Emergency services

Den 5. juli 1948 forsvandt den dengang 15-årige bogbinderlærling Henning Carøe Jensen sporløst under en cykelferie på Silkeborg egnen.Først halvandet år senere dukkede de første spor op, og først i 1955 fandt politiet drabsmanden.Dansk Kriminalreportage er et historisk værk. Her fortæller politifolk og efterforskere om autentiske kriminalsager, der alle er udtryk for den samtid de har foregået i. Beretningernes indhold kan være kontroversielt og voldsomt. Eventuelt stødende materiale er ikke udtryk for forlagets holdning.

Torsdag den 12. oktober 1995 kl. 15.01 blev vagthavende vicepolitikommissær på Middelfart politistation brat revet ud af sine fredfyldte tanker ved et ambulanceopkald til en livløs person, som var fundet i butikslokalet i Jagtimportlageret, Odensevej i Middelfart.Dansk Kriminalreportage er et historisk værk. Her fortæller politifolk og efterforskere om autentiske kriminalsager, der alle er udtryk for den samtid de har foregået i. Beretningernes indhold kan være kontroversielt og voldsomt. Eventuelt stødende materiale er ikke udtryk for forlagets holdning.

- Når kriminologi bliver til socialhistorie."Hans hoved at afhugges, hans krop på en stejle og hans hoved at sættes der over på en stage".Sådan lød dommen over den unge Hans Jensen Smørfod ved rettertinget i Helsingør den 1. september 1570, og der blev efterfølgende lakonisk noteret, at "han stod sin ret".Dansk Kriminalreportage er et historisk værk. Her fortæller politifolk og efterforskere om autentiske kriminalsager, der alle er udtryk for den samtid de har foregået i. Beretningernes indhold kan være kontroversielt og voldsomt. Eventuelt stødende materiale er ikke udtryk for forlagets holdning.

Bankrøverier var noget, man talte om i gamle dage, og som fandt sted helt ovre i USA, men som al anden kriminalitet bredte denne kriminalitetssektor sig også til den øvrige vestlige verden. Også i vort sociale velfærdsland er denne kriminalitet ved at blive en hverdagsbegivenhed. Mange af disse røverier er udført mere eller mindre dilletantiske, men i det følgende skal berettes om et bankrøveri, der var vel planlagt og udført meget professionelt.

Den 19. september 1975 kl. ca. 05.10 blev der påsat en brand i et af pakhusene i Københavns Frihavn. Det blev begyndelsen til vel nok den første sag i Skandinavien, hvor hyrede amerikanske gangstere skulle brænde et vareparti af for at få udbetalt forsikringen. Forsikringsspørgsmålet lå i Sverige, da det skadelidte firma var svensk og derfor havde tegnet forsikring i et svensk forsikringsselskab.

"Der går næppe en uge, uden at problemet omkring trusler dukker op i den offentlige debat. Der er trusler rettet mod politikere, trusler mellem børn om unge, trusler på de sociale medier, trusler mellem naboer og trusler fra bandegrupperinger. Listen er lang og kunne sikkert forlænges med mange andre trusselsformer. Det omfattende og intense fokus på trusler vidner om, at trusler er blevet et alvorligt problem i det moderne samfund."På en særudstilling i 2018 satte Politimuseet fokus på et stigende problem i det danske samfund. Trusler bliver mere og mere almindelige, men det betyder ikke, at de bliver mindre ubehagelige eller skræmmende for den, der modtager dem, hvad end det er på gaden, med posten eller på nettet. Gennem en lang række breve fra Rigspolitiets Trusselsarkiv fortæller Frederik Strand her om truslernes historie, form og effekt.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi". Sammen med Ove Kryger har han udgivet bogen "Rejseholdets historie".

Frederik Strand fortæller om en problematisk tid i den danske retshistorie. Under besættelsen opløste tyskerne i 1944 det danske politi, og nu gik landet en potentielt kaotisk og sprængfarlig tid i møde, hvor selvtægten rådede i stedet for politiet.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi". Sammen med Ove Kryger har han udgivet bogen "Rejseholdets historie".

"I foråret 1944 var krigslykken for alvor ved at vende for Det Tredje Rige. I vest havde de allierede den 6. juni foretaget landgang på den franske kyst, og i øst gik de sovjetiske styrker hurtigt frem. Dette medvirkede til at ophidse sindene i Danmark, og modstandsbevægelsen optrappede derfor sine aktioner voldsomt. Den 22. juni 1944 rettede Borgerlige Partisaner (BOPA) et decideret angreb mod Dansk Industri Syndikat i Sydhavnen – syndikatet talte flere af de største virksomheder i Danmark, bl.a. A.P. Møller. Syndikatet gik også under navnet Riffelsyndikatet. Under aktionen sprængte modstandsbevægelsen ikke bare væsentlige dele af syndikatet i luften, men stjal også en del våben, ligesom de samme dag udførte en sprængning af den tyske virksomhed Nordwerk i Ryesgade."Politimuseets leder, Frederik Strand, fortæller om de dramatiske begivenheder under folkestrejken i København i 1944. Aktionerne beviste tydeligt, at det danske folk aldrig havde mistet hverken sin friheds- eller fædrelandskærlighed.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi".

"Svalbardstraktatet av den 9 februari 1920 tillerkänner Norge full och oinskränkt överhöghet över Svalbard. Traktatet är undertecknat av 40 länder. Dessförinnan var Svalbard ett ingenmansland. En rad nationer hade i hundratals år bedrivit fångstverksamhet på och runt ögruppen. Gamla isländska källor berättar om ett land – Svalbard – som upptäcktes 1194"På Svalbard är det dag fyra månader om året, och natt ytterligare fyra månader. Det är sparsamt med nederbörd, men ofta dimma över de nordatlantiska öarna. Isbjörnar och polarrävar strövar fritt över ölandskapet. Det bor färre än 3000 personer på ön, de flesta sysselsatta genom forskning, eller kolbrytning.Den polis som har ansvar för lag och lydnad på ön kallas sysselmannen, och denne är den norska regeringens högste representant på Svalbard. Här berättas om sysselmannamyndigheten, och dess anställda, som sköter det mesta i form av polisväsende och räddningstjänst i detta enorma arktiska landskap.I Nordisk kriminalkrönika berättar poliser själva om sina mest uppmärksammade, omskakande, och svåra fall.Nordisk Kriminalkrönika är ett historiskt verk. Berättelserna och samlingarna är uttryck för den samtid som de skrevs i, och kan i enstaka fall ha föråldrat eller kontroversiellt innehåll. Eventuellt stötande material är inte uttryck för förlagets hållning.

Räddningstjänsten i Norge är uppdelad i 55 avdelningar, med modig personal som förfogar över en armada av varierande fordon för att kunna rädda de som behöver hjälp till sjöss och på land. Sedan 1800-talet har räddningstjänsten räddat otaliga människor, och varit med vid några utav landets största händelser och katastrofer.Här berättas räddningstjänstens långa historia i Norge, och några av de uppseendeväckande räddningsaktioner de genomfört i landets karga landskap.I Nordisk kriminalkrönika berättar poliser själva om sina mest uppmärksammade, omskakande, och svåra fall.Nordisk Kriminalkrönika är ett historiskt verk. Berättelserna och samlingarna är uttryck för den samtid som de skrevs i, och kan i enstaka fall ha föråldrat eller kontroversiellt innehåll. Eventuellt stötande material är inte uttryck för förlagets hållning.

Grönlands karga natur har gjort att dess invånare sökt sig till byar nära öns kuster. Sedan kolonisationen av Danmark har en tydlig linje dragits mellan urinvånarna och de nya danska invånarna. Ofta har det funnits spänningar mellan dessa grupper som inte sällan spillt över i våld. Lagarna på 1700- och 1800-talet var löst formulerade, och straffen var upp till lagmännen själva att bestämma.Numer fungerar polisväsendet annorlunda på Grönland. Men för polisen som övervakar denna enorma ö är inte jobbet speciellt mycket lättare. De har ofta varit underbemannade, med knappa resurser och med begränsat stöd från polisen på fastlandet. Här berättas historien om Grönlands polis från den danska kolonisationen, tills idag.I Nordisk kriminalkrönika berättar poliser själva om sina mest uppmärksammade, omskakande, och svåra fall.Nordisk Kriminalkrönika är ett historiskt verk. Berättelserna och samlingarna är uttryck för den samtid som de skrevs i, och kan i enstaka fall ha föråldrat eller kontroversiellt innehåll. Eventuellt stötande material är inte uttryck för förlagets hållning.

I London finns flera olika museér , där allmänheten kan få glimtar ur polisväsendets historia. I dessa museér finns utställningar över olika hjälpmedel, den uniformering och utrustning som polisen har och har haft för att komma tillrätta med brottsligheten. I utställningsmontrarna finns också föremål som leder tankarna till forna tiders skrämmande våldsbrott och till dagens ofta sofistikerade manschettbrott.Några utav historiens mest uppseendeväckande brott har begåtts i London, och flera av världens värsta brottslingar har kallat staden sitt hem. Här berättas om polisens muséer, och de många fall och föremål som visas upp där.I Nordisk kriminalkrönika berättar poliser själva om sina mest uppmärksammade, omskakande, och svåra fall.Nordisk Kriminalkrönika är ett historiskt verk. Berättelserna och samlingarna är uttryck för den samtid som de skrevs i, och kan i enstaka fall ha föråldrat eller kontroversiellt innehåll. Eventuellt stötande material är inte uttryck för förlagets hållning.

Cyperns gränser, och vem som styr ön, har varit en stridsfråga genom historien. Den vackra ön, som nu främst för oss är känd som ett vackert turistmål, finns på en strategiskt viktig plats i medelhavet. Idag delas ön på mitten, mellan Grekland och Turkiet. Men denna uppdelning gjordes inte utan blodspillan.Under 1960-talet togs Cypern-frågan upp i FN:s säkerhetsråd. För att undvika att oroligheterna på ön skulle eskalera så inrättades en fredsbevarande styrka. Flera länder anmodades att ställa personal till förfogande - däribland Sverige. Här berättas om den fredsbevarande styrkans verksamhet på ön, och de svenska FN-soldaternas insatser.I Nordisk kriminalkrönika berättar poliser själva om sina mest uppmärksammade, omskakande, och svåra fall.Nordisk Kriminalkrönika är ett historiskt verk. Berättelserna och samlingarna är uttryck för den samtid som de skrevs i, och kan i enstaka fall ha föråldrat eller kontroversiellt innehåll. Eventuellt stötande material är inte uttryck för förlagets hållning.

"I efteråret 1998 begyndte historien om en "socialdemokratisk efterretningstjeneste" – Arbejderbevægelsens Informations Central – at rulle i medierne. Weekendavisen indledte i september med at referere fra en afdød AIC-medarbejders dagbog, i hvilken der angiveligt stod, at et samarbejde mellem organisationen og efterretningstjenesten havde fundet sted. Debatten udsprang af en debat om Politiets Efterretningstjenestes (PET‘s) virke, der havde taget fart tidligere på året, efter det afsløredes at PET havde foretaget registrering af lovlig politisk virksomhed."Iben Bjørnsson undersøger den socialdemokratiske antikommunistiske virksomhed under den kolde krig i årene 1944-1973. Bogen er oprindeligt skrevet som konferensafhandling ved Københavns Universitet.Iben Bjørnsson er en dansk forfatter og historiker. Hun arbejder som museumsinspektør på Koldkrigsmuseum Stevnsfort og blev i 2008 tildelt Arbejderhistorieprisen. Iben Bjørnsson har skrevet bogen "Arbejderbevægelsens Informations Central - Socialdemokratiets antikommunisme under den kolde krig 1944-73".

Da Danmark besættes af tyskerne i 1940, rejser tre Gestapo-folk i al hemmelighed fra Tyskland til Danmark, hvor de i tæt samarbejde med det danske politi giver sig til at optrevle den danske afdeling af Ernst Wollweber-organisationen, der gennem de foregående år har udført en lang række sabotager i verdenskommunismens navn. Samarbejdet mellem de to politiinstanser fører fængsling, henrettelse og dødsmarch med sig for de snesevis af kommunister, som bliver fanget. Samtidig begynder fundamentet i Komintern at krakelere indefra."Krig og slutspil" er det fjerde og sidste bind i Erik Nørgaards serie "Drømmen om verdensrevolutionen" om Komintern – den internationale sammenslutning af kommunister, der sammen forsøgte at udbrede kommunismen til hele verden. Kominterns arbejde i årene mellem den russiske revolution og 2. Verdenskrig havde enorme konsekvenser, selvom mange mennesker er helt uvidende herom.Den danske journalist og forfatter Erik Nørgaard Lykke (1929-2013) skrev blandt andet for Information og Politiken. Erik Nørgaard vandt flere priser, herunder Cavlingprisen og PH-prisen, for sin undersøgende journalistik, der stillede skarpt på vilkårene for nogle af landets dårligst stillede. Som forfatter udgav Erik Nørgaard over 50 bøger inden for genrerne skønlitteratur, erindringer, faglitteratur, reportage og historie.

Vi kender Anders Enevig for hans mange bøger om de danske rejsende, sigøjnere, vagabonder, gøglere og andet godtfolk. Her er hans egen historie skrevet på opfordring af hans trofaste kone, Inga. Anders Enevig har prøvet lidt af hvert. Hans arbejde som modstandsmand under besættelsen er noget, hele nationen kan takke ham for, men som tvang ham til at flygte til Sverige på en fiskekutter fra Dragør, efter han havde levet under jorden i flere måneder. Han vendte hjem den 5. maj 1945 og blev grænsevagt i Sønderjylland, før han blev ansat ved politiet, hvor han mødte de mange skæve eksistenser, som han brugte de næste 40 år af sit liv på at skrive om.Anders Enevigs erindringer er spændende læsning om en af 1900-tallets store danskere. Han har sat sig sine spor mange steder i det danske samfund, blandt andet som en af hovedkræfterne bag bevaringen af Cirkusbygningen og kampen mod de urimeligt høje renter på studielån.Anders Enevig (f. 1923-2013) var en dansk forfatter, historiker og modstandsmand. Han er særligt kendt for sine realistiske og hjertevarme skildringer af gøglere, cirkusartister, sigøjnere, sprittere og andre subsistensløse, som han blandt andet mødte som politibetjent på Nørrebro. Anders Enevig var desuden en af drivkræfterne bag kampen for bevaring af Cirkusbygningen, som efter årevis af utrætteligt arbejde blev renoveret i 1983 og fredet i 1988.

I det følgende reportage fortæller vi om Islands politis historie, fra politichefembedet blev indført i 1918 og frem til og med 2. verdenskrig. Her kan der læses om nogle af de mest kendte islandske kriminalhistorier.

Det norske politi havnede i en vanskelig situation under den tyske besættelse 1940-1945. Besættelsesmagten og de norske nazistiske myndigheder udfærdigede en lang række love og forordninger, der ikke blev sanktioneret af de legale norske myndigheder. De fleste politifolk kunne ikke med god samvit­tighed arbejde efter disse love. De saboterede dem efter bedste evne. Et stykke tid gik det godt, men efterhånden blev sabotagen så tydelig, at de nazistiske myndigheder, støttet af tyskerne, bestemte sig for at statuere et eksempel. Det kostede flere kolleger livet.

Erindringer skrevet af Varvara Hasselbach om hendes oplevelser som ambulancefører under Anden Verdenskrig i Frankrig. Bogen blev til at starte med forbudt og herefter udgivet under navnet "Varvaras kogebog".Varvara Hasselbalch (1920-2008) var en dansk forfatter og fotograf udlært i Paris og Stockholm. Hun udgav fem værker, hvoraf et af dem, "Menig 5272", omhandlede hendes oplevelser hos Røde Kors under Anden Verdenskrig. Bogen blev beslaglagt, men stadig udgivet under navnet "Varvaras kogebog". Hasselbalch blev hædret i 2002 som officer i Æreslegionen for sin indsats under Anden Verdenskrig.

De såkaldte fem forbandede år, som man i folkemunde kalder den tyske besættelse af Danmark fra d. 9. april 1940 til den 5. maj 1945, var en uhyre belastende periode for det danske politi. Den 19. september 1944 står som den mørkeste dato i politiets historie – den dag – da besættelsesmagten fjernede politiet over hele landet og sendte store dele af styrken til de tyske koncentrationslejre. Det følgende giver sig ikke ud for at være den endelige og fuldstændige beskrivelse af politiets forhold under besættelsen, men vil kunne give læseren et indtryk af politiets problemer i den tid.

Et forsøg på væbnet bankrøveri, herunder forsøg på dobbelt manddrab, forøvet den 14. november 1974 kort før kl. 16.00 overfor en bankafdeling beliggende i tilslutning til Vejle Eksportstalde nær havnen i Vejle, skulle vise sig at få et helt usædvanligt opklaringsforløb, – hvilket ikke mindst beroede på differerende og i visse tilfælde direkte usande vidneudsagn.

Bogen er en fortælling om Hans V. Toftes (1918-1987) liv under 2. verdenskrig, hvor han blev udnævnt som krigshelt, og hans senere karriere inden for den amerikanske efterretningstjeneste CIA. Bogen er baseret på interviews med Tofte samt dagbogsnotater og dokumenter frigivet af CIA.Henrik Krüger er en dansk forfatter, der fik sin bogdebut med værket "Action, mand! Rockerliv i Danmark" i 1976. Han er kendt for sine mange forskellige værker (både faglitteratur og fiktion), som tager udgangspunkt i samfundsrelevante emner – såsom rockerfænomenet og Christiania.

Historien om Københavns Brandvæsen fra midten af 1970’erne til i dag - set gennem øjnene på brandinspektør Jan Sørensen, som var indsatschef ved branden på Frihedsmuseet i 2013. Han fortæller om tiden som ung brandmand i 1970’erne med kammeratskab og spænding, 1980’erne hvor han kørte ambulance i hovedstaden og måtte håndtere svært tilskadekomne uden nutidens omfattende uddannelse og avancerede udstyr, årene på røgdykkerholdet, chef for brandskolen, ildsjæl i brandvæsenets forebyggelsesafdeling, udsendelse til Kosovo og Bosnien som brandekspert og endelig årene som en af Københavns første brandinspektører og indsatsledere med brandmandsbaggrund.

Gennem adskillige år har aviserne skrevet om forskellige dramatiske begivenheder i og omkring fristaden Christiania. Men hvordan ser begivenhederne egentlig ud set fra politiets side? Chefinspektør Per Larsen beskriver her indgående og medrivende om en af de største politiaktioner på Christiania – lukningen af den berømte – eller berygtede gade – Pusherstreet. Politiets Verden giver et enestående indblik i politiets efterforskningsmetoder. Rigtige politifolk fortæller indgående og grundigt om sager, vi alle kender fra aviser og tv.

Da Aarhus Politi gik i chok:En fransk bande plyndrer en bank, tager gidsler og myrder brutalt en dansk politimand. Vi følger et tæt samarbejde mellem dansk, tysk og fransk politi i jagten på gangsterne.Islamisk terrororganisation bag bankrøveri og drabsforsøg:Ved et røveri mod en bank på Frederiksberg viser det sig, at bankrøvere med forbindelse til det islamistiske miljø i Aarhus vil skaffe penge til den islamistiske bevægelse i Algeriet.Red & White Support Crew:Engang var rockere "vrede unge mænd" på motorcykler. Nu trives narkohandel, afpresning og røverier i rockermiljøet, og selv de mindste politikredse rammes af problemerne.Politiets Verden giver et enestående indblik i politiets efterforskningsmetoder. Rigtige politifolk fortæller indgående og grundigt om sager, vi alle kender fra aviser og tv.

Gangsterdrab i dyreparken i Ishøj:Begik den cyklende drabsmand i Dyreparken et rovmord, eller var der tale om et gangsterdrab?Tyveri af bøger fra Det Kongelige Bibliotek:Hvordan kunne det lykkes den pæne bibliotekar fra Det Kongelige Bibliotek at stjæle i hundredvis af nationale klenodier og sælge dem på auktion?Politiets Verden giver et enestående indblik i politiets efterforskningsmetoder. Rigtige politifolk fortæller indgående og grundigt om sager, vi alle kender fra aviser og tv.

Drab på Bandidos-rocker ved bombesprængning: Var den kraftige bombe, der eksploderede ved Københavns Amtssygehus i Glostrup, en terrorbombe eller var der et rockeropgør i gang?Charles Manson - frelser eller forfører?:Var Charles Manson, nu fængslet på 35. år, en frelser eller en forfører - og hvordan kunne han få andre til at begå mord for sig?Politiets Verden giver et enestående indblik i politiets efterforskningsmetoder. Rigtige politifolk fortæller indgående og grundigt om sager, vi alle kender fra aviser og tv.

Den 19. september 1944 opløste tyskerne det danske politi, og næsten 2000 danske betjente blev anholdt.DET MÅ ALDRIG SKE IGEN er den unge betjent Anton Guldbæks beretning om det, der begyndte med at være en almindelig dag på kontoret og endte med otte måneder i helvede. Om turen fra Aalborg til Frøslevlejren, fra koncentrationslejrene Neuengamme og Buchenwald og videre til krigsfangelejren Mühlberg. Og tilbage igen med "de hvide busser" til Sverige, hvor han opholdt sig frem til Befrielsen.En velskrevet, usentimental og gribende personlig fortælling, der giver et enestående indblik i et stykke Danmarkshistorie, vi aldrig må glemme. En øjenvidneberetning, som familien først nu, 70 år efter, har ønsket at udgive til minde om det danske politis sværeste periode.

Rigspolitichefens Rejseafdeling – populært kaldet Rejseholdet – var en berømt og respekteret enhed, som rykkede ud som assistance til politikredsene uden for København i sager af særlig karakter. Rejseholdet blev dannet i 1927 og nedlagt i 2002. Her fortælles for første gang hele den dramatiske historie om, hvordan en række uopklarede brandsager fra det 20. århundredes begyndelse førte til oprettelsen af et særligt korps i politiet, som fra 1927 i en selvstændig afdeling rykkede ud i sædelighedssager, mord, store bedrageri- og tyverisager samt røveri- og siden narkotikasager. Bogen bygger på Politimuseets udførlige materiale om Rejseholdets arbejde samt på interviews med nøglepersoner, bl.a. tidligere ansatte i afdelingen, herunder chefer, tidligere rigspolitichef, tidligere statsadvokat og forsvarsadvokater.

I december 1992 finder politiet den 35-årige Karsten brutalt myrdet i sit hjem i Aalborg. Mistanken falder hurtigt på Karstens kone, Bente, og hendes nye samlever, John, der dog begge nægter sig skyldige. Selvom politiet investerer mange ressourcer i sagen, så hindrer manglen på tekniske spor i første omgang en opklaring af drabet, og sagen må beklageligvis henlægges.   På trods af at spekulationer om drabet fortsætter hos politiet, går der yderligere 10 år før et nyt drab, der også involverer en af Bentes nærmeste, giver anledning til at genåbne den gamle sag. Efterhånden som den nye sag optrevles, finder politiet flere og flere chokerende beviser på, at Bente har været langt mere udspekuleret og manipulerende end først antaget, og nettet strammes nu om "Den sorte Enke."    Politiets Verden giver et enestående indblik i politiets efterforskningsmetoder. Rigtige politifolk fortæller indgående og grundigt om sager, vi alle kender fra aviser og tv.