Politics and government

Indtil omkring 1970 var det 20. århundrede ret entydigt ’arbejderbevægelsens århundrede’, også vælgermæssigt. Men perioden efter 1970 og frem til midten af 1990’erne var en turbulent tid for Socialdemokratiet. Professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen ser nærmere på Socialdemokratiets vælgertilslutning i årene fra 1971 til 1994 i denne bog, der udkom første gang i 1996.Jørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, blandt andet "Socialpolitik”, "Krisevalg – Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen “Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund” fra 2021.

Historiker og ruslandsekspert Erik Kulavig gennemgår de historiske hovedlinjer i den russiske nationalismes udvikling. Bogen fokuserer på Sovjetunionens sidste år og undersøger de forskellige aspekter af den russiske nationalisme, og hvilken betydning denne udvikling fik for det postsovjetiske Rusland.Bogen udkom første gang i 1995.Erik Kulavig (f. 1953) er cand.mag. i russisk og dansk fra Odense Universitet. Han har flere gange været på studie- og forskningsophold i Sovjetunionen/Rusland og har endvidere været gæsteforsker ved Stanford University i USA og ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. Ved siden af sit arbejde som forsker og underviser har Erik Kulavig skrevet en lang række bøger om Rusland, kommunisme og Sovjetunionen.

”Der er kun en krig” indeholder en række af Ellen Hørups kronikker fra årene 1936-1939. Kronikkerne handler om mellemkrigstidens storpolitik og er inddelt efter emnerne kapitalmagt, folkeforbund og stormagtspolitik, Italien, Spanien og flygtninge.Bogen udkom første gang i 1946.Ellen Gunhilde Hørup (1871-1953) var journalist, oversætter, freds- og kvindesagsforkæmper. Hun blev tilknyttet Politiken som oversætter i 1910’erne, og i 1927 udgav hun den første af en lang række kronikker i avisen. Fra 1933-49 var hun medlem af Politikens bestyrelse. Ellen Hørup var stærkt engageret i freds- og kvindesagen og havde også stor interesse i børn og børns vilkår.

D. 8. august 1974 adresserede Richard Nixon den amerikanske befolkning fra det ovale kontor med en klar besked: Han ville fratræde embedet som præsident ovenpå Watergate-skandalen. Således kulminerede en årelang kulegravning af Nixons involvering i ulovlig aflytning af sine politiske modstandere, og det er sådan mange af os i dag husker ham.Men hvordan ser arven egentlig ud efter Nixon? Det er det som dette sidste afsnit POTUS serien Nixonland skal handle om. Værterne Anders Agner og Lars Mathiasen har fint besøg, når journalist Kurt Strand gæster studiet for at udlægge historien om Nixon og ikke mindst den store interesse for graverjournalistik der opstod i kølvandet på Watergate.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenGæst: Kurt StrandKlip: Simone Nystrup-LarsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: NixonlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særsæson af POTUS, som vi kalder for 'Nixonland' fortæller vi historien om Richard Nixon. Hans vej mod toppen, hans tid i embedet, der var præget af den raserende krig i Vietnam og ikke mindst kulminationen på hans tid i embedet, der endte dramatisk med Watergateskandalen og Nixons fratrædelse.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Suomalaisen vakoiluhistorian vaiettu tarina.Syksyllä 1944 suomalaisella tiedustelutoiminnalla oli pelissä enemmän kuin koskaan aikaisemmin. Suomen neuvostomiehitys näytti mahdolliselta, ja sen varalta toteutettiin huippusalainen operaatio Stella Polaris. Operaatiolla pyrittiin turvaamaan Suomelle elintärkeä tiedustelutoiminta sekä tukemaan mahdollista sissisotaa evakuoimalla Suomen tiedusteluväki, -välineet ja -arkistot Ruotsiin.Kokonaisia perheitä lähti myrskyisälle matkalle yli Pohjanlahden, koska pelättiin, että miehityksen toteutuessa Suomeen jääneet perheenjäsenet saattaisivat joutua panttivangeiksi. Lähtijöitä halveksuttiin Suomessa pelkureina, eikä vastaanotto Ruotsissa ollut myöskään aina lämmin. Moni operaatioon osallistuneista onkin uskaltautunut kertomaan tarinansa vasta vuosikymmenten jälkeen.Teoksessaan Johanna Parikka Altenstedt avaa ikkunan suomalaisittain poikkeukselliseen vakoiluoperaatioon siihen osallistuneiden haastatteluiden kautta. Operaatio Stella Polaris on kertomus kahden pienen valtion roolista suurvaltojen valtakamppailun puristuksessa sekä vakoiluoperaatioon osallistuneiden koskettavista kohtaloista.Johanna Parikka Altenstedt (s. 1963) on suomalainen toimittaja ja kirjailija. Hän on työskennellyt muun muassa Aamulehdessä, Ylellä ja Ruotsin radiossa.

I årene efter den russiske revolution, borgerkrigen og krigskommunismen forsøgte man fra statens side ihærdigt på at forme borgerne efter kommunismen idealer. Med mange forskellige midler prøvede man at påvirke de almene sovjetiske borgere, så de lagde de værdier, de var opfostret med, på hylden og vænnede sig til, at de nu var borgere i Sovjetunionen, ikke Rusland.Med udgangspunkt i det populære kvinde- og familieblad ”Arbejdersken” fortæller Erik Kulavig om propagandaen og dens effekt i årene 1924-36. Bogen ser også på datidens litteratur, journalistik og de utallige pjecer, der skulle opdrage borgerne.Bogen udkom første gang i 1991.Erik Kulavig (f. 1953) er cand.mag. i russisk og dansk fra Odense Universitet. Han har flere gange været på studie- og forskningsophold i Sovjetunionen/Rusland og har endvidere været gæsteforsker ved Stanford University i USA og ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. Ved siden af sit arbejde som forsker og underviser har Erik Kulavig skrevet en lang række bøger om Rusland, kommunisme og Sovjetunionen.

Ellen Hørups ”Kapitalisme, kommunisme og krig” indeholder fem kronikker, der blev bragt i de danske aviser i efteråret 1948 og foråret 1949. Kronikkerne handler om den internationale stormagtspolitik, som også Danmark dengang som nu var inddraget i og afhængig af.Pjecen ”Kapitalisme, kommunisme og krig” udkom første gang i 1949.Ellen Gunhilde Hørup (1871-1953) var journalist, oversætter, freds- og kvindesagsforkæmper. Hun blev tilknyttet Politiken som oversætter i 1910’erne, og i 1927 udgav hun den første af en lang række kronikker i avisen. Fra 1933-49 var hun medlem af Politikens bestyrelse. Ellen Hørup var stærkt engageret i freds- og kvindesagen og havde også stor interesse i børn og børns vilkår.

”Føler De ikke det? At lide, det betyder: ikke mere at finde nogen mening i den bog, vi elskede, at se de skulpturer og billeder, der gav vor ånd næring, forvist til museet, gå med færdigsyet tøj af stoffer, som er os imod, og opleve, at kærligheden bliver allemandseje, spise mad, der er lavet uden fantasi, sammen med fremmede mennesker med snavsede hænder, holde enkle og ligefremme taler, hvori vor tanke bliver reduceret til en samling formler, som om den havde været under kirurgens kniv. Men jeg ser hen til den lidelse med en besynderlig længsel. For jeg ved, at vor klasse er dømt af historien, og jeg synes, det er rigtigt.”Gennem fem forskellige borgere i det nyfødte Sovjetunionen beskriver Charles Plisnier, hvordan drømmene om et retfærdigt samfund, hvor der skulle være plads til alle, blev knust af kommunismens brutalitet. Bogen er inspireret af Charles Plisniers egne knuste forhåbninger, da han fra at være glødende kommunist måtte se realiteterne i øjnene, da den sovjetiske drøm blev til et mareridt.Charles Plisniers bog ”På falsk pas” udkom i 1937 og modtog for den den prestigiøse Prix Goncourt som den første udlænding.Charles Plisnier (1896-1952) var en belgisk forfatter, der skrev en lang række anmelderroste romaner. Han var aktiv kommunist og forsøgte hele livet at forene sine kommunistiske idealer med sin kristne tro. Han er særligt kendt for sine kritiske slægtsromaner om borgerskabet. Charles Plisniers romaner er blevet oversat til en lang række fremmedsprog.

Det var en verden af meget beskedent omfang, europæerne kendte på de store opdagelsers tid. Men allerede fra det 13. århundrede forelå europæiske og arabiske beretninger om eventyrlandene Indien, Kina og Japan, der var rige på ædelsten, guld og sølv, kostbare varer og fantastiske dyr – og i takt med den teknologiske udvikling indenfor blandt andet søfart begyndte koloniseringen af verden at tage fart.I denne bog, der udkom første gang i 1939, giver den danske historiker Albert Olsen et indblik i, hvad kolonierne har betydet, og hvordan opfattelsen af dem og de dertilhørende problemer har udviklet sig.Albert Olsen (1890-1949) var en dansk historiker. Han blev udlært maskinarbejder, men tog siden studentereksamen og blev i 1920 magister i historie. Senere fulgte en doktorgrad og et professorat ved Københavns Universitet. Albert Olsen var marxistisk orienteret og gjorde i sit arbejde op med den liberalistiske fortidsforståelse. Fra 1940 var han formand for foreningen Dansk-russisk Samvirke og måtte under besættelsen flygte til Sverige i 1943.

Den danske historiker Albert Olsen giver med ”Danmark-Norge i det 18. århundrede” et dybdegående indblik i forholdet mellem de to nordiske lande i 1700-tallet og ser blandt andet nærmere på befolkningsforhold, økonomi, sociale strukturer, de to landes fælleskultur og den norske nationalisme. Bogen udkom første gang i 1936.Albert Olsen (1890-1949) var en dansk historiker. Han blev udlært maskinarbejder, men tog siden studentereksamen og blev i 1920 magister i historie. Senere fulgte en doktorgrad og et professorat ved Københavns Universitet. Albert Olsen var marxistisk orienteret og gjorde i sit arbejde op med den liberalistiske fortidsforståelse. Fra 1940 var han formand for foreningen Dansk-Russisk Samvirke og måtte under besættelsen flygte til Sverige i 1943.

Professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen undersøger bortfald og repræsentativitet i stikprøveundersøgelser. Teksten udkom første gang i 1988.Jørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, blandt andet "Socialpolitik”, "Krisevalg – Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen “Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund” fra 2021.

Mens Watergate-skandalen buldrede derudaf forsvarede præsident Nixon sig overfor den amerikanske presse ved et møde i Disney World i Florida. "I'm not a crook" udbasunerede præsidenten, og mens han måske forseglede sin egen skæbne, sikrede han sig også en plads i et af historiens mest berømte soundbites.Nixon er siden blevet foreviget i populærkulturen i film og serier, og er nærmest blevet synonym med den magthungrende politikertype, der skyr ingen midler i jagten på succes. Dette afsnit af POTIUS serien Nixonland handler netop om portrætter af Nixon i popkulturen, når værterne Anders Agner og Lars Mathiasen dykker ned i film og tv sammen med filmanmelder Ann Lind Andersen.Værter: Anders Agner og Lars MathiasenGæst: Ann Lind AndersenKlip: Simone Nystrup-LarsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: NixonlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særsæson af POTUS, som vi kalder for 'Nixonland' fortæller vi historien om Richard Nixon. Hans vej mod toppen, hans tid i embedet, der var præget af den raserende krig i Vietnam og ikke mindst kulminationen på hans tid i embedet, der endte dramatisk med Watergateskandalen og Nixons fratrædelse.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

”Ingen var i tvivl om, at drivkraften for Anker var at udjævne forskellene i samfundet og kæmpe de svagestes sag. Hvordan er det gået med de senere generationer af ledende socialdemokrater? Og hvordan har de forvaltet arven efter Anker, og kan vi stadig finde spor og aftryk i nutidens Socialdemokrati af de holdninger og værdier, som Anker stod for?”Anker Jørgensen var en af de mest markante danske politikere i det 20. århundrede, og på mange måder præger han stadig Socialdemokratiet. Der er skrevet flere biografier om den folkekære Anker Jørgensen, men denne adskiller sig ved at være baseret på portrætter fortalt af Ankers nærmeste; heriblandt Anker Jørgensens fire børn. Derudover fortæller Poul Nyrup Rasmussen, Lissa Galle, Jan Hoby, Lizette Risgaard og en række andre fremtrædende personer om deres forhold til Anker Jørgensen og de fodaftryk, de ser efter ham i dagens Danmark. Bogen udkom første gang i 2017.Bjarne Henrik Lundis er dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Nazismen har sine rødder helt tilbage i 1920’erne, og på trods af de rædsler der blev begået under Anden Verdenskrig under hagekorsets fane, er der blevet ved med at spire nynazistiske grupper frem i Europa lige siden. ”Brun pest. Fremmedhad, racisme og ny-nazisme i Europa” fortæller om nazismens historie, og hvad det er, der får mennesker til at blive forført af den ideologi, som historisk set har vist sig at være så farlig.Bogen udkom første gang i 1993.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

Het Israëlisch-Palestijnse conflict door de ogen van David Grossman.'De prijs die we betalen' schetst in elf korte essays de (voor)geschiedenis van 7 oktober als een serie van desastreuze beslissingen van een nationalistische en alleen op machtsbehoud gefocuste regering, voor wie taal, cultuur en de vrijheid van het denken geen onbetwistbare waarden meer zijn.Is er onder deze deplorabele toestanden überhaupt nog een perspectief van een ‘naast elkaar’ denkbaar?In deze reeks verschijnt elke week een essay als luisterboek. Dit is de epiloog.David Grossman (1954) is een vooraanstaande Israëlische auteur die in 2017 de International Man Booker Prize won. Daarnaast geniet Grossman internationaal aanzien als vredesactivist en criticus van het Israëlische regeringsbeleid ten aanzien van Palestina.

D 21. februar 1972 indledte præsident Nixon et ugelangt besøg i det kommunistiske Kina. En historisk begivenhed der lagde kimen til, at de to stormagter kunne genoptage deres diplomatiske forbindelser efter 25 år.Men hvorfor tog Nixon egentlig til Kina, og hvad fik han ud af sit besøg? Det er netop hvad dette afsnit af Nixonland skal handle om, når værterne Anders Agner også Lars Mathiasen sammen med deres gæst, journalist Mette Holm, tager på rundtur med Nixon i Kina.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenGæst: Mette HolmKlip: Simone Nystrup-LarsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: NixonlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særsæson af POTUS, som vi kalder for 'Nixonland' fortæller vi historien om Richard Nixon. Hans vej mod toppen, hans tid i embedet, der var præget af den raserende krig i Vietnam og ikke mindst kulminationen på hans tid i embedet, der endte dramatisk med Watergateskandalen og Nixons fratrædelse.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Het Israëlisch-Palestijnse conflict door de ogen van David Grossman.'De prijs die betalen' schetst in elf korte essays de (voor)geschiedenis van 7 oktober als een serie van desastreuze beslissingen van een nationalistische en alleen op machtsbehoud gefocuste regering, voor wie taal, cultuur en de vrijheid van het denken geen onbetwistbare waarden meer zijn.Is er onder deze deplorabele toestanden überhaupt nog een perspectief van een ‘naast elkaar’ denkbaar?In deze reeks verschijnt elke week een essay als luisterboek.David Grossman (1954) is een vooraanstaande Israëlische auteur die in 2017 de International Man Booker Prize won. Daarnaast geniet Grossman internationaal aanzien als vredesactivist en criticus van het Israëlische regeringsbeleid ten aanzien van Palestina.

Alla fine della Seconda Guerra Mondiale, Savinio dà alle stampe una serie di articoli dedicati al tema – sempre più pressante – di un’auspicata e futura unificazione politica dell’Europa.Con il tono arguto che lo ha sempre contraddistinto, il grande scrittore italiano ci consegna un breve pamphlet dal contenuto mai così attuale. L’Europa immaginata, sognata e attesa da Savinio è, per certi aspetti, anche quella in cui viviamo oggi. Eppure, sfogliandone le pagine, non può che sorgere un dubbio cocente: abbiamo fatto abbastanza?Andrea Francesco Alberto de Chirico, meglio noto con lo pseudonimo Alberto Savinio (1891-1952), nasce ad Atene, fratello del celebre pittore Giorgio de Chirico. Trascorre una giovinezza errabonda, seguendo la madre e il fratello a Venezia, Milano e Monaco, per poi trasferirsi in Francia, dove pubblica i suoi primi scritti (“Les chants de la mi-mort”, 1914). Dopo l’esperienza della Prima Guerra Mondiale, collabora con varie riviste italiane, fra cui La Stampa, Colonna e Il Broletto, mentre pubblica alcuni romanzi di rilievo, come “La casa ispirata” (1925) e “Angelica o la notte di maggio” (1927). I suoi scritti, ad ogni modo, travalicano spesso i generi, prediligendo la forma breve e l’ibridazione fra registri diversi, come dimostrano capolavori del tenore di “Hermaphrodito” (1918) e “Tutta la vita” (1945).

Het Israëlisch-Palestijnse conflict door de ogen van David Grossman.'De prijs die betalen' schetst in elf korte essays de (voor)geschiedenis van 7 oktober als een serie van desastreuze beslissingen van een nationalistische en alleen op machtsbehoud gefocuste regering, voor wie taal, cultuur en de vrijheid van het denken geen onbetwistbare waarden meer zijn.Is er onder deze deplorabele toestanden überhaupt nog een perspectief van een ‘naast elkaar’ denkbaar?In deze reeks verschijnt elke week een essay als luisterboek.David Grossman (1954) is een vooraanstaande Israëlische auteur die in 2017 de International Man Booker Prize won. Daarnaast geniet Grossman internationaal aanzien als vredesactivist en criticus van het Israëlische regeringsbeleid ten aanzien van Palestina.

Het Israëlisch-Palestijnse conflict door de ogen van David Grossman.'De prijs die betalen' schetst in elf korte essays de (voor)geschiedenis van 7 oktober als een serie van desastreuze beslissingen van een nationalistische en alleen op machtsbehoud gefocuste regering, voor wie taal, cultuur en de vrijheid van het denken geen onbetwistbare waarden meer zijn.Is er onder deze deplorabele toestanden überhaupt nog een perspectief van een ‘naast elkaar’ denkbaar?In deze reeks verschijnt elke week een essay als luisterboek.David Grossman (1954) is een vooraanstaande Israëlische auteur die in 2017 de International Man Booker Prize won. Daarnaast geniet Grossman internationaal aanzien als vredesactivist en criticus van het Israëlische regeringsbeleid ten aanzien van Palestina.

Det danske forsvar er kollapset. Det består af skibe, der ikke kan sejle. Fly, der ikke kan flyve. Kanoner, der ikke kan skyde. Og kaserner i forfald. Der mangler soldater, artilleri, kampvogne, luftværn, ammunition, reservedele, uniformer, moderne IT – og printerpapir.Hvordan kunne det gå så galt? En lille skare af politikere, embedsmænd og topofficerer har spillet hasard med Danmarks sikkerhed for at fremme egne interesser. De har ødelagt kommandostrukturen, fjernet forsvarschefens helhedsansvar og skabt en civil organisation uden beslutningskompetence. Samtidig har de indført et tavshedsregime, hvor kritik bliver opfattet som illoyalitet og straffet med fyringer og horisontale karriereforløb.”Forsvarsløs” er journalist Peter Ernstved Rasmussens personlige beretning om, hvordan Forsvarsministeriet blev en magnet for skandaler og fyringer. Bogen beskriver en kulturkamp om magt, hvor civile embedsfolk og politikere fik bugt med den militære faglighed.Peter Ernstved Rasmussen (f. 1971) er journalist og forfatter. Han driver det uafhængige forsvarsmedie OLFI, som han etablerede i 2016, og er vært på Frontlinjen på RADIO IIII. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i Odense i 2002 og har en fortid som reserveofficer i Den Kgl. Livgarde. Han har været udsendt i 1993 som FN-soldat til Bosnien-Hercegovina og i 2004-05 som presse- og informationsofficer til Irak. Han har tidligere udgivet ”Soldat for Danmark – Oversergent Jakob Birger Hansen” og har modtaget flere priser for sin journalistik: i 2020 Publicistklubbens nyskaberpris for etableringen af OLFI, i 2008 og 2019 Graverprisen af Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ).

Het Israëlisch-Palestijnse conflict door de ogen van David Grossman.'De prijs die betalen' schetst in elf korte essays de (voor)geschiedenis van 7 oktober als een serie van desastreuze beslissingen van een nationalistische en alleen op machtsbehoud gefocuste regering, voor wie taal, cultuur en de vrijheid van het denken geen onbetwistbare waarden meer zijn.Is er onder deze deplorabele toestanden überhaupt nog een perspectief van een ‘naast elkaar’ denkbaar?In deze reeks verschijnt elke week een essay als luisterboek.David Grossman (1954) is een vooraanstaande Israëlische auteur die in 2017 de International Man Booker Prize won. Daarnaast geniet Grossman internationaal aanzien als vredesactivist en criticus van het Israëlische regeringsbeleid ten aanzien van Palestina.

Het Israëlisch-Palestijnse conflict door de ogen van David Grossman.'De prijs die betalen' schetst in elf korte essays de (voor)geschiedenis van 7 oktober als een serie van desastreuze beslissingen van een nationalistische en alleen op machtsbehoud gefocuste regering, voor wie taal, cultuur en de vrijheid van het denken geen onbetwistbare waarden meer zijn.Is er onder deze deplorabele toestanden überhaupt nog een perspectief van een ‘naast elkaar’ denkbaar?In deze reeks verschijnt elke week een essay als luisterboek.David Grossman (1954) is een vooraanstaande Israëlische auteur die in 2017 de International Man Booker Prize won. Daarnaast geniet Grossman internationaal aanzien als vredesactivist en criticus van het Israëlische regeringsbeleid ten aanzien van Palestina.

Het Israëlisch-Palestijnse conflict door de ogen van David Grossman.'De prijs die betalen' schetst in elf korte essays de (voor)geschiedenis van 7 oktober als een serie van desastreuze beslissingen van een nationalistische en alleen op machtsbehoud gefocuste regering, voor wie taal, cultuur en de vrijheid van het denken geen onbetwistbare waarden meer zijn.Is er onder deze deplorabele toestanden überhaupt nog een perspectief van een ‘naast elkaar’ denkbaar?In deze reeks verschijnt elke week een essay als luisterboek.David Grossman (1954) is een vooraanstaande Israëlische auteur die in 2017 de International Man Booker Prize won. Daarnaast geniet Grossman internationaal aanzien als vredesactivist en criticus van het Israëlische regeringsbeleid ten aanzien van Palestina.

Het Israëlisch-Palestijnse conflict door de ogen van David Grossman.'De prijs die betalen' schetst in elf korte essays de (voor)geschiedenis van 7 oktober als een serie van desastreuze beslissingen van een nationalistische en alleen op machtsbehoud gefocuste regering, voor wie taal, cultuur en de vrijheid van het denken geen onbetwistbare waarden meer zijn.Is er onder deze deplorabele toestanden überhaupt nog een perspectief van een ‘naast elkaar’ denkbaar?In deze reeks verschijnt elke week een essay als luisterboek.David Grossman (1954) is een vooraanstaande Israëlische auteur die in 2017 de International Man Booker Prize won. Daarnaast geniet Grossman internationaal aanzien als vredesactivist en criticus van het Israëlische regeringsbeleid ten aanzien van Palestina.

Richard Nixons præsidentperiode vil for altid være uforløsligt forbundet med den skandale der blev hans endeligt, nemlig Watergate skandalen. En kompliceret sag der starter med et indbrud i det Demokratiske partis partikontor, men som trækker tråder helt ind i det ovale kontor.I dette afsnit af POTUS-serien Nixonland fortæller værterne Anders Agner og Lars Mathiasen om Watergate skandalen. Hvad gik den ud på? Og hvordan endte den med at koste Nixon jobbet? Det får du svar på i dette afsnit af Nixonland.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenKlip: Simone Nystrup-LarsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: NixonlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særsæson af POTUS, som vi kalder for 'Nixonland' fortæller vi historien om Richard Nixon. Hans vej mod toppen, hans tid i embedet, der var præget af den raserende krig i Vietnam og ikke mindst kulminationen på hans tid i embedet, der endte dramatisk med Watergateskandalen og Nixons fratrædelse.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Het Israëlisch-Palestijnse conflict door de ogen van David Grossman.'De prijs die betalen' schetst in elf korte essays de (voor)geschiedenis van 7 oktober als een serie van desastreuze beslissingen van een nationalistische en alleen op machtsbehoud gefocuste regering, voor wie taal, cultuur en de vrijheid van het denken geen onbetwistbare waarden meer zijn.Is er onder deze deplorabele toestanden überhaupt nog een perspectief van een ‘naast elkaar’ denkbaar?In deze reeks verschijnt elke week een essay als luisterboek.David Grossman (1954) is een vooraanstaande Israëlische auteur die in 2017 de International Man Booker Prize won. Daarnaast geniet Grossman internationaal aanzien als vredesactivist en criticus van het Israëlische regeringsbeleid ten aanzien van Palestina.

Het Israëlisch-Palestijnse conflict door de ogen van David Grossman.'De prijs die betalen' schetst in elf korte essays de (voor)geschiedenis van 7 oktober als een serie van desastreuze beslissingen van een nationalistische en alleen op machtsbehoud gefocuste regering, voor wie taal, cultuur en de vrijheid van het denken geen onbetwistbare waarden meer zijn.Is er onder deze deplorabele toestanden überhaupt nog een perspectief van een ‘naast elkaar’ denkbaar?In deze reeks verschijnt elke week een essay als luisterboek.David Grossman (1954) is een vooraanstaande Israëlische auteur die in 2017 de International Man Booker Prize won. Daarnaast geniet Grossman internationaal aanzien als vredesactivist en criticus van het Israëlische regeringsbeleid ten aanzien van Palestina.

Het Israëlisch-Palestijnse conflict door de ogen van David Grossman.'De prijs die we betalen' schetst in elf korte essays de (voor)geschiedenis van 7 oktober als een serie van desastreuze beslissingen van een nationalistische en alleen op machtsbehoud gefocuste regering, voor wie taal, cultuur en de vrijheid van het denken geen onbetwistbare waarden meer zijn.Is er onder deze deplorabele toestanden überhaupt nog een perspectief van een ‘naast elkaar’ denkbaar?Elke week verschijnt een essay als luisterboek. Dit is de proloog.David Grossman (1954) is een vooraanstaande Israëlische auteur die in 2017 de International Man Booker Prize won. Daarnaast geniet Grossman internationaal aanzien als vredesactivist en criticus van het Israëlische regeringsbeleid ten aanzien van Palestina.

Efter Første Verdenskrig rejste de franske Tharaud-brødre til Palæstina for at danne sig et indtryk af samspillet mellem de nye zionistiske kolonister og områdets eksisterende muslimske, kristne og jødiske befolkning. ”Næste år i Jerusalem” er en blanding af reportage og rejseskildring, og i bogen giver Tharaud-brødrene et indblik i Osmannerrigets fald, Theodor Herzls zionistbevægelse, Balfourdeklarationen, de mange konflikter og meget andet.”Næste år i Jerusalem” udkom første gang på dansk i 1939. Titlen er udgivet som et historisk dokument med datidens sprogbrug.De franske Tharaud-brødre, Jérôme (1874-1953) og Jean (1877-1952), skrev og udgav bøger sammen i over 50 år. De skrev både romaner, rejseskildringer og bøger om politik og historie. I 1906 modtog de den prestigefulde Prix Goncourt for romanen ”Dingley”. Begge brødre blev i øvrigt valgt som medlemmer til Det franske Akademi – Jérôme i 1938 og Jean i 1946.