Emergency services

Era el día del gran pícnic en Pontypandy. Todos se habían reunido y pensaban celebrar un concurso de castillos de arena. Pero la pequeña Lily no se separaba de Norman y él solo quería librarse de ella. De repente, Lily desapareció, ¡nadie la veía por ningún sitio! ¡Necesitarían a Radar para poder encontrarla!Fireman SamÚnete a Sam el bombero en sus fantásticas aventuras con el jefe Steele, Elvis, Tom, Penny y toda la tropa de Pontypandy. Sam saluda a todo el mundo mientras conduce por las concurridas calles de la ciudad con Júpiter, Venus, Mercurio, Neptuno y el resto de geniales vehículos de rescate. Cuando suena la alarma, Sam el bombero acude al lugar enseguida, ya sea si se escapa un pingüino del zoo, si una calabaza gigante da problemas o si un concierto y un partido de fútbol acaban en llamas. ¡Ya lo ves, Sam nuestro héroe es!Sam el bombero es una serie de dibujos animados creada en 1987 para la televisión británica. La idea que dio lugar a la serie nació de dos antiguos bomberos, Dave Gingell y David Jones, los cuales formaron equipo con el escritor Rob Lee y juntos dieron lugar a Sam el bombero.Sam el bombero y sus marcas asociadas son propiedad de Prism Art & Design Limited. © 2021 Prism Art & Design Limited.

Norman planeaba hacer su propia película. Quería que fuera extraordinaria, así que se dirigió a las montañas de Pontypandy junto a sus amigos para poder grabar las escenas en paz. Sin embargo, las ideas de Norman eran demasiado… creativas. ¡Sam el Bombero no daba más sacándolo de todos sus líos!Fireman SamÚnete a Sam el bombero en sus fantásticas aventuras con el jefe Steele, Elvis, Tom, Penny y toda la tropa de Pontypandy. Sam saluda a todo el mundo mientras conduce por las concurridas calles de la ciudad con Júpiter, Venus, Mercurio, Neptuno y el resto de geniales vehículos de rescate. Cuando suena la alarma, Sam el bombero acude al lugar enseguida, ya sea si se escapa un pingüino del zoo, si una calabaza gigante da problemas o si un concierto y un partido de fútbol acaban en llamas. ¡Ya lo ves, Sam nuestro héroe es!Sam el bombero es una serie de dibujos animados creada en 1987 para la televisión británica. La idea que dio lugar a la serie nació de dos antiguos bomberos, Dave Gingell y David Jones, los cuales formaron equipo con el escritor Rob Lee y juntos dieron lugar a Sam el bombero.Sam el bombero y sus marcas asociadas son propiedad de Prism Art & Design Limited. © 2021 Prism Art & Design Limited.

Kun Ilpo Keiski valmistui kesällä 1975 Tampereen poliisikokelaskurssilta, hän ei arvannut päätyvänsä töihin Helsingin väkivaltayksikköön vielä samana kesänä. Vasta parikymppinen Keiski laitettiin saman tien kunnolla töihin – heti ensimmäisinä työpäivinään Keiski joutui tekemisiin niin kuoleman kuin ruumiinavaustenkin kanssa. Mukana opettamassa oli ylikonstaapeli Laitinen, joka opetti Keiskiä tutkimaan vainajia ja tunnistamaan mahdollisia väkivallanmerkkejä."Väkivaltatoimisto Sofiankatu 4a" on Keiskin jännittävä muistelmateos niiltä vuosilta, joina hän työskenteli Helsingin väkivaltayksikössä. Samalla kirja on myös kiinnostava läpileikkaus poliisin työhön ja siihen, miten ammatti on muuttunut vuosien varrella.Millaista oli olla poliisi 1970-luvun Helsingissä? Entä 1990-luvulla Kymenlaaksossa? Poliisi Ilpo Keiskin muistelmat ovat mielenkiintoista luettavaa jokaiselle true crimesta kiinnostuneelle!Ilpo Keiski on entinen poliisi, joka työskenteli Helsingn poliisissa viisitoista vuotta. Poliisin väkivaltayksikössä hän aloitti vuonna 1975.

Da det går op for Dusty Markhopper, at hans motor er i stykker, sætter det en brat stopper for hans succesfulde karriere som verdensberømt racerfly. Dusty beslutter sig for at prøve noget nyt og slutter sig til den garvede brand- og redningshelikopter Blake Ranger og hans flyvende elitebrandkorps. Sammen kæmper de for at beskytte den historiske Stempelbjerg Nationalpark mod raserende skovbrande, men kan Dustys skrøbelige motor mon holde til livet som frygtløst brandslukningsfly?Flyv med på seje og spændende eventyr med Dusty, Skipper, Ripslinger, Benny Bly, El Chupacabra og alle de andre flyvemaskiner, når de flyver, træner og hepper til det seje Vinger rundt om jorden-rally og tager på redningsaktioner og slukker store skovbrande. Så er der afgang!Bliv fortryllet af DISNEYS fantastiske verden. Tag med på eventyr og oplev magien med Mickey, Minnie, Anders, Fedtmule, Aladdin, Dumbo, Lynet McQueen, Anna, Elsa, Peter Plys, Snehvide, Løvernes Garde, Woody, Buzz Lightyear, Vaiana og alle de andre fra DISNEYS skatkammer. Slå ørerne ud og læn dig tilbage – mod det uendelige univers!

Da det københavnske politi i starten af 1900-tallet så småt begyndte at stifte en idrætsforening, så politibetjentenes arbejdsdag meget anderledes ud end i dag. Faktisk var en politibetjents arbejde så hårdt, at Kjøbenhavns Politis Gymnastikforening, der blev oprettet i 1905, allerede i 1912 blev opløst af mangel på penge og opbakning. Politiets Idrætsforening, som blev oprettet i 1920, fik anderledes vind i sejlene og kom til at spille en stor rolle for det danske politikorps.I "Politiets Idrætsforening 1920-1995" fortæller Anders Brandt Lundager om politiidrættens tidlige historie, stiftelsen af politiets idrætsforening og foreningens virke og berører undervejs desuden politiuddannelsens historie, dansk politis organisation igennem tiderne samt politiet under besættelsestiden.Anders Brandt Lundager er cand.mag. i historie og dansk og arbejder som fuldmægtig ved Politimuseet. Han har tidligere arbejdet som underviser og kulturformidler på Medicinsk Museion og været journalist på Radioprogrammet Einfach. Anders Brandt Lundager har endvidere skrevet artikler om dansk politihistorie.

Det begyndte med slaget på Store Torv i Aarhus i marts 1849. I denne artikel redegør historiker Kenn Tarbensen for de optøjer og uroligheder, der satte sit præg på den danske provins i årene 1850-1870 og førte til ændringen af politiloven i 1871.Kenn Tarbensen (f. 1964) er arkivar, seniorforsker og ph.d. i historie. Hans primære forskningsområder er dansk historie 1750-2000, dansk erhvervshistorie i 1900-tallet i internationalt perspektiv og udenlandske investeringer i dansk erhvervsliv.

I slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne rykkede bølgen af terroraktioner i Europa så tæt på Danmark, at det blev besluttet at opbygge et antiterrorberedskab. Det blev til Politiets Aktionsstyrke (AKS), der blev grundlagt i 1972. I denne artikel giver tidligere politiinspektør Jørgen Fried Pedersen et indblik i de første ti år af AKS’ levetid.Jørgen Fried Pedersen (f. 1936) er tidligere politiinspektør i Rigspolitiet.

Gerningsmandens motiv syntes for normalt tænkende mennesker ikke at være så vægtigt, at det burde kunne føre til udførelse af en så alvorlig forbrydelse som den foreliggende, men vedkommende viste sig da også, efterhånden som efterforskningen i sagen skred frem, ikke at være normal, men psykisk belastet.At gerningsmandens hensigt slog fejl, skyldtes omstændigheder han ikke havde indflydelse på, og faktum var, at ikke alene gik det udsete offer ram forbi, men tilfældigheder magede det samtidig så lykkeligt, at også offerets hustru og søn undgik en, i øvrigt ikke tilsigtet, pinefuld død.

Fundet af liget af en myrdet, ukendt mandsperson i en øde plantage i Jylland udløste et omfattende eftersøgnings- og opklaringsarbejde, som dog til sidst kronedes med held og ledte frem til drabsmanden – men var motivet til drabet i virkeligheden jalousi mellem homoseksuelle?

Uropatruljen var gennem mere end 30 år dansk politis mest berømte og berygtede afdeling. Den blev sat ind mod Københavns hippier, bz?ere, rockere og narkohandlen på Christiania og Vesterbro i nogle af den moderne danmarkshistories mest dramatiske årtier.For første gang fortælles hele historien om Uropatruljen fra oprettelsen i 1969 til nedlæggelsen i 2001. Bogen er blandt meget andet baseret på interviews med en lang række urobetjente, som har stillet deres personlige arkiver til rådighed og fortæller åbent og ærligt om deres arbejde. Aktører fra Christiania samt kredsen af bz?ere og rockere fortæller også deres side af historien.UROPATRULJEN er en fortælling om voldelige konfrontationer og politiarbejde, der gik til kanten. Men det er også historien om menneskelighed og socialt engagement i en brutal verden blandt narkomaner og udstødte.

Natten mellem den 18. og 19. maj 1993 tørnede vrede demonstranter og bevæbnede politibetjente sammen på Nørrebro under de værste optøjer i årtier. Mange politibetjente blev såret af kasteskyts, mens flere demonstranter blev såret, da politiet affyrede 113 skud; dels op i luften, dels mod menneskemængden.Sammenstødet blev undersøgt ad flere omgange for at finde frem til, hvordan det kunne ske, at politiet for første gang siden anden verdenskrig skød ind i en menneskemængde. Alle efterfølgende politiaktioner skal ses i lyset af denne nat, der efterlod mange af de indblandede med ar på sjælen.Politimuseets undervisningsmateriale "Skyd efter benene" er henvendt til undervisning på gymnasiet og hf, men kan læses af alle, der interesserer sig for emnet.Anders Brandt Lundager er cand.mag. i historie og dansk og arbejder som fuldmægtig ved Politimuseet. Han har tidligere arbejdet som underviser og kulturformidler på Medicinsk Museion og været journalist på Radioprogrammet Einfach. Anders Brandt Lundager har endvidere skrevet artikler om dansk politihistorie.

Den danske politimester Aage Valdemar Seidenfaden (1877-1966) kom til at have stor indflydelse på dansk politis opbygning samt politiets rolle under besættelsen.Ole Scharf fortæller om denne usædvanlige mand og hans karriere inden for retsvæsnet og politiet, hans aktive rolle under besættelsen og hans deltagelse i processerne efter krigens afslutning, da dødsstraf for forbrydelser begået under besættelsen blev indført.Ole Scharf (f. 1937) er tidligere politimester og har siddet i bestyrelsen i Foreningen af Politimestre samt været en del af Strafferetsplejeudvalget og Retsplejerådet. Ole Scharf har skrevet flere artikler om politihistorie og er far til Jakob Scharf, der i en årrække var chef for Politiets Efterretningstjeneste.

Tre 19-årige mænd fra Århus blev torsdag den 17. august 1995 ved Vestre Landsret idømt fra 2 ½ til 5 års fængsel for 14 væbnede røverier forøvet i tiden fra den 16. juli 1994 til den 10. marts 1995 mod postkontorer, forretninger og personer i Århus med et samlet udbytte på knap 300.000 kr.Dansk Kriminalreportage er et historisk værk. Her fortæller politifolk og efterforskere om autentiske kriminalsager, der alle er udtryk for den samtid de har foregået i. Beretningernes indhold kan være kontroversielt og voldsomt. Eventuelt stødende materiale er ikke udtryk for forlagets holdning.

Einer Lind begyndte som gadebetjent på Nørrebro i 1959 og sluttede karrieren i 1995 som chefpolitiinspektør i Københavns Politi. I erindringsbogen "Bisser og bananer" ser han tilbage på sine 36 år i politiet og beskriver blandt andet livet som gadebetjent, opbygningen af politiets antiterrorkorps i 1970’erne, terrorangrebet 22. juli 1985, opgøret med BZ’erne og urolighederne på Nørrebro 18. maj 1993.Einer Lind (f. 1932) er tidligere chefpolitiinspektør ved Københavns Politi. Han voksede op på Nørrebro og blev først uddannet møbelsnedker. Senere kom han til politiet, hvor han var i 36 år. Han har skrevet bogen "Bisser og bananer" om sin lange og spændende karriere.

"I dag har de fleste en ret præcis forestilling om, hvad begrebet ’politi’ dækker. Situationen var en anden i begyndelsen af det 19. århundrede. Dengang tænkte ingen på politiet som et organ eller et korps; et sådant fandtes dårligt nok. Politiet var snarere en funktion eller en opgave. Og opgaven var ambitiøs, for ’politi’ ville sige ’at holde statsorganismen i sin naturlige, uforstyrrede gang’."Professor Henrik Stevnsborg tager os med tilbage til det 19. århundrede, hvor politiet endnu var en spirende og svært definerbar størrelse. Han fortæller om politiets rolle i samfundet, og om hvordan institutionen har udviklet sig gennem historien.Henrik Stevnsborg (f. 1948) er dansk professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration ved Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i politiret og retshistorie, hvilket han har skrevet en lang række artikler om.

Valdemar Henrik Mensen (1875-1933) er en af de største og mest indflydelsesrige skikkelser i dansk politihistorie. Han kæmpede en indædt kamp for at få dannet et enhedspoliti i Danmark, som han havde oplevet det i udlandet, for på den måde at kunne bekæmpe kriminaliteten langt mere effektivt. Hans utrættelige arbejde vandt ham blandt andet Dannebrogsmændenes Hæderstegn, og som chef for Statspolitiet fra dets etablering i 1911 og frem til sin død i 1933 var han med til at præge dansk politi som få andre.Tidligere politimester Ole Scharf fortæller om Valdemar Henrik Mensens store bedrift, og hvad hans arbejde har betydet for dansk politis videre historie.Ole Scharf (f. 1937) er tidligere politimester og har siddet i bestyrelsen i Foreningen af Politimestre samt været en del af Strafferetsplejeudvalget og Retsplejerådet. Ole Scharf har skrevet flere artikler om politihistorie og er far til Jakob Scharf, der i en årrække var chef for Politiets Efterretningstjeneste.

Professor og politihistoriker Henrik Stevnsborg tager os igennem Politiets Efterretningstjenestes historie og fortæller om de begivenheder, der førte til, at denne særlige enhed måtte oprettes. Efter anden verdenskrig blev det pludselig tydeligt, at der var brug for at oprette en tjeneste, der fungerede i det skjulte og skaffede beviser og efterretninger, som kunne hjælpe og styrke resten af politiet og sikkerhedstjenesternes arbejde.Teksten er en afskrift af den tale, Henrik Stevnsborg selv holdt til PET’s 60 års jubilæum d. 14. januar 2011.Henrik Stevnsborg (f. 1948) er dansk professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration ved Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i politiret og retshistorie, hvilket han har skrevet en lang række artikler om.

Politibetjent Anders Peder Christiansen fortæller om sit liv som gadebetjent fra 1885 og 48 år frem, da han som 70-årig ramte den øvre aldersgrænse for politibetjente. Han fortæller både om Christiansborgs brand, året inden han blev betjent, og om livet som gadebetjent i et København, der var under konstant forandring.Allan Mylius Thomsen har tilføjet noter til betjentens erindringer, så læseren bliver mindet om de store samfundsbegivenheder dengang.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

Det københavnske politikorps har undergået store forvandlinger i løbet af det tyvende århundrede, og dog er mange ting forblevet uforandret. Allan Mylius Thomsen beskriver Københavns politi omkring århundredeskiftet, forholdet til befolkningen samt arbejdsmetoder og –områder.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

Københavns politi har en lang og farverig historie. Henrik Stevnsborg tager os med tilbage til politienhedens oprettelse i 1793 og fortæller, hvorfor det netop nu var nødvendigt med et politi i hovedstaden. Artiklen giver et spændende indblik i Københavns politi- og retshistorie.Henrik Stevnsborg (f. 1948) er dansk professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration ved Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i politiret og retshistorie, hvilket han har skrevet en lang række artikler og bøger om.

I håb om at sikre sig økonomisk gevinst havde Joska investeret 100.000 kr. i et projekt i Spanien – et tivoli, som imidlertid ikke blev fuldført i første omgang, hvorved Joska mistede sin indskudte kapital.Var dette tab baggrunden for et hævntogt, som fik det tragiske udfald, at en helt udenforstående person blev dræbt ved pistolskud?

Undertiden synes en romanforfatter navnlig indenfor kriminalromanstoffet at være lidt for fantasifuld, men virkeligheden kan ofte være mindst lige så fuld af fantasi og opfindsomhed. Virkeligheden møder man på en grotesk måde i Karl-Skomagersagen, hvor mennesker i 12 lange år har siddet på en terrasse i et lille fredeligt sommerhus i Midtjylland og nydt morgenkaffen ovenpå et lig. Når man tænker på dette og mange andre ligeså makabre hændelser i Karl-Skomagersagen falder fantasi og virkelighed ligesom sammen.

Erik havde en god uddannelse, var dygtig, havde haft gode stillinger med administrativt ansvar både ved den amerikanske militærbase på Grønland, hos et amerikansk firma i Tyskland, ved den danske FN-styrke i Gaza og endeligt på Grønland i et dansk firma, havde tjent og sparet mange penge op.Men så slog han sig imidlertid på restaurationsvirksomhed og så gik udviklingen efterhånden i en meget uheldig retning for Erik, og det førte til en desperat situation med gidseltagning, som endte med drab.

"I Norge havde Stortinget "stillet sig i bero" på sin egen facon efter at have bemyndiget regeringen og Kongen til at lede Norges videre kamp. I Danmark synes – nogen virkelig viden er aldrig røbet fra nogen side – tysk lettelse over, at alt gik så smertefrit, at have fået direktivet til at gå i glemmebogen, eller også har man udskudt gennemførelsen af rigsdagens likvidering i venten på en dansk nazistisk magtovertagelse."Børge Outze fortæller om det danske politi i starten af anden verdenskrig, og hvordan nazisterne gjorde brug af det til at fremme deres egne interesser i landet. Blandt andet blev der oprettet den såkaldte statsadvokatur for særlige anliggender, hvorunder spionage, sabotage, fornærmelser og det generelle begreb Zersetzung – nedbrydende virksomhed – sorterede.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Ved identifikation af dødsofre ved katastrofer med mange omkomne er det nødvendigt, at identifikationen foretages og styres af en identifikationskommission/gruppe, der altid må være i beredskab og i øvrigt er etableret med den fornødne ekspertise, altså har forudsætninger for at foretage de medicinske, odontologiske og politimæssige undersøgelser.

Mange forbrydelser kommer først efter lang tids forløb for dagens lys. Dette gælder blandt andet bedragerier, hvor der kan gå år, inden revisionen kommer til klarhed over stedfundne uregelmæssigheder. Mange tyverier erkendes ligeledes ofte efter længere tids forløb, og hvor der er tale om drab, og gerningsmanden har skjult sit offer, kan det ske, at dette aldrig findes eller først efter lang, lang tid – og ofte kun ved en tilfældighed, findes.

Den 45-årige, enarmede Ahmet Alusan var en driftig mand, som havde skabt sig en agtet stilling på sin hjemegn, en lille landsby i Tyrkiet. Han var gift, ejede jord, forretning og penge. Hvor meget af den gode økonomi skyldtes hans illegale narkotikaaffærer unddrager sig nærmere bedømmelse. Men Ahmet var alligevel ikke tilfreds med sin lod i tilværelsen, han ville vinde mere gods og guld. I den hensigt opkøbte han bøndernes overskud af råopium og fremstillede heraf morfinbase, som han siden med god fortjeneste omsatte i Vesteuropa. Men som man siger – krukken går så længe til vands, at den kommer hankeløs hjem. Sådan gik det også til sidst for Ahmet – krukken blev hankeløs i Danmark.

Sikring af fingeraftryk er som bekendt et vigtigt bevismiddel i politiets efterforskning, og det gælder såvel de alvorlige drabssager, som det gælder i de mindre grove forbrydelser. Jeg vil ikke her komme ind på det rent tekniske i forbindelse med fingeraftryk, men blot nævne, at alle mennesker har individuelle fingeraftryk. Dette har i nogen udstrækning været kendt i tusinder af år, og allerede i det gamle Babylon brugtes fingeraftryk på lertavler som garanti mod forfalskninger.Videnskaben om fingeraftrykkene (daktyloskopien) blev grundlagt i England i 1880’erne, og dette af en politimand, som anvendte metoden til at identificere og skaffe beviser mod forbrydere. Metoden blev indført i Danmark i 1904, og fingeraftryk regnes i dag i alle lande for at være et fuldgyldigt bevis. At det ikke altid er nemt at arbejde med fingeraftryk og de små detaljer, vil nærværende sag vise, men at det var et fingeraftryk, som endnu engang førte til en gerningsmands pågribelse, er uomtvisteligt.Dansk Kriminalreportage er et historisk værk. Her fortæller politifolk og efterforskere om autentiske kriminalsager, der alle er udtryk for den samtid de har foregået i. Beretningernes indhold kan være kontroversielt og voldsomt. Eventuelt stødende materiale er ikke udtryk for forlagets holdning.

Søndag den 27. august 1995 kl. 17.30 var jeg i gang med at male paneler og dørkarme, da vagthavende var kørt en gummiged gennem muren til Statsfængslet i Vridsløselille, og at en 10-15 fanger var stukket af gennem hullet i muren.Således startede danmarkshistoriens – til dato – mest omtalte fangeflugt for mit vedkommende. Pludselig stod min kone med pensel og malerbøtte i hænderne, og da politiet knap 9 uger efter havde fået pågrebet den sidste af de undvegne, var malerarbejdet for længst færdiggjort.Det var for øvrigt et flot stykke malerarbejde, hun havde udført.Dansk Kriminalreportage er et historisk værk. Her fortæller politifolk og efterforskere om autentiske kriminalsager, der alle er udtryk for den samtid de har foregået i. Beretningernes indhold kan være kontroversielt og voldsomt. Eventuelt stødende materiale er ikke udtryk for forlagets holdning.

Københavns kriminalpoliti, afdeling C – i daglig tale kaldet "Røveriafdelingen" har – som en af mange opgaver at skabe et overblik over de københavnske røverier, der efterforskes af kriminalpolitiet på stationerne: Røverier mod forretninger, samt gaderøverier.Nogle af gerningsmændene har den frækhed at lave "grænseoverskridende" kriminalitet på tværs af kreds- og stationsgrænser, og hvis grovheden, antallet eller udbyttet når en vis størrelse, overtages efterforskningen af specialafdelingen.Problemet kan være – ud fra anmeldelserne – at konstatere med rimelig sikkerhed, at der er tale om samme røver!Sammenfald i fremgangsmåde er en del af vurderingen og ofte en bedre rettesnor end signalementet, ikke mindst fordi signalementer kan variere utroligt meget, hvad det efterfølgende også vil vise.Dansk Kriminalreportage er et historisk værk. Her fortæller politifolk og efterforskere om autentiske kriminalsager, der alle er udtryk for den samtid de har foregået i. Beretningernes indhold kan være kontroversielt og voldsomt. Eventuelt stødende materiale er ikke udtryk for forlagets holdning.