Social welfare, social policy and social services

Nordea Bank i Ålsgårde Centret i Nordsjælland er igennem 2002 plaget af en række røverier, men den 21. juni modtager alarmcentralen en melding om et røveri, der viser sig at være af langt alvorligere karakter end de foregående: "Der er røveri mod banken igen – nu bliver der også skudt – en mand er blevet skudt!" Det viser sig, at en tilfældigt forbipasserende familiefar er blevet dræbt under røveriet, og politiet sætter alt ind på at opspore de ukendte bankrøvere. Efterforskningslederen må dog snart erkende, at politiet er på bar bund, men pludselig kommer der uventet skred i sagen: En anonym henvendelse til politiet henleder nemlig mistanken på to fuldgyldige og koldblodige medlemmer af rockerbanden Bandidos, og i et kapløb mod tiden intensiverer politiet nu efterforskningen for at finde tilstrækkelige beviser i sagen.   Politiets Verden giver et enestående indblik i politiets efterforskningsmetoder. Rigtige politifolk fortæller indgående og grundigt om sager, vi alle kender fra aviser og tv.

Birthes datter Karin fortsætter den sociale arv og er på bistandshjælp, mens hendes fire børn er i familiepleje. Gravid med det femte tager hun til Irland og skaber et nyt liv. "På samme tid sentimental og usentimental, melodramatisk og ironisk, patetisk og humoristisk, Gustav Wied, Tove Ditlevsen og St. St. Blicher cirka. Alt for meget og lige i plet. Et kvalificeret monstrum. Og det er meget godt gået."- Weekendavisen"Bedst er de passager, hvor det fortrængte glimtvis stikker sit ansigt frem, og følelsernes kompleksitet fremstår."- Berlingske Tidende"Som æstetisk værk er romanen mærkværdig og vel også mislykket. Som politisk provokation er den begavet."- Information

I en form for sorgterapi efter at have mistet sin familie bliver en kvindelig fuldmægtig fra Rigspolitiets Rejsehold sat på en kompliceret sag i Jylland, hvor 3 socialt udsatte drenge bliver myrdet inden for kort tid."BLODIGT REGNSKAB kan både læses som en krimi og et debatindlæg om unges vilkår. Marx er ingen Paretsky. Men Jylland er heller ikke USA."- IN"Underholdende, spændende og vedkommende med et særdeles kritisk indblik i plejebørns opvækst og en bidende anklage mod 90er-Danmark."- B.T.

Mie og Henrik er gift. De vil gerne have et barn, men Mie kan ikke blive gravid. De beslutter sig for at adoptere et barn. Efter mange møder, spørgsmål og undersøgelser bliver de godkendt til adoption. De indretter værelse, køber udstyr og legetøj - og endelig kan de rejse til Afrika for at hente deres lille pige. Bogen udkom oprindeligt i 2005 som en del af serien Læseværkstedet på Special-pædagogisk forlag. Den henvender sig til unge og voksne med læsevanskeligheder.Kirsten Ahlburg (f. 1955) er uddannet lærer og psykoterapeut og har i mange år undervist voksne udlændinge i dansk og været privatpraktiserende psykoterapeut. Siden 2007 har Ahlburg været forfatter på fuld tid. Siden debutromanen “Skal vi danse” fra 1985 er det blevet til over 660 bogudgivelser for børn, unge og voksne her i Danmark.

Som de vil ha’ dig er en roman, der udspiller sig i et isoleret drengehjem, hvor flertallets tyranni hersker overfor den svage i gruppen. Bogen var Martha Christensens gennembrudsroman med den hårde og sørgelige historie om, hvordan en gruppe svage børns sammenhold skabes gennem udpegning af en syndebuk. Romanen viser med al tydelig gru, hvordan behandlersystemet selv er med til at skabe tabere og deres kranke skæbne.Med faglig baggrund i socialsektoren talte Martha Christensen i en lang række ligefremt realistiske romaner og noveller med lavmælt indignation de afvigende og oversete gruppers sag. Debutromanen Vær god ved Remond (1962) og Tusindfryd (1984) handler således begge om åndssvages problemer, og Som de vil ha' dig (1974) om konflikter på en drengeinstitution."Martha Christensens stemme er så meget mere intens, som den er dæmpet, hendes drama så meget større som det skjuler sig i det små. ... Hvor hun kan indleve sig, afkode livets dets signaler, antyde dets drama - og hugge skånselsløst afslørende til, når tiden er inde." - Bjørn Bredal, PolitikenMartha Christensen (1926-95) har skrevet en lang række romaner og noveller. I 1987 blev hun kåret til Årets forfatter. Hun modtog Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen Dansen med Regitze. I 1989 blev hun valgt til Danskernes Ynglingsforfatter.

11-årige Ronnies mor, Linda, er blevet dømt for butikstyveri og skal i fængsel. Det er ikke en lang dom, men den føles uendelig for Ronnie og hans mindre søskende, der skal være derhjemme alene. Damen fra socialkontoret har forsøgt at overtale Linda til at sende børnene på børnehjem, indtil hun bliver løsladt, men det vil hverken Linda eller Ronnie have. I stedet aftaler de at bilde alle ind, at de bliver passet af deres mormor. Det bliver ikke nemt for Ronnie og hans søskende, men én ting er de enige om – alt er bedre end børnehjemmet.”Når mor kommer hjem” er en realistisk og rørende fortælling om en familie på bunden af samfundet. Bogen udkom første gang i 1995 og blev i 1998 filmatiseret af Lone Scherfig.Martha Christensen (1926-1995) var en dansk forfatter, der skrev en lang række romaner og noveller. Hendes bøger kredser om livet for samfundets svage og forsømte børn og voksne, som hun blandt andet mødte i sit arbejde som fritidspædagog. Hun debuterede som romanforfatter i 1962 med romanen ”Vær god ved Remond” om en udviklingshæmmet dreng, der bliver sat på børnehjem. Martha Christensen modtog en lang række udmærkelser for sine bøger blandt andet De Gyldne Laurbær i 1987 og Herman Bangs Mindelegat i 1977. Flere af hendes bøger er blevet filmatiseret med stor succes.

Dette er historien om en 62-årig dansk billedkunstners jagt på at finde sine rødder. I 1943 opstod på Hotel Royal i Esbjerg en hed kærlighedsaffære mellem en tysk officer og stedets 19-årige smukke stuepige. Det endte med, at kvinden blev gravid, officeren blev sendt til østfronsten af sine øverstbefalende i besættelsestropperne og barnet blev bortadopteret til en familie i Holstebro.Den lille pige, Bente, voksede op i et indremissionsk miljø og fik først som niårig at vide, at hun ikke var sin fars og mors "rigtige" datter. Stedforældrene døde inden Bente blev voksen, og hun flyttede til Århus, hvorfra hun begyndte at opsøge sine rødder. Hun fandt frem til sin biologiske mor, som hun gennem årene havde indhyllet i et næsten mytologisk skær. Mødet med moderen i Esbjerg korrigede dog hendes opfattelse en smule, men hun fik med tiden et godt forhold til sin rigtige mor. Bente havde langt større besvær i den årelange kamp for at finde frem til faderen, der havde overlevet anden verdenskrig og var vendt hjem til kone og børn i Tyskland. De danske myndigheder ønskede ikke at give oplysninger om faderskabsforhold for de flere tusinde såkaldte tyskerbørn fra besættelsestiden. Til sidst lykkedes det imidlertid for Bente Merrild at finde frem til sin tyske familie, og fik således pludselig flere halvsøskende syd for grænsen. Sandheden i løgnen handler om en rejse, et liv og en kvindes kamp for at finde sin identitet.

I 1975 blev Ole Stig Andersen chef for Politiets Efterretningstjeneste – PET. Det var under Den Kolde Krig, og det var lidt af en omvæltning og en uriaspost for en ung, ærgerrig jurist, som kom fra den hårde læreplads i juristvæsenets maskinrum. Som PET-chef havde Ole Stig Andersen bl.a. ansvaret for kontroversielle personregistreringer, som senere blev kulegravet af PET-kommissionen, hvis undersøgelser han kritiserer. Det er ikke småting, Ole Stig Andersen har oplevet, og han fortæller om dem med den indsigt, der afspejler en embedsmands mangeårige erfaringer med politisk kontroversielle spørgsmål og håndtering af fortrolige oplysninger. Bogen rummer mange inspirerende betragtninger om ret og rimelighed og om så forskellige personer som professor Alf Ross, justitsministrene Orla Møller, Ole Espersen og Ninn Hansen, departementschef Niels Madsen og højesteretsdommer Mogens Hornslet fra Tamilsagen og mange andre. Vi har i tidens løb set flere bøger om PET, både fra manden på gulvet og fra højtstående operative medarbejdere, men ingen fra den øverste top, så er der én bog fra magtens korridorer, man bør læse, er det denne.

En fortælling om kampen mellem det gode og det onde. Vi kommer ind i afhøringslokalet sammen med forbryderne og Tom Christensen, en af landets mest erfarne afhørere. Herfra skal vi forsøge at forstå, hvordan man får mennesker til at røbe deres allerinderste hemmeligheder og blive klogere på, hvad der adskiller en ikke-morder fra en morder. Gennem 29 år på Rejseholdet har Tom Christensen fået mordere til at tilstå og røbe detaljer om de mest forfærdelige forbrydelser. Ingen blandt Rejseholdets efterforskere har tilbragt så meget tid sammen med forbryderne, og nu fortæller han for første gang om sin drivkraft, sine utraditionelle arbejdsmetoder og erfaringer samt de moralske dilemmaer, han har stået over for i sin tid som afhøringsleder. Tom Christensen løfter sløret for den psykologiske, tålmodighedskrævende og intense boksekamp, som finder sted i afhøringslokalet og giver et enestående indblik i det tillidsforhold, som opstår mellem afhører og den mistænkte, ligesom han fortæller om nødvendigheden af at lægge alle fordomme til side og finde ind til mennesket bag forbrydelsen. "... Christensens nøgterne fremstilling af den metode, der gav bonus, er ikke tidligere kommet så indgående frem. Den er bestemt værd at stifte bekendtskab med." - Kulturkapellet

Stil ti danskere op på række, og mindst én af dem arbejder frivilligt og ulønnet i en humanitær organisation. Opmærksomheden og interessen for frivilligt arbejde er vokset markant de senere år, hvor der også kommer både flere frivillige og flere organisationer til.Hvem er de så, den ny tids frivillige? Har de englevinger eller glorie? Hvad søger de? Hvad driver dem? Hvad får de selv med sig hjem?Denne bog forsøger at give et svar gennem portrætter af 11 mænd og kvinder, som er den nye tids ambassadører i frivilligt arbejde. Det er 11 vidt forskellige mennesker, kendte og ukendte, unge og gamle, men én ting har de tilfælles – de har investeret et personligt og glødende engagement i frivilligt, humanitært arbejde.Bogens interviews suppleres med en række temasider med tal og profiler, historie og baggrund om frivilligt arbejde, og tegner en samlet fortælling om fænomenet.