Filter
Filter
Sort bySort Newest
  • by Erik Overgaard Pedersen
    69.00 kr.

    En ung sort mand bliver født ind i slaveriets hårde kår, men vokser op til at blive en af Amerikas helt store reformatorer. Det er historien om den historiske profil Booker T. Washington, som gennem hårdt arbejde, kløgt og uddannelse kommer til at stå som den mest indflydelsesrige sorte folkeleder ved 1900-tallets begyndelse. Med udgangspunkt i de kaotiske forhold som herskede efter slaveriets ophør, præsenterer Erik Overgaard Pedersen Booker T. Washingtons historie og ideer.

  • by Maria Helleberg
    69.00 kr.

    Gennem to århundreder, ét på hver side af Kristi fødsel, skildrer Maria Helleberg Roms historie og overgangen fra republik til kejserdømme. Perioden er rig på meget forskelligartet kildemateriale, og her bliver historien fortalt fra kvindernes synspunkt. På grund af tidens særlige forhold mellem kønnene er det umuligt at skille samfundets udvikling fra den private historie og således kommer vi i "Tavs frihed" omkring både hverdagsliv, ægteskab, kultur og politik.

  • by Maria Helleberg
    69.00 kr.

    Mod syd har vi et stort naboland, og i det land bor et folk, der er meget forskelligt fra det danske. Det er Polen og polakkerne, der er tale om. Landet har en evne til at genopstå, selvom det i lange perioder har været forsvundet fra landkortet. Folket tror vi, vi kender – men hvor stor en del af vores kendskab til naboerne i syd er baseret på fakta? Og hvor stor en del på fordomme?Maria Helleberg går i dybden med Polens turbulente historie og forsøger i "Fremmede naboer" at indkredse den polske selvforståelse og om muligt selve den polske sjæl.

  • by Fini Løkke
    79.00 kr.

    Fini Løkkes roman om hvordan den lille danske provinsby Nyborg i 1808 bliver af afgørende betydning for Napoleonskrigens voldsomme begivenheder. Uddrag: "Denne historie er baseret på historiske kendsgerninger som den er, begynder med et indtryk af nuet i fortiden, i brolægningen i Slotsgade i Nyborg, den gamle Danehof-by på Østfyn. En sommermorgen skabte det blændende solskin på brostenene en slags tidløs sammenhæng med gaden og alle de lyde og bevægelser, den har bevidnet gennem århundrederne. En gade, hvor soldater stadig kan synes nærværende som i den gamle garnisons tid, med dens lugte af pudsede læderstøvler, uniformer, heste, sadler,seletøj og den frygtindgydende atmosfære af geværer og kanoner, og dens lyde, kommandoråb, reveiller og tappenstreg."

  • by Sven Burmester
    149.95 kr.

    Kosmopolitten Sven Burmester samler med bogen En Verden Til Forskel tråden op fra sin store succes Fred og fare fra 2007.De tre civilisationer, Mellemøsten, Kina og USA, vil mere end nogle andre komme til at præge verden i fremtiden. Vi kender alle til disse civilisationer i overskrifter: Mellemøsten er præget af Islam, despoter og en økonomi baseret på olieindtægter, det kommunistiske Kina stormer frem og oplever massiv økonomisk fremgang, men har problemer med menneskerettighederne, USA er stadig verdens eneste tilbageværende supermagt, men har de senere år mistet troværdighed pga. af håndteringen af 'krigen mod terror'. Men hvad med den almindelige araber, kineser, amerikaner - hvordan ser de på tilværelsen?En Verden Til Forskel beskriver dagliglivet for en egyptisk, en kinesisk og en amerikansk familie. Den fortæller, hvordan livet former sig for de tre familier, om deres glæder og bekymringer, og om hvad de mener, fremtiden vil bringe dem. Bogen lægger vægt på forskellene mellem 'dem og os' og sæger derved at fremme forståelsen af 'de andre'. Den beskriver, hvilke forskelle, der er overkommelige, og hvilke vi må satse på at ændre, når de fremmede slår sig ned hos os, eller når vi i stigende grad rejser ud.OM FORFATTERENSven Burmester er tidligere vicedirektør i Verdensbanken og chef for FNs befolkningsfond i Kina. I forbindelse med sit arbejde har han opholdt sig i længere perioder i Egypten og Kina og er i dag bosiddende i Washington.ANMELDERNE SKREV"Bogen er skrevet ligefremt og veloplagt og med en stor viden om både makro- og mikroniveauet i de pågældende dele af verden. Han er skarp i pennen og hans personlige meninger om forholdene træder tydeligt frem. Det er en både interessant og lærerig måde at forstå sine globale medmennesker"- Bibliotek.dk"Sven Burmester har et solidt grundlag for at skildre disse familiehistorier, da han har boet alle steder som vicedirektør i Verdensbanken og behersker kinesisk og arabisk."- 4 stjerner, Jyllands-Posten

  • by Johannes H. Christensen
    99.95 kr.

    Bogens titel er en del af et indisk ordsprog, der siger: "Det er de små aber i træernes toppe, som først ser solopgangen."Bogen former sig som en samtale mellem forfatteren, debattøren og foredragsholderen Ebbe Kløvedal Reich og Johannes H. Christensen, der er sognepræst i Skovshoved og desuden tilknyttet Jyllands-Posten som kommentator, film- og litteraturanmelder. De to deler en fælles historisk og samfundsmæssig erindring, men har meget forskellig baggrund. Ebbe Kløvedal Reich kom fra et arbejdsomt, borgerligt hjem i Gentofte, Johannes H. Christensen er opvokset på en præstegård i det nordlige Thy.Samtalen bevæger sig ind på temaer som barndommen, betydningen af den samfundsmæssige udvikling i halvtresserne og tresserne, Vietnamkrigens betydning for udviklingen af en politisk bevidsthed hos generationenungdomsoprøret, kollektivbevægelsen, erfaringer med euforiserende stoffer, Christiania, udviklingen af EU fra indmeldelsen i '72 og modstanden imod den – alt sammen på baggrund af de to samtalendes personlige aktiviteter, erindringer og vurderinger.

  • by Finn Collin
    From 149.00 kr.

    Humanistisk videnskabsteori er en undervisnings- og oplysningsbog. Den henvender sig primært til dem, der skal påbegynde eller er i gang med et humanistisk studium, herunder ikke mindst studerende på fagelementet "Fagets videnskabsteori". Men den vil også være nyttig for dem, der gerne vil have et ajourført overblik over de humanistiske videnskabsgrene.Tretten forskere skriver i femten kapitler om humanioras historie og tendenser i nyere tid, om relationen mellem naturvidenskaberne og de humane videnskaber og om de enkelte videnskabsteoretiske grene: positivisme, kritisk rationalisme/paradigmer, fænomenologi, hermeneutik, historisme, strukturalisme psykoanalyse, kognitivisme, socialkonstruktivisme, dekonstruktion, empiri og kvalitativ metode.Bogen indeholder et navneregister og en udførlig ordliste med begrebsforklaringer. Hvert kapitel er forsynet med en kommenteret litteraturliste.Denne bog er revideret og udvidet i forhold til de to første udgaver fra henholdsvis 1995 og 2003.

  • by Michael Booth
    From 99.00 kr.

    Danskerne er blevet kåret til verdens lykkeligste folk flere gange – og når vi for en sjælden gangs skyld ikke vinder førstepræmien, er det som regel fordi vi er blevet overgået af svenskere, islændinge, finner eller nordmænd. Man skulle tro at skandinaverne var en gruppe jublende festaber, men lykken er til at overse, torsdag eftermiddag på Knippelsbro, når regnen står i stænger og cyklisterne kæmper om kap med vandmasserne, myldretidstrafikken og fodgængernes paraplyer. Hvordan går melankoli, livslede og regnvejr i spænd med verdens lykkeligste folk?Det er hvad den engelske forfatter, journalist og klummeskriver Michael Booth har sat sig for at undersøge. Resultatet er et morsomt, spiddende men også hjertevarmt portræt af finansvikingerne fra Island, af saunafinnerne, olie-nordmændene og de evigt korrekte svenskere – men først og fremmest af de danskere, som Booth har forelsket sig i – i bogstaveligste forstand, i det han har valgt at gifte sig med én af dem og slå sig ned i kongeriget Danmark.

  • by Merete Wilkenschildt
    99.95 kr.

    Brudekjoler og borddækning. Blomster og gaver. Kareter og korteger. Traditioner i lange baner og masser af pragt - med eller uden magt, med eller uden kærlighed. Kort sagt, det handler om kongelige bryllupper gennem Danmarkshistorien frem til prins Joachims og prinsesse Alexandras bryllup i 1995.

  • by Stéphanie Surrugue & Lea Korsgaard
    99.95 kr.

    Uvurderlige værker fra Det Kongelige Bibliotek i København begynder at forsvinde i 1960erne. Tyverierne fortsætter i årevis. Systematisk. Nærmest magisk. Beskyldninger, mistanker og tvivlsomme teorier folder sig ud bag bibliotekets tykke mure. Er det den polske mafia? Eller den homoseksuelle bibliotekar?På bibliotekets labyrintiske gange søger de ansatte svar, det samme gør politiet, men alle giver fortabt. Sagen forvandler sig til tunge papirstakke, og i virvaret er der ingen, der lægger mærke til tyven. En stille mand med et snørklet sind."DET STORE BOGTYVERI" er fortællingen om en familie og dens hemmeligheder. Om løgne og skæbnesvangre drømme generation efter generation. Om snobberi, druk, magtkampe og mørke kræfter på kongernes gamle bibliotek.Spændende som en kriminalroman, fascinerende som et familiedrama, interessant som et stykke virksomhedshistorie om en arbejdsplads udover det almindelige. …

  • by Lady Fiona Carnarvon
    From 99.00 kr.

    Den populære tv-serie Downtown Abbey er optaget på Highclere Castle, der ligger ca. 100 km vest for London. I 1895 blev virkelighedens Lady Almina gift med den gældsplagede femte Lord Carnarvon, der residerede på Highclere Castle. Hun var eneste datter af den hovedrige Baron Albert de Rothschild, og hendes enorme medgift sikrede slottet og familien i flere generationer frem.  I bogen beskriver den nuværende Grevinde af Carnarvon Lady Alminas aristokratiske liv i ubegribelig rigdom. Vi er med til debutantbal på Buckingham Palace, til royale kroninger og begravelser, og vi følger livet downstairs hos virkelighedens Mr. Carson og de ikke mindre end 80 tjenestefolk på slottet. Som i tv-serien blev slottet også i virkeligheden omdannet til hospital under Første Verdenskrig, og vi kommer tæt på soldaternes liv – og død – i den krig, der forandrede aristokratiet, England og verden for altid.  Virkelighedens Lord Carnarvon nærede en dyb interesse for oldtidens Egypten og besøgte landet adskillige gange. Han sponsorerede gennem mere end 15 år sin gode ven, den berømte egyptolog og arkæolog Howard Carter, og sammen udgravede de i 1922 Tutankhamons grav – en bedrift, der sikrede dem begge en plads i verdenshistorien. 

  • by Thor Heyerdahl
    From 79.00 kr.

    Tilbage til naturen? Farvel til civilisationen?En ting er at drømme om det – noget helt andet er at realisere det. Men den 22-årige Thor Heyerdahl – manden bag KONTIKI ekspeditionen – gjorde i 1937 drømmen til virkelighed, i hvert fald for en tid. Han fik en kvindelig studenterkammerat,Liv, interesseret i eksperimentet, de giftede sig, og sammen tog de til den isolerede ø Fatuhiva i Stillehavet.De ville studere dyreliv og fauna og leve som de første mennesker med et minimum af udstyr. Alt tegnede også lyst og lykkeligt i starten. De var selvforsynende med alt spiseligt fra den frodige natur, kokos, ananas, bananer, nødder, appelsiner – lige til at plukke, og fiskeriet var nemt. Thor Heyerdahl forskede i øens historie, der var rigeligtarkæologisk materiale. Der kom dog vanskeligheder. Alvorlig sygdom og sammenstød med de indfødte. Og myggene, fjenden over alle fjender, blev mere og mere uudholdelige. Og så en skønne dag måtte de fortrække – tilbage til civilisationen.Thor Heyerdahls beretning omopholdet på Fatuhiva er fascinerende. Det er ikke bare en spændende rejsebeskrivelse og et videnskabeligt eksperiment. Den rækker langt videre.Thor Heyerdahl blev født i 1914 i Norge. Han blev verdenskendt ved i 1947 at gennemføre KONTIKIekspeditionen fra Sydamerika til Polynesien, med det formål at bevise at Stillehavsøerne kunne være blevet koloniseret fra Sydamerika. KON-TIKI ekspeditionen er nu filmatiseret med storfilmen KON-TIKI.

  • by Maria Helleberg
    From 99.00 kr.

    Vores opfattelse af kærlighed bygger på historien. En lang række kærlighedspar har i tidens løb spillet en stor rolle for dannelsen af den myte, som vi i dag bygger vores kærlighedsopfattelse på. Kærlighedshistorierne fungerer som en slags forbilleder eller skabeloner for os i dag. Maria Helleberg tager os med på en hæsblæsende og underholdende tur tilbage i tiden og giver undervejs sin personlige fortolkning af en række kærlighedshistorier fra Saxos sagn over guldalderen og frem til moderne tid.Undervejs hører vi blandt andet om Signe og Hagbard, Liden Kirsten og Buris, Elsebe Gyldenstjerne og Stygge Krumpen, Marie Grubbe og Søren Møller, Caroline Mathilde og Struensee, Juliane Marie Ottesen og Nicolai Abildgaard, Regine Olsen og Søren Kierkegaard, Grevinde Danner og Frederik den Syvende, Elvira Madigan og Sixten Sparre, Gerda Wegener og Lili Elbe, Helle Virkner og Jens Otto Krag, Tove Ditlevsen og Victor Andreasen.Vi har alle lært af personerne i denne bog. Kærligheden findes og blomstrer – og falmer måske.

  • by Kåre Bluitgen
    149.00 kr.

    For første gang nogensinde udkommer en gendigtning af Koranen. Et af kulturhistoriens allerstørste religiøse værker er nu tilgængeligt for alle med dansk som modersmål uanset forudsætninger. Formålet med denne gendigtning er blandt andet at give alle danskere en større forståelse for grundstenen i den kultur, mange af vores indvandrere kommer fra.Koranens 114 kapitler veksler mellem poetiske løfter om paradis, dramatiske fortællinger om helvedet som bolig for vantro folk samt anvisninger af, hvordan en rettroende muslim bør leve sit liv. Desuden byder Koranen på adskillige spændende fortællinger om profeter, både arabiske og dem kendt fra Bibelen.Omkring en milliard mennesker bekender sig til islam og Guds ord, som ifølge traditionen blev videregivet til profeten Muhammed af ærkeenglen Gabriel. Koranen blev samlet i det 7. århundrede, men da ingen kendte kapitlernes rigtige rækkefølge, blev de placeret med de længste kapitler først.Kåre Bluitgen har på baggrund af sin egen nyoversættelse gendigtet Koranen og forsøgt at placere kapitlerne i kronologisk rækkefølge, så de kan læses som én sammenhængende fortælling.

  • by Efie Beydin
    79.00 kr.

    Fire sammenhængende fortællinger med indvandrerproblematikken som gennemgående tema. I den første er vi i Rom blandt ukrainske indvandrere; i den anden er vi fortsat i Rom, men nu på den protestantiske kirkegård; I den tredje er vi blandt tyrkiske indvandrere i København og på biltur mellem Danmark og Tyrkiet; og hovedpersonen i den fjerde er indvandrerlærer i Københavns omegn. Således behandles immigrations- og emigrationstemaet ud fra en forfriskende global synsvinkel. De velskrevne fortællinger er fyldt med dramatik og psykologi.

  • by Gretelise Holm
    99.00 kr.

    Hvorfor tjener mænd i gennemsnit 82.000 kroner mere end kvinder om året? Og handler ligestilling ikke bare om, at kvinder skal tage sig sammen?Disse og 28 andre spørgsmål om ligestilling svarer Gretelise Holm på i sin nye bog Hvorfor er feminister så snerpede?. En fyndig, skarp og inspirerende debathåndbog til moderne kvinder, der ikke gider høre på mere vrøvl. Bogen giver desuden et historisk tilbageblik på højdepunkterne i kampen for at sikre kvinderne lige adgang til demokratiske rettigheder i Danmark. Om forfatteren: Gretelise Holm, født 1946, har været journalist siden hun var 17 år og har skrevet mere end 30 bøger. I dag er hun mest kendt for sine populære kriminalromaner om journalisten Karin Sommer, men Gretelise Holm står også bag en lang række fag- og debatbøger om køn og ligestilling, bl.a. Et Hjerteanliggende. Om kvinder, samfund og lokalpolitik, 1983. Udkommet i anledning af 75 års jubilæet for danske kvinders kommunale valgret og Kvindestemmer, 1990. En antologi i anledning af 75-året for kvinders valgret til Folketinget.

  • by Rikke Agnete Olsen
    129.00 kr.

    Efter tabet af Slesvig og Holsten i 1864 skrev historikeren A. D. Jørgensen Fyrretyve Fortællinger af Fædrelandets Historie. Hensigten var at styrke den nationale følelse i folket, hvis selvforståelse havde lidt et betydeligt knæk ved nederlaget.Historien har imidlertid ændret sig, siden A. D. Jørgensen skrev. Der er sket meget i Danmark og verden i løbet af de 140 år. Man har fået større viden om fortiden, og man stiller andre spørgsmål til historien end i 1800-tallet. Men det er ikke mindre vigtigt at kende sin historie.Rikke Agnete Olsen tager tråden op fra A. D. Jørgensen, men fortæller på en helt nutidig og original måde. Det er der kommet en spillevende og medrivende Danmarkshistorie ud af! I 41 underholdende og oplysende histore giver Rikke Agnete Olsen sit bud på fædrelandets historie fra vikingetiden til i dag.En bog til alle, der ønsker at få eller genopfriske grundlæggende viden om danmarkshistorien - og som kan lide en god fortælling.