healerskolen og har medvirket i flere tv-programmer om emnet. De står desuden bag en række bøger om emnet.

Forfatteren, psykiateren og sexologen Birgit Dagmar Johansen giver med Grib chancen forældre mulighed for at bidrage til en harmonisk udvikling af deres børns seksualitet og identitet.Børn klager over, at voksne er for højtidelige, lyder læreragtige og giver alt for lange og indviklede svar, når de spørger forældrene om forplantningens mysterier, sex og seksualitet. Eller værre: at forældrene har meget svært ved at tale om sex... Allerede det giver tidligt barnet signaler om, at det med det seksuelle er noget særligt højtideligt eller fyldt med tabuer, hvad der kan have betydning for barnets opfattelse af senere informationer.Grib chancen fortæller om de øjeblikke, hvor forældrene helt naturligt kan fange barnets opmærksomhed og give alderssvarende og situationsrigtige oplysninger. Grib chancen giver også venligt og humoristisk ideer om spørgsmål og spørgemetoder, som sørger for den fortsatte åbenhed fra barnets side omkring emnet.Birgit Dagmar Johansen Skov (1942-2017) var uddannet speciallæge i psykiatri og arbejdede som sexolog, parterapeut og familieterapeut. Gennem tiden delte hun generøst ud af sin viden om sex og parforhold i brevkasser i blandt andet Helse og Alt for damerne. Herudover skrev Birgit Dagmar Johansen skov en række bøger om vidt forskellige seksuelle emner, både om de positive og de negative sider af seksualitet og den menneskelige eksistens.

En rejse i tyrefægtningens fodspor er en indsigtsfuld og nuanceret reportage om et af Europas mest spektakulære og kontroversielle kulturfænomener. I løbet af en tyrefægtningssæson gennemkrydser forfatteren Kasper Kloch det spanske landskab for at beskrive livet i og uden for arenaen.Det er en rejse, der fører ham langt omkring – fra den enorme arena i Madrid til en lille landsby i Castilla y Léon – og undervejs skildrer Kloch stilsikkert den verden, der omgiver ham, og portrætterer et fænomen, der på én og samme tid fascinerer og forarger.Tyrefægtning er en gammel tradition, men interessen er vokset i Spanien i det nye årtusinde, og samtidig er modstanden intensiveret. Kloch tager læserne med på tilskuertribunerne, lader dem møde erfarne fans, håbefulde matadorer, enorme tyre, indædte modstandere og giver et bud på, hvorfor mange finder det barbarisk, og hvorfor fænomenet nægter at uddø.Bogen er illustreret af tyrefægterfotograferne José Ramón Lozano, Antonio Bascón og Jaime Ruíz Pigne.

Hvordan er det at vokse op i efterkrigstidens Tyskland, når man har efternavnet Himmler eller Hess, og har Hitler som gudfar?Hvilke muligheder åbner livet for et barn, hvis far er dømt for massemord?Far og søn, Norbert og Stephan Lebert, prøver hver for sig, med fyrre års mellemrum, at få svar på nogle af de mange og svære spørgsmål, som er naturlige at stille til naziforbrydernes børn.Gennem interviews beretter bogen om den tilværelse, som børnene af nazisterne Rudolf Hess, Martin Bormann, Hans Frank, Heinrich Himmler, Hermann Göring og Baldur von Schirach fik i efterkrigstidens Tyskland.Resultatet af Norbert og Stephan Leberts arbejde viser, at vores forældres valg, gode eller dårlige, påvirker os i langt højere grad end vi måske vil indrømme.

Da forfatteren en dag besøgte en byggeplads i København, var det første, der slog ham, stanken af menneskelort. Det skyldtes, at kværnen på skurvognen ikke fungerede. Den slår normalt afføringen i stykker, før den føres via en slange ned i kloakken. Resultatet var at en brun klæbrig masse lå i store bunker midt på deres arbejdsplads. - I skal sgu da ikke finde jer i sådan noget svineri, sagde han til nogle tyske håndværkere. - I er ikke dyr! Men deres svar slog benene væk under ham. - Vi er rigtignok ikke dyr. Aber wir sind Ossies - men vi er østtyskere. Vi er ikke dyr. Men vi er tyskere beskriver udfordringerne i et arbejdsliv, der er hverdag for store dele af den tyske befolkning, og som ifølge forfatteren også er på vej til Danmark. Voldsomme forandringer af det tyske arbejdsmarked har de seneste 10-15 år fået en ny underklasse til at vokse frem. I dag lever millioner af tyskere på fattigdomsgrænsen, til trods for at de har et arbejde. Samtidig svækkes troen – især hos de lavtlønnede - på, at det nogensinde kan blive anderledes. Denne gruppe af ”arbejdende fattige”, særligt blandt faglærte og ufaglærte arbejdere, spreder sig over hele Europa. I USA og England kalder man dem for working poor. Er denne udvikling også på vej til Danmark? Forfatteren beskriver udfordringer i et arbejdsliv, der er hverdag for flere og flere. Et arbejdsliv, der kun sjældent beskrives og diskuteres i den danske offentlighed. Bogen er et aktuelt og personligt indlæg i den politiske debat, hvor læseren møder forfatterens mormor, Malcolm X, Bølle Bob, reggea-stjernen Natasja, metalarbejderen Bamse, narkogangstere fra Chicago, Pia Kjærsgaard, Sultan Mehmet II, fjerkræslagteren Gary og et større galleri af europæiske lønmodtagere, der alle har nogle historier, vi normalt ikke hører så meget til. Mattias Tesfayes arbejde er at køre rundt på byggepladser og tale med både danske og udenlandske arbejdere. Det har givet ham mange konkrete erfaringer med udviklingen af en del af arbejdsmarkedet, der er under opbrud i disse år. En del af disse historier er fortalt og fortolket i denne bog. Mattias Tesfaye. Født 1981. Uddannet muresvend 2001. Ansat i 3F, Bygge,- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening. Samfundsdebattør, skribent i Ekstra Bladet og blogger på Politken.dk. Medlem af SF siden 2008. Mattias Tesfaye er opvokset i Århus, men bor nu i København sammen med sin kæreste og søn. I 2005 udgav han romanen Livremmen.

Malte vokser op som en almindelig dreng i en ualminelig familie i det ellers konventionelle Frederikssund og bliver hurtigt - uden at mærke det - en magnet for andres trang til oprør og behov for omsorg og kærlighed. Et mønster der gennem et mylder af personer, skiftende relationer, groteske og tragiske hændelser kommer til at følge ham hele livet. Tusindkunstner er et både kærligt og ironisk portræt af den "den bløde mand"Tusindkunstner er en stort anlagt kærligheds- og generationsroman om Malte og hans liv med kvinderne, fra opvæksten i 50'erne til nytårsaften år 2000.Noget af de mest troværdige, sorgmuntre og uprætentiøse, jeg længe har haft i hænderne ... Det er en vældig fin bog. Vibeke Marx er lige til at blive fan af, og hun er helt på højde med de tunge, danske drenge. - BørsenOM FORFATTERENVibeke Marx debuterede i 1982 med romanen Så længe du bor her ... og har siden udsendt flere prisbelønnede romaner, novellesamlinger og børnebøger.