Care of people with mental health conditions
-
68.99 kr. Hvad er sindssygdom? Hvorfor opstår den? Og hvordan skal den behandles? Disse spørgsmål giver præst Nicolai Dalhoff svar på i bogen ”Vore sindssyge”, hvor han også argumenterer for en bedre og mere forstående behandling af de syge og for bedre uddannet plejepersonale. Bogen udkom første gang i 1879.Værket er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug.Nicolai Christian Dalhoff (1843-1927) var en dansk præst og filantrop. Han fik i 1875 ansættelse som præst ved Skt. Hans sindssygehospital ved Roskilde, og det kom i høj grad til at præge resten af hans arbejdsliv. Han argumenterede for bedre behandling af de syge, og da han antog at sindssygdom ofte var en følge af drikfældighed, kæmpede han gennem hele livet for ædruelighedens fremme. Nicolai Dalhoff skrev flere bøger og en lang række artikler om disse emner.
- Ebook
- 68.99 kr.
-
68.99 kr. Demens er et stort problem både menneskeligt, fagligt og samfundsmæssigt.I bogen ”Glimt i øjet!”, der udkom første gang i 1991 og var den første danske bog om emnet, sætter forfatteren fokus på udviklingen inden for omsorgen for ældre mennesker med demens i Danmark.Bogen henvender sig til både familien til den demente og til de fagfolk, der arbejder på området, og giver eksempler på, hvordan man løser nogle af de problemer, der er forbundet med omsorgen for den demente både i eget hjem og på plejehjem.Christine E. Swane (f. 1960) er mag.art. i kultursociologi og fik i 1996 ph.d.-graden med afhandlingen ”Hverdagen med demens – billeddannelser og hverdagserfaringer i kulturgerontologisk perspektiv”. Hun har i knap 40 år beskæftiget sig med forskning og formidling inden for gerontologien – læren om aldring, alderdom og ældre mennesker. I perioden 1998-2004 var hun leder af Gerontologisk Institut, 1998-2000 leder af Videnscenter på Ældreområdet og i 2004-2006 studieleder for Masteruddannelse i Gerontologi og Masteruddannelse i Rehabilitering på Syddansk Universitet. Siden 2006 har hun været direktør og forskningsleder i Fonden Ensomme Gamles Værn. Swane er en anerkendt ekspert inden for området og bidrager jævnligt til den offentlige debat.
- Ebook
- 68.99 kr.
-
From 199.95 kr. Fra 1923 og frem til 1961 blev cirka 500 unge kvinder anbragt på Sprogø, en ø-anstalt for lettere åndssvage og seksuelt afvigende kvinder. Her skulle de genopdrages og lære at tøjle deres lyster.I ”Pigerne fra Sprogø” skildres hverdagen og livet på øen gennem journaler, breve og avisartikler. Bogen følger en række kvinder, der blev anbragt på ø-anstalten, og giver et levende indblik i deres svære vilkår og situation. Den giver også en nuanceret fremstilling af baggrunden for anstaltens oprettelse og udfordrer opfattelsen af, at datidens tænkning og praksis er et afsluttet kapitel i vores historie.Stine Grønbæk Jensen er antropolog med en ph.d. i historie og ansat på Københavns Universitet. Hun er bl.a. medforfatter til bøgerne ”På kanten af velfærdsstaten” (2015), ”Erfaret magt” (2020) og ”Livtag med fortiden” (2022).Sarah Smed er historiker og leder af Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg. Hun er bl.a. medforfatter til ”Fattiggården” (2015), ”Museums and Social Change” (2020) og den historiske udredning af sær- og åndssvageforsorgen (2022).
-
- Ressourcer og omsorgsmetoder
78.99 kr. Bogen ”Omsorg for mennesker med demens” er blevet til i et samarbejde mellem sygeplejerske og psykolog Mette Wraagaard Ingstrup, ergoterapeut Lone Bredal, psykolog Ninna Jydebjerg Anderson-Ingstrup og musikterapeut Jens Anderson-Ingstrup.Hvordan kan vi forstå mennesker med demens?Hvorfor reagerer mennesker med demens, som de gør?Hvad er neuropædagogik?Hvordan bliver vi de bedste omsorgsgivere for mennesker med demens?Disse vigtige spørgsmål får du svar på i denne bog, som er til dig, der i hverdagen drager omsorg for mennesker med demens og støtter dem i at få et godt og meningsfuldt liv – hele livet.Omdrejningspunktet er neuropædagogikken og tilknyttede psykologiske teorier. Alle teorier kobles med praksisnære eksempler på mange af de forskellige situationer, som mennesker med demens og deres omsorgsgivere kan stå i. Du får således en bedre mulighed for at forstå teorierne og en bedre mulighed for at forstå mennesker med demens.Neuropædagogik er en særlig pædagogisk tilgang, der inddrager viden om hjernen. Den giver dig et sprog til at forstå, hvad mennesker med demens forsøger at kommunikere gennem deres adfærd. Den pædagogiske tilgang flytter således opmærksomheden fra diagnosen til mennesket bag diagnosen.”Omsorg for mennesker med demens” er oplagt som lærebog til studerende på uddannelserne til social- og sundhedshjælper og -assistent, ergo- og fysioterapeut, sygeplejerske eller pædagog, og som inspiration til alle fagprofessionelle, der arbejder med mennesker med demens.
- Audiobook
- 78.99 kr.
-
69.00 kr. "Har vi glemt eller undladt at sætte spørgsmålstegn ved, hvor mange af disse tragiske handlinger der kunne være afværget, hvis mulighederne havde været til stede for at gribe ind over for de faktorer og omstændigheder, som får et menneske til at tage sit eget liv? Er det ikke på tide at fordybe sig i problemerne for at finde frem til brugbare løsninger, inden vi når at sætte en uhyggelig verdensrekord? Når alt kommer til alt, må vi erkende, at selvmorderen er den konsekvente samfundstaber."Martin Elmer dykker ned i den uhyggelige udvikling i selvmord og selvmordsforsøg blandt danskere i 1960’erne og 1970’erne. Ud fra en række konkrete cases ser han på, hvad der driver folk til selvmord, og hvad der kan gøres for at forhindre det. Særligt fokuserer bogen på de mange homoseksuelle, der selvom sex mellem to af samme køn for længst var blevet legaliseret, stadig blev diskrimineret og udstødt.Martin Elmers bog "Selvmordsrapporten" udkom første gang i 1974 og tegner et interessant og skræmmende billede af virkeligheden i psykiatrien i 1970’erne og homoseksuelles svære og ofte fortvivlede situation i det danske samfund.Robert Cecil Martin Elmer Berg (1930-2008) var en dansk forfatter, der både skrev under navnet Martin Elmer og Robert C. Berg. Han var oprindeligt uddannet journalist, men debuterede allerede i 1949 som forfatter, hvilket blev hans levevej i mange år. Han skrev både børne- og voksenbøger samt artikler om samfundsforhold. Robert C. Berg var homoseksuel, hvilket han skrev om i fagbøger og artikler. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af romaner, fagbøger og artikler, som skaffede ham stor anerkendelse og popularitet.
- Ebook
- 69.00 kr.
-
99.00 kr. En tredjedel af alle danskere kommer i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem mindst én gang i deres liv. Antallet er fordoblet de seneste ti år; stigningen har været størst for børn og unge. Og der er stadig store grupper, som ikke får hjælp. De psykiske sygdomme er nemlig usynlige, hemmeligholdte, tabubelagte og underbehandlede folkesygdomme.Der er store samfundsøkonomiske gevinster ved at behandle bedre, hurtigere og mere effektivt – for ikke at tale om gevinsten for de syge. Alligevel er psykiatrisk behandling stærkt under finansieret sammenlignet med behandlingen af fysiske sygdomme. Hvordan kan vi acceptere, at psykisk sygdom er stigmatiseret og underbehandlet i Danmark?Merete Nordentoft peger på en lang række områder, hvor vi kan blive meget bedre.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Professor Merete Nordentoft (f. 1955) er speciallæge i psykiatri og overlæge på Psykiatrisk Center København. Hun har arbejdet med selvmordsforebyggelse, tidlig og intensiv behandling af unge med psykose og har desuden været involveret i undersøgelser af overdødelighed hos mennesker med psykiske lidelser.
- Audiobook
- 99.00 kr.