Causes and prevention of crime

Brødrene Franz og Erich Sass har gjort sig selv berømte og berygtede som nogle af de mest innovative pengeskabstyve i verden. Deres storhedstid som pengetyve spredte sig over 1920'erne og 30'erne, hvor de plyndrede sig igennem Tyskland med kreative metoder, der sjældent efterlod spor, og de fandt også vej til Danmark med deres kriminalitet. I dette afsnit vil museumsleder på Politimuseet, Frederik Strand, fortælle om noget af det værktøj, forbryderbrødrene brugte til deres tyverier. Værktøjet er i dag udstillet på Politimuseet.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandKlip og tilrettelæggelse: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildForbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

Som Danmarks førende ekspert indenfor psykologisk profilering, 'criminal profiling' og seriemordere fortæller Florence McLean om nogle af de værste serieforbrydere fra hele verden. Hun forklarer, hvad profiling er, og gennemgår de værktøjer, en profiler benytter for at beskrive en gerningsmand. Det er f.eks. gerningsstedsanalyse, personligheds- og adfærdsanalyse og geografisk profilering. Hun fortæller også om, hvordan man arbejder med forskellige typer af ofre, og hvad de kan afsløre om en morder. Florence McLean interviewede i forbindelse med sit speciale 34 primært amerikanske seriemordere, og nogle af dem har hun kontakt med den dag i dag. Vi møder bl.a. Dennis Rader (alias BTK - Bind, Torture, Kill), som selv virker interesseret i at forstå, hvorfor han blev seriemorder. Han blev idømt ti gange livstid for lige så mange mord. Florence McLean stiller spørgsmålet, om vi gennem forskning i seriemordere kan blive bedre til at forebygge og dermed forhindre nogle af de mest grusomme forbrydelser.

PGG er en afdeling ved Rogaland politidistrikt, der har fokus på de mest aktive kriminelle gengangere i distriktet. Personerne på deres liste har gentagne gange fået hjælp af politiet og de sociale myndigheder, hvor man har skræddersyet oplæg til hver enkelt. Oddsene for at klare den er små. De har gjort utallige forsøg, uden at det lykkes. Realiteten er, at næsten ingen klarer at slippe ud af den kriminelle løbebane.En, der stod på denne liste i flere år, er Arne, og han er en af de få undtagelser fra reglen ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Dagen før lillejuleaften i 1993 ringer politiet på døren med en dommerkendelse. De skal ransage familiens ældste søn Eriks værelse samt de rum, han ellers har adgang til. Da de er færdige bliver Erik anholdt og taget med på stationen. Forældrene er chokerede. De aner ikke, hvad der er sket ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

En fredag aften i begyndelsen af august 1981 beslutter en ung kvinde, Anna, sig for at spadsere hjem efter en firmafest. Hun var ikke nået langt, før der begyndte at være færre mennesker på gaden. Efter ti minutters gang var der næsten ingen mennesker at se, men Anna lagde mærke til, at en mand fulgte efter hende et stykke bagude. Hun tog ikke særlig notits af det og blev heller ikke nervøs. Hun gik roligt videre, og havde ingen fornemmelse af, hvilken livsfarlig person der fulgte efter hende ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

I 1992 blev der afsløret et meget groft tilfælde af dyremishandling i Varsinais-Suomi i det sydvestlige hjørne af Finland. En kvinde, der stod for pasningen af kreaturerne på den fædrene gård, havde slået dyrene ihjel eller pint dem næsten til døde. På gården var der dyr, der havde mistet øjne og ører.Som årsag til sin opførsel angav kvinden en række omstændigheder; hun følte sig dårligt behandlet, hendes far var rå og brutal, moderen var sindssyg, og hendes brødre drillede hende. Derudover gik det hende på konstant at skulle arbejde med det samme uden anerkendelse ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Brødrene Kalle og Olli boede i en etværelses lejlighed i et boligområde i en forstad til den finske by Järvenpää. De var begge i 30’erne og arbejdsløse. Derudover var de temmelig glade for alkohol. De fik tiden til at gå med at vandre rundt i forstadens indkøbscenter. Eller med at sidde på det lokale værtshus.Nogle gange gik det lidt lettere – især når deres understøttelse blev udbetalt, men for det meste var deres tilværelse en balancegang på et eksistensminimum.Fra samfundets side kan man mene, at brødrene var harmløse – hvis man ikke mener, at det, der skete efter et af deres drukgilder, skal bedømmes som kriminalitet ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Kunstbedrageri er blevet en populær forbrydelse. Der er mange penge at hente i den branche for bedragere. Kunstbedrageriet er også blevet en storindustri i millionklassen. Det drejer sig ikke kun om forfalskninger, men måske i endnu større grad om tyverier af den ægte kunst. Kunst er blevet kriminel hård valuta både i Sverige og internationalt ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

"Lev spændende og farligt". Det var Hugo Mjeldes motto i skoletiden, og han brugte det nærmest som en spøg. Han morede sig, når han havde held til at gennemføre et ordentligt kup. Spænding fik han hver gang, politiet var på jagt efter ham, og det var de tit. Han var intelligent, hans karakterer i skolen lå betydeligt over gennemsnittet, og han kunne være nået langt, hvis han var fortsat med skolegangen. Men der var noget, der svigtede. Var det mennesker, eller var det samfundet?Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Det var fredag eftermiddag den 7. maj 1976. Vagthavende politibetjent Terje Håland havde regnet med en stille og rolig aftenvagt, men han var ikke mere end lige mødt på arbejde, før en ung kvinde kom ind for at anmelde et tyveri. Samme aften fik endnu tre personer stjålet deres tegnebog, to butiksejere anmeldte tyveri fra deres kasseapparater, mens der fra en tredje butik kom rapport om, at en tegnebog var stjålet fra personalets omklædningsrum.Det var usædvanligt mange tyverianmeldelser på en fredag aften, og om lørdagen fortsatte det i samme tempo ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Hans Inge Hovde var en helt almindelig dreng. Han var charmerende, udadvendt og så godt ud. Når han rettede sit åbne blik og sine blå øjne mod andre mennesker, var der ingen, der kunne mistænke ham for at være svindler. Men han havde svært ved at skelne mellem dit og mit. Det medførte, at han allerede i en ung alder kom i kontakt med politiet.Politiet forsøgte at få ham på bedre tanker. Det samme gjorde børneværnet, men lige lidt hjalp det. Var det hjemmet, der ikke slog til, eller var det den materielle levestandard, der var årsag til, at han måtte "spæde til" for at kunne holde trit med kammeraterne?Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

En ulykke i Trysil i sommeren 1973 fik en meget fremtrædende plads i Norges aviser. En dreng, som havde prøvet at få et lift om natten, var blevet påkørt og dræbt af en bilist, som var kørt videre uden at standse. Drengen blev så hårdt kvæstet, at han døde kort efter ulykken.Vil det lykkes politiet at finde frem til gerningsmanden?Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Midt på dagen den 28. januar 1978 blev der begået et knivoverfald med dødelig udgang i folkevrimlen på Östermalms undergrundsstation i Stockholm. Gerningsmanden nåede at forsvinde i mængden af rejsende. Volden havde krævet endnu et offer.Dette mord giver os ikke alene et indtryk af den stigende voldsmentalitet i samfundet, det giver os også et skræmmende billede af narkotikaens skadelige virkninger ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

En decembernat i 1971 begik en ung mand selvmord i et værelse på et statshospital. Han var på det tidspunkt for anden gang pågrebet for mord. Hans selvmord blev enden på en både voldsom og tragisk livsskæbne ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Oprindeligt blev Rejseholdet oprettet i 1927 som en afdeling, der efterforskede brande. Efterhånden kom nye opgaver til.I offentligheden blev afdelingen tidligt kendt for effektiv drabsefterforskning. Det skyldtes ikke mindst, at nye metoder blev taget i brug i de ofte meget omtalte sager. Især var man senere inspireret af FBI, der i 70erne udviklede nye værktøjer til profilering af gerningsmænd. Nye begreber kom til: Nærdrab, fjerndrab og seriemord.I denne episode kan du møde tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen. Han kom til Rejseholdet i 1981 og blev senere leder af drabssektionen. Samtidig videreuddannede han sig i udlandet. Han opholdt sig i en længere periode ved FBI, hvor han særligt beskæftigede sig med serieforbrydere. Han var ved det engelske politiakademi i Bramshill og opholdt sig også i Italien, hvor han analyserede seriemordere.Rejseholdets Historie er en ny podcast-serie, der fortæller historien om det legendariske Rejsehold, der blev grundlagt i 1927 og nedlagt i 2002.Afdelingen blev oprindelig grundlagt som en rejsende enhed, der skulle hjælpe det lokale politi med at opklare de mange gårdbrande, der hærgede i provinsen.Det første rejsehold, der bestod af en leder og otte mand, nøjedes dog ikke med at efterforske gårdbrande. Hurtigt blev de kendt i offentligheden som et elitekorps, man satte ind, når de lokale politikredse stod over for komplicerede drabssager.Løbende fik afdelingen nye opgaver, efterhånden som nye kriminalitetsformer kom til. I 1960erne kom der fokus på økonomisk kriminalitet og da narkoen – og den medfølgende narkokriminalitet – kom til landet i 70erne og 80erne, blev narko-efterforskningen afdelingens mest krævende og ressourcetunge afdeling.I podcast-serien kan du møde tidligere efterforskere, der fortæller historien om en legendarisk afdeling i dansk politi.Serien er produceret af MoxStory og Frederik Strand.Studievært: Julie GieseReporter: Steffen WaltonMedvirkende: Frederik Strand og Bent Isager-Nielsen

Porywający zbiór reportaży z serca Ameryki Łacińskiej, gdzie tajemniczy świat kokainy rządzi losami milionów. Wraz z autorem podróżuj śladami bezdusznych handlarzy, zanurz się w mrocznym świecie narkotyków - siły, która dzieli i definiuje życie młodych, starszych, biednych i bogatych. Zobacz mroczne zakątki od luksusowych willi po cieniste slumsy, odkrywając dramat strzelanin i sieć powiązań od baronów narkotykowych po tych, którzy płacą najwyższą cenę. Podróż przez Boliwię, Kolumbię i Meksyk, która nie pozwoli Ci o sobie zapomnieć.Idealny dla fanów Ryszarda Kapuścińskiego!Łukasz Czeszumski - autor książek reporterskich o Afganistanie i Ameryce Południowej, publikował swoje teksty i zdjęcia w "Polityce" oraz "Focusie", bazując na doświadczeniach z życia w różnych częściach świata.

Ole Lindboe ser nærmere på nogle af historiens mest berygtede seriemordere og politiets forsøg på at fange dem og standse deres ugerninger. Bogen undersøger også seriemordernes psykologi, deres historie og de ting, mange af dem har til fælles. Hvilke fællestræk findes der, og hvordan finder man frem til en mulig seriemorder, inden det er for sent?Ole Lindboe (1948-2013) var en dansk journalist, kunstskribent og forfatter. Han har blandt andet arbejdet for Gyldendal, Politiken og Nordisk Råd. Som kunstskribent for Magasinet Kunst rejste Ole Lindboe flere gange til New York og var med til at knytte kontakter mellem danske gallerier og kunstscenen i New York. Ole Lindboe har både skrevet krimier, kunstbøger og biografier.

True Crime aus Berlin - die Berliner Kriminalpolizei hat in den Jahrzehnten seit Ende des Zweiten Weltkriegs einige spektakulare Falle zu verzeichnen! Das Buch ist dabei so informativ wie spannend. Neben konkreten Fallen, wie beispielsweise dem aus religiosem Wahn verubten Doppelmord an Michaela Mokri und Dieter Kauffmann oder der Entfuhrung Audrey Klewers, werden auch bahnbrechende kriminaltechnische Entwicklungen wie die DNA-Analyse behandelt. Eine facettenreiche Lekture nicht nur fur Krimi-Fans.-

Die Geschichte der Berliner Polizei seit Ende des Zweiten Weltkriegs – nicht nur für Krimi-Fans und Geschichtsinteressierte! Neben dem Fokus auf entscheidenden politischen Ereignissen in dieser wechselvollen Metropole, wie z.B. den Studentenunruhen der 1960er oder dem Mauerfall 1989, geht es selbstverständlich auch um Verbrechensbekämpfung.In diesem Überblickswert kommen zahlreiche Autoren zu Wort: Neben den Berliner Polizeipräsidenten wie Klaus Hübner, Georg Schertz oder Hagen Saberschinsky tragen auch Beamte der Schutz- und Kriminalpolizei zu einem umfassenden Bild bei. Herausgeber ist die v.-Hinckeldey-Stiftung Berlin, die nicht nur preußische Kulturdenkmäler in Berlin und Brandenburg, sondern auch in Not geratene Angehörige der Berliner Polizei fördert.

"Et land uden fængsel kan synes som billede på et samfund, hvor fred og harmoni er det fremherskende, og hvor brud på samfundets normer håndteres uden at udelukkelse fra fællesskabet findes nødvendigt. Grønland har hidtil været landet uden fængsler. Men er det mon det samme som, at der ikke findes udelukkelse og indespærring til?"Det grønlandske retssystem har til enhver tid været anderledes end noget andet i Vesteuropa. Man havde fokus på, hvordan den dømte bedst kunne reintegreres i samfundslivet, i stedet for at blive straffet, og derfor var der ikke brug for fængsler. I 2010 trådte en ny kriminal- og retsplejelov imidlertid i kraft, og den førte til opførslen af et lukket fængsel på grønlandsk jord. Annemette Nyborg Lauritsens artikel ser tilbage på den grønlandske retshistorie for bedre at kunne belyse skiftet i 2010.Annemette Nyborg Lauritsen er lektor på Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik ved Grønlands Universitet Ilisimatusarfik. Hun har blandt andet forsket i kriminalitet og frihedsberøvelse i Grønland.

Der er lavet mange film om, hvorfor man skal være forsigtig med at blaffe - og med god grund. I perioden 1971 til 1983 var grunden Randy Steven Kraft. En af de tre berygtede Freeway Killers, der fyldte Pacific Coast Highway med lig, politiet med frustration og lokalbefolkningen med frygt.I dette afsnit fortæller vi om en lovende ung mand, der valgte at gå en helt anden vej end den, der ellers lå lysende foran ham. Randy var intelligent, ambitiøs og vellidt af folk omkring ham. Alt for sent så de den anden side af ham fyldt af raseri, sadisme og brutalitet.På Stribe er en podcast, der i hver episode dykker ned i én specifik seriemorders liv, gerninger og mentale tilstand for at give et billede af, hvorfor det gik så galt som det gjorde.Christoffer Greenfort og Andreas Illum mødte hinanden gennem en fælles passion for amerikansk fodbold. De fandt hurtigt ud af, at lighederne strakte sig længere end det. Computerspil, fantastiske fortællinger og ikke mindst seriemordere har en helt central plads i livet hos juristen og civilingeniøren. I deres podcastserie På Stribe deler de ud af deres viden om virkelighedens dæmoner blandt os. Det er både spændende, lærerig og uhyggelig lytning.

Under de senaste åren har polisen i Finland börjat lägga större vikt vid brottsförebyggande verksamhet. Det är till fördel för alla, att investera tid, ekonomiska medel, och resurser i att se till att brott inte sker, än att försöka lösa dem och reparera skador i efterhand.Här beskrivs vilka steg som den finska polisen har tagit, och vilka effekter det fått på polisens arbete, och samhället i stort. De har bland annat lagt stor vikt på att förebygga stölder från butiker, och heminbrott samt bedrägerier och bilstölder. Här ges handfasta tips på hur du som privatperson kan skydda dig själv från att bli utsatt för brott.I Nordisk kriminalkrönika berättar poliser själva om sina mest uppmärksammade, omskakande, och svåra fall.Nordisk Kriminalkrönika är ett historiskt verk. Berättelserna och samlingarna är uttryck för den samtid som de skrevs i, och kan i enstaka fall ha föråldrat eller kontroversiellt innehåll. Eventuellt stötande material är inte uttryck för förlagets hållning.

Alle er i princippet i fare for at blive udsat for tyveri, overfald eller vold. Men der er meget, man selv kan gøre for at undgå at blive en del af statistikken. Tabita Wulff har sammen med en række eksperter skrevet en håndbog, der fortæller om de forskellige skridt, man kan tage for at sikre sig selv. Man kan lære selvforsvar, sætte sig ind i risici på rejsen eller gøre noget så simpelt som at skifte låsen i hoveddøren.Tabita Wulff er en dansk forfatter og journalist, som er kendt for sit meget store fokus på blandt andet helse og urtemedicin. Hun har udgivet mere end et dusin bøger i forskellige genrer om emner så forskellige som rygestop, naturmedicin og cirkushistorier.