Anthropology

Der er dele af et lands historie, som kun lader sig skildre gennem de enkelte menneskers fortællinger. Et lands folkesjæl og dens udvikling er noget, der bedst bliver beskrevet af de jævne mennesker, deres personlige minder og oplevelser i det land, de lever i. ”Danmark – mit fædreland” består af en række fortællinger fra danskere i alle aldre. Bogen, der er fra 1991, maler et spændende billede af landets udvikling gennem det tyvende århundrede set gennem vidt forskellige menneskers øjne.Marianne Horsdal (f. 1946) er en dansk forfatter og kulturforsker. Hun er professor emeritus ved Syddansk Universitet og står bag en række bogudgivelser om livshistorier, historiefortælling, kultur og identitet.

Tutkimusmatkailija James Cook purjehti 1700-luvulla sellaisille Tyynenmeren alueille, joilla eurooppalaiset eivat olleet viela koskaan kayneet. Antti Fredrik Hasselin kirjoittamassa tietokirjassa kerrotaan, miten Cook laivoineen saapui esimerkiksi Tahitille. Tutkimusmatkailijoiden ja paikallisten asukkaiden kohtaamiset olivat usein hieman jannitteisia. Cook teki tarkkoja havaintoja niin paikallisista asukkaista, elaimista kuin myos Tyynenmeren saarien upeasta luonnosta.-

Længe før kvindebevægelsen for alvor slog igennem i 1960’erne og 1970’erne, fandtes der anledninger og fællesskaber, hvor kvinderne indtog de aktive roller eller simpelthen var de eneste deltagende. En af de mest veldokumenterede begivenheder for kvinder i de gammeldags bondesamfund var barselhuset eller barselgildet.I denne artikel fra 1977 kaster Karin Lützen lys over fødsel og barselhus hos bønderne i slutningen af 1800-tallet og undersøger, hvilken rolle disse begivenheder, hvor kun kvinder var til stede, spillede for samfundet og for kvinderne som gruppe.Karin Lützen (f. 1952) er dansk forfatter og siden 1996 lektor på RUC. Hun er uddannet mag. art. i nordisk folkemindevidenskab fra Københavns Universitet i 1985, og var dernæst stipendiat ved Center for Kvinde- og Kønsforskning, hvorfra hun fik sin ph.d. grad i 1992. Hun har beskæftiget sig med kvindehistorie, seksualitetshistorie, familiehistorie, filantropihistorie, urbanitetshistorie og indvandringshistorie og formidlet sin forskning gennem bøger og artikler, der er skrevet i et sprog, som gør dem interessante og tilgængelige for lægmand såvel som fagpersoner.

"Skovens helte" handler om de indfødte amerikaneres historie. Da forfatter Oluf Christian Molbech i 1888 drog til USA, fandtes der ingen bøger på dansk om de faktuelle omstændigheder omkring europæernes kolonisering af Nordamerika og hvad det havde af konsekvenser for det oprindelige folk, der boede på kontinentet. Med denne bog ønskede Molbech at skildre historien og forholdene for de indfødte amerikanere med fokus på deres kamp for uafhængighed. Bogen er baseret på kilder fra amerikanske forskere i samtiden.Oluf Christian Molbech (1860 - 1927) var en dansk forfatter. Han var søn af Christian K.F. Molbech, som var en anerkendt digter og oversætter af blandt andet Dantes guddommelige komedie. Oluf Christian Molbech rejste i 1888 til USA, hvor han bosatte sig i New York og blev gift med den danske kvinde Aasta Christiane Shack. Professionelt fulgte han i sin fars fodspor og blev forfatter. Han udgav en række brevromaner og fagbøger om de indfødte amerikanere, men nåede aldrig at nyde ligeså stor litterær anerkendelse som sin far. I 1899 vendte Molbech tilbage til Danmark, hvor han boede frem til sin død.

"Indianerliv. Et døende folks saga" handler om de indfødte amerikaneres liv og traditioner. Forfatteren har oversat en lang række artikler og tidsskrifter fra amerikanske universiteter og sammensat dem i dette fascinerende værk. Bogen bærer præg af forfatterens store respekt for de oprindelige folk og hans bedrøvelse over deres blodige historie med europæernes kolonisering af Nordamerika. Det er både en poetisk skildring af suset i de enorme skoves løvtag, præries ensomme uendelighed, kæmpeflodernes evige brusen mellem bjergene og et folk, der lever i harmoni med den vilde natur. Men det er også en mere nøgtern fremstilling af de indfødtes sæder, skikke og traditioner, der trods mange forskellige stammer og folk, ofte er beslægtet og minder om hinanden.Oluf Christian Molbech (1860 - 1927) var en dansk forfatter. Han var søn af Christian K.F. Molbech, som var en anerkendt digter og oversætter af blandt andet Dantes guddommelige komedie. Oluf Christian Molbech rejste i 1888 til USA, hvor han bosatte sig i New York og blev gift med den danske kvinde Aasta Christiane Shack. Professionelt fulgte han i sin fars fodspor og blev forfatter. Han udgav en række brevromaner og fagbøger om de indfødte amerikanere, men nåede aldrig at nyde ligeså stor litterær anerkendelse som sin far. I 1899 vendte Molbech tilbage til Danmark, hvor han boede frem til sin død.

"Oplevelsen af os selv skyldes ikke vores faktiske anatomiske udformning, men langt snarere den betydning den er blevet tillagt i løbet af vores opvækst, og som vi selv tillægger den. Oplevelsen af os selv, oplevelsen af hvem vi er, hvad vi kan, vil og tør, er afgørende for den måde vi udformer vores liv på eller lader livet forme sig for os på. Og det er afgørende for vores måde at omgås andre mennesker på. Det er afgørende for vores kærlighedsrelationer, hvordan vi oplever os selv."Der har i mange årtier været diskussion blandt psykologer og kulturforskere om, hvordan kønsrollerne opstår, hvor fastlagte de er, og i hvor høj grad de skyldes henholdsvis biologi og kultur. Marianne Horsdals bog fra 1982 forsøger at nuancere emnet ved blandt andet at spørge, hvad de fastlagte kønsrolle har af konsekvenser for både samfundet og den enkelte.Marianne Horsdal (f. 1946) er en dansk forfatter og kulturforsker. Hun er professor emerita ved Syddansk Universitet og står bag en række bogudgivelser om livshistorier, historiefortælling, kultur og identitet.

""I dag er vi hele tiden nødt til at reflektere og tage beslutninger", siger en af fortællerne i denne bog. Friheden til at vælge ser ud til at være et vilkår for mennesker her ved årtusindskiftet. Så fremstår livet som et individuelt projekt, der helst skal lykkes for os, snarere end som en fælles skæbne.For at kunne vælge må vi vide, hvem vi er, og hvor vi gerne vil hen. "Der er aldrig nogen fremtid uden en fortid", siger en anden af fortællerne. Spørgsmålet om hvem vi er, om vores identitet, må besvares ud fra forståelsen af det liv, vi har levet. Hvilke veje er vi gået for at komme derhen, hvor vi er nu, hvilke livserfaringer har vi gjort os?""Halvfemserfortællinger" består af brudstykker af forskellige menneskers livshistorie og deres overvejelser om netop den del af deres liv, de har haft lyst til at fortælle om. Til sammen danner fortællingerne en spændende mosaik over danskernes tilgang til livet, samfundet, dem selv og hinanden i slutningen af det tyvende århundrede.Marianne Horsdal (f. 1946) er en dansk forfatter og kulturforsker. Hun er professor emeritus ved Syddansk Universitet og står bag en række bogudgivelser om livshistorier, historiefortælling, kultur og identitet.

"I løbet af 1970’erne er der i de fleste vestlige lande skudt en række nye forsknings- og undervisningsdiscipliner op, der ofte samles under betegnelser som kvindeforskning, kvindestudier, feminologi m.v. Særlig i USA har sådanne kvindestudier vundet frem men også i mange europæiske lande, herunder Danmark, kan der spores en sådan udvikling."I sin artikel fra 1974 tager Drude Dahlerup pulsen på det nye forskningsfelt, som hun selv har spillet en stor rolle i lige siden dets fremkomst. Kvindestudier, feminisme og kvindeforskning er blot nogle af de udtryk, man har brugt om studiet af kvinders vilkår og rettigheder. Drude Dahlerups artikel beskriver de mange nye kvindestudier og baggrunden for deres fremkomst i starten af 1970’erne i Europa og USA.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

I takt med at civilisationen udviklede sig med rasende fart, måtte mere traditionelle samfund enten tilpasse sig eller forsvinde. Nomaderne i det nordligste Skandinavien havde boet rundt omkring i Lapland i hundredvis af år, men i løbet af 1800-tallet mærkede også de, at deres levevis blev truet.I slutningen af 1890’erne rejser den danske læge Hans Kaarsberg til det svenske Lapland nord for Polarcirklen. Han fortæller om livet blandt de sidste nomader, om deres familieforhold, deres afhængighed af naturen, og hvordan deres liv er indrettet, så det passer med årstidernes skiften. Bogen giver et spændende indblik i de sidste nordiske nomaders liv.Hans Kaarsberg (1854-1929) var en dansk læge og forfatter, der stod bag en lang række bøger og afhandlinger. Han skrev mange romaner og noveller samt rejsebeskrivelser og studier over folkeslag, han stiftede bekendtskab med på sine rejser ud til civilisationens afkroge. Blandt Hans Kaarsbergs mest kendte værker finder vi fortællingerne "Sort og Rødt", "Dårlige tider", "Vildt og tæmmet" samt rejsebeskrivelserne "Gennem stepperne" og "Nordens sidste nomade".

"I mere end 400 år har Europa og dets aflæggere ude i de andre verdensdele vedholdende og enøjet udviklet en teknisk-industriel kultur, der allerede har ændret kloden næsten til ukendelighed og i stadig hurtigere tempo er i færd med at forvandle grundvilkårene for alt menneskeligt liv."I hundredvis af år var de fleste enige om, at det tekniske fremskridt og den industrielle udvikling udelukkende førte gode ting med sig. I 1970’erne begyndte folk at se anderledes på sagen. Man stillede spørgsmålstegn ved, hvorvidt udvikling – det værende teknisk, kulturel eller demografisk – altid var noget positivt.Med sit indgående kendskab til naturfolks kultur, vilkår og traditioner forsøger Mads Lidegaard i 1981 at nuancere debatten om, hvordan det moderne menneskes grundlæggende livsværdier og levevej kan reformeres eller udvikles, så det sker i overensstemmelse med både dets egen og den omkringliggende natur.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Den orientalske opfattelse af, hvad der er høfligt og uhøfligt harmonerer ikke altid med den vestlige. I anledning af kong Christian X’s fødselsdag i 1927 har filolog Johannes Østrup udgivet en oversigt over de daværende høflighedsformer hos de forskellige folkeslag i Mellemøsten, som det så ud på hans samtid.Den danske filolog Johannes Elith Østrup (1867-1938) var i en lang årrække professor ved Københavns Universitet og er i øvrigt kendt for sine mange rejser i Arabien og Orienten. Johannes Østrup blev i 1910 udråbt til Ridder af Dannebrog.

Yuval Noah Harari inviterer os med på en vild historisk rejse ledsaget af karakterer som Forhistoriske Bill, Doktor Fiktion og kriminalbetjent Lopez. Menneskets evolution genopføres som et realityprogram. Det første møde mellem sapiens og neandertalere udforskes gennem den moderne kunsts mesterværker. Udryddelsen af mammutter og sabeltigre fortælles som en detektivhistorie.Denne graphic history er en genfortælling af første del af Sapiens - En kort historie om menneskeheden. Deter en dramatisk genfortælling af de første menneskers liv på Jorden fyldt med vid, humor og farverige karakterer. Det er også historien om, hvordan en ubetydelig abe kom til at herske over planeten og lærte at dele atomet, flyve til månen og manipulere livets genetiske kode.Denne bearbejdede udgave af Yuval Noah Hararis internationale bestsellerfænomen er skabt i samarbejde med graphic novel-kunstnerne David Vandermeulen fra Belgien og Daniel Casanave fra Frankrig. Sapiens har solgt over 16 millioner eksemplar på mere end 60 forskellige sprog.

«Desde mi corazón» es una novela en la que la autora narra las experiencias que ha vivido en distintos países, mezclando la realidad con personajes de ficción, como Naomí y Víctor. La novela nos introduce al mundo del tarot egipcio, nos habla de las poco conocidas tribus de hombres voladores de Haití, nos descubre parte de la magia de Perú y del mensaje del indígena americano al nuevo hombre blanco, del porqué de los rituales del tabaco, de la rueda de curación, así como del uso de herramientas mágicas, entre otras muchas cosas. Esta novela pretende ser un viaje iniciático para el lector, así como lo fue en su día para la autora. Es un canto de esperanza al nuevo hombre y a la supervivencia de la Tierra.Helen Flix es licenciada en Psicología Clínica y de la Salud y dirige L'Espai Psicosalut en Barcelona. Ha convivido con distintas tribus americanas y ha colaborado con distintas ONG en India. Estudió la medicina tibetana en Nepal, India y Tíbet, tras lo cual alcanzó el grado de «duramba». Ha publicado más de quince libros y es una defensora infatigable de los derechos humanos.

Fælles for alle kulturer er, at de har et begreb om skønhed - hvor meget opfattelsen af den skønne og dets betydning end kan variere fra folk til folk. Valdemar Vedel undersøger menneskets forhold til det æstetiske, det enkelte menneskes oplevelse af det, og hvad der skal til for, at vi kan bruge ordet kunst om et objekt, en sætning eller en bygning.Første bind af "Liv og kunst" undersøger blandt andet kunsten og det æstetiske livs tilblivelse, jegets forhold til virkeligheden, oplevelsen af forventning, overraskelse og nyhed i forbindelse med kunst og æstetik samt den historiske udvikling af ordet kunst.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

Fælles for alle kulturer er, at de har et begreb om skønhed - hvor meget opfattelsen af den skønne og dets betydning end kan variere fra folk til folk. Valdemar Vedel undersøger menneskets forhold til det æstetiske, det enkelte menneskes oplevelse af det, og hvad der skal til for, at vi kan bruge ordet kunst om et objekt, en sætning eller en bygning.Andet bind af "Liv og kunst" undersøger blandt andet erindringens betydning for den æstetiske oplevelse, kunstnerens forhold til sin kunstfrembringelse samt tid og rum i digtning.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

Antropolog Trine P. Jakobsen opholdt sig i slutningen af 1990’erne i det lille vestafrikanske land Gambia. Hun ville undersøge landbefolkningens holdning til skolegang og uddannelse, men blev under opholdet også interesseret i gambianernes forhold til kærlighed, ægteskab og kønsroller. I "Folket der hørte Gud le" fortæller hun om de mange forskellige mennesker, hun stiftede bekendtskab med. Hun mødte manden Lamin, som efter et ophold i Vesten udviklede en forkærlighed for højtuddannede kvinder. Hun kom også til at kende den kvindelige tolk Aisha, der efter lang tids forelskelse i en politimand blev gift med en gammel kvægbonde med hårde hænder. Andre gambianere fortalte om overtro, særlige traditioner, kvinders vilkår og samfundets udvikling. Trine P. Jakobsen fletter det hele sammen i sit portræt af Gambia. Hendes beretning viser en anden side Afrika – et lysere billede af livet på det store kontinent. Trods barske omstændigheder og de dramatiske begivenheder som beskrives, gennemsyres bogen – og dens ukuelige personer – af en livsbekræftende humor."Der er langt fra antropologens sofa i Rødovre til tilværelsen i Gambia, men Trine Paludan fortæller, så man er der selv."- Julie Grothen, Kristeligt Dagblad"Med "Folket der hørte Gud le" har Trine Paludan skrevet en fed og farverig og dybt sanset bog om en anden kultur på en så underholdende måde, at man ikke behøver være Afrika-freak for at lade sig rive med."- Helle Hellmann, PolitikenTrine P. Jakobsen er uddannet antropolog fra Københavns Universitet. Hun er mest kendt for bogen "Folket der hørte Gud le" (2004) om dagligliv, kærlighed og ægteskab i det vestafrikanske land Gambia omkring årtusindeskiftet, som blev flot anmeldt i de danske dagblade. Hun står desuden bag en række videnskabelige afhandlinger og artikler om bl.a. arbejdsidentitet på danske arbejdspladser, adfærd og affaldssortering, design-antropologi og nye coaching metoder.

Antropolog Trine P. Jakobsen opholdt sig i slutningen af 1990’erne i det lille vestafrikanske land Gambia. Hun ville undersøge landbefolkningens holdning til skolegang og uddannelse, men blev under opholdet også interesseret i gambianernes forhold til kærlighed, ægteskab og kønsroller. I "Folket der hørte Gud le" fortæller hun om de mange forskellige mennesker, hun stiftede bekendtskab med. Hun mødte manden Lamin, som efter et ophold i Vesten udviklede en forkærlighed for højtuddannede kvinder. Hun kom også til at kende den kvindelige tolk Aisha, der efter lang tids forelskelse i en politimand blev gift med en gammel kvægbonde med hårde hænder. Andre gambianere fortalte om overtro, særlige traditioner, kvinders vilkår og samfundets udvikling. Trine P. Jakobsen fletter det hele sammen i sit portræt af Gambia. Hendes beretning viser en anden side Afrika – et lysere billede af livet på det store kontinent. Trods barske omstændigheder og de dramatiske begivenheder som beskrives, gennemsyres bogen – og dens ukuelige personer – af en livsbekræftende humor."Der er langt fra antropologens sofa i Rødovre til tilværelsen i Gambia, men Trine Paludan fortæller, så man er der selv."- Julie Grothen, Kristeligt Dagblad"Med "Folket der hørte Gud le" har Trine Paludan skrevet en fed og farverig og dybt sanset bog om en anden kultur på en så underholdende måde, at man ikke behøver være Afrika-freak for at lade sig rive med."- Helle Hellmann, PolitikenTrine P. Jakobsen er uddannet antropolog fra Københavns Universitet. Hun er mest kendt for bogen "Folket der hørte Gud le" (2004) om dagligliv, kærlighed og ægteskab i det vestafrikanske land Gambia omkring årtusindeskiftet, som blev flot anmeldt i de danske dagblade. Hun står desuden bag en række videnskabelige afhandlinger og artikler om bl.a. arbejdsidentitet på danske arbejdspladser, adfærd og affaldssortering, design-antropologi og nye coaching metoder.

"Hvad skal man med børn?" er en refleksion over børns liv og opdragelse. Det er en bog, der tager læseren med på en rejse i tid og rum, dels til Danmark i 1930’erne og dels til Østafrika i 1980’erne, hvor Tørk Haxthausen selv arbejdede i en årrække. Oplevelserne på det afrikanske kontinent har fået ham til at tænke over lighederne mellem børn, der vokser op i landsbyer i den tredje verden og børn, der voksede op i 30’ernes vesteuropæiske samfund. I et levende sprog beskriver Haxthausen, hvordan hverdagen og kulturen ser ud i et østafrikansk samfund samtidig med at han sætter tanker i gang omkring børneopdragelse og hvad vi i det hele taget vil med børn.Tørk Haxthausen (1924-2012) var en dansk forfatter, debatør og kunstner. Under anden verdenskrig var han en del af modstandsgruppen BOPA og måtte i 1944 flygte til Sverige. Han uddannede sig på en kunstskole i Stockholm, men flyttede efter krigen tilbage til Danmark, hvor han påbegyndte et omfattende arbejdsliv som freelancer. Han skrev for Politiken og Dagbladet Information, lavede radiospil og -montager for Danmarks Radio og udgav en lang række digte, essays, romaner og noveller. I perioden 1959 til 1982 instruerede han 50 kortfilm, som blandt andet foregår i Østafrika, Sovjetunionen, DDR, Bulgarien og Jugoslavien. Haxthausen tilhørte den danske venstrefløj og var medredaktør på de tre venstrefløjsmedier "Salt", "Kritisk Debat" og "Kritik og Kaos" på modkraft.dk.

Fra 1890 til 1898 foretog den norske etnograf og opdagelsesrejsende Carl Lumholtz en række ekspeditioner til ukendte områder i Sierra Madre i det nordvestlige Mexico, hvor han i lange perioder levede sammen med tarahumara- og huicholindianerne og deres naboer. I tobindsværket 'Blandt Mexicos indianere' beskriver han sine etnografiske studier under sit ophold blandt landets oprindelige befolkning.Carl Sofus Lumholtz (1851-1922) var norsk etnograf og opdagelsesrejsende, som især er kendt for sine grundige feltstudier blandt de oprindelige folkeslag i Australien, i Mexico og på Borneo. Han har fået flere dyrearter opkaldt efter sig, og han lægger også navn til en nationalpark i Queensland, Australien. Lumholtz udgav i alt seks bøger om sine opdagelser rundt om i verden. Han døde af tuberkulose ved Saranac Lake uden for New York, hvor han også ligger begravet.

"e;Niinkuin Suomen vanhain runojen Kaukomieli ei viihtynyt rauhaisen kodin yksitoikkoisessa elamassa, vaan halusi, ikavoi ulos etaisille retkille, missa uutta, outoa olisi nahtavana, vastuksia, vaaroja voitettavana, niin naemme nytkin viela keskessamme semmoisia luonteita."e;Aina on ollut ihmisia, joilla on jatkuva kaipuu maailmalle nakemaan ja kokemaan asioita, joita turvallinen kotielama ei voi tarjota - ja tallainen oli myos tutkimusmatkailija Yrjo Aukusti Wallin (1811-1852). Wallin oli suomalainen kirjallisuuden professori, joka teki vaarallisia vuosien mittaisia matkoja Arabian niemimaalle. "e;Yrjo Aukusti Wallin ja hanen matkansa Arabiassa"e; on Julius Krohnin kirjoittama, jannittava elamakerta Wallinista. -

Dansk-jødiske Agnes Jelhof Jensen emigrerede kort efter 2. verdenskrig til Canada sammen med sin familie. I bogen genkalder Agnes Jelhof Jensen sig mødet med et på én gang gæstfrit og fremmedartet land. Set gennem forfatterens personlige beretning, får læseren et sjældent indblik i dette vældige og fascinerende land. Canada er en ung nation, og landet huser mennesker fra alle fire verdenshjørner, har to officielle sprog og et utal af trosretninger. Mange mennesker har søgt og fundet en ny begyndelse i Canada. Men at slå sig ned over 6000 kilometer fra sit fødehjem kræver sin kvinde. I denne bog får vi indblik i både det svære og det fantastiske, der skete, da Agnes Jelhof Jensen sagde "Hallo Canada!".Agnes Jelhof Jensen var en dansk-canadisk forfatter med jødisk baggrund. Hun blev født på Frederiksberg, men efter Anden Verdenskrig emigrerede hun og hendes familie til Canada. Agnes Jelhof Jensen har skrevet flere bøger om sine barndomserindringer og om de svære år i Danmark og Canada under og efter krigen. Hun døde i 2007.

I 1915-16 ledede den norske etnograf og opdagelsesrejsende en stor ekspedition i det sydøstlige Borneo. Som den første europæer trængte han ind i regnskoven sydfra, og gennem længere tid opholdt han sig hos den indfødte befolkning, der, som i hans tidligere studier, havde hans store interesse. Med stor fortælleglæde og mange detaljer beskriver han ekspeditionen til Borneo i bogen "Under tropernes himmel".Carl Sofus Lumholtz (1851-1922) var norsk etnograf og opdagelsesrejsende, som især er kendt for sine grundige feltstudier blandt de oprindelige folkeslag i Australien, i Mexico og på Borneo. Han har fået flere dyrearter opkaldt efter sig, og han lægger også navn til en nationalpark i Queensland, Australien. Lumholtz udgav i alt seks bøger om sine opdagelser rundt om i verden. Han døde af tuberkulose ved Saranac Lake uden for New York, hvor han også ligger begravet.

Etnograf og socialantropolog Henny Harald Hansen tager os med til Iran i starten af 1960’erne og præsenterer os for islamiske kvinders liv og tanker. På sin rejse møder hun en lang række vidt forskellige mennesker, som hver har sin måde at forholde sig til islam og de religiøse regler. Bogen giver et spændende indblik i den islamiske verden, som den så ud i 1960’erne og i den bemærkelsesværdig opdagelsesrejsende Henny Harald Hansens arbejde.Henny Harald Hansen (1900-1993) var en dansk etnograf, socialantropolog og opdagelsesrejsende. Hun interesserede sig især for islamiske samfund, og levede i længere perioder i Kurdistan, Iran, Irak og Egypten. De erfaringer og observationer, hun gjorde sig på rejserne, blev senere samlet i en række populære og horisontudvidende foredrag og bøger om islamisk kultur og kvinders forhold i de muslimske lande. Henny Harald Hansen fungerede også som museumsinspektør på Nationalmuseet i mange år og blev i 1979 tildelt en æresdoktorgrad af Københavns Universitet.

Op gennem det tyvende århundrede er de højt civiliserede og veludviklede samfund i stadig højere grad blevet stillet over for de traditionelle samfund, hvor man stadig lever, som man har gjort i hundredvis af år.I "Tradition og udvikling" beskriver Mads Lidegaard, hvordan Vestens fremadstræbende, højteknologiske kultur er udviklet gennem tiden, og hvordan de traditionsbundne kulturer har formået at forblive tro mod deres rødder og historie. Gennem bogen øges forståelsen for dem, der er anderledes end en selv, hvilket kun er blevet mere relevant i takt med, at verden bliver mindre, og forskellige mennesker må vænne sig til at leve sammen.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Fra 1890 til 1898 foretog den norske etnograf og opdagelsesrejsende Carl Lumholtz en række ekspeditioner til ukendte områder i Sierra Madre i det nordvestlige Mexico, hvor han i lange perioder levede sammen med tarahumara- og huicholindianerne og deres naboer. I tobindsværket 'Blandt Mexicos indianere' beskriver han sine etnografiske studier under sit ophold blandt landets oprindelige befolkning.Carl Sofus Lumholtz (1851-1922) var norsk etnograf og opdagelsesrejsende, som især er kendt for sine grundige feltstudier blandt de oprindelige folkeslag i Australien, i Mexico og på Borneo. Han har fået flere dyrearter opkaldt efter sig, og han lægger også navn til en nationalpark i Queensland, Australien. Lumholtz udgav i alt seks bøger om sine opdagelser rundt om i verden. Han døde af tuberkulose ved Saranac Lake uden for New York, hvor han også ligger begravet.

Professor i iransk filologi Arthur Christensen fortæller om en spændende periode i iransk kulturhistorie. Samanidernes tid er den første vigtige epoke i det nypersiske kulturlivs første storhedstid. Bogen starter med en opridsning af de historiske begivenheder for at sætte den kulturelle periode i kontekst.Arthur Christensen (1875-1945) var en dansk forfatter, journalist og professor i iransk filologi. I løbet af sit liv foretog Arthur Christensen flere rejser til den islamiske orient, hvor han studerede kultur, talesprog og folkepsykologi. Mange af Arthur Christensens bøger er blevet oversat til fremmedsprog, og han anses som en af Danmarks største forskere inden for den islamiske orientalisme.

"ET FOLK – her er vi ved kernen – ét folk: det er det, vi er.Af klogskabs- og magelighedshensyn må man som regel være moderat og nøjes med at sige, at vi tilhører én stamme. Usandhed er det jo heller ikke – vore stammegrænser falder blot ingenlunde sammen med Nordens.""Det nordiske rige" består af en lang række taler, som Gunnar Gunnarsson holdt i starten af det tyvende århundrede for forskellige foreninger rundt om i Norden. Heri forsøgte han at vække folks følelse af sammenhold de nordiske lande imellem ved at fremhæve landenes lange fælles historie og mange lighedspunkter.Gunnar Gunnarsson (1889-1975) var en islandsk forfatter, digter og skuespilforfatter, der hovedsageligt skrev på dansk. Han er mest kendt for romanerne "Borgslægtens historie", "Kirken på bjerget" og "Svartfugl". Han var nomineret til Nobelprisen seks gange i løbet af sit liv, men han modtog den aldrig. Alligevel fremstår Gunnar Gunnarsson som en af Islands største forfattere nogensinde.

I 1957 rejste etnograf og socialantropolog Henny Harald Hansen med en arkæologisk ekspedition til den kurdiske del af Irak for at undersøge, hvordan folk levede i små muslimske samfund. Som kvinde var Henny Harald Hansen en atypisk opdagelsesrejsende i sin tid, og hun blev da også behandlet med en vis skepsis og undren i starten af sin rejse. Men det var måske også netop på grund af hendes køn, at hun endte med at få en særlig adgang til de tørklædebærende kvinders privatliv i landsbyen. Hun skabte stor fortrolighed med de mennesker, hun mødte, og kunne derfor skildre deres liv på en nuanceret og intim måde, som mange andre forskere ikke formåede. "Allah's døtre" er en spændende og enestående skildring af de kurdiske kvinders liv i 1950’ernes Irak. Henny Harald Hansen (1900-1993) var en dansk etnograf, socialantropolog og opdagelsesrejsende. Hun interesserede sig især for islamiske samfund, og levede i længere perioder i Kurdistan, Iran, Irak og Egypten. De erfaringer og observationer, hun gjorde sig på rejserne, blev senere samlet i en række populære og horisontudvidende foredrag og bøger om kvinders forhold i de muslimske lande. Henny Harald Hansen fungerede også som museumsinspektør på Nationalmuseet i mange år og blev i 1979 tildelt en æresdoktorgrad af Københavns Universitet. rn

Karl Eskelund og hans trofaste rejsefælle og hustru, Chi-Yun, rejser gennem Brasilien for at opleve landets fantastiske natur, kultur og befolkning. De møder både topmoderne brasilianere, hvis liv minder meget om det, parret kender fra europæiske storbyer, men de besøger også brasilianere, der lever næsten som man gjorde før europæisk indflydelse.Selvom noget af bogens sprogbrug kan virke stødende og racistisk i dag, giver bogen genlyd af en gennemgående respekt og godmodig interesse for alle de mennesker, parret møder på deres vej. Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk forfatter og journalist, der skrev en lang række reportager og bøger om sine rejser rundt om i verden. Han tilbragte en stor del af sit liv i Kina og giftede sig i 1939 med sin kinesiske kæreste Chi-Yun Fei. Sammen rejste de verden tynd, og Karl Eskelund reporterede blandt andet om deres oplevelser til New York Times. Hans talrige bøger er udkommet på både dansk og engelsk og har vundet stor succes verden over.

Siouxindianeren Charles Alexander Eastman fortæller om sin barndom blandt indianerne i USA i 1860’erne. Hans indianernavn var Ohiyesa, og allerede som ganske lille måtte han flygte med sin familie fra Minnesota til de nordlige prærier efter opstanden i 1862. Hans historie giver et spændende indblik i de indfødte amerikaneres dramatiske historie og i et usædvanligt menneskes sind.Charles Alexander Eastman (1858-1939) var en af det 19. århundredes mest indflydelsesrige mennesker inden for kampen for de indfødte amerikaneres rettigheder. Han havde rødder i Sioux-stammen samt i England og Frankrig og anses for at være den første forfatter, der skrev om amerikansk historie fra en indfødt amerikaners synspunkt. rnrnCharles Alexander Eastman var uddannet læge og anvendte både traditionel naturmedicin, som han havde lært af sin Sioux-bedstemor, og vestlig medicin, som han studerede på Darthmouth College i Boston. Han var medstifter af en lang række velgørenhedsorganisationer og tiltag for at forbedre unge indfødte amerikaneres vilkår. Som forfatter blev han blandt andet kendt for historierne om sin egen opvækst under indianernavnet Ohiyesa.