Psychology: states of consciousness

Hvad var det, der skete med de allertidligste mennesker, som fik sat gang i vores sprog, opfindsomhed og samfundsdannelse? Den engelske arkæolog Steven Mithen har brugt sit liv på at danne teorier om, hvordan hjernen gik fra at være opdelt i tre separate kamre eller domæner, til at have en flydende kognitivitet. Sammensmeltningen af domænerne satte i løbet af et par tusind år gang i en voldsom menneskelig kreativitet på godt og ondt.Vært: Merete Pryds HelleGæst: Steven MithenMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

”Under iagttagelser og andre oplevelser er det langtfra, at alle ting får samme grad af opmærksomhed tildelt; nogle påagtes kun flygtigt, andre bemærkes stærkt og nøje.””Udkast til sjælelig bevægelseslære” er et trebindsværk om de forskellige tankeprocesser, associationer og sansninger, som et menneske kan opleve. Bogen beskriver udførligt de forskellige aspekter af det menneskelige sjæleliv ud fra et psykologisk og filosofisk synspunkt. Bogen udkom første gang i 1901 og giver et interessant indblik i psykologien som videnskab omkring århundredeskiftet.Andet bind fortæller blandt andet om erindringsopløsninger, reproduktionsprocessen, overordnede og underordnede associationer, tankebevægelse og stemningers indflydelse på psyken.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

I slutningen af 1918 udkom den danske filosof Herbert Iversens værk ”To essays om vor erkendelse”, og i foråret 1919 holdt Edgar Rubin en række forelæsninger om Iversens værk, hvor han søger at klargøre hovedtankerne i det. ”En ung dansk filosof og hans værk” indeholder grundlaget for disse forelæsninger. Bogen, der oprindeligt blev udgivet i 1920, indeholder desuden dialogen ”Erindring og erkendelse”, der behandler nogle af de emner, som Herbert Iversen også kom ind på.Edgar Rubin (1886-1951) var psykolog og professor i eksperimentalpsykologi ved Københavns Universitet. Han opnåede international berømmelse med sin disputats ”Synsoplevede figurer” og for sin introduktion af den kendte Rubin-vase. Rubin udgav en lang række videnskabelige afhandlinger samt flere mere populærvidenskabelige bøger for den alment interesserede læser.

I ”Mennesker og høns”, der består af en række artikler og radioforedrag, formidler professor i eksperimentalpsykologi Edgar Rubin en del af sit vanskeligt tilgængelige stofområde for den brede læserskare. Han giver et indblik i forskellige psykologiske eksperimenter og fortæller om blandt andet pædagogik, bevidsthed, gerrighed, stedbørn, en hest og hønsepsykologi. Bogen udkom første gang i 1937.Edgar Rubin (1886-1951) var psykolog og professor i eksperimentalpsykologi ved Københavns Universitet. Han opnåede international berømmelse med sin disputats ”Synsoplevede figurer” og for sin introduktion af den kendte Rubin-vase. Rubin udgav en lang række videnskabelige afhandlinger samt flere mere populærvidenskabelige bøger for den alment interesserede læser.

”Hvad er bevidstheden egentlig?Hvordan virker den?Hvad er grænserne for den?Hvordan forbedrer man bevidstheden?”Til alle tider har mennesket beskæftiget sig med disse spørgsmål. Vidt forskellige grene af videnskab, religion og filosofi har forsøgt på hver sin måde at finde frem til de bedst mulige måder at forstå os selv og omverdenen.”Alkymi og selvudvikling”, der udkom første gang i 1991, handler om, hvordan man kan bruge alkymien og dens symbolske kortlægning af menneskets psyke til at blive klogere på sin egen psyke og bevidsthed.Birgit Truust (1943-2023) var lektor i matematik og fysik, med logik som speciale, og bl.a. uddannet på MIT i USA. Set i det lys er Birgit Truust i sandhed en unik bidragsyder, hvad angår personlig selvudvikling og åndelig forståelse. Man skulle tro, at en sådan uddannelsesbaggrund ville resultere i en verdensanskuelse meget langt fra en dyb spirituel og terapeutisk indsigt i det menneskelige sind. Men netop hendes evne til at se sammenhænge mellem disse forståelsesbegreber er, hvad der gør hendes værker så interessante og fascinerende. En holistisk verdensanskuelse der for hver dag blot bliver styrket yderligere, i kraft med at de to begrebsverdner hele tiden nærmer sig hinanden.

”Fra de tidligste tider – så længe mennesker har levet og følt – har sorg og glæde i folkeslagenes bevidsthed som i deres sprog stået som diametrale modsætninger, som kontraster inden for det samme område: Følelsen. En ganske tilsvarende betragtning gør sig hos næsten alle moderne psykiatriske forfattere gældende over for disse stemningers patologiske repræsentanter, melankolien og manien.”Psykiater Sophus Thalbitzer var en af de første danske læger, der specialiserede sig inden for den maniodepressive psykose. Hans bog fra 1902 er oprindeligt baseret på hans doktorafhandling fra samme år og giver et spændende indblik i status på den psykiatriske forskning inden for maniodepressiv sindslidelse og synet på psykiatrien generelt omkring århundredskiftet.Sophus Thalbitzer (1871-1941) var en dansk psykiater og læge, hvis speciale inden for psykiatri var maniodepressive psykoser. Han er desuden kendt for at være en af de vigtigste fortalere for at afkriminalisere homoseksualitet i Danmark.

Er du klar til at opdage dit kærlighedssår og stå stærkt og autentisk i dine kærlighedsrelationer? Er du klar til at smide rustningen, mærke følelserne og smerten og tage ejerskab, så du kan bruge følelsernes energi til at skabe alt det, du ikke er endnu?Kærlighedssår opstår, når du som barn eller ung oplever at mangle kærlighed fra signifikante omsorgspersoner. I voksenlivets kærlighedsrelationer bliver du overrumplet af de vilde og voldsomme følelser, der dukker op, og har svært ved at agere modent på grund af kærlighedssåret.Forfatter og psykolog Mette Holm guider læseren gennem et større bevidsthedsarbejde, der kan hjælpe dig med at genvinde styrken i kærlighedslivet.Mette Holm er privatpraktiserende psykolog og foredragsholder. Hun er succesrig udgiver af en stribe bøger og driver desuden livsstilsbloggen Mettes Univers. Hendes omdrejningspunkt er at flytte kvinder ud af offerrollen og ind i et mere meningsfyldt liv. Mette sender hver dag et selv¬kærligt boost til 80.000 følgere.

"Det er ejendommeligt for det sunde sjæleliv, at dets enkelte elementer eller dannelser sammenvirker som en hensigtsmæssig helhed: Er individet stillet i en bestemt situation, strømmer de forestillinger og tanker (’associationer’) til, som kan være individet nyttige og sætte det i stand til at magte den opgave, situationen stiller; har subjektet anerkendt noget som hovedformålet for dets stræben i øjeblikket eller for bestandigt, så koncentrerer individets hele sjælelige kraft sig om realisationen af dette formål, medens alt andet, som er unyttigt eller skadeligt med hensyn til dette formål, holdes nede."Kort K. Kortsens bog fra 1916 giver et spændende indblik i psykologiens syn på personlighedsdannelse, selvbevidsthed og personlighedsopfattelse. Bogen beskriver, hvad der sker med bevidstheden under sjælelig uro, og de sygdomstegn, der kan opstå hos visse personer."Dobbeltbevidsthed og andre sygelige sjælelige tilstande" udkom første gang i 1916 og skal læses som et historisk dokument mere end en fagbog, da videnskaben efterfølgende har modbevist mange af bogens påstande.Kort Kristian Kortsen (1882-1939) var en dansk filosof, journalist og forfatter, der skrev en lang række bøger om emner som filosofi og psykisk sygdom. Han blev den første professor ved Aarhus Universitet, da han i 1928 opnåede sit professorat i filosofi, og havde op til da blandt andet være lektor i dansk ved universitetet i Reykjavik og undervist på en række skoler rundt om i Danmark.

"Talrige nervøse og rent sjælelige lidelser giver forstyrrelser af hukommelsen rsp. erindringsevnen, forstyrrelser, der ofte får afgørende klinisk betydning, for sygdommens totalbillede, dens sondring fra andre, lignende, for dens bedømmelse i retsmedicinsk henseende osv."Tanken om, at et menneske kan have mere end én bevidsthed eller ligefrem være to forskellige personer har længe fascineret både fagfolk og lægmand. August Wimmers bog fra 1918 er en lægefaglig redegørelse for dette fænomen, som han selv har bevidnet i løbet af sin tid som direktør for psykiatrisk afdeling på Sankt Hans Hospital. Bogen giver et interessant indblik i hvordan psykiatrien så på dette omstridte emne i starten af det tyvende århundrede.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

Jak wygląda zwykły szary dzień na zamkniętym oddziale psychiatrycznym? Czy w pacjentach z zaburzeniami psychicznymi ktoś dostrzega jeszcze podmioty z własnymi potrzebami, marzeniami, czy obawami dotyczącymi przyszłości?Paryż. Lato 2006 roku. Młoda kobieta zostaje skierowana na badania do szpitala psychiatrycznego. Nie ma świadomości, że jej umysł właśnie postanowił uciec od rzeczywistości w inny, mroczny świat z nieznanym ciemnym słońcem...Tak mogłaby zacząć się przeciętna powieść... ale „Dziura w bucie" nie ma w sobie nic z przeciętności, jest bowiem niespotykanie wyjątkowa w swoim prawdziwym i wstrząsającym przekazie.Autorka wciąga czytelnika w głąb swojego umysłu, relacjonując szczerze i otwarcie, a jednocześnie z niezwykłą lekkością pióra, trudną i bolesną walkę o siebie, swoje człowieczeństwo, tożsamość, swoje Ja. Ta swoista autobiografia nie jest jednak tylko zapisem walki ze zbuntowanym umysłem. To wielowątkowa powieść, z fascynującym wachlarzem zdarzeń i barwnych niepowtarzalnych postaci, z akcją, która trzyma w napięciu niczym najlepsza sensacja i nie pozwala odłożyć książki na półkę, dopóki się jej nie przeczyta do końca.Jeśli chcesz lepiej zrozumieć skomplikowaną psychikę pacjentów z różnymi zaburzeniami osobowości i szukasz nietuzinkowej, frapującej książki o realiach życia w szpitalu psychiatrycznym, intymna opowieść M. Kobis na pewno spełni te oczekiwania.Magdalena Kobis - autorka swoje zmagania z chorobą psychiczną najpierw opisała na blogu, później na jego podstawie stworzyła serię Czaszka Zeusa - jej część pierwsza to właśnie ,,Dziura w bucie".

Lyset er helt centralt for os mennesker - det mærker man særligt om vinteren, hvor stålgrå skyer dækker himlen. Så er det godt, at vi har Guds lys til at rense os og fyrtårne til at bringe os sikkert til den trygge havn.Christoffer Greenfort og Andreas Illum fortæller i serien 'Uforståelig ondskab' om nogle af de mest uhyggelige og ubegribelige fænomener i verden. De to nørdede podcastere står også bag serien 'På stribe - Din seriemorderpodcast' og serierne 'I kultens favn' og 'Uskyldig dømt'.Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.

Verdrongen gedachten en gevoelens verdwijnen niet zomaar. Ze worden vaak verbannen naar ons onderbewustzijn.In 'De invloed van ons onbewuste in ons dagelijksch leven' legt Freud uit hoe deze onbewuste gedachten en gevoelens tot uiting kunnen komen. Bijvoorbeeld in de vorm van versprekingen en bepaalde vergissingen. Een interessant en informatief boek met verschillende theorieën over de 'psychologie van het onbewuste'.Sigmund Freud (1856-1939) was een bekende zenuwarts en grondlegger van de psychoanalyse. Hij was afkomstig uit het toenmalige Oostenrijk-Hongarije. Hij schreef meerdere informatieve boeken over de psyche van de mens. Freuds theorieën, over verdringing als grootste oorzaak van psychische problemen, worden tot op de dag van vandaag gebruikt.

Jerzy, sławny polski reżyser po dłuższym pobycie w USA nieoczekiwanie pojawia się w Polsce. Mężczyzna ma do załatwienia kilka spraw na czele z odwiedzinami u ojca i odnalezieniem nigdy niewidzianego syna. Czy pożegnalne spotkania zapełnią pustkę w sercu reżysera i pozwolą mu z czystym sumieniem udać się w zaświaty? A może ta cała historia rozgrywa się tylko w jego wyobraźni? ,,Bezdech" to nostalgiczna opowieść o syndromie niespełnienia, lektura odpowiednia dla każdego, kto zastanawia się nad sensem życia i chce przygotować się na to, co ostateczne. Na podstawie książki powstał spektakl w reżyserii Andrzeja Barta, z Bogusławem Lindą w roli głównej i specjalnym udziałem Tadeusza Konwickiego, nagrodzony na XIII Festiwalu ,,Dwa Teatry Sopot 2013" m.in. za oryginalny współczesny polski tekst dramatyczny. Andrzej Bart (ur. 3 września 1951 r. we Wrocławiu) to prozaik, scenarzysta i reżyser filmów dokumentalnych, absolwent PWSFTviT w Łodzi. Jego pierwszym dziełem jest powieść z 1983 r. ,,Człowiek, na którego nie szczekały psy". Autor unika rozgłosu i medialnego szumu, a czasem ukrywa się pod pseudonimem, stąd bywa nazywany ,,polskim Thomasem Pynchonem". Wielu uważa Barta za jednego z najciekawszych polskich powieściopisarzy, jego książki przetłumaczono na język francuski, niemiecki, rosyjski, słoweński, węgierski, hebrajski. Artysta ma na koncie wiele odznaczeń np. Nagrodę Fundacji im. Kościelskich w Genewie za powieść ,,Rien ne va plus" (1991 r.), Złote Lwy na Festiwalu Filmów Fabularnych w Gdyni za scenariusz do filmu ,,Rewers" (2009 r.), Nagrodę Festiwalu Dwa Teatry w Sopocie za najlepszy tekst i reżyserię słuchowiska radiowego i filmu telewizyjnego ,,Boulevard Voltaire" (2011 r.).

¿Cómo pensamos? ¿Qué podemos conocer? Bruno Maduro profundiza en los grandes temas que hacen a nuestras capacidades cognitivas. Y aclara desde el vamos que su libro será una obra filosófica, si bien él cuenta con una vasta formación en psicoanálisis, neurociencias y diversas corrientes de la psicología.La exploración se inicia recuperando algunas fuentes de la filosofía griega que todavía ofrecen estímulos valiosísimos para esta reflexión. Luego se adentra en los tópicos más frecuentes de las teorías modernas: tiempo, conciencia, universalidad, símbolos, signos.Por último, Maduro define con más detalle sus propuestas acerca de lo que denomina sistema relacional, de las condiciones del lenguaje y de la estructura general de la cognición.Bruno Elías Maduro (Cartagena, 1971) es un escritor, abogado y filósofo colombiano.Publicó libros de cuentos y novelas tales como "Noticias de Mamatoco" (2013), "La aldea debajo de la montaña" (2021) y "Juan Camacho o los relatos de un pescador" (2021).También llevan su firma varios estudios relativos a neuropsicología, filosofía política y pedagogía. Entre ellos cabe destacar "Filosofía de la educación e interculturalidad indígena" (1995), "Filosofía de la cognición" (2009) y "Teoría del poder" (2015).Ha ejercido asimismo la clínica psiquiátrica, y en sus inicios profesionales realizó una importante labor educativa en la Sierra Nevada, fundando varias escuelas.

Wie gut haben Sie sich selbst unter Kontrolle? Manch einem fällt es schwer, ein Stückchen Schokolade abzulehnen und wieder andere haben ihre Emotionen nicht im Griff. Schon dieses Beispiel zeigt: Kontrolle ist ein dehnbarer Begriff. Eine Sucht geht mit ihrem teilweisen Verlust einher, doch auch, wenn man kurz »neben sich« steht, ist man in dem Moment nicht handlungsfähig. In dieser Spektrum Kompakt Ausgabe geht es um derartige verschiedene Aspekte der Kontrolle – und was passiert, wenn sie uns entgleitet.Spektrum Kompakt bündelt als Hörbuch Artikel zu aktuellen Themengebieten. Als Teil der Springer Nature Verlagsgruppe gehört es zu den führenden Wissenschaftsverlagen der Welt.

Tobias Hamann er kendt fra at have vundet Den Store Bagedyst tilbage i 2014, men i dag handler det lidt mindre om kager, da han for 2 år siden uddannede sig til hypnotisør.Tobias' morfar, Ali Hamann, var også hypnotisør, og vi taler om, hvordan det har påvirket Tobias – hvad han tager med, og hvordan han adskiller sig.Vi taler om, hvad det vil sige at være spirituel - eller ikke at være det, om at blive kendt fra den ene dag til den anden, om hvad der sker, når vi dør, om sandhed og om at finde ud af, hvem man er.Det spirituelle hjørne er podcasten for dig, som er nysgerrig på alt det, der ikke nødvendigvis kan måles og vejes. I hvert afsnit taler Annasohia Petri med en ekspert inden for et spirituelt område og bliver klogere på, hvad det drejer sig om.Annasophia Petri er uddannet TV- og medietilrettelægger fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX. Annasophia er er også uddannet yogalærer - hun underviser både firmaer og private – og astrolog.

"Menneskets udødelighed" er oprindeligt en forelæsning, holdt af filosof, læge og psykolog William James på Harvard University. James anskuer den enkeltes sjæl som en del af en større sjæl, der gemmer sig bag dødens slør. Og denne sjæl – måske Gud, måske en essens, der ikke lader sig beskrive nærmere – er evig. Gennem en sammenvævning af videnskab og mysticisme viser James læseren, at disse to ikke er så adskilte, som man kunne tro. Spirituelle søgende, troende og selv skeptikere vil finde denne diskussion om muligheden af udødelighed både tankevækkende og elektrisk.William James (1842-1910), bror til forfatteren Henry James, var en banebrydende forsker ved Harvard Universitet og en af de mest populære tænkere i det 19. århundrede. James var en af grundlæggerne af den såkaldte pragmatisme inden for filosofien og skrev bl.a. en psykologisk lærebog i to bind, "Principles of Psychology", der både er en bestseller og en klassiker.

Gik du på arbejde uden bukser på? Bare rolig – det var kun en drøm!Mennesket har mange unikke, vidunderlige og gådefulde evner, fra ’tobenethed’ til sprog og musik. Forskerne har gjort imponerende fremskridt i forhold til at forstå, hvorfor og hvordan vi kan regne, læse og gå, og vores viden på området øges hele tiden. Men de er ikke nået til enighed om formålet med vores drømme.Denne artikel dykker ned i drømmevidenskaben og forsøger at give svar på, hvorfor vi mennesker drømmer, når vi sover.VIDENSKAB er en serie om forskellige fænomener, som videnskaben kan være med til at forklare og give en bedre forståelse af. Gennem korte artikler og reportager får vi et indblik i nogle af de både hverdagslige og ekstraordinære fænomener, som videnskaben beskæftiger sig med.Artiklen er oprindeligt udgivet af Orage.

La interpretación de los sueños fue publicada por Freud en 1899 y es considerada como la más importante, representativa e influyente de toda su producción. Con ella dio inicio al psicoanálisis, una nueva disciplina que proponía el modo a través del cual acceder al inconsciente tomando elementos de las experiencias vividas. Por primera vez introdujo el concepto del Yo y los sueños fueron objeto de un estudio científico. Gracias a este método pudieron interpretarse los contenidos de los sueños, generalmente como la representación de deseos latentes.Este libro es fundamental para quienes quieran conocer o profundizar en las teorías del padre del psicoanálisis.Sigmund Freud (1856-1939) fue un médico neurólogo austríaco de origen judío, padre del psicoanálisis y una de las mayores figuras intelectuales del siglo XX. Tanto el psicoanálisis como sus ideas y obra siguen ejerciendo una profunda influencia en la cultura humanística. Entre sus obras fundamentales se destacan La interpretación de los sueños, El yo y el ello, Tótem y tabú, y Psicología de las masas.

I den danske kulturelle debat siden årtusindskiftet er religion, spiritualitet og tro igen blevet emner, der kan diskuteres alvorligt. Målet med denne bog er at bidrage til en større fælles forståelse af, hvad bevidsthed er. Her kommer for første gang en bog på dansk, der samler og oplyser om alle de filosofiske og spirituelle overvejelser, der i de sidste årtier er blevet gjort omkring bevidsthed. Steen Relster forsøger på denne måde at skabe rammerne for en ny samlende fortælling til afløsning af religioner, hvis dogmer mange ikke rigtigt længere tror på, henvisnede ideologier og den herskende naturvidenskab, som endnu ikke formår at forklare menneskets største spørgsmål – liv og bevidsthed. Fremgangsmåden er dels en diskussion af teorier fra filosoffer som Christian de Quincy, Peter Russell og Ervin Lászlo, og dels interviews med 12 fremtrædende bevidsthedsforskere i Danmark. Slutteligt giver Relsters egne erfaringer og oplevelser en personlig dimension til denne søgen efter svar.Steen Relster var uddannet cand.mag. i matematik, fysik, kemi, astronomi og filosofi. Fra 1966 underviste han som gymnasielærer i matematik og fysik på Ballerup Gymnasium, mens han senere flyttede til Ishøj Amtsgymnasium og slutteligt blev rektor for Akademisk Studenterkursus i København i 1996. I 2001 gik han på pension for at koncentrere sig om filosofistudier og for at skrive bogen "Bevidsthedens natur. Naturens bevidsthed". Bogen udkom kort før Relsters død i 2007.

”Overalt i det voksne nutidsmenneskes sjæleliv samvirker sjæleligt arbejde og sjælelig bygning på en så intim måde, at en udredning af, hvad der er hvad, vistnok i så godt som alle tilfælde kræver omstændeligt kendskab til vedkommende individ.””Udkast til sjælelig bevægelseslære” er et trebindsværk om de forskellige tankeprocesser, associationer og sansninger, som et menneske kan opleve. Bogen beskriver udførligt de forskellige aspekter af det menneskelige sjæleliv ud fra et psykologisk og filosofisk synspunkt. Bogen udkom første gang i 1901 og giver et interessant indblik i psykologien som videnskab omkring århundredeskiftet.Tredje bind fortæller blandt andet om nærhed, motiver til sjælelig vækst, refleksiv bevægelse og sjæleligt arbejde.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Opfattelsen af de sjælelige fænomener er i tidernes løb undergået store forandringer. Man har bl.a. henført disse fænomener til visse ’evner’ i sjælen. Man har dernæst opfattet dem som halvsubstantielle tilstande. Endelig i vore dage er man vel enig om at betragte dem som funktioner. Interessant er det at se, hvorledes psykologernes dygtighed til at udføre analyser skifter med denne vekslende grundopfattelse.””Udkast til sjælelig bevægelseslære” er et trebindsværk om de forskellige tankeprocesser, associationer og sansninger, som et menneske kan opleve. Bogen beskriver udførligt de forskellige aspekter af det menneskelige sjæleliv ud fra et psykologisk og filosofisk synspunkt. Bogen udkom første gang i 1901 og giver et interessant indblik i psykologien som videnskab omkring århundredeskiftet.Første bind fortæller blandt andet om associationsdannelse, samtidige sansningsbevægelser, fortrængninger og iagttagelsesdannelser.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

"Med den foreliggende bog vil jeg vise, hvor vigtigt det er, at vi tager os selv alvorligt og ikke affejer psykiske problemer som pjat, og hvor langt vi kan komme i selverkendelse og opnåelse af sjælelig ligevægt, når vi bevidst arbejder på det."Terapi kan være et uvurderligt redskab til at opnå den forståelse af sig selv, som skal til for at kunne leve et godt og autentisk liv. Åse Stubbe Teglbjærg fortæller gennem eksempler fra forskellige terapiforløb om arbejdet med erkendelse, selvindsigt og erindring og beskriver, hvordan dette arbejde kan hjælpe os med at se vores problemer i øjnene og dermed arbejde os igennem dem. I bogen giver forfatteren udtryk for sit rummelige syn på terapi og begrunder desuden sin stærkt kritiske holdning til det psykiatriske system, erhvervet under speciallægeuddannelsen.Åse Stubbe Teglbjærg (1925-1915) var speciallæge i psykiatri og forfatter til flere bøger om psykologi og andre terapiformer end de traditionelle - heriblandt "Lev dine drømme" (1984), "Billeder fra et terapeutisk værksted" (1987) og "Tunnelen til lyset" (1989).

Die wohl bekannteste Traumtheorie aller Zeiten und das Grundlagenwerk der Psychoanalyse: In seiner "e;Traumdeutung"e; analysiert der Arzt und Psychologe Sigmund Freud den Zusammenhang zwischen Traumen und personlichen Erfahrungen im Leben. Sein Augenmerk liegt dabei auf dem Unbewussten, dem Verdrangten, der Sexualitat, fruher Kindheitserlebnisse sowie der Bewusstmachung innerer Konflikte.-

Det, vi oplevelser, lader sig aldrig direkte forstå. Oplevelser er altid underlagt en form for tydning eller analyse, uanset om mennesket er bevidst om det eller ej. Det samme gælder de voldsomme sanseindtryk, nogle mennesker erfarer, og som igennem tiden er blevet forbundet med guddommelige kræfter. I denne essaysamling beskriver teolog og filosofihistoriker Harald Høffding, hvordan visse stærke oplevelser er blevet fortolket som noget religiøst i forskellige perioder. Fra totemisme, hekseprocesser og spiritisme til profetisme og middelalderens mystik samt den hellige Teresas religiøse ekstase bevæger Høffding sig frem til sociologien og religionsfilosofiens forklaringer på de fænomener og oplevelser, der gennem tiden er blevet tolket som overnaturlige og religiøse.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Vom Triebleben und der Sexualentwicklung, uber die Bedeutung der Traume und dem Un- und Vorbewussten bis hin zum Odipus-Komplex - in diesem Werk werden alle zentralen Elemente der Psychoanalyse angesprochen. Kurz vor seinem Tod startete Sigmund Freud den Versuch in einer Reihe von Buchern seine Lehren zusammenzufassen. In diesem liegt sein Fokus auf der Psychoanalyse, und Freud beschreibt hier kompakt den seelischen Apparat und die Funktion der verschiedenen Instanzen. -

Hvis du vil møde nogle af 1960’ernes spirituelle, euforiserede samfundskritikere, så læs med her. Rejsejournalisten Karl Eskelund har vendt sit undersøgende blik mod hjemlandet og talt med en lang række danskere, der i oprørsårene søgte efter en anden mening med tilværelsen, end den penge og borgerlige traditioner kunne give dem. Vejen til de alternative levemåder og værdier var blandt andet brolagt med psykedeliske stoffer, meditation og sociale eksperimenter.Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk forfatter og journalist, der skrev en lang række reportager og bøger om sine rejser rundt om i verden. Han tilbragte en stor del af sit liv i Kina og giftede sig i 1939 med sin kinesiske kæreste Chi-Yun Fei. Sammen rejste de verden tynd, og Karl Eskelund reporterede blandt andet om deres oplevelser til New York Times. Hans talrige bøger er udkommet på både dansk og engelsk og har vundet stor succes verden over.

Mange mener, at "Psykologi i Omrids paa Grundlag af Erfaring" er et af den danske filosof Harald Høffdings hovedværker. Bogen vakte allerede stor interesse da den blev udgivet i 1882, og den var med til at gøre Høffding berømt. Den blev oversat til ti sprog og udkom alene på dansk i 11 oplag.Udover at introducere bevidsthedsproblemet, som optog Høffding stærkt i en årrække, giver bogen nutidens læser et interessant indblik i, hvordan akademikere gik til psykologi i slutningen af 1800-tallet, i en periode hvor fagområdet vandt frem og fik større anerkendelse blandt forskere og intellektuelle.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

"-Varför ser ni inte till att Elisabet får psykiatrisk vård? Hon är sjuk. Får hon inte vård snarast blir det jag som får lägga in mig på en psykiatrisk klinik. Jag orkar inte längre. Elisabet knäcker mig. Hon talar oavbrutet om sina konstiga upplevelser och ja, hon har blivit fullkomligt hänsynslös och galen. Märker ni inte hur illa det är?"Året är 1975, och Elisabet är på en resa med sina vänner till London. Under resan händer något konstigt. Elisabet, som tidigare varit en uttråkad gymnasieelev, uppfylls nu av konsten och kärleken. Hon kan stå framför målningar i timmar för att beundra deras skönhet, och tillsammans med hotellreceptionisten Chris finner hon sexuell frigörelse. Skönhet och kärlek uppslukar henne helt, och sömn är inte längre nödvändigt.När Elisabet kommer hem till Sverige igen blir hennes föräldrar först förvånade över sin dotters förändring. Sedan blir de oroade.Andligt sökande, ungdomspsykiatri och institutionalisering är teman i denna berättelse som inspirerats av författarens eget liv. Från vård när den är som mest dysfunktionell till terapi när det är som bäst, så undersöks skiljelinjen mellan psykiskt sjukdom och sann gudsupplevelse.Helena Josephson är en svensk författare född 1959. Josephson är verksam som socionom och familje-, och nätverksterapeut, samt chef för ett ungdomsboende. Josephson är också en uppskattad författare, debutromanen "Gud i London" har hyllats av både läsare och kritiker och beskrivit som "Gökboet möter #Metoo-rörelsen".

"Drømmetydning bind 1" er første af to bind om drømmetydning i forhold til menneskets sjæleliv og det ubevidste, der på sin egen særegne måde bevidstliggøres i drømme.Sigmund Freud (1856-1939) var en verdensberømt østrigsk nervelæge og forfader til psykoanalysen. Han åbnede i 1886 sin private praksis som nervelæge og giftede sig samme år med Martha Barnays (1861-1951). Han har skrevet adskillige værker om psykologi, og er kendt for sine arbejde inden for dette fag; arbejde, der blandt andet omfatter ødipuskomplekset, den infantiles seksualitet og psykoser og neuroser. I 1938 drog Freud sammen med sin familie til England, hvor han levede sit sidste år.