Politics and government

Het Israëlisch-Palestijnse conflict door de ogen van David Grossman.'De prijs die betalen' schetst in elf korte essays de (voor)geschiedenis van 7 oktober als een serie van desastreuze beslissingen van een nationalistische en alleen op machtsbehoud gefocuste regering, voor wie taal, cultuur en de vrijheid van het denken geen onbetwistbare waarden meer zijn.Is er onder deze deplorabele toestanden überhaupt nog een perspectief van een ‘naast elkaar’ denkbaar?In deze reeks verschijnt elke week een essay als luisterboek.David Grossman (1954) is een vooraanstaande Israëlische auteur die in 2017 de International Man Booker Prize won. Daarnaast geniet Grossman internationaal aanzien als vredesactivist en criticus van het Israëlische regeringsbeleid ten aanzien van Palestina.

Het Israëlisch-Palestijnse conflict door de ogen van David Grossman.'De prijs die betalen' schetst in elf korte essays de (voor)geschiedenis van 7 oktober als een serie van desastreuze beslissingen van een nationalistische en alleen op machtsbehoud gefocuste regering, voor wie taal, cultuur en de vrijheid van het denken geen onbetwistbare waarden meer zijn.Is er onder deze deplorabele toestanden überhaupt nog een perspectief van een ‘naast elkaar’ denkbaar?In deze reeks verschijnt elke week een essay als luisterboek.David Grossman (1954) is een vooraanstaande Israëlische auteur die in 2017 de International Man Booker Prize won. Daarnaast geniet Grossman internationaal aanzien als vredesactivist en criticus van het Israëlische regeringsbeleid ten aanzien van Palestina.

Richard Nixons præsidentperiode vil for altid være uforløsligt forbundet med den skandale der blev hans endeligt, nemlig Watergate skandalen. En kompliceret sag der starter med et indbrud i det Demokratiske partis partikontor, men som trækker tråder helt ind i det ovale kontor.I dette afsnit af POTUS-serien Nixonland fortæller værterne Anders Agner og Lars Mathiasen om Watergate skandalen. Hvad gik den ud på? Og hvordan endte den med at koste Nixon jobbet? Det får du svar på i dette afsnit af Nixonland.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenKlip: Simone Nystrup-LarsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: NixonlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særsæson af POTUS, som vi kalder for 'Nixonland' fortæller vi historien om Richard Nixon. Hans vej mod toppen, hans tid i embedet, der var præget af den raserende krig i Vietnam og ikke mindst kulminationen på hans tid i embedet, der endte dramatisk med Watergateskandalen og Nixons fratrædelse.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Het Israëlisch-Palestijnse conflict door de ogen van David Grossman.'De prijs die betalen' schetst in elf korte essays de (voor)geschiedenis van 7 oktober als een serie van desastreuze beslissingen van een nationalistische en alleen op machtsbehoud gefocuste regering, voor wie taal, cultuur en de vrijheid van het denken geen onbetwistbare waarden meer zijn.Is er onder deze deplorabele toestanden überhaupt nog een perspectief van een ‘naast elkaar’ denkbaar?In deze reeks verschijnt elke week een essay als luisterboek.David Grossman (1954) is een vooraanstaande Israëlische auteur die in 2017 de International Man Booker Prize won. Daarnaast geniet Grossman internationaal aanzien als vredesactivist en criticus van het Israëlische regeringsbeleid ten aanzien van Palestina.

Het Israëlisch-Palestijnse conflict door de ogen van David Grossman.'De prijs die betalen' schetst in elf korte essays de (voor)geschiedenis van 7 oktober als een serie van desastreuze beslissingen van een nationalistische en alleen op machtsbehoud gefocuste regering, voor wie taal, cultuur en de vrijheid van het denken geen onbetwistbare waarden meer zijn.Is er onder deze deplorabele toestanden überhaupt nog een perspectief van een ‘naast elkaar’ denkbaar?In deze reeks verschijnt elke week een essay als luisterboek.David Grossman (1954) is een vooraanstaande Israëlische auteur die in 2017 de International Man Booker Prize won. Daarnaast geniet Grossman internationaal aanzien als vredesactivist en criticus van het Israëlische regeringsbeleid ten aanzien van Palestina.

Het Israëlisch-Palestijnse conflict door de ogen van David Grossman.'De prijs die we betalen' schetst in elf korte essays de (voor)geschiedenis van 7 oktober als een serie van desastreuze beslissingen van een nationalistische en alleen op machtsbehoud gefocuste regering, voor wie taal, cultuur en de vrijheid van het denken geen onbetwistbare waarden meer zijn.Is er onder deze deplorabele toestanden überhaupt nog een perspectief van een ‘naast elkaar’ denkbaar?Elke week verschijnt een essay als luisterboek. Dit is de proloog.David Grossman (1954) is een vooraanstaande Israëlische auteur die in 2017 de International Man Booker Prize won. Daarnaast geniet Grossman internationaal aanzien als vredesactivist en criticus van het Israëlische regeringsbeleid ten aanzien van Palestina.

Efter Første Verdenskrig rejste de franske Tharaud-brødre til Palæstina for at danne sig et indtryk af samspillet mellem de nye zionistiske kolonister og områdets eksisterende muslimske, kristne og jødiske befolkning. ”Næste år i Jerusalem” er en blanding af reportage og rejseskildring, og i bogen giver Tharaud-brødrene et indblik i Osmannerrigets fald, Theodor Herzls zionistbevægelse, Balfourdeklarationen, de mange konflikter og meget andet.”Næste år i Jerusalem” udkom første gang på dansk i 1939. Titlen er udgivet som et historisk dokument med datidens sprogbrug.De franske Tharaud-brødre, Jérôme (1874-1953) og Jean (1877-1952), skrev og udgav bøger sammen i over 50 år. De skrev både romaner, rejseskildringer og bøger om politik og historie. I 1906 modtog de den prestigefulde Prix Goncourt for romanen ”Dingley”. Begge brødre blev i øvrigt valgt som medlemmer til Det franske Akademi – Jérôme i 1938 og Jean i 1946.

”Selv om Spanien efter Franco fik et demokratisk styre – er det et skrøbeligt demokrati. Politikerne ved, at militæret, civilgarden, politiet og domstolene stort set stadig består af de samme mennesker som under Franco. De har blot fået nye uniformer. Og de har stadig stor magt. Som kupforsøget i februar 1981 viste det, kan man vente sig alt fra den militære side.”Spaniens historie er både turbulent og interessant. Bogen udkom første gang i 1986, bare otte år efter den frygtede diktator Franco var død, og kun fem år efter militærets kupforsøg mod den nye demokratisk valgte regering var blevet afværget i sidste øjeblik. ”Spanien” fortæller om landets nyere historie, om de forskellige befolkningsgrupper og deres ønske om mere selvstændighed, den katolske kirkes store magt og de forskellige industrier, der får økonomien til at fungere.John Njor er en dansk forfatter, Spanien-kender og journalist ved Politiken. Han har blandt andet skrevet en række bøger om Spanien og spansk historie, herunder bøgerne "Døden i arenaen" (1970), "Spanien ved korsvejen" (1976.) og "Baskerlandet - og baskerne" (1986). Hans bøger henvender sig generelt til læsere med interesse for spansk kultur og historie.

Efter første verdenskrigs afslutning i 1918 rejste Tjekkoslovakiet, efter århundreders ufrihed, sig af asken som selvstændig nation, da det østrig-ungarske rige brød sammen. Men der skulle ikke gå mange år, før det demokratiske land igen befandt sig i en politisk skruestik.Bjarne Nørretranders giver i ”Tjekoslovakiets forvandling” et indblik i udviklingen i det østeuropæiske land i årene efter anden verdenskrigs afslutning. Bogen udkom første gang i 1955.Bjarne Fridtjof Nørretranders (1922-1986) var en dansk historiker, som især beskæftigede sig med slavisk sprog, kultur og politik. I 1961 blev han ansat ved slavisk institut på Københavns Universitet, og i 1969 blev han udnævnt til professor i østeuropæisk historie samme sted. Han har skrevet flere bøger om østeuropæisk historie og politik.

”Kvindesagen er den største i verden, ikke alene fordi den omfatter over halvdelen af menneskeslægten, men fordi harmoni mellem kønnene er grundbetingelsen til den borgerlige lykke.” (Fra udgivelsens forord af Johanne Meyer)I sin pjece om kvindesagen, udgivet af Kvindelig Fremskridtsforening i 1892, understreger Karl Fred. Jensen vigtigheden af, at mændene ikke udelukkende overlader kampen for kvindernes rettigheder til kvinderne selv. Med udgangspunkt i den konkrete samfundsvirkelighed og en humanisme, der omfatter hele menneskeheden, argumenterer forfatteren for, at kvindesagen i allerhøjeste grad også er en mandesag.Karl Fred. Jensen (1858-1932), født i Svensmarke, var en dansk mejeribestyrer, journalist og kvindesagsforkæmper. Han skiftede navn i 1903 til Klintø og udgav under dette navn bl.a. erindringsværket ”Husmandssønnens livseventyr” (1903-06).

Udtrykket eurokommunisme dukkede op i den vesteuropæiske og amerikanske presse i ugerne forud for en konference mellem de europæiske kommunistpartier i Østberlin i slutningen af juni 1976, da det stod klart, at kommunistpartierne i Frankrig, Italien og Spanien førte en linje, der var uforenelig med det sovjetiske kommunistpartis, men som til gengæld bragte dem i snævert samarbejde med Tito og hans jugoslaviske kommunisme.Bjarne Nørretranders giver i denne bog, der udkom første gang i 1978, et indblik i den såkaldte eurokommunisme.Bjarne Fridtjof Nørretranders (1922-1986) var en dansk historiker, som især beskæftigede sig med slavisk sprog, kultur og politik. I 1961 blev han ansat ved slavisk institut på Københavns Universitet, og i 1969 blev han udnævnt til professor i østeuropæisk historie samme sted. Han har skrevet flere bøger om østeuropæisk historie og politik.

FARLIG MAND er den dokumentariske fortælling om en af Stasis vigtigste danske spioner. Det er et hidtil ufortalt stykke Danmarks- og koldkrigshistorie, og bogen er baseret på omfattende research i Stasis arkiver. Det er også lykkes forfatterne at få venner, fjender, ofre og nær familie til hovedpersonen i tale – flere af dem udtaler sig for første gang.I 1983 føres den kendte danske journalist Flemming Sørensen til anklagebænken i Düsseldorf under stor bevågenhed. Han er tiltalt for spionage for det østtyske diktatur. Sørensen erklærer sig uskyldig, og en næsten samlet dansk og vesttysk offentlighed stiller sig bag ham. Anklagen bliver kaldt paranoid, og sagen falder fra hinanden. Flemming Sørensen går fri.Men hans forsvar er bygget på en løgn. Flemming Sørensen har i to årtier været spion for Stasi. Hans hemmelige arbejde som stikker har sendt talrige mennesker i fængsel, og han har udspioneret og udleveret oplysninger om hundredvis af personer og institutioner i både Danmark og Vesttyskland.

I 1983 føres den kendte danske journalist Flemming Sørensen til anklagebænken i Vesttyskland under stor mediebevågenhed. Han er tiltalt for spionage for det østtyske diktatur. Anklagen bliver kaldt paranoid, og sagen falder fra hinanden. Flemming Sørensen går fri – men hans forsvar bygger på en løgn. Han har i to årtier arbejdet hemmeligt for Stasi. Som stikker og dobbeltagent har han blandt meget andet været med til at sende flere mennesker i fængsel.”Farlig mand” er den dokumentariske fortælling om en af Stasis vigtigste danske spioner. Det er et hidtil ufortalt stykke danmarks- og koldkrigshistorie, og bogen er baseret på omfattende research. Det er lykkedes forfatterne at få venner, fjender, ofre og nær familie til hovedpersonen i tale – flere udtaler sig for første gang.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.”Farlig mand” er deres første bog sammen. De driver virksomheden Writers Collective.

Da Richard Nixon tiltrådte embedet som USAs præsident, arvede han en højst upopulær krig i Vietnam fra sin forgænger. En krig der krævede mange unge amerikaneres liv, og som satte store ar i den kollektive folkesjæl. For Nixon faldt det om at komme ud af Vietnam med æren i behold, men hvordan skulle han bære sig ad med det?I dette afsnit at POTUS-serien 'Nixonland' fortæller værterne Anders Agner og Lars Mathiasen om Nixons strategi i Vietnam, og om hvordan det lykkedes ham at trække de amerikanske troppe ud. Med i studiet for at fortælle historien er lektor på center for amerikanske studier ved SDU, Niels Bjerre-Poulsen.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenGæst: Niels Bjerre-PoulsenKlip: Simone Nystrup-LarsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: NixonlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særsæson af POTUS, som vi kalder for 'Nixonland' fortæller vi historien om Richard Nixon. Hans vej mod toppen, hans tid i embedet, der var præget af den raserende krig i Vietnam og ikke mindst kulminationen på hans tid i embedet, der endte dramatisk med Watergateskandalen og Nixons fratrædelse.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Richard Nixon havde brugt 8 år som vicepræsident under Eisenhower, så da Nixon blev valgt ind i Det Hvide Hus, vidste han præcis hvor vigtigt det var at have et godt forhold til sin vicepræsident. Et forhold som det skulle vise sig, at han fik brug for senere i sin embedsperiode.I dette afsnit af POTUS-serien 'Nixonland' tager værterne Anders Agner og Lars Mathiasen et dyk ned i de to mænd der nåede at fungere som Nixons vicepræsident, nemlig Spiro Agnew og Gerald Ford, inden sidstnævnte overtog præsidentembedet ovenpå Watergate skandalen.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenKlip: Simone Nystrup-LarsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: NixonlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særsæson af POTUS, som vi kalder for 'Nixonland' fortæller vi historien om Richard Nixon. Hans vej mod toppen, hans tid i embedet, der var præget af den raserende krig i Vietnam og ikke mindst kulminationen på hans tid i embedet, der endte dramatisk med Watergateskandalen og Nixons fratrædelse.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

D. 20. januar 1969 gik drømmen om præsidentembedet endelig i opfyldelse for Richard M. Nixon. Det var dog ikke uden bump på vejen at han nåede hele vejen til Det Hvide Hus, og det er netop det, som dette andet afsnit i POTUS-serien om Nixon handler om.Hør værterne Anders Agner og Lars Mathiasen fortælle om skæbnevalget i 1968, hvor Robert F. Kennedy kunne have været på stemmesedlen, havde det ikke været for det tragiske attentat mod ham.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenKlip: Simone Nystrup-LarsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: NixonlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særsæson af POTUS, som vi kalder for 'Nixonland' fortæller vi historien om Richard Nixon. Hans vej mod toppen, hans tid i embedet, der var præget af den raserende krig i Vietnam og ikke mindst kulminationen på hans tid i embedet, der endte dramatisk med Watergateskandalen og Nixons fratrædelse.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

”Men kunsten er ikke hele kulturen! Glem ikke det!Det siger sig selv, så når det siges så ofte, stikker der måske noget under. Det gør der! Det siges nemlig altid, når der diskuteres støtte til kunsten og kulturen. Det ender gerne med, at kunsten får så lidt, at der ikke er tvivl om at den kun udgør en lille del af kulturen.Kunsten er altså ikke hele kulturen. Det står fast, som landmålermærket ville sige. Men altså dog en del af den?”Jurist og forfatter Ulrich Horst Petersen diskuterer nogle af de mest aktuelle og kontroversielle emner i starten af 1990’erne. I løbet af fem essays giver han os et indblik i, hvor han mener det danske samfund, det danske demokrati og den danske kultur er på vej hen. Mange af problemstillingerne er stadig relevante den dag i dag og vil nok vedblive med at være det. Bogen udkom første gang i 1993.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har både udgivet essays, skønlitteratur og erindringer, der blandt andet fortæller om hans oplevelser under besættelsen, hvor hans far blev myrdet af modstandsbevægelsen for at være propagandachef for det danske nazistparti.

I 1952 bliver Richard Nixon Eisenhowers vicepræsidentkandidat efter at have gjort kometkarriere i det republikanske parti. Og efter 8 år som nummer to i Det Hvide Hus var der lagt i ovnen til, at Nixon skulle overtage det øverste embede ved valget i 1960. Men sådan skulle det ikke gå.I dette første afsnit i POTUS serien om Nixon fortæller værterne Anders Agner og Lars Mathiasen om Nixons vej mod toppen, og de mange nederlag han måtte sluge for at komme dertil.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenKlip: Simone Nystrup-LarsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: NixonlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

En spännande exposé över Östersjön av Jan Linder och Lennart Lundberg!Östersjön var ett omstritt gränshav mellan 1939 och 1992. Först ville Hitler och sedan Stalin med sina efterföljare erövra och dominera över havet. Propagandauttrycket ”fredens hav” uttrycktes av både nazister som kommunister, men historian visar att det var ett ”ofredens” hav.Bokens tyngdpunkt ligger på andra världskrigets strider och evakueringarna i Baltikum, Finska viken och Gdyniabukten. I slutkapitlen behandlas 1980-talets ubåtskränkningar med Sveriges hävdade neutralitetspolitik.Författarna Jan Linder och Lennart Lundberg ger en omfångsrik och noggrann exposé över Östersjöns nutidshistoria med ”Ofredens hav”.Jan Linder föddes 1931 i Karlskrona och har skrivit flera böcker om andra världskriget och nordisk nutidshistoria.Lennart Lundberg är sjöingenjör och har arbetat för marinen och handelsflottan. Han har skrivit ett antal böcker om svensk nutidshistoria, med särskilt fokus på handelsflottan.

Den 12. december 1979 tog NATO beslutningen om at opstille 572 mellemdistanceraketter i Vesteuropa – medmindre forhandlinger med Sovjetunionen om nedrustning og våbenkontrol ville gøre et sådant skridt overflødigt.I denne bog giver Bjarne Nørretranders et indblik i baggrunden for dobbeltbeslutningen og i den voldsomme offentlige debat, beslutningen medførte. Bogen udkom første gang i 1983.Bjarne Fridtjof Nørretranders (1922-1986) var en dansk historiker, som især beskæftigede sig med slavisk sprog, kultur og politik. I 1961 blev han ansat ved slavisk institut på Københavns Universitet, og i 1969 blev han udnævnt til professor i østeuropæisk historie samme sted. Han har skrevet flere bøger om østeuropæisk historie og politik.

Przerażające jak niepozorna bywa geneza wielkiego zła.Uzdolniony dowódca, pracowity minister czy sumienny wykonawca rozkazów – architektów potęgi Trzeciej Rzeszy łączy jedno: skutecznie wywiązują się ze swoich zadań. W ich biografiach zawodowy profesjonalizm niepostrzeżenie przechodzi we współodpowiedzialność za ludobójstwo. Historie zebrane w tej książce pokazują, że wcale nie trzeba być bestią, by dopuścić się bestialstwa.Zbiór składa się z następujących utworów: „Hitler”, „Goebbels, kulawy diabeł”, „Himmler – biurokrata od eksterminacji”, „Heydrich”, „Mengele – anioł śmierci”, „Goering”, „Amon – austriacki rzeźnik”, „Albert Speer. Architekt diabła”, „Rommel”, „Irma Grese”, „Rudolf Hess”, „Eichmann”.Kompilacja utworów uznanych autorów i autorek non fiction, takich jak: Giancarlo Villa, Luigi Romolo Carrino, Fiammetta Bianchi, Giusy Bausilio, Mario Tancredi oraz Lucas Pavetto.

Watergate-sagen, der begyndte i 1972, hører til blandt de største politiske skandaler i USA nogensinde. I denne bog gør Heino Døygaard, på baggrund af omfattende kildemateriale, rede for baggrunden for sagen og belyser de begivenheder og problemer, der knytter sig til den.Bogen er udformet til undervisningsbrug, men vil være interessant for alle interesserede læsere. Den udkom første gang i 1975.Heino Døygaard (1936-2022) var dansk forfatter og rejsejournalist. Han har skrevet en lang række bøger om historie og samfund, rejseguides og cykelsport, herunder “Politikens store cykelbog” og “Gyldendals cykelleksikon”. Døygaard har modtaget Dansk Historielærerforenings lærebogspris i 1973 og Dansk Forfatterforenings faglitterære pris i 1996.

”Den dag i juli, da artilleri og tanks pløjede Champs Elysées op ved paraden til ære for 150-året for Bastillens fald, og britiske jagere strøg ned over triumfbuen og dængede de franske paradetropper til med blå-hvid-rød konfetti som en pant på den hellige alliance, stod vi nok dér og følte krigens slagskygge hvile over sceneriet. Men ingen kunne for alvor bilde os ind, at nedtællingen var i gang og at der kun var få uger til zero.”I 1947 ser en ung tysker tilbage på tiden op til Anden Verdenskrig og spørger sig selv, hvordan hverken ham selv eller millioner af hans landsmænd kunne se nazismens ondskab og trusler mod menneskeheden. Bogen tegner samtidig et portræt af en række vidt forskellige tyskere, der oplevede krigen og nazismen på hver sin måde.Bogen er oprindeligt skrevet i 1947, men udkom efter forfatterens eget ønske først i 1995, da verden havde fået krigen på afstand og var mere klar til at tage bogen til sig.Ib Rehné (1922-2005) var en dansk journalist og forfatter. Han var særlig kendt for sine mange år som korrespondent i Mellemøsten for Danmarks Radio, men nåede i løbet af sin lange karriere som journalist også at være korrespondent i blandt andet Paris og Japan og at arbejde for Berlingske Tidende, Weekendavisen og TV 2. Ib Rehné udgav flere bøger blandt andet om sine oplevelser som korrespondent.

”De færreste vil formentlig sætte spørgsmålstegn ved, om det danske samfund har brug for efterretningstjenester. Men det er ikke ensbetydende med, at der så slet ikke skal stilles nogen form for spørgsmål.”Efterretningstjenesterne arbejder i demokratiets grænseland – og i demokratiets tjeneste. Selvom meget i sagens natur må holdes hemmeligt, er det også vigtigt, at efterretningstjenerne kan stilles til ansvar, hvis de går over grænsen i deres arbejde. Journalist Flemming Sørensens bog ”I demokratiets grænseland” stiller spørgsmålstegn ved nogle af de sager, Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste er blevet kritiseret for. Samtidig belyser bogen sider af efterretningstjenesternes arbejde, der ikke nødvendigvis hører hjemme i et liberalt demokrati.”I demokratiets grænseland” udkom første gang i 1987.Flemming Sørensen (f. 1956) er en dansk journalist og forfatter. Han er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole, hvor han senere har været ansat som lektor. Flemming Sørensen står bag en lang række fagbøger, thrillere og krimier.

”Kan du forestille dig, at nogen kunne dræbe et menneske med fuldt overlæg, uden had eller hævnfølelse, ene og alene af hjælpsomhed og medlidenhed? Det er et underligt spørgsmål, ikke? Men jeg må vel hellere fortælle dig det i den rigtige rækkefølge, ellers forstår du mig ikke.””Lægen der dræbte” begynder på den vestindiske ø Skt. Thomas i mellemkrigstiden. Her nyder de hvide europæere livet blandt lokalbefolkningen, som de ikke ser som andet end godmodige børn. Imidlertid indhenter omvæltningerne i Europa også den tyske læge, der længe har levet et tilbagetrukket og stille liv på øen, og inden længe er han nødt til at flytte tilbage til et Tyskland, der er næsten uigenkendeligt, for at hjælpe med at bygge et rige op, som skal være bedre og renere end noget andet.Romanen giver et uhyggeligt og interessant indblik i, hvordan en af de førende nazipropagandister selv så på teorien om racerenhed og systematisk drab på degenererede og syge børn og voksne som et led i forædlingen af resten af menneskeheden. Bogen udkom første gang i 1936 og er udgivet som et historisk dokument.Hellmuth Unger (1891-1953) var en tysk læge, journalist og forfatter, der skrev en lang række bøger både før, under og efter anden verdenskrig. Han var medlem af det tyske nazistparti og havde stor indflydelse på Det Tredje Riges ideologi om nogle racers overlegenhed over for andre. Som medlem af rigskomiteen for registrering af arvelige og genetiske sygdomme var han en af hovedkræfterne bag den såkaldte ’børnedødshjælp’, som blev praktiseret i Tyskland fra 1939 og frem til nazisternes fald.

I 1956 overtog Wladyslaw Gomulka magten i Polen, efter at han i mange år politisk havde været ude i kulden. I denne lille bog giver Bjarne Nørretranders et indblik i Gomulkas vej til magten og hans politiske reformer i de første år efter magtovertagelsen.”Gomulkas Polen” udkom første gang i 1960.Bjarne Fridtjof Nørretranders (1922-1986) var en dansk historiker, som især beskæftigede sig med slavisk sprog, kultur og politik. I 1961 blev han ansat ved slavisk institut på Københavns Universitet, og i 1969 blev han udnævnt til professor i østeuropæisk historie samme sted. Han har skrevet flere bøger om østeuropæisk historie og politik.

”Ægypten er politisk set ingen opkomling. Partidannelser har grundfæstede traditioner, og anarkistiske, kommunistiske, jødiske, religiøse og frimureragtige bevægelser er integreret i landets nyere politiske historie. Det Muslimske Broderskab eller ’Ihwan’, stiftet i 1928 af Hassan Al Banni, er én af de betydeligste gennemgående lægmandsbevægelser, som har næret såvel moderate som fundamentalistiske muslimske tendenser.”Ib Rehné fortæller om Ægyptens nyere historie efter præsident Anwar Sadat kom til magten i 1970. Bogen beskriver Sadats regeringstid og perioden efter han blev myrdet af en militant islamisk oppositionsgruppe, og hans vicepræcident, Hosni Mubarak, indtog posten som præsident. Bogen tegner et billede af udviklingen i det ægyptiske samfund under Sadat med særligt blik på den politiske verden. ”Ægypten efter Sadat” udkom første gang i 1982.Ib Rehné (1922-2005) var en dansk journalist og forfatter. Han var særlig kendt for sine mange år som korrespondent i Mellemøsten for Danmarks Radio, men nåede i løbet af sin lange karriere som journalist også at være korrespondent i blandt andet Paris og Japan og at arbejde for Berlingske Tidende, Weekendavisen og TV 2. Ib Rehné udgav flere bøger blandt andet om sine oplevelser som korrespondent.

”Det er med ’Det kommunistiske manifest’, der er forfattet af Karl Marx og Friedrich Engels ved Nytaarstid 1848 og udkom i Februar, umiddelbart før udbruddet af den store revolutionære bevægelse, som rystede Europa, det er med dette mærkelige lille skrift, at den moderne videnskabelige, proletariske socialisme første gang kommer klart og tydeligt til orde.”Sådan indleder Gustav Bang sin tekst om Karl Marx og socialismen. Den udkom første gang i 1908.Gustav Bang (1871-1915) var en dansk historiker og socialdemokratisk politiker. Han var medlem af partiets hovedbestyrelse fra 1901 og frem til sin død, og han var gift med Nina Bang, der senere blev Danmarks første kvindelige minister. Gustav Bang var forfatter til en lang række bøger om historie, samfund og politik.

Henning Holme ejer sin egen cigar- og cigaretfabrik, og han driver den ud fra den tanke, at der skal være en uformel tone mellem ledelse og medarbejdere og et hyggeligt arbejdsmiljø. Fabrikant Holmes forestilling om sin fabrik og sig selv som leder bliver udfordret, da en ny ruller bliver ansat på fabrikken. Abel er måske nok dygtig til sit arbejde, men høflig eller autoritetstro kan man ikke sige han er. I stedet for at være taknemmelig for sit arbejde og for at have så ordentlig og uformel en chef er Abel utilfreds med, at det forventes, at han skal behandle Holme anderledes end sine kolleger. Efter en ubehagelig diskussion foran resten af fabrikkens medarbejdere kommer sandheden frem: Fabrikken har ansat sin første kommunist. Mon det også bliver dens sidste?Niels Aage Barfoed (1899-1973) var en dansk præst og forfatter, der skrev en lang række biografiske romaner om historiske danskere heriblandt Poul Henningsen, Leonora Christina Ulfeldt, biskop Hans Adolph Brorson og Steen Steensen Blicher. Niels Aage Barfoed stod desuden bag flere noveller og romaner.

”Hvis nu mit gæt og mit håb holder stik har vi to af Christianiaspillets hovedpersoner på vej ud, den ene i højre side, den anden i venstre. Det fælles job, at styre Christiania, har de forvaltet med tankevækkende forskellighed. Den ene forvandles gradvis fra due til sympatisør, den anden forvandles fra høg til skurk fordi han forveksler kynisme, forhandling med holdningsløshed.Skulle det mon herefter være muligt at man fandt frem til nye rollehavende der drog de korrekte konsekvenser af Christianias eksistens og lod fristaden leve på egne betingelser?”Professor i retsvidenskab Ole Krarup diskuterer de komplicerede mekanismer, der fører til polariseringen i debatten om Christiania og den rolle, christianitterne og det omliggende samfund ønsker fristaden skal spille. Artiklen udkom første gang i 1974 og giver et interessant indblik i debatten om Christiania i 1970’erne.Ole Krarup (1935-2017) var en dansk professor i retsvidenskab, der deltog aktivt i samfundsdebatten og højt profilerede retssager. Ole Krarup var i flere år medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og folketingskandidat for Enhedslisten. Han var hele sit liv en vigtig stemme på den yderste venstrefløj i dansk politik.