Political ideologies and movements

"De følgende fire bidrag behandler på forskellig vis temaer i relation til en socialismeforestilling. Nærmere bestemt drejer det sig om en række overvejelser, der har det til fælles – og til formål – teoretisk at demonstrere, at uden at socialismeideen bevidst tænkes civilisationskritisk, da vil den næppe være på højde med de faktiske frigørelsesmuligheder, som findes i dag. Dette ikke alene, hvad angår radikaliteten, men også hvad angår bredden."I de fire essays i "Civilisationskritik og socialisme" kaster professor i idehistorie Hans-Jørgen Schanz et kritisk blik på civilisationen generelt. Han mener, at man for at kunne udvikle socialismen i den rigtige retning er nødt til at se kritisk på den civilisation, man forsøger at ændre. Bogen giver et spændende indblik i den socialistiske sag i Danmark i starten af 1980’erne.Hans-Jørgen Schanz (f. 1948) er en dansk forfatter og professor i idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om filosofi og idehistorie samt kapitalisme og marxisme. Hans-Jørgen Schanz tidligere forfatterskab bærer præg af hans stærke marxistiske holdninger, som han senere bevægede sig væk fra for i stedet at flytte sit forskningsmæssige fokus til relationen mellem modernitet og metafysik.

"Der var engang et land, som kaldte sig Stortyskland. Det blev regeret mere enevældigt, end noget kongedomme nogensinde er blevet regeret, af en "Fører", en østriger ved navn Adolf Hitler – en mand, som ikke havde kunnet finde sit til rette i en fredelig tilværelse, hverken før eller efter sin deltagelse på tysk side i den første verdenskrig."Børge Outze var en af de største skikkelser inden for den illegale danske presse under anden verdenskrig og forblev en stor autoritet på området om Danmark under besættelsen. Hans fire bind om Danmark under anden verdenskrig belyser krigen fra mange forskellige sider.Første bind fortæller om Tysklands ihærdige kamp for at indtage Danmark og dets plan for, hvordan Danmark derefter skulle regeres. Tyskerne var ikke kun interesserede i Danmark for Danmarks skyld, men også for dets ressourcer som landbrugsland og dets strategiske placering i forhold til Norge og Østersøen.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

I årene 1962-65 var journalisten Kjeld Koplev erklæret kommunist. Han deltog i atommarcher og blev ansat på dagbladet "Land og Folk". Efter blot tre år røg han ud – både af DKP og fra avisen. I "Den kejtede kommunist" fortæller Koplev om sine tre år som medlem af partiet og om verdens udvikling både på hjemmefronten og internationalt.Kjeld Koplev (f. 1939) er en dansk forfatter og journalist. Han har skrevet fire voksenromaner samt et hav af børne- og ungdomsbøger, hvoraf flere er skrevet sammen med hans kone, Marianne Koester. Han har i mange år arbejdet som journalist på Danmarks Radio, hvor han blandt andet har lavet programmer om film, teater, musik og bøger.

"Blixen sammenligner nazismen med Islam, der skal udbredes med ild og sværd, og hun finder det til sidst naturligt, at det for en race, der har sit ideal og formål i sig selv, og som forbyder blodblanding, er blevet en nødvendighed at føre krig, at føre en hvilken som helst krig, for at holde blodomløbet i orden. "Det er dog altid en slags forhold at stå i til andre mennesker: at slås med dem".Hun så "med en følelse af udløsning" på de soldater, som marcherede vestpå, og "som nu skal ud og i lag med folk af en anden art"."Karen Blixen var i Berlin for at skrive en række artikler om byen i starten af 1940 til en dansk avis. Den allerede dengang verdensberømte forfatter anede ikke, at de soldater, hun så marchere vestpå, først ville slå et sving forbi hendes eget hjemland og besætte det.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Hitlers beslutning om at sende forstærkninger til Tunis, som nu truedes af amerikanerne vestfra og af Montgomerys hære østfra, var ikke uden forbindelse med en stigende strøm af meldinger fra Gestapo og den tyske efterretningstjeneste om italiensk frygt og upålidelighed. Man lugtede forræderi!"Børge Outze fortæller om Hitlers pressede situation i begyndelsen af 1943. Føreren fik store raserianfald i juledagene, og dårlige nyheder på nytårsdag gjorde det ikke bedre. De sejre, han var så slem til at tage på forskud, endte som nederlag, og gamle allierede begyndte at forlade den synkende skude.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Fascism – själva ordet ger nutidsmänniskan en lång rad frånstötande eller behagliga idéassociationer. [...] Trots den praktiska aktualitet och det tvång till ställningstagande, som världsutvecklingen under senare år skapat med hänsyn till det fascistiska problemet, råder dock i vårt land liksom i åtskilliga andra icke-fascistiska länder synnerligen delade meningar om vad fascism innebär."I den fascistiska tron undersöker och diskuterar författaren och journalisten Birger Beckman fascismen – en av de mest seglivade ideologier som överlevt generationer av makthavare, diktatorer och samhällen.Birger Beckman (1906-1984) var en svensk författare och journalist. Under sin produktiva författarkarriär skev han ett flertal uppskattade böcker i flera olika genrer.

I boken Det nya Italien diskuterar Birger Beckman begrepp som Fascism, korporativism och mussolinianism ur ett perspektiv delat mellan Rom och 30-talets Sverige. Beckman gör en nära undersökning av bland annat den förfascistiska strömningen under tiden intill andra världskriget, och hur ideologin både formade, och formades av, en av de mest betydelsefulla händelserna någonsin i Europa.Birger Beckman (1906-1984) var en svensk författare och journalist. Under sin produktiva författarkarriär skev han ett flertal uppskattade böcker i flera olika genrer.

Eletaan 1900-luvun alkua Yhdysvalloissa. Rikkaat oligarkit saavat koko ajan enemman valtaa, ja omistus keskittyy pienelle osalle vaestosta. Suurin osa kansasta elaa kurjuudessa.Avis on nuori nainen, joka monen muun tavoin ymmartaa yhteiskunnan olevan epaoikeudenmukainen. Sosialistiset ajatukset alkavat saada yha enemman suosiota - ja myos Aviksesta ja hanen miehestaan Ernestista tulee poliittisia aktivisteja.Jack Londonin vuonna 1908 julkaistu "e;Rautakorko"e; on vahva ja traaginen dystopia, joka kerrotaan kahdessa eri aikatasossa. Vuosien 1912-1932 tapahtumista kertoo Avis. Tapahtumia analysoi 2600-luvulla elava historioitsija Anthony Meredith.-

Anna Lenah Elgström reser till Rom 1943, och möter en stad helt olik den hon vuxit upp med och älskat. På de vackra alléskuggade shoppinggatorna i den centrala, historiska delen av staden märks knappast kriget av. Vackert klädda turister blandas med de rikaste skikten av den italienska societeten i de glamourösa caféerna och restaurangerna. Om man vågar sig bort från dessa gator möts man dock av ett helt annat Rom. Fattiga kvinnor slåss om mat utanför marknaden när den öppnar, skadade och ärrade soldater återvänder från kriget och fascismen håller befolkningen i ett järngrepp.I "Italiens elfte timma" berättar Elgström om en diktatur som faller i realtid. Diktaturen skapas genom en befolkning som inte bryr sig, och när den skakar i grundvalarna finns det ingen allmän vilja att rädda systemet. I denna unika samtida skildring av ett Italien i förfall, som försöker frigöra sig från historien och bli en modern stat får vi en ovanlig bild av fascismens bultande hjärta just innan det slutar slå."Vad skall det nu bli av?" sade hon bittert. "Och framför allt, vad ska det bli av ungdomen? Jag har nevöer och kusiner som aldrig gjort annat än att slåss för det fascistiska imperiet först i de afrikanska krigen, sedan i Spanien och nu i detta krig. Varför skulle jag vilja veta? Om det komma från detta kriget med livet begriper jag inte hur de skola kunna skapa sig en existens - att slåss är det enda de lärt sig - en värld i krig är den enda värld de begripa."Anna Lenah Elgström (1884-1968) var en svensk författare och journalist. Hon var aktiv inom kvinno-, och fredsrörelsen tillsammans med vännerna Elin Wägner och Ellen Key och var en av grundarna till Rädda barnen 1919.

Legenden om Erwin Johannes Eugen Rommel har været stedfast i verdenshistorien i mere end 60 år. Han var uden tvivl Hitlers mest berømte general og i historien står han som en enestående mand – stærkt motiveret, utroligt intelligent og overlegent dygtig, men ikke fejlfri. Rommel, der kunne være påtrængende, uforudsigelig og arrogant, led også af depression. Han blev født i 1891 i det sydlige Tyskland og sluttede sig til militæret som 18-årig. Med sin karakteristiske listighed og dristighed, gennemførte han alt han besluttede sig for, selv når oddsene var imod ham. Det gik først galt, da han havnede i en verden af politik som han ikke brød sig om og ikke forstod... Dette er historien om nazitysklands mest berømte general.HISTORIE er en serie om historiske begivenheder og personer, der har fascineret og interesseret os i generationer. I korte artikler og reportager får vi indblik i historiens med omtalte foreteelser og øjeblikke.Oprindeligt udgivet af Orage.

"e;Kiinni riipun elamassakaikin vaistoin, kaikin taistoin,vaikka kaikki tuskat tunsin,vaikka kaikki maljat maistoin.Tartun elon sorjan tukkaan,pidan kiinni enka paasta,saali muita en, en itsemyoskaan itseain ma saasta."e;Katkelma runosta "e;Elaman koreus"e;Eino Leinon runokokoelma "e;Elaman koreus"e; julkaistiin maaliskuussa 1915 Leinon 25-vuotisen kirjailijauran kunniaksi. Runokokoelma maarattiin kuitenkin jo toukokuussa takavarikoitavaksi - painoylihallitus katsoi Leinon kehottavan lukijoita kansalaistottelemattomuuteen runoissaan "e;Vapaus"e; ja "e;Kaiken kansan laulu"e;. Kirjat olivat takavarikoituina aina huhtikuuhun 1917 saakka."e;Kootut teokset III"e; sisaltaa myos runokokoelmat "e;Painuva paiva"e;, "e;Leirivalkeat"e;, "e;Ajatar"e;, "e;Shemeikan murhe"e; ja "e;Syreenien kukkiessa"e;.-

"Scavenius tilstræbte en officiel afstandstagen fra sabotagen, en ny "Buhl-erklæring", denne gang ikke fra statsministeren, der jo ikke havde folkets øre, men fra rigsdagen, måske endog fra Kongen, hvis det ikke kunne være andet. Men det havde hast. Den 26. marts drøftedes sagen i ministermødet; "indgaaende" står der i protokollen. Dagen efter førte Scavenius den frem i Nimandsudvalget. Han malede i drastiske farver: "partisankrig" kaldte han sabotagen, hvilket viser, hvor langt fra den barske europæiske virkelighed man endnu opererede i den danske regering."Børge Outze fortæller om Danmarks situation i midten af 1943 efter folketingsvalget 23. marts. Valget havde ikke løst problemerne i Danmark, for selvom Scavenius fik lov at blive som statsminister, var der store dele af befolkningen, der ikke lyttede til ham – slet ikke den modstandsbevægelse, som han selv ønskede at få bugt med.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Og Danmark var en trædesten i vandet mellem Tyskland og Norge...Truslen var dobbelt.Det var indlysende, at et knust Finland – og hvordan skulle Hitler i vinteren 1939-1940 kunne tro andet, end at det blev knust? – betød russisk naboskab til Tysklands vigtigste krigsarsenal, de svenske malmlejer.Og det var lige så indlysende, at en enig verdensmedlidenhed med finnerne gav England-Frankrig en lejlighed til at komme finnerne til undsætning tværs over den skandinaviske "kalot", med deraf følgende virkninger i de nordsvenske malmdistrikter, som var den eneste "korridor" mellem Finland og den vestlige verden, man kunne drømme om at benytte."Børge Outze fortæller om Hitlers overvejelser over, hvordan Danmark og resten af Skandinavien lettest kunne erobres, og hvad landene hver især kunne bruges til. Hvert land kunne levere ressourcer såvel som strategisk vigtig placering for den videre krigsføring.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"För en stund kramade paniken hjärtat, och han fick bekämpa en impuls att stiga av vid nästa station. Sedan lugnade han sig varefter, bemödade sig att tänka positivt. Också tågrytmen lugnade.Herregud, inte var han den första sjuttonåring som sändes till storstaden för att finna sin lycka!"Det är tiden mellan två världskrig, men de som levde då visste naturligtvis inte vilken mörk framtid som väntar. Unge Arthur Knapp sänds till en stor centraleuropeisk stad för att arbeta, han har fått en position och hoppas kunna göra karriär.När han anländer är inget som han tänkt sig. Fascismen har slagit sina klor i stadens ledning och befolkning, och stämning är fientlig. Tjänsten som Arthur Knapp blivit lovad finns inte, ska det visa sig, och utan pengar att åka hem igen tvingas han ge sig in på den illegala arbetsmarknaden för att tjäna sitt uppehälle.Hans liv blir en ständig kamp för överlevnad, i en värld där han är helt ensam.Kaj Attorps är en svensk författare, samhällsdebattör och översättare. Han har under sin produktiva karriär skrivit ett flertal böcker, som fascinerat och fängslat sina läsare.

Efter 47 års tavshed fortæller Ejvind sin niece, Lene, om sine oplevelser under Anden Verdenskrig. Hvorfor blev han arresteret? Hvad skete der under forhøret? Under transporten til Tyskland? I koncentrationslejren? Hvorfor har han ikke fortalt sin historie til nogen? Hans historie starter den 18. januar 1945. Krigen nærmede sig sin afslutning. Tyskerne og deres danske hjælpere var nervøse. Døren til skrædderværkstedet gik op med et brag. To mænd med maskinpistoler stormede ind i rummet. Ejvind og to andre blev taget med til forhør. En barsk og intens historie fra Shellhuset over Vestre fængsel til Frøslevlejren og videre med togvognene uden vinduer til Tyskland.ANMELDELSE FRA FOLKESKOLEN.DKAf Anne Katrine Rask"Krigens ekko" er ganske interessant. Lene, 49 år, besøger sin 20 år ældre onkel, der fortæller hende om sine oplevelser fra anden verdenskrig. I 50 år har han holdt historien tilbage, men nu forløses han ved at fortælle den til sin niece. Det bliver en fængende fortælling om en ung frihedskæmper, der sætter livet på spil i frihedskampen og oplever at sidde i koncentrationslejr. Det mærker ham for livet, at han ikke gør noget for at hjælpe andre i koncentrationslejren – at han ikke har styrken til at sige fra overfor uretfærdigheder.Fortællingen veksler mellem onklens beretning om fortiden og hans og niecens samtale om det, som skete. Vi møder derved både fortidens hændelser og niecens og onklens fælles forsøg på at tilskrive fortiden en mening.ANMELDELSE FRA EFTERSKOLENaf Lone Bendrup, specialundervisningslærerEjvind beslutter – efter 47 års tavshed – at fortælle om sine oplevelser under Andens verdenskrig til sin niece Lene. En barsk historie, som tager sin begyndelse i 1944, da Kaj Munk arresteres. Denne begivenhed udløser Ejvinds beslutning om at blive frihedskæmper. Ejvind bliver senere arresteret, og hans beretning fører os fra Shellhuset over Vestre Fængsel til først Frøslevlejren og dernæst videre til koncentrationslejren Dachau.I korte kapitler skifter bogen mellem Ejvinds beretninger om hans grusomme oplevelser, og derefter hans opklarende svar på niecens mange spørgsmål og følelsesmæssige reaktioner på det hun hører.Ejvind har aldrig fået bearbejdet de forfærdelige lidelser, han dels selv har oplevet på sin egen krop og dels selv har været vidne til. Niecen lovet ham at fortælle hans historie videre.Bogen er skrevet i et let forståeligt sprog. Den er velegnet som frilæsningsbog og desuden et udmærket valg som supplement til emner som f.eks. 2. verdenskrig eller religion. I forbindelse med et debatoplæg som etik vil den også være et fint valg på mellemtrinnet.ANMELDELSE FRA DANSK AUDIOLOGPÆDIaf Natasha EpsteinBogen handler om Eivind, der fortæller sin niece, Lene, om sine oplevelser i koncentrationslejr under anden verdenskrig. I 47 år har han ikke fortalt om sine forfærdelige oplevelser til nogen. Dels fordi han ville skåne dem, dels fordi det gjorde for ondt på ham selv.Kate Royster formår at gøre fortællingen levende og vedkommende. Man kan fornemme, hvordan Lene på den ene side har svært ved at rumme Ejvinds historie, på den anden side er beæret over, at det er hende, han har valgt at fortælle den til.Det er dejligt, at der efterhånden er ved at være en del letlæselige bæger, der beskæftiger sig med alvorlige emner. Målgruppen er jo de læsesvage unge og voksne, der ikke før har læst så meget, men nu er kommet godt i gang med læsningen og skal holdes i gang. Og de har ofte ikke fået ret meget af den slags fortællinger før.ANMELDELSE FRA E17tAF Jette Willum Ravn, Roskilde Bibliotekerne"Krigens ekko" er en medrivende roman om de rædsler Ejvind gennemlevede i koncentrationslejren Dachau i de sidste uger af 2. verdenskrig. Ejvind har aldrig delt oplevelserne med nogen før, men da hans niece Lene spørger, føler han at tiden er inde til at fortælle. Det er en virkelig god og medrivende historie, der fortælles her. "Krigens ekko" ligger i den letteste ende af læseværksteds serien fra Special-pædagogisk forlag.LEKTØRUDTALELSEaf Hans RadstedAnvendelse/målgruppe/niveau: En overskuelig historie om en frihedskæmpers ophold i tyske koncentrationslejre, som henvender sig til unge og voksne, som har behov for læsetræning. Den er en del af den lange serie "Læseværkstedet" og den befinder sig i den næstsværeste gruppe.Beskrivelse: Forfatteren har før skrevet to selvstændige historier i serien, "Riddersporer" og "Min søn". Her handler det så om Ejner, som spillede en lille rolle i frihedskampen, men var så uheldig at blive taget i krigens sidste måneder og han måtte tage turen til de tyske koncentrationslejre via Frøslev. Han har aldrig kunnet få sig selv til at tale om sine oplevelser, men efter konens død begynder han at fortælle sin historie til sin 50 år gamle niece. Historien er skrevet i små kapitler og med en afvigende typografi, når oplevelserne i fortiden gengives, så læserne får lidt hjælp til forståelsen. Historien fungerer udmærket, måske burde niecen ikke blive så berørt, som hun bliver i historien, for os fra datiden har normalt et mere nøgternt forhold til rædslerne.Sammenligning: Der findes ikke umiddelbart bøger om emnet i en så let udgave.Konklusion: En udmærket historie til arbejdet med læseindlæring, som med sin forside vil appellere til mænd især, og de vil måske blive lidt skuffede over bogens følsomme tilgang, som sikkert vil tiltale kvinder mere.Læseværkstedet tilbyder et stort udvalg af frilæsningsbøger til unge og voksne, der har svært ved at læse. Bøgerne er overskuelige, og emnerne er udvalgt, så de er relevante for målgruppen. Størstedelen af bøgerne er fiktion, andre er bibliografier, og nogle er inspireret af virkelige hændelser. Der findes opgaver til de fleste titler i serien.Kate Royster er en dansk forfatter. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og tysk fra Københavns Universitet og arbejdede i mange år for Dansk Flygtningehjælp, før hun debuterede i 2004. Hun har blandt andet skrevet flere romaner, henvendt til unge og voksne med læsevanskeligheder, der skal have mulighed for inspirerende læseoplevelser.

"Man krævede en ændring i den danske hærs holdning. Mistillid kunne forvandles til tillid og kammeratskab, hvis man gav officerer orlov, så de kunne tjene i den tyske værnemagt. Men det måtte ske "officielt og oprigtigt". (Dette er en svag afglans af, hvad v. Hanneken selv havde tænkt sig: Enten en dansk division til den tyske, subsidiært den finske, østfront, eller 1000 danske officerer til fronttjeneste på østfronten.)"Børge Outze fortæller om begivenhederne i Danmark i midten af 1943, hvor samarbejdspolitikken kom i fare, da tyskernes krav blev mere og mere uacceptable. Tanken om, at danske officerer, der frivilligt meldte sig i tysk tjeneste, skulle belønnes og glorificeres, var for meget for mange politikere, og meget tydede på, at et brud på samarbejdspolitikken var på vej.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"En magtkamp begyndte. Ikke en kamp mellem dr. Best og den regering og det administrationsapparat, han i sine egne øjne var "opsynsmand" for; thi fra officiel dansk side drog man et lettelsens suk over at have fået en diplomat at forhandle med i stedet for at blive prisgivet en rigskommissær eller general von Hanneken, som ikke ville hilse på nogen... dr. Best var jo tydeligt nok civiliseret... nej, en kamp mellem dr. Best og den danske modstandsbevægelse, som groede, næret af harmen over, hvad den danske regering lagde navn til, og af frygten for, hvad den måske ville gå med til."Børge Outze fortæller om, da Werner Best gjorde sit indtog i Danmark og overtog styringen. Han havde længe haft sin helt egen teori om, hvordan et besat land skulle styres, når krigen var slut, og Danmark gav Best den oplagte mulighed for at afprøve sin teori i praksis.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

I romanen "Ukuelige menneske" møder vi en gruppe kommunister i tiden efter anden verdenskrig på Vesterbro i København. Sammen genoplever de i erindringen det storpolitiske spil og deres egen kamp mod fascisterne under besættelsen.Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

Beretningen om hvordan danske journalister dækkede de gruopvækkende begivenheder der fandt sted under Hitlers regime fra 1933. Bogen undersøger, hvordan begivenheder som Hitlers magtovertagelse, De Olympiske Lege i Berlin og Krystalnatten videreformidles til de danske avislæsere. Sidste nyt fra Berlin præsenterer et vigtigt historisk vidnesbyrd, der viser, hvor svært det er at berette om store historiske begivenheder, mens de finder sted. Læseren får et indblik i journalisternes hverdag og arbejdsforhold, hvor det gjaldt om at holde gode miner til slet spil for overhovedet at få lov til at skrive noget som helst. I en evig slingren mellem Goebbels? propagandaministerium og von Ribbentrops udenrigsministerium forsøger de udsendte journalister alle at få deres del af sandheden. Lars-Martin Sørensen er ph.d. og forskningsleder ved Det Danske Filminstitut. Han har tidligere skrevet Dansk film under nazismen, der afslørede den danske filmbranches samarbejde med Nazityskland.

"‘Fædreland‘ er et i udpræget grad levende ord. Det betegner ganske vist et eller andet geografisk område, men er dog noget helt andet end et almindeligt stednavn. Det viser ikke alene, at der i øjeblikket findes en slægt, et folk som kalder det sit, men at dette forhold er nedarvet. Mellem fædreland og folk er der den nøjeste sammenhæng – de kan simpelthen ikke undvære hinanden. Et folk uden fædreland er slet og ret en race, og et fædreland uden folk er en råbende urimelighed."Et væld af faktorer kan forandre og styrke eller svække kærligheden og tilhørsforholdet til ens fædreland og folk. Dette gør sig ikke mindst gældende for danskerne. Vilhelm la Cour undersøger danskhedsfølelsen og ser på, hvordan den er vokset og har udviklet sig gennem tiden.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Albaniens fortid rummer århundredes krige og undertrykkelse, og op gennem første halvdel af det 20. århundrede var det et af de fattigste og mest tilbagestående lande i Europa. Det lavede socialismen om på. I "Albanien 73" beskriver H.E. Sørensen landets enorme udvikling i årene efter anden verdenskrig og frem til 1970‘erne. Beretningen er ikke ukritisk, men er dog alligevel båret af sympati og beundring for det albanske folks kamp for en værdig fremtid.H.E. Sørensen (f. 1940) har skrevet en lang række bøger om rejser, samfund og historie, og især Sønderjylland, hvor forfatteren selv har hjemme, har fået en stor plads i forfatterskabet. H.E. Sørensen er uddannet lærer, har været leder af Skærbæk museum og har gennem mange år drevet eget forlag.

"e;LAAKSO-MERVI Ja mitas vuorille?VUORI-MERVI Synkistyen: Harmaata! Rajariitaa ja veripaista painia metsa-mervien kanssa, karhunmorinaa, kaskensauhua - sylkasee - ja kaarnanmaku aina suussa!"e;Johannes Linnankosken "e;Kirot"e; on fantasiamainen vuonna 1908 julkaistu naytelma. Siina seurataan mielikuvituksellista yhteiskuntaa, jossa on eri kansakuntia, kuten merveja ja veeneja.Monisyinen naytelma kasittelee muun muassa kansallisajattelua. Naytelman tapahtumat ovat saaneet innoituksensa ensimmaisesta sortokaudesta (1899-1905), jolloin Venajan keisarikunta pyrki venalaistamaan suomalaisia.-

Kunstner og modstandsmand Knud Pedersen undersøger forholdet mellem nazismen som politisk ideologi og futurismen som kunstnerisk retning. De to begreber flettes igen og igen sammen, og Knud Pedersen viser, hvordan futurismen har påvirket både nazismen og fascismen og forført nogle af de største kunstnere, forfattere og kulturpersonligheder i den første halvdel af 1900-tallet.Knud Pedersen (1925-2014) var en dansk frihedskæmper og kunstner. I 1942 var han medstifter af modstandsgruppen Churchill-klubben, der bestod af unge Aalborg-drenge, der nægtede at gøre som de voksne og se tavse til, efter nazisterne havde besat Danmark. Churchill-klubben var ikke kun betydningsfuld, fordi den udførte så mange sabotageaktioner, men også fordi den inspirerede andre danskere til at gøre modstand. rnrnEfter anden verdenskrig skabte Knud Pedersen sig en spændende karriere som kunstner og var meget aktiv i den internationale antikunstbevægelse Fluxus. Knud Pedersen har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser under besættelsen, om kunst og Fluxus-bevægelsen.

"Hvordan kunne det komme så vidt i det halve Europa? Hvorfor brød det kunstige magtsystem sammen netop nu ved indgangen til 1990‘erne? Hvilken skæbne venter det sovjetiske imperium, der var den egentlige årsag til den misere, som revolutionerne gjorde op med. Har opbruddet gjort Europa helt? Hvilke muligheder har et Europæiske Fællesskab (EF), der er i dynamisk udvikling? Og hvad betyder det alt sammen for vor fælles, europæiske fremtid?Det er denne bogs emner."Tøger Seidenfadens bog stiller en række spørgsmål, der opstod i Europa, da den mur og de grænser, der havde opdelt kontinentet i øst og vest, pludselig åbnedes. Hvordan så fremtiden ud? Ville Europa virkelig kunne forenes i én union uden den fjendtlighed og mistænkelighed, som havde hersket i et halvt århundrede?Tøger Seidenfadens observationer og overvejelser er i høj grad endnu relevante.Tøger Seidenfaden (1957-2011) var en dansk journalist, forfatter og debattør. Han er mest kendt for sine år som ansvarshavende chefredaktør på dagbladet Politiken fra 1993 frem til sin død i 2011. Før ansættelsen på Politiken var Tøger Seidenfaden blandt andet chefredaktør på Weekendavisen og administrerende direktør for TV2. Tøger Seidenfaden var en ivrig samfundsdebattør, som i mange år var toneangivende i dansk politik.

I 1956 fik Karl Eskelund som en af få udenlandske journalister lov til at besøge det kommunistiske Kina og reportere fra det nye land. Med sig havde han sin kinesiske kone, som ikke havde set sit hjemland og sin familie i 15 år. Ægteparret, der i fællesskab interesserede sig meget for Kina, havde efter revolutionen i 1949 frygtet, at de aldrig ville gense landet. I "De røde mandariner" fortæller Karl Eskelund om deres oplevelser i det store land, om de mange forandringer, det undergik, og om alt det, som selv kommunismen ikke kunne ændre på.Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk forfatter og journalist, der skrev en lang række reportager og bøger om sine rejser rundt om i verden. Han tilbragte en stor del af sit liv i Kina og giftede sig i 1939 med sin kinesiske kæreste Chi-Yun Fei. Sammen rejste de verden tynd, og Karl Eskelund reporterede blandt andet om deres oplevelser til New York Times. Hans talrige bøger er udkommet på både dansk og engelsk og har vundet stor succes verden over.

Eino Leino (1878-1926) - oikealta nimeltään Armas Einar Leopold Lönnbohm - on ollut merkittävimpiä suomalaisia runoilijoita ja kirjailijoita, jonka tuotantoon kuuluu myös mm. romaaneja, suomennoksia. Hänen runoutensa on tullut tutuksi myös monien säveltäjien - kuten Heino Kasken, Toivo Kuulan, Leevi Madetojan ja Oskar Merikannon teoksissa.Näille Kauneimpia runoja -sarjan äänikirjoille on koottu yhteen sointuvia runoja.Tällä äänitteellä olevat runot:Aamun toivossaAirutAuringonsäteiden lauluErinomainen maaHarhaHautojen keskelläHenkiJoutotyötäJuhannus v. 1918

Eino Leino (1878-1926) - oikealta nimeltään Armas Einar Leopold Lönnbohm - on ollut merkittävimpiä suomalaisia runoilijoita ja kirjailijoita, jonka tuotantoon kuuluu myös mm. romaaneja, suomennoksia. Hänen runoutensa on tullut tutuksi myös monien säveltäjien - kuten Heino Kasken, Toivo Kuulan, Leevi Madetojan ja Oskar Merikannon teoksissa.Näille Kauneimpia runoja -sarjan äänikirjoille on koottu yhteen sointuvia runoja.Tällä äänitteellä olevat runot:SyntyperäniSuorasanainen sovitus eräästä elämänrunostaniKotiniLähteen silmäVieraalla maallaHyväpäinenRäkättirastasMielenvikaiselle siskolleAleksis KiviTaiteilijain taivasOlympon onniVapaa kansaUuden ajan lauluEräälle runoilijalle

"Da vi nåede frem til byen, så vi den første af de lange køer, der i dag hører med til gadebilledet i Havanna. Hvad ventede folk på at købe?Fødevarer, svarede chaufføren. Han tilføjede, at næsten alt var rationeret. Vareknapheden er åbenbart et uundgåeligt stadium på vejen til socialismens paradis."Få år efter den cubanske revolution i 1950'erne drog Karl Eskelund og hans kone til Havanna. Det var ikke deres første tur til Cuba, og det stod hurtigt klart for dem, at meget var forandret siden sidste besøg. Allerede i lufthavnen bemærkede de, at mange cubanere var på vej ud af landet, ledsaget af anklagende tilråb om, at de var forrædere. Ikke alle var villige til at vente på det socialistiske paradis, der var blevet lovet.Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk forfatter og journalist, der skrev en lang række reportager og bøger om sine rejser rundt om i verden. Han tilbragte en stor del af sit liv i Kina og giftede sig i 1939 med sin kinesiske kæreste Chi-Yun Fei. Sammen rejste de verden tynd, og Karl Eskelund reporterede blandt andet om deres oplevelser til New York Times. Hans talrige bøger er udkommet på både dansk og engelsk og har vundet stor succes verden over.

Bent Blüdnikow fortæller historien om et usandsynligt og umage venskab. Det er historien om topnazisten Hermann Görings personlige venskab med den tyske jøde Hugo Rothenberg, der var blevet en del af det københavnske borgerskab. I løbet af 1920’erne besøgte Göring ofte København, og han takkede Rothenberg for hans store gæstfrihed. Ganske usædvanligt bad nazisten jøden sige til, hvis han kunne gøre noget til gengæld.Da jødeforfølgelserne i Tyskland tog fart i 1930’erne, var det tid til at gøre brug af Görings venlighed. Göring lod stik mod alle forventninger venskabelig forpligtelse trumfe hans ideologier. Han sørgede for, at Rothenberg kunne rejse frit i Tyskland og derved redde et stort antal tyske jøder i sikkerhed.Bent Blüdnikows bog er dog andet end bare en solstrålehistorie. Den kaster også lys på den danske holdning til jøder og andre fremmede. Både politikere og politi fremstilles i et lidet flatterende lys.Bent Blüdnikow (f. 1954) er en dansk historiker, anmelder, journalist og debattør. Han står bag en lang række bøger om Danmarks historie med særligt fokus på jødernes historie i Danmark. Bent Blüdnikow har blandt andet været debatredaktør og anmelder på Weekendavisen og debat- og kronikredaktør på Berlingske Tidende samt arkivar og seniorforsker på rigsarkivet."Blüdnikows bog efterlader en dirren i sindet. Det skyldes ikke blot dens historiske tema, men også dens betydning som indlæg i den aktuelle debat om Danmark som asylland for politiske flygtninge." - Herbert Pundik

I en lille bjerglandsby i et kommunistisk land bliver livet en dag vendt på hovedet. Staten har besluttet at tildele en partitro tilflytter en del af en lokal bjergbondes land. Det er bonden naturligvis imod, og der opstår helt fra starten modvilje mellem de to familier. Så griber en endnu større magt end staten ind i affæren. En lavine ruller ned fra bjerget, og på den måde tvinger naturen de to familier til at samarbejde.Niels E. Nielsen (1924-1993) debuterede med romanen "Røde tåger" i 1950 og var gennem hele sit forfatterskab optaget af at ytre sin sydende modernitetskritik: På den ene side hylder han det oprindelige og autentiske landliv, og på den anden tegner han dystopiske science fiction-fremtidsscenarier for sin læser.