Social welfare, social policy and social services

En tredjedel af alle danskere kommer i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem mindst én gang i deres liv. Antallet er fordoblet de seneste ti år; stigningen har været størst for børn og unge. Og der er stadig store grupper, som ikke får hjælp. De psykiske sygdomme er nemlig usynlige, hemmeligholdte, tabubelagte og underbehandlede folkesygdomme.Der er store samfundsøkonomiske gevinster ved at behandle bedre, hurtigere og mere effektivt – for ikke at tale om gevinsten for de syge. Alligevel er psykiatrisk behandling stærkt under finansieret sammenlignet med behandlingen af fysiske sygdomme. Hvordan kan vi acceptere, at psykisk sygdom er stigmatiseret og underbehandlet i Danmark?Merete Nordentoft peger på en lang række områder, hvor vi kan blive meget bedre.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Professor Merete Nordentoft (f. 1955) er speciallæge i psykiatri og overlæge på Psykiatrisk Center København. Hun har arbejdet med selvmordsforebyggelse, tidlig og intensiv behandling af unge med psykose og har desuden været involveret i undersøgelser af overdødelighed hos mennesker med psykiske lidelser.

Data kan redde liv, men kun hvis de bliver brugt rigtigt. Det er professor Klaus Høyers centrale pointe i denne bog. Sundhedsvæsnet er ramt af en sand dataeksplosion. Næsten alt, hvad et moderne menneske foretager sig, producerer data, der kan sige noget om sundhed. Men hvad skal alle de sundhedsdata bruges til?Vi mangler en konstruktiv debat mellem de databegejstrede og de mere dataskeptiske, der frygter for privatliv og misbrug. Sundhedsdata er en vigtig forudsætning for bedre forskning og behandling.Det er mennesker, ikke data, der skal drive sundhedsvæsenet. Klaus Høyer giver her et bud på, hvordan vi kan tænke data på nye og mere nyttige måder.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Klaus Høyer (f. 1972), MA, cand.scient.anth., ph.d. og professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Leder af et forskningsprojekt om 
brugen af sundhedsdata finansieret af Det Europæiske Forskningsråd og modtager af EliteForsk-prisen 2017 for sine analyser af sociale og etiske aspekter af ny teknologi i sundhedsvæsenet.

Signe og Mads er spejdere. De tjener penge, som de vil sende til syge børn i et u-land. "Raske børn hjælper syge børn" kalder de deres hjælp. Pengene tjener de på flere tossede måder.Om aftenen er Signe og Mads med til et karneval på vejen. Men deres far vil ikke med. Det er noget pjat, mener han lidt barnligt. Og så føler han sig forresten også sløj. Men raske børn bliver ved med at hjælpe syge børn!Og Signe og Mads har en morfar, som... ja, som er en hel historie for sig!Den danske forfatter Poul Larsen (f. 1940) er oprindeligt uddannet kontorassistent og efterfølgende folkeskolelærer – et job, som han bestred i 30 år, før han for alvor vendt sin opmærksomhed mod forfattergerningen. Poul Larsen fik sin litterære debut i 1972 med digtsamlingen "Bare Digte" og har levet af at skrive siden 1995, hvor han stoppede som folkeskolelærer.

Da Danmark besættes af tyskerne i 1940, rejser tre Gestapo-folk i al hemmelighed fra Tyskland til Danmark, hvor de i tæt samarbejde med det danske politi giver sig til at optrevle den danske afdeling af Ernst Wollweber-organisationen, der gennem de foregående år har udført en lang række sabotager i verdenskommunismens navn. Samarbejdet mellem de to politiinstanser fører fængsling, henrettelse og dødsmarch med sig for de snesevis af kommunister, som bliver fanget. Samtidig begynder fundamentet i Komintern at krakelere indefra."Krig og slutspil" er det fjerde og sidste bind i Erik Nørgaards serie "Drømmen om verdensrevolutionen" om Komintern – den internationale sammenslutning af kommunister, der sammen forsøgte at udbrede kommunismen til hele verden. Kominterns arbejde i årene mellem den russiske revolution og 2. Verdenskrig havde enorme konsekvenser, selvom mange mennesker er helt uvidende herom.Den danske journalist og forfatter Erik Nørgaard Lykke (1929-2013) skrev blandt andet for Information og Politiken. Erik Nørgaard vandt flere priser, herunder Cavlingprisen og PH-prisen, for sin undersøgende journalistik, der stillede skarpt på vilkårene for nogle af landets dårligst stillede. Som forfatter udgav Erik Nørgaard over 50 bøger inden for genrerne skønlitteratur, erindringer, faglitteratur, reportage og historie.

En illustreret fagbog om helgendyrkelse i dansk kirkeudsmykning i middelalderen. Om hvad de forskellige helgener stod for og hvordan man kan kende dem fra hinanden på afbildinger, og om deres betydning for kirkegængere i middelalderen.Bendt Gammeltoft-Hansen (1932-2008) var opfostret i et kirkeligt miljø som søn af en sognepræst, og han blev ved det kirkelige resten af livet. Både som komponist, organist og kantor i forskellige kirker, men også som en berømt dansk klokkenist. Han skrev tolv bøger af både skøn- og faglitterær art, og et tilbagevendende tema i de historisk orienterede værker var klokkespillet i dets mange varianter fra middelalderen og frem. Det gælder, hvad enten vi taler hans fagbøger, romaner eller mange artikler i tidens løb.

Vi kender Anders Enevig for hans mange bøger om de danske rejsende, sigøjnere, vagabonder, gøglere og andet godtfolk. Her er hans egen historie skrevet på opfordring af hans trofaste kone, Inga. Anders Enevig har prøvet lidt af hvert. Hans arbejde som modstandsmand under besættelsen er noget, hele nationen kan takke ham for, men som tvang ham til at flygte til Sverige på en fiskekutter fra Dragør, efter han havde levet under jorden i flere måneder. Han vendte hjem den 5. maj 1945 og blev grænsevagt i Sønderjylland, før han blev ansat ved politiet, hvor han mødte de mange skæve eksistenser, som han brugte de næste 40 år af sit liv på at skrive om.Anders Enevigs erindringer er spændende læsning om en af 1900-tallets store danskere. Han har sat sig sine spor mange steder i det danske samfund, blandt andet som en af hovedkræfterne bag bevaringen af Cirkusbygningen og kampen mod de urimeligt høje renter på studielån.Anders Enevig (f. 1923-2013) var en dansk forfatter, historiker og modstandsmand. Han er særligt kendt for sine realistiske og hjertevarme skildringer af gøglere, cirkusartister, sigøjnere, sprittere og andre subsistensløse, som han blandt andet mødte som politibetjent på Nørrebro. Anders Enevig var desuden en af drivkræfterne bag kampen for bevaring af Cirkusbygningen, som efter årevis af utrætteligt arbejde blev renoveret i 1983 og fredet i 1988.

I det følgende reportage fortæller vi om Islands politis historie, fra politichefembedet blev indført i 1918 og frem til og med 2. verdenskrig. Her kan der læses om nogle af de mest kendte islandske kriminalhistorier.

Efter Anden Verdenskrig tilbragte Lis Andersen nogle måneder i det krigshærgede Tyskland udsendt af ’Fredsvennernes Hjælpearbejde’ – det vi i dag kender som Mellemfolkeligt Samvirke. Først i en international arbejdslejr på Lüneburger Heide og derefter på ’Jugendhof Vlotho’, en slags ungdomshøjskole, ved Weserfloden."Ungdom over grænserne" skildrer hendes oplevelser i disse måneder, alvorlige og muntre, tragiske og komiske, deprimerende og opløftende mellem hinanden, og samtidig præsenteres vi for mange af de unge mennesker, både tyskere og udlændinge, hun mødte på sin vej, og som blev hendes venner.Lis Andersen (1918-2001) var forfatter, globetrotter, fysioterapeut og naturterapeut. Som barn rejste hun med sin familie rundt i verden på sejlskibet Monsunen, hvilket lagde grunden for et langt livs rejselyst. I 1940 blev hun uddannet fysioterapeut, men efter en voldsom ulykke i 1953 med flere alvorlige knoglebrud til følge, fik hun øjnene op for den alternative behandling. Det førte til et brud med det offentlige sundhedssystem, hvorefter hun etablerede sig som selvstændig. Også hendes nysgerrige søgen efter et religiøst ståsted fyldte meget i hendes liv og i hendes forfatterskab.

Det norske politi havnede i en vanskelig situation under den tyske besættelse 1940-1945. Besættelsesmagten og de norske nazistiske myndigheder udfærdigede en lang række love og forordninger, der ikke blev sanktioneret af de legale norske myndigheder. De fleste politifolk kunne ikke med god samvit­tighed arbejde efter disse love. De saboterede dem efter bedste evne. Et stykke tid gik det godt, men efterhånden blev sabotagen så tydelig, at de nazistiske myndigheder, støttet af tyskerne, bestemte sig for at statuere et eksempel. Det kostede flere kolleger livet.

Erindringer skrevet af Varvara Hasselbach om hendes oplevelser som ambulancefører under Anden Verdenskrig i Frankrig. Bogen blev til at starte med forbudt og herefter udgivet under navnet "Varvaras kogebog".Varvara Hasselbalch (1920-2008) var en dansk forfatter og fotograf udlært i Paris og Stockholm. Hun udgav fem værker, hvoraf et af dem, "Menig 5272", omhandlede hendes oplevelser hos Røde Kors under Anden Verdenskrig. Bogen blev beslaglagt, men stadig udgivet under navnet "Varvaras kogebog". Hasselbalch blev hædret i 2002 som officer i Æreslegionen for sin indsats under Anden Verdenskrig.

De såkaldte fem forbandede år, som man i folkemunde kalder den tyske besættelse af Danmark fra d. 9. april 1940 til den 5. maj 1945, var en uhyre belastende periode for det danske politi. Den 19. september 1944 står som den mørkeste dato i politiets historie – den dag – da besættelsesmagten fjernede politiet over hele landet og sendte store dele af styrken til de tyske koncentrationslejre. Det følgende giver sig ikke ud for at være den endelige og fuldstændige beskrivelse af politiets forhold under besættelsen, men vil kunne give læseren et indtryk af politiets problemer i den tid.

Et forsøg på væbnet bankrøveri, herunder forsøg på dobbelt manddrab, forøvet den 14. november 1974 kort før kl. 16.00 overfor en bankafdeling beliggende i tilslutning til Vejle Eksportstalde nær havnen i Vejle, skulle vise sig at få et helt usædvanligt opklaringsforløb, – hvilket ikke mindst beroede på differerende og i visse tilfælde direkte usande vidneudsagn.

Louise Raaschous bog beskriver udfordringer og glæder ved adoption. Adoptivforældre fortæller om deres personlige oplevelser og følelser i forbindelse med adoption, og hvordan deres valg om at adoptere er blevet modtaget. Bogen indeholder desuden interviews med en socialrådgiver, en psykolog og en antropolog om godkendelsesprocessen, hverdagen og det kulturelle og sociale perspektiv.Louise Raaschou (f. 1970) er uddannet journalist og har skrevet for ALT for Damerne, Månedsmagasinet IN og Forældre og Børn. Hun har udgivet bøgerne ”I kan jo altid få en ny – om spædbarnsdød”, ”Singleliv – i lyst og nød” og ”Man elsker dem jo lige så højt – 10 samtaler om adoption”.

De forgudede deres ønskebarn, men hans identitet var tabu, og der var ingen sprækker i mørklægningen. Han havde for længst affundet sig med, at det aldrig ville blive opklaret, hvor han egentlig kom fra.Men en sommerdag skifter billedet. Hen over havebordet afsløres det jævnt og stille, at familien hele tiden har vidst, hvem der var hans far. Det udløser en dramatisk kædereaktion.En historie om fortielse og fortrængning, om livsløgn og identitet.Christian Einfeldt er en dansk forfatter, der har skrevet bogen "Det bliver mellem os".

Bogen er en fortælling om Hans V. Toftes (1918-1987) liv under 2. verdenskrig, hvor han blev udnævnt som krigshelt, og hans senere karriere inden for den amerikanske efterretningstjeneste CIA. Bogen er baseret på interviews med Tofte samt dagbogsnotater og dokumenter frigivet af CIA.Henrik Krüger er en dansk forfatter, der fik sin bogdebut med værket "Action, mand! Rockerliv i Danmark" i 1976. Han er kendt for sine mange forskellige værker (både faglitteratur og fiktion), som tager udgangspunkt i samfundsrelevante emner – såsom rockerfænomenet og Christiania.

Rose Campbell is having a hard time adjusting to her new life. Recently orphaned, she has been swept away from a strict girls‘ boarding school and placed in the care of her six aunts and seven rowdy male cousins. When her guardian, Uncle Alec, returns from abroad, things are about to change once more. To her aunts‘ alarm Alec has different ideas of what it means to raise a girl than most, but his unconventional approach might just be what gets Rose out of her shell. Just as author Louisa May Alcott‘s widely-read novel Little Women (1868), Eight Cousins (1875) is unusually forward-thinking and feminist for its time.Louisa May Alcott (1832-1888) was an American writer and feminist. She grew up poor, but among intellectualists, and started writing at an early age. Her most famous novel, Little Women (1868), was inspired by her upbringing.

Til trods for sin velstand er Herbert Alminds liv langt fra lykkeligt. Han er en ensom gammel mand, en sortseer med en broget fortid. Mødet med to tilfældige unge mennesker får ham til at betro dem sin livshistorie, der spænder over tre skelsættende epoker i hans egen og hans lands historie: besættelsestiden, efterkrigstiden og velfærdssamfundets epoke.Ole Juuls "Tæppefald" er en usentimental og skarp fortælling om at blive gammel, men det er også beretningen om et lidenskabeligt selvopgør, der har en rensende effekt på sin fortæller.Ole Juul (1918-2009) var en dansk journalist og forfatter, der arbejdede som korrespondent i Norge, Finland og Tjekkoslovakiet under 2. verdenskrig. På grund af sit arbejde for modstandsbevægelsen måtte Juul i 1943 flygte til Sverige, hvor hans første bøger blev udsendt. Juul bevægede sig inden for mange forskellige genrer lige fra serien af drengebøger om Jesper til rejselitteratur og voksenromaner.

I årene 1998-2000 rejste Hjalte Tin til de humanitære kriseområder i Somalia, Afghanistan og Kosovo for selv at undersøge, om den danske nødhjælp virkelig gør en forskel for dem, der har brug for den. "Hjælp!" er beskrivelse af hans rejse og de tilstande, han oplevede.

I denne rørende og tankevækkende skildring af livet på et dansk børnehjem fortæller Iris Garnov om sine egne oplevelser som anbragt barn, mens hun samtidig beretter om, hvordan situationen ser ud i dag for børn, der er overladt til fremmede. Årtier efter hun selv rev sig fri fra systemets tøjler, flyttede Iris Garnov simpelthen ind på en døgninstitution for børn, og i denne bog aflægger hun vidnesbyrd om børnenes vilkår med hjerteskærende kommentarer om, hvordan det føles for et barn at blive forladt af sine forældre og overladt til et system, der endnu i dag ofte svigter dem, det skal beskytte.

Syv kendte danskere og deres mødre fortæller om opvækst, skolegang, teenageår, kærligheden til hinanden, udfordringerne undervejs og at flytte hjemmefra, give slip og finde sig til rette i de nye roller. Journalist og forfatter Lotte Dalgaard har interviewet og Bjørn Jakobsen har fotograferet.

Bogen præsenterer strategier samt konkrete metoder og værktøjer, der bidrager til, at pædagogers ledelse af børnegrupper og læringsmiljø lykkes, så børnene kommer trygt og godt gennem nogle vigtige år af deres liv.Denne anden udgave af bogen understøtter arbejdet med at implementere den nye styrkede læreplan. Forfatteren giver sine bud på et bredt læringsbegreb og på, hvordan begrebet læringsmiljø kan defineres og forstås i en dagtilbudskontekst. Derudover får læseren eksempler på, hvordan pædagoger kan udvikle og evaluere dagtilbuddets læringsmiljø.Dina Dot Dalsgaard Andersen er Adjunkt ved Pædagoguddannelsen i Århus og forfatter til en række bøger og artikler om pædagogik og ledelse.

Historien om Københavns Brandvæsen fra midten af 1970’erne til i dag - set gennem øjnene på brandinspektør Jan Sørensen, som var indsatschef ved branden på Frihedsmuseet i 2013. Han fortæller om tiden som ung brandmand i 1970’erne med kammeratskab og spænding, 1980’erne hvor han kørte ambulance i hovedstaden og måtte håndtere svært tilskadekomne uden nutidens omfattende uddannelse og avancerede udstyr, årene på røgdykkerholdet, chef for brandskolen, ildsjæl i brandvæsenets forebyggelsesafdeling, udsendelse til Kosovo og Bosnien som brandekspert og endelig årene som en af Københavns første brandinspektører og indsatsledere med brandmandsbaggrund.

Gennem adskillige år har aviserne skrevet om forskellige dramatiske begivenheder i og omkring fristaden Christiania. Men hvordan ser begivenhederne egentlig ud set fra politiets side? Chefinspektør Per Larsen beskriver her indgående og medrivende om en af de største politiaktioner på Christiania – lukningen af den berømte – eller berygtede gade – Pusherstreet. Politiets Verden giver et enestående indblik i politiets efterforskningsmetoder. Rigtige politifolk fortæller indgående og grundigt om sager, vi alle kender fra aviser og tv.

Da Aarhus Politi gik i chok:En fransk bande plyndrer en bank, tager gidsler og myrder brutalt en dansk politimand. Vi følger et tæt samarbejde mellem dansk, tysk og fransk politi i jagten på gangsterne.Islamisk terrororganisation bag bankrøveri og drabsforsøg:Ved et røveri mod en bank på Frederiksberg viser det sig, at bankrøvere med forbindelse til det islamistiske miljø i Aarhus vil skaffe penge til den islamistiske bevægelse i Algeriet.Red & White Support Crew:Engang var rockere "vrede unge mænd" på motorcykler. Nu trives narkohandel, afpresning og røverier i rockermiljøet, og selv de mindste politikredse rammes af problemerne.Politiets Verden giver et enestående indblik i politiets efterforskningsmetoder. Rigtige politifolk fortæller indgående og grundigt om sager, vi alle kender fra aviser og tv.

Gangsterdrab i dyreparken i Ishøj:Begik den cyklende drabsmand i Dyreparken et rovmord, eller var der tale om et gangsterdrab?Tyveri af bøger fra Det Kongelige Bibliotek:Hvordan kunne det lykkes den pæne bibliotekar fra Det Kongelige Bibliotek at stjæle i hundredvis af nationale klenodier og sælge dem på auktion?Politiets Verden giver et enestående indblik i politiets efterforskningsmetoder. Rigtige politifolk fortæller indgående og grundigt om sager, vi alle kender fra aviser og tv.

Drab på Bandidos-rocker ved bombesprængning: Var den kraftige bombe, der eksploderede ved Københavns Amtssygehus i Glostrup, en terrorbombe eller var der et rockeropgør i gang?Charles Manson - frelser eller forfører?:Var Charles Manson, nu fængslet på 35. år, en frelser eller en forfører - og hvordan kunne han få andre til at begå mord for sig?Politiets Verden giver et enestående indblik i politiets efterforskningsmetoder. Rigtige politifolk fortæller indgående og grundigt om sager, vi alle kender fra aviser og tv.

Den 19. september 1944 opløste tyskerne det danske politi, og næsten 2000 danske betjente blev anholdt.DET MÅ ALDRIG SKE IGEN er den unge betjent Anton Guldbæks beretning om det, der begyndte med at være en almindelig dag på kontoret og endte med otte måneder i helvede. Om turen fra Aalborg til Frøslevlejren, fra koncentrationslejrene Neuengamme og Buchenwald og videre til krigsfangelejren Mühlberg. Og tilbage igen med "de hvide busser" til Sverige, hvor han opholdt sig frem til Befrielsen.En velskrevet, usentimental og gribende personlig fortælling, der giver et enestående indblik i et stykke Danmarkshistorie, vi aldrig må glemme. En øjenvidneberetning, som familien først nu, 70 år efter, har ønsket at udgive til minde om det danske politis sværeste periode.

Rigspolitichefens Rejseafdeling – populært kaldet Rejseholdet – var en berømt og respekteret enhed, som rykkede ud som assistance til politikredsene uden for København i sager af særlig karakter. Rejseholdet blev dannet i 1927 og nedlagt i 2002. Her fortælles for første gang hele den dramatiske historie om, hvordan en række uopklarede brandsager fra det 20. århundredes begyndelse førte til oprettelsen af et særligt korps i politiet, som fra 1927 i en selvstændig afdeling rykkede ud i sædelighedssager, mord, store bedrageri- og tyverisager samt røveri- og siden narkotikasager. Bogen bygger på Politimuseets udførlige materiale om Rejseholdets arbejde samt på interviews med nøglepersoner, bl.a. tidligere ansatte i afdelingen, herunder chefer, tidligere rigspolitichef, tidligere statsadvokat og forsvarsadvokater.

I december 1992 finder politiet den 35-årige Karsten brutalt myrdet i sit hjem i Aalborg. Mistanken falder hurtigt på Karstens kone, Bente, og hendes nye samlever, John, der dog begge nægter sig skyldige. Selvom politiet investerer mange ressourcer i sagen, så hindrer manglen på tekniske spor i første omgang en opklaring af drabet, og sagen må beklageligvis henlægges.   På trods af at spekulationer om drabet fortsætter hos politiet, går der yderligere 10 år før et nyt drab, der også involverer en af Bentes nærmeste, giver anledning til at genåbne den gamle sag. Efterhånden som den nye sag optrevles, finder politiet flere og flere chokerende beviser på, at Bente har været langt mere udspekuleret og manipulerende end først antaget, og nettet strammes nu om "Den sorte Enke."    Politiets Verden giver et enestående indblik i politiets efterforskningsmetoder. Rigtige politifolk fortæller indgående og grundigt om sager, vi alle kender fra aviser og tv.

Professionelle relationer handler om, hvad det vil sige at være til stede i relationer med andre mennesker, hvor den professionelle har det som sit arbejde at bidrage til andre menneskers trivsel, udvikling, læring og sundhed.Bogen henvender sig til alle, der har et professionelt ansvar i kontakten med andre mennesker. Der kan være tale om pædagoger, socialrådgivere, lærere og psykologer, ligesom der kan være tale om læger, sygeplejersker og andre, der, uanset deres uddannelsesmæssige baggrund, har det som en bærende del af deres profession at indgå i samspil og relation med andre mennesker.