Physiological psychology, neuropsychology, biopsychology

”Under iagttagelser og andre oplevelser er det langtfra, at alle ting får samme grad af opmærksomhed tildelt; nogle påagtes kun flygtigt, andre bemærkes stærkt og nøje.””Udkast til sjælelig bevægelseslære” er et trebindsværk om de forskellige tankeprocesser, associationer og sansninger, som et menneske kan opleve. Bogen beskriver udførligt de forskellige aspekter af det menneskelige sjæleliv ud fra et psykologisk og filosofisk synspunkt. Bogen udkom første gang i 1901 og giver et interessant indblik i psykologien som videnskab omkring århundredeskiftet.Andet bind fortæller blandt andet om erindringsopløsninger, reproduktionsprocessen, overordnede og underordnede associationer, tankebevægelse og stemningers indflydelse på psyken.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”I en del tilfælde synes vi med næsten absolut sikkerhed at kunne fastslå traumet som eneårsag til de senere optrædende hjernetilfælde. Men hos andre tilskadekomne er det derimod lige så klart, at traumet har ramt en forud mere eller mindre invalid hjerne, der var mærket af neuropatisk disposition, af syfilis, arteriosklerose eller årelangt alkoholmisbrug.”Forskere har længe været enige om, at et voldsomt traume kan føre til psykisk sygdom eller psykiske problemer. I ”Trauma og hjernelidelse” får vi et indblik i opfattelsen af denne sammenhæng, som psykiatere og neurologer så på det omkring århundredeskiftet. Artiklen er skrevet af neurolog og psykiater August Wimmer, der var en af de førende autoriteter på områder i 1909, hvor artiklen blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

”På et tidspunkt, da psykologien syntes at være nået så vidt ad de hidtil vandrede veje, som det dengang ansås for muligt at nå – omkring midten af forrige århundrede – begyndte man ad nye veje at søge at bane sig frem til forståelse af den menneskelige hjernes virksomhed; og den videnskab, som kaldte sig psykofysik, opstod.Dens hensigt var ved måling af alle de udslag af psykisk virksomhed, som man anså for tilgængelige for måling, at søge at kaste lys over, hvad der foregår i den menneskelige hjerne.Psykofysikkens direkte og ægte descendent er nutidens psykofysiologi.”Psykiater og læge Sophus Thalbitzer fortæller om forskning i psykologiske processer ud fra et fysiologisk og medicinsk udgangspunkt. Bogen, der udkom første gang i 1918, giver et interessant indblik i psykologisk og psykiatrisk forskning i starten af det tyvende århundrede.Sophus Thalbitzer (1871-1941) var en dansk psykiater og læge, hvis speciale inden for psykiatri var maniodepressive psykoser. Han er desuden kendt for at være en af de vigtigste fortalere for at afkriminalisere homoseksualitet i Danmark.

”Fra de tidligste tider – så længe mennesker har levet og følt – har sorg og glæde i folkeslagenes bevidsthed som i deres sprog stået som diametrale modsætninger, som kontraster inden for det samme område: Følelsen. En ganske tilsvarende betragtning gør sig hos næsten alle moderne psykiatriske forfattere gældende over for disse stemningers patologiske repræsentanter, melankolien og manien.”Psykiater Sophus Thalbitzer var en af de første danske læger, der specialiserede sig inden for den maniodepressive psykose. Hans bog fra 1902 er oprindeligt baseret på hans doktorafhandling fra samme år og giver et spændende indblik i status på den psykiatriske forskning inden for maniodepressiv sindslidelse og synet på psykiatrien generelt omkring århundredskiftet.Sophus Thalbitzer (1871-1941) var en dansk psykiater og læge, hvis speciale inden for psykiatri var maniodepressive psykoser. Han er desuden kendt for at være en af de vigtigste fortalere for at afkriminalisere homoseksualitet i Danmark.

Inspiroiva elämäkerta erilaisuuden voimavaraksi kääntämisestä.Aleksi Lehtinen on monipuolinen ja erityinen ihminen: kokemuskouluttaja, katukeittiöyrittäjä ja näkymättömän maailman aistija. Hän kuvailee itseään sanalla "oletukseton". Se tarkoittaa, ettei Aleksi nojaa perinteisiin luokitteluihin tai määrittele sitä, mikä on normaalia ja mikä ei. Oletukseton ihminen kohtaa maailman uteliaisuuden ja avoimuuden kautta. Aleksi on myös nepsy – hänellä on siis neuropsykiatrisia erityisvaikeuksia. Nepsy-ihmisten oireiden kirjoon kuuluu muun muassa tarkkaavaisuushäiriö ADHD, autismikirjon oireet ja esimerkiksi Touretten oireyhtymä. Aleksi kertoo omasta matkastaan erityislapsesta onnelliseksi aikuiseksi avoimuuden ja itsetuntemuksen kautta. Samalla hän inspiroi kaikkia löytämään oman polkunsa ja omat vahvuutensa matkalla kohti onnellista elämää. Aleksi Oletukseton – erityisyys supervoimana kertoo Aleksin ainutlaatuisen tarinan ja korostaa, kuinka tärkeää on hyväksyä ihmiset heidän kaikkine erityispiirteineen. Taina Laane on suomalainen kirjailija ja kouluttaja. Hänellä on tutkinnot soveltavasta positiivisesta psykologiasta ja yhteiskuntatieteistä. Lisäksi hän on valmistunut yhteisömuusikoksi ja toimii myös työnohjaajana ja laulujen sanoittajana. Laanelta on julkaistu kuusi yksin ja kaksi yhdessä kirjoitettua teosta positiivisesta psykologiasta ja myötätunnosta.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så har vores køn indflydelse på vores liv og vores sundhed. Alligevel er det ikke noget, videnskaben traditionelt har beskæftiget sig særlig meget med.Professor i psykologi Birthe Loa Knizek fortæller i bogen "Den psykiske krop" fra 1993 om de forskellige aspekter ved de psykosomatiske sygdomme hos henholdsvis kvinder og mænd. Bogen præsenterer en interessant og videnskabelig tilgang til spørgsmålet om sammenhængen mellem køn, sundhed og sygdom.Birthe Loa Knizek er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet og er professor på Fakultet for Medicin og Sundhedsvidenskab ved universitetet NTNU i Trondheim, Norge.

Nogle dage lader hjernerystelsen Helle Hedegaard være, andre dage tvinger den hende i knæ. I Efterdønning forsøger journalist Anne-Laura Hedegaard at blive klogere på, hvorfor og hvordan hjernerystelsen påvirker hendes mor og andre med længevarende hjernerystelser. I podcasten møder du udover Helle og Anne-Laura også en neuropsykolog og to andre hjernerystelsesoplevelser. Heriblandt en lykkelig slutning.Nogle dage lader hjernerystelsen Helle Hedegaard være, andre dage tvinger den hende i knæ. I Efterdønning forsøger journalist Anne-Laura Hedegaard at blive klogere på, hvorfor og hvordan hjernerystelsen påvirker hendes mor og andre med længevarende hjernerystelser. I podcasten møder du udover Helle og Anne-Laura også en neuropsykolog og to andre hjernerystelses-oplevelser. Heriblandt en lykkelig slutning.Tilrettelæggelse og klip: Anne-Laura HedegaardMedvirkende: Helle Hedegaard, Oseze Esther Iyore, William Vehage Rytter Nielsen og Hana Malá RytterCoverillustration: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingMusik: Upright Music og Yoo Doo Right Produceret af Talk Town, Story House EgmontAnne-Laura Hedegaard er journalist, podcastproducer, tilrettelægger og højskoleunderviser. Hun er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og står blandt andet også bag podcasten "Irmas Seksuelle Revolution".

Unsere globalisierte und digitalisierte Welt mit ihren trüben Zukunftsaussichten verunsichert viele. Entsprechend übermächtig ist das Bedürfnis nach wegweisenden Informationen. Doch das Informationszeitalter für alle hat sich in ein Zeitalter der allgemeinen Verwirrung verwandelt. Der Wettbewerb der Ideen, den alle freiheitlichen Demokratien für ihre Weiterentwicklung brauchen, ist zum Marktplatz für die Verbreiter von Angst, Wut und Empörung geworden. Unsere Gehirne sind mit einer konstruktiven Verarbeitung der täglichen Flut von Botschaften völlig überfordert. Wir haben die Orientierung verloren.Der Hirnforscher Gerald Hüther und der Publizist Robert Burdy beschreiben die konkreten Erscheinungsformen, Ursachen und Auswirkungen dieser Überflutung. Sie belegen, wie wir durch emotional aufgeladene Botschaften manipuliert werden und welche Gefahren daraus für uns und unser Zusammenleben erwachsen. Ihr radikaler Lösungsvorschlag lautet: konsequente Rückbesinnung auf das, was wir für ein friedvolles und glückliches Leben brauchen und wie wir unser künftiges Zusammenleben gemeinsam gestalten wollen. Wer diesem inneren Kompass folgt, kann sich im Dschungel der ständig hereinprasselnden Informationen nicht mehr verirren.Gerald Hüther, Dr. rer. nat., Dr. med. habil., ist Neurobiologe und Verfasser zahlreicher Bücher. Wissenschaftlich beschäftigt er sich seit vielen Jahren mit dem Einfluss früher Erfahrungen auf die Hirnentwicklung, mit den Auswirkungen von Angst und Stress sowie der Bedeutung emotionaler Reaktionen. Er ist Gründer der »Akademie für Potentialentfaltung« und lebt in der Nähe von Göttingen.Robert Burdy ist Journalist. Als ARD-Korrespondent berichtete er in Tagesschau, Tagesthemen, Weltspiegel aus Afghanistan, Pakistan, Indien. Seit 2001 moderiert er die Nachrichtensendung mdr AKTUELL. Er ist als Executive Coach, Rhetorik- und Medientrainer tätig.

Hvad er musikalitet? Og hvornår kan man kalde et menneske musikalsk?I "Hvem er musikalsk?" undersøger den danske professor i musikhistorie Erik Abrahamsen musikaliteten som fysiologisk og psykologisk fænomen. Bogen er en fortsættelse til Abrahamsens "Musik og samfund", der behandler musik og musikalitet på et overordnet og ydre samfundsmæssigt plan.Erik Abrahamsen (1893-1949) var en dansk musikhistoriker og den første professor i faget i Danmark. Abrahamsen var uddannet fra Københavns musikkonservatorium og havde en doktorgrad fra Fribourg i Schweiz. Derudover var han organist og assistent ved Det Kongelige Bibliotek, før han blev Danmarks første lektor i musikvidenskab.

”Overalt i det voksne nutidsmenneskes sjæleliv samvirker sjæleligt arbejde og sjælelig bygning på en så intim måde, at en udredning af, hvad der er hvad, vistnok i så godt som alle tilfælde kræver omstændeligt kendskab til vedkommende individ.””Udkast til sjælelig bevægelseslære” er et trebindsværk om de forskellige tankeprocesser, associationer og sansninger, som et menneske kan opleve. Bogen beskriver udførligt de forskellige aspekter af det menneskelige sjæleliv ud fra et psykologisk og filosofisk synspunkt. Bogen udkom første gang i 1901 og giver et interessant indblik i psykologien som videnskab omkring århundredeskiftet.Tredje bind fortæller blandt andet om nærhed, motiver til sjælelig vækst, refleksiv bevægelse og sjæleligt arbejde.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Opfattelsen af de sjælelige fænomener er i tidernes løb undergået store forandringer. Man har bl.a. henført disse fænomener til visse ’evner’ i sjælen. Man har dernæst opfattet dem som halvsubstantielle tilstande. Endelig i vore dage er man vel enig om at betragte dem som funktioner. Interessant er det at se, hvorledes psykologernes dygtighed til at udføre analyser skifter med denne vekslende grundopfattelse.””Udkast til sjælelig bevægelseslære” er et trebindsværk om de forskellige tankeprocesser, associationer og sansninger, som et menneske kan opleve. Bogen beskriver udførligt de forskellige aspekter af det menneskelige sjæleliv ud fra et psykologisk og filosofisk synspunkt. Bogen udkom første gang i 1901 og giver et interessant indblik i psykologien som videnskab omkring århundredeskiftet.Første bind fortæller blandt andet om associationsdannelse, samtidige sansningsbevægelser, fortrængninger og iagttagelsesdannelser.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

Das weibliche Gehirn ist ein Buch, das sich mit der neuesten Forschung auf dem Gebiet des weiblichen Gehirns beschäftigt. Ein komplexes, aber äußerst interessantes Thema!Das Werk ist eine Pflichtlektüre für alle Frauen (und Männer übrigens auch), die mehr über das Verhalten, den Hormonbalance und das Überdenken von Frauen erfahren wollen.Louann Brizendine (1952) ist eine amerikanischere Wissenschaftlerin und Neuropsychiaterin. Sie studierte Neurobiologie in London und den USA.Ihre Forschungen befassen sich mit den weiblichen Hormonen und weiblichen Stimmungslagen. Mit ihrem Sohn und ihrem Mann lebt sie in San Francisco.

Das männliche Gehirn ist ein Buch, das sich mit der neuesten Forschung auf dem Gebiet des männlichen Gehirns beschäftigt. Mit einem wissenschaftlichen Ansatz erforscht Louann Brizendine, wie sich das männliche Gehirn vom weiblichen unterscheidet und warum Männer, generell gesehen, abenteuerlustiger und wettbewerbsfähiger sind als Frauen. Eine Pflichtlektüre für alle Männer (und Frauen übrigens auch), die mehr über das stereotypische, männliche Verhalten erfahren wollen.Louann Brizendine (1952) ist eine amerikanische Wissenschaftlerin und Neuropsychiaterin. Sie studierte Neurobiologie in London und den USA.Ihre Forschungen befassen sich mit den weiblichen Hormonen und weiblichen Stimmungslagen. Mit ihrem Sohn und ihrem Mann lebt sie in San Francisco.

Den erfarne krisepsykolog og kropsterapeut, Ulla Rung Weeke fortæller i "At danse med nervesystemet" om menneskets fantastiske sanselighed.I dag lever mange mennesker med psykiske lidelser som følge af diverse indre belastninger og traumatiseringer. I "At danse med nervesystemet" fortæller Ulla Rung Weeke, hvordan vi gennem et større kropsligt nærvær kan få et bedre liv uden lidelser som depression, stress og angst. Med konkrete sanselige øvelser hjælper Ulla Rung Weeke til at forandre traumatiserende oplevelser til positive egenskaber.I Ulla Rung Weekes øjne foregår en dans mellem den sanselige krop og menneskets nerve- og hormonsystem. Med dette in mente påpeger hun, hvordan traumer kan forplante sig til kroppen."At danse med nervesystemet" fortæller, hvor vigtigt vores sanselighed og nærvær er både for samfundet og for os som individer.Ulla Rung Weeke er cand.psych og forfatter til flere bøger om psykologi og psykosomatik.

Hjernen er et salgsredskab, alle sælgere bør kende!Hvis du er sælger, har du sikkert ofte spurgt dig selv, hvad der gik galt, hvis et salg ikke lykkedes. Eller du har undret dig over, hvorfor dine kunder ikke altid træffer logiske beslutninger.I "Neurosalg" finder du svarene. Samtidig gør bogens teknikker dig til en bedre sælger, så du kan hjælpe dine kunder til at træffe bedre valg - dine valg. Neurosalg er ikke manipulation, men derimod et fantastisk indblik i hjernens mekanismer. Du lærer at forstå dine kunders tankegang og benytte din viden, så du kan vende en afvisning til et salg.Alle beslutninger bliver truffet på baggrund af følelser. Nogle kan vi rationalisere os frem til, mens andre ligger dybt i vores underbevidsthed. Nu har forskere imidlertid fundet ud af at skanne hjernen, så det er muligt at se, hvad der egentlig sker, når vi står i en købssituation - og den viden er guld værd.Jesper Wagner (f. 1975) arbejder med strategisk udvikling af salg og markedsføring, og han har blandt andet skrevet bøgerne "Neurosalg" og "eKundeservice" om emnet.

Vad tänker du när du hör ordet kärlek? Alltsom oftast är det den romantiska innebörden som kopplas till ordet. Men kärleken är större än så och har förmågan att hela, stärka och förändra oss, samtidigt som den även belyser meningen med vår tillvaro. Att följa hjärtats väg är att utforska din sanna potential. Du har förmågan att öppna dig för universum och sprida dess energier.I denna avslutande del av "Hjärtats väg"-trilogin samarbetar Kajsa Ingemarsson med naturläkaren Jörgen Tranberg, som har en examen i komplementärmedicin med speciell inriktning på kvantfysik och neuropsykologisk kompetens. Tillsammans presenterar de fakta och vetenskaplig information som stödjer den mystiska visdom som omger hjärtat och kärleken."Ditt syfte här på jorden är inte detsamma som ett visst yrke, ett mål eller en uppgift du ska utföra, det är att vara dig själv. Hel, lysande och fullkomlig. Det är så du blir en kanal för kärlekens kraft, det är så du bidrar till oss andra. Det är så du helar världen."Kajsa Ingemarsson, född 1965, debuterade som författare 2002. Hennes roman "Små citroner gula" var en av 2000-talets mest sålda böcker och har också filmatiserats. Med trilogin om Hjärtats väg inledde hon 2013 en ny inriktning på sitt författarskap, och hon är i dag en uppskattad inspiratör inom områdena personlig utveckling, självkännedom och mystik.

Hur ser nätokraternas världsbild ut och hur skiljer den sig från övriga ideologier genom historien? Vad är världsstaten och är det den utopi som den sägs vara? Under det sena 1990-talet började socialteoretikerna Alexander Bard och Jan Söderqvist arbeta fram en radikalt ny teori: Nätokratihypotesen. Men vad innebär det egentligen att vara en nätokrat? Detta och mycket mer får vi svar på i boken "Det globala imperiet", som också ger läsaren en djupgående karta till det egentliga skeendet under det som synes sker."Det globala imperiet" är den andra boken i Futuricatrilogin.Alexander Bard (f. 1961) är en svensk artist, samhällsdebattör, musikproducent och författare. Bard har haft en framstående karriär inom musiken och är känd för sin medverkan i bl.a. de populära tv-programmen Idol och Talang, och banden BWO och Army of lovers. Jan Söderqvist (f. 1961) är en svensk medieteoretiker, föreläsare, kulturskribent och författare. Han har tillsammans med Alexander Bard skrivit fyra socialteoretiska böcker, "Kroppsmaskinerna", "Det globala imperiet", "Nätokraterna" och "Synteism".

Vad betyder det att vara människa i en interaktiv värld? Och hur skiljer sig denna idé från alla tidigare idéer om den mänskliga existensen? I boken "Kroppsmaskinerna" diskuterar socialteoretikerna Alexander Bard och Jan Söderqvist den eviga frågan: vad är människan egentligen? Författarna går också igenom vad en hjärna är, och hur den har utvecklats. Hur fungerar hjärnan och varför satsar den så otroligt mycket energi på att lura sig själv?"Kroppsmaskinerna" är den tredje och avslutande boken i Futuricatrilogin.Alexander Bard (f. 1961) är en svensk artist, samhällsdebattör, musikproducent och författare. Bard har haft en framstående karriär inom musiken och är känd för sin medverkan i bl.a. de populära tv-programmen Idol och Talang, och banden BWO och Army of lovers. Jan Söderqvist (f. 1961) är en svensk medieteoretiker, föreläsare, kulturskribent och författare. Han har tillsammans med Alexander Bard skrivit fyra socialteoretiska böcker, "Kroppsmaskinerna", "Det globala imperiet", "Nätokraterna" och "Synteism".

På vilka sätt har internets framfart påverkat samhälle och maktstrukturer? Hur förändras människans levnadsvillkor och världsbild i samband med de nya förutsättningar som digitaliseringen för med sig? Den digitala revolutionen är i många avseenden ett faktum som fört med sig oanade konsekvenser för det samhälle vi en gång kände till. I boken "Nätokraterna" diskuterar socialteoretikerna Alexander Bard och Jan Söderqvist det nya elektroniska klassamhället och världshistoriens fjärde paradigm: informationalismen."Nätokraterna" är den första boken i Futuricatrilogin.Alexander Bard (f. 1961) är en svensk artist, samhällsdebattör, musikproducent och författare. Bard har haft en framstående karriär inom musiken och är känd för sin medverkan i bl.a. de populära tv-programmen Idol och Talang, och banden BWO och Army of lovers. Jan Söderqvist (f. 1961) är en svensk medieteoretiker, föreläsare, kulturskribent och författare. Han har tillsammans med Alexander Bard skrivit fyra socialteoretiska böcker, "Kroppsmaskinerna", "Det globala imperiet", "Nätokraterna" och "Synteism".