Left-of-centre democratic ideologies and movements

I foråret 1899 udkom den tyske socialistiske teoretiker Eduard Bernsteins stort anlagte "Socialismens forudsætninger og Socialdemokratiets opgaver" – en bog, der gav anledning til heftig diskussion blandt fremtrædende europæiske socialdemokrater. I Danmark reagerede historiker og politiker Gustav Bang med skriftet "Den sociale katastrofeteori", hvori han tilbageviser en del af Bernsteins hovedpointer.Gustav Bang (1871-1915) var en dansk historiker og socialdemokratisk politiker. Han var medlem af partiets hovedbestyrelse fra 1901 og frem til sin død, og han var gift med Nina Bang, der senere blev Danmarks første kvindelige minister. Gustav Bang var forfatter til en lang række bøger om historie, samfund og politik.

"Blandt alle nutidens politiske partier er Socialdemokratiet det eneste, hvis program peger ud over det bestående samfunds grænser. Og der er to ord, hvormed denne særstilling betegnes, to ord, der skinner og smælder som røde faner i skarp vind: ’Den sociale revolution’ og ’Den socialistiske fremtidsstat’."Således indleder den danske historiker og politiker Gustav Bang sin bog "Den socialistiske fremtidsstat" fra 1903. Meget er sket siden da, og nye politiske partier er kommet til, men grundtanken bag den socialistiske stat er den samme, og i denne bog beskriver Bang både, hvordan revolutionen skal udspille sig, og hvordan fremtidens socialistiske samfund skal se ud.Gustav Bang (1871-1915) var en dansk historiker og socialdemokratisk politiker. Han var medlem af partiets hovedbestyrelse fra 1901 og frem til sin død, og han var gift med Nina Bang, der senere blev Danmarks første kvindelige minister. Gustav Bang var forfatter til en lang række bøger om historie, samfund og politik.

Den materialistiske historieopfattelse er en vigtig del af den marxistiske historiefilosofi, og i begyndelsen af 1900-tallet var der stadig markante modsætninger mellem den teoretiske marxisme og Socialdemokratiets reformistisk praktiske politik. I denne bog forklarer historiker og politiker Gustav Bang ideen og teorien bag den materialistiske historieopfattelse.Gustav Bang (1871-1915) var en dansk historiker og socialdemokratisk politiker. Han var medlem af partiets hovedbestyrelse fra 1901 og frem til sin død, og han var gift med Nina Bang, der senere blev Danmarks første kvindelige minister. Gustav Bang var forfatter til en lang række bøger om historie, samfund og politik.

Fremtiden er for dem, der har viljen til forandring. For dem, der vælger trygheden og friheden i fællesskabet frem for den navlebeskuende isolation. Socialdemokraternes formand Svend Auken trækker i denne tekst fra 1988 linjen op mellem den borgerlige model og det åbne, solidariske samfund og opfordrer samtidig sine læsere til aktiv handling.Den danske politiker Svend Auken (1943-2009) var formand for Socialdemokratiet i perioden 1987-1992. Han var medlem af Folketinget fra 1971-2009 og var i flere perioder minister – blandt andet for miljø og energi.

Socialdemokratiet er for mange lig med fagforeninger og arbejderkamp – men det er meget mere end det. Det er også en åndshistorisk tradition, der har sat stort præg på vores forestillinger og levevis.Niels Ole Finnemanns bog "I Broderskabet Aand" handler om den socialdemokratiske tradition, om forbindelsen mellem ret og pligt og om troen på udvikling som kilde til fremskridt og rigdom. Men den handler også om den krise, der opstod i Socialdemokratiet, da man ikke længere kunne forbinde teknisk og naturvidenskabelig udvikling med ligevægt i samfundet.Niels Ole Finnemann (f. 1945) er en dansk medieforsker og forfatter. I 2005 blev han Danmarks første professor i internetforskning ved Københavns Universitet. Han står bag en lang række udgivelser om idehistorie, kultur og kommunikation.

- Este audiolibro está narrado en Español neutral.La historia de Nelson Mandela, héroe nacional surafricano y ganador premio nobel de la paz, será recordada a través de los tiempos por contar con múltiples altibajos durante su carrera política.Representado en la pantalla grande por Morgan Freeman, Mandela nació en una Sur África muy diferente a la Sur África que hoy existe, gracias a él.Conocido por sus seguidores como Madiba, Mandela vivió durante los duros y oscuros tiempos de la segregación racial producto del Apartheid Sur Africano.Por estar contra de esta injusticia, Mandela cayó preso durante 27 años hasta su liberación en 1990. Tras su liberación Mandela fue el primer presidente Surafricano con un gabinete multirracial, electo democráticamente. Anímate a escuchar esta historia real de persistencia y superación en contra de barreras raciales y sociales.

Harhama on suomalainen, Pietarissa asuva mies, jonka elämä hymyilee – hän on onnistunut luomaan mittavan omaisuuden ja on juuri menossa naimisiin Magda-nimisen naisen kanssa. Pian Harhamalle kuitenkin selviää, etteivät haaveet perhe-elämästä voi toteutua Magdan kanssa – ja nämä tapahtumat sysäävät Harhaman kohti monimutkaista vyyhtiä, jossa hän menettää omaisuutensa, tutustuu sosialismiin ja alkaa yhä enemmän kyseenalaistaa suuryritysten toimintaa."Harhama" on Algot Untolan hengästyttävä ja filosofinen esikoisteos, jossa liikutaan myös rinnakkaistodellisuuksissa. Teosta on verrattu Aldous Huxleyn menestysteokseen "Uljas uusi maailma" (1932).Tämä on romaanin toinen osa.Irmari Rantamala oli kirjailija Algot Untolan (1868–1918) taiteilijanimi. Untola on suomalaisen kirjallisuushistorian erikoisimpia hahmoja. Hänen elämänsä oli täynnä uskomattomia käänteitä: ensin Untola työskenteli kansakouluopettajana Raahessa ja Viipurissa, mutta muutti vuonna 1900 puutavarakauppiaaksi Pietariin. Pietarissa Untola meni naimisiin, mutta erosi vaimostaan pian häiden jälkeen. Untola muutti Suomeen ja eli susiparina leskirouva Olga Jasinskin kanssa. Riidan päätteeksi Jasinski kaatoi happoa Untolan sukuelimille – ja tutkijoiden mukaan Untola julkaisi näiden tapahtumien jälkeen teoksia vain naisten nimillä.Irmari Rantamalan lisäksi Untolan tunnettuja taiteilijanimiä ovat Maiju Lassila, Väinö Stenberg, J.I. Vatanen, Liisan-Antti ja Jussi Porilainen. Untolan kuuluisin teos on Maiju Lassila -nimellä julkaistu "Tulitikkutyttö".

Harhama on suomalainen, Pietarissa asuva mies, jonka elämä hymyilee – hän on onnistunut luomaan mittavan omaisuuden ja on juuri menossa naimisiin Magda-nimisen naisen kanssa. Pian Harhamalle kuitenkin selviää, etteivät haaveet perhe-elämästä voi toteutua Magdan kanssa – ja nämä tapahtumat sysäävät Harhaman kohti monimutkaista vyyhtiä, jossa hän menettää omaisuutensa, tutustuu sosialismiin ja alkaa yhä enemmän kyseenalaistaa suuryritysten toimintaa."Harhama" on Algot Untolan hengästyttävä ja filosofinen esikoisteos, jossa liikutaan myös rinnakkaistodellisuuksissa. Teosta on verrattu Aldous Huxleyn menestysteokseen "Uljas uusi maailma" (1932).Tämä on romaanin ensimmäinen osa.Irmari Rantamala oli kirjailija Algot Untolan (1868–1918) taiteilijanimi. Untola on suomalaisen kirjallisuushistorian erikoisimpia hahmoja. Hänen elämänsä oli täynnä uskomattomia käänteitä: ensin Untola työskenteli kansakouluopettajana Raahessa ja Viipurissa, mutta muutti vuonna 1900 puutavarakauppiaaksi Pietariin. Pietarissa Untola meni naimisiin, mutta erosi vaimostaan pian häiden jälkeen. Untola muutti Suomeen ja eli susiparina leskirouva Olga Jasinskin kanssa. Riidan päätteeksi Jasinski kaatoi happoa Untolan sukuelimille – ja tutkijoiden mukaan Untola julkaisi näiden tapahtumien jälkeen teoksia vain naisten nimillä.Irmari Rantamalan lisäksi Untolan tunnettuja taiteilijanimiä ovat Maiju Lassila, Väinö Stenberg, J.I. Vatanen, Liisan-Antti ja Jussi Porilainen. Untolan kuuluisin teos on Maiju Lassila -nimellä julkaistu "Tulitikkutyttö".

Harhama on suomalainen, Pietarissa asuva mies, jonka elämä hymyilee – hän on onnistunut luomaan mittavan omaisuuden ja on juuri menossa naimisiin Magda-nimisen naisen kanssa. Pian Harhamalle kuitenkin selviää, etteivät haaveet perhe-elämästä voi toteutua Magdan kanssa – ja nämä tapahtumat sysäävät Harhaman kohti monimutkaista vyyhtiä, jossa hän menettää omaisuutensa, tutustuu sosialismiin ja alkaa yhä enemmän kyseenalaistaa suuryritysten toimintaa."Harhama" on Algot Untolan hengästyttävä ja filosofinen esikoisteos, jossa liikutaan myös rinnakkaistodellisuuksissa. Teosta on verrattu Aldous Huxleyn menestysteokseen "Uljas uusi maailma" (1932).Tämä on romaanin kolmas osa.Irmari Rantamala oli kirjailija Algot Untolan (1868–1918) taiteilijanimi. Untola on suomalaisen kirjallisuushistorian erikoisimpia hahmoja. Hänen elämänsä oli täynnä uskomattomia käänteitä: ensin Untola työskenteli kansakouluopettajana Raahessa ja Viipurissa, mutta muutti vuonna 1900 puutavarakauppiaaksi Pietariin. Pietarissa Untola meni naimisiin, mutta erosi vaimostaan pian häiden jälkeen. Untola muutti Suomeen ja eli susiparina leskirouva Olga Jasinskin kanssa. Riidan päätteeksi Jasinski kaatoi happoa Untolan sukuelimille – ja tutkijoiden mukaan Untola julkaisi näiden tapahtumien jälkeen teoksia vain naisten nimillä.Irmari Rantamalan lisäksi Untolan tunnettuja taiteilijanimiä ovat Maiju Lassila, Väinö Stenberg, J.I. Vatanen, Liisan-Antti ja Jussi Porilainen. Untolan kuuluisin teos on Maiju Lassila -nimellä julkaistu "Tulitikkutyttö".

Den danske historiker Gustav Bang (1871-1915) kom til at spille en unik rolle i udviklingen af Socialdemokratiet i Danmark. Han var den første marxistiske historiker i Danmark og en af de store kritikere af den borgerlige historieforskning.Mogens Rüdigers biografi lægger vægt på Gustav Bangs enorme indflydelse på Socialdemokratiets idegrundlag, udviklingen i hans egen historieopfattelse i løbet af hans liv samt hans indflydelse og syn på arbejderbevægelsen.Mogens Rüdiger er en dansk forfatter og professor i historie ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet. Han har skrevet en lang række bøger om dansk politik og nyere dansk historie.

Den socialistiske forfatter og journalist Louis Pio tager os med tilbage til 1870’erne, da den danske socialdemokratiske bevægelse endnu var i sin spæde ungdom. Han fortæller om udgivelsen af "Socialisten" og "Socialistiske blade" samt om dannelsen af den danske sektion af "Internationale". Endvidere diskuterer den socialistiske pioner en række sociale og politiske spørgsmål, som er forblevet relevante i de mange år, der er forløbet siden hans tid.Louis Pio (1841-1894) var en dansk socialistisk pioner, journalist og forfatter. Han grundlagde den organiserede arbejderbevægelse i Danmark og var medstifter af Den Internationale Arbejderforening for Danmark, som senere blev til Socialdemokratiet. Han udgav en lang række bøger, herunder erindringer og politiske skrifter.

"'Bombardér hovedkvarteret' er navnet på et direktiv, Kinas formand Mao udstak til medlemmer af Kinas Kommunistiske Parti 5. august 1966. Det var en opfordring til at omstyrte de 'reaktionære' og 'borgerlige' partimedlemmer, der ikke var enige i kulturrevolutionens politik. Slagordet, som blev et af kulturrevolutionens mest centrale, vandt genlyd hos revolutionære i hele verden, ikke mindst blandt 68-generationen i Vesteuropa og dermed hos Det ny venstre i Danmark.Hvad var det, der fik os til at falde pladask for blodige tyranner og despoter og gå ind for væbnet revolution – også herhjemme? Det synes jeg er vigtigt at få belyst, mest med henblik på at undgå en gentagelse."Når man ser tilbage på den vesteuropæiske venstrefløjs glorificering af de kommunistiske regimer efter Stalins død, kan det til tider løbe en koldt ned ad ryggen. Mikkel Plum har nærlæst gamle bøger, blade og pjecer, som blev læst og skrevet af 68-generationen og venstrefløjen om Sovjetunionen, Kina og andre kommunistiske diktaturer, for at fremstille råt for usødet, hvor forblændede folk var af den kommunistiske ideologi.Mikkel Plum (f. 1955) er dansk forfatter og kronikør. Han har blandt andet skrevet bøgerne "Bombardér hovedkvarteret!" og "Fanatismen og dens modstandere". Han bor i Bergen med sin kone og underviser børn og unge i musik og drama.

"Atter står Europa overfor sin skæbne, atter har det internationale socialdemokrati sin chance og – sin forpligtelse. Og da det er så sjældent, at man kan sige noget til det internationale socialdemokratis ære, så er der dobbelt grund til ikke at tie, når man kan det."Den konservative politiker Arnold Fraenkel gør status over europæisk politik anno 1917, mens første verdenskrig endeligt lader til at være ved at ebbe ud.Arnold Sigfred Christian Thorald Julius Fraenkel (1851-1945) var en dansk politiker og økonomisk og socialpolitisk skribent. Han udgav en lang række bøger og foredrag om dansk politik og sociale forhold i slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet.

"De følgende fire bidrag behandler på forskellig vis temaer i relation til en socialismeforestilling. Nærmere bestemt drejer det sig om en række overvejelser, der har det til fælles – og til formål – teoretisk at demonstrere, at uden at socialismeideen bevidst tænkes civilisationskritisk, da vil den næppe være på højde med de faktiske frigørelsesmuligheder, som findes i dag. Dette ikke alene, hvad angår radikaliteten, men også hvad angår bredden."I de fire essays i "Civilisationskritik og socialisme" kaster professor i idehistorie Hans-Jørgen Schanz et kritisk blik på civilisationen generelt. Han mener, at man for at kunne udvikle socialismen i den rigtige retning er nødt til at se kritisk på den civilisation, man forsøger at ændre. Bogen giver et spændende indblik i den socialistiske sag i Danmark i starten af 1980’erne.Hans-Jørgen Schanz (f. 1948) er en dansk forfatter og professor i idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om filosofi og idehistorie samt kapitalisme og marxisme. Hans-Jørgen Schanz tidligere forfatterskab bærer præg af hans stærke marxistiske holdninger, som han senere bevægede sig væk fra for i stedet at flytte sit forskningsmæssige fokus til relationen mellem modernitet og metafysik.

Eletaan 1900-luvun alkua Yhdysvalloissa. Rikkaat oligarkit saavat koko ajan enemman valtaa, ja omistus keskittyy pienelle osalle vaestosta. Suurin osa kansasta elaa kurjuudessa.Avis on nuori nainen, joka monen muun tavoin ymmartaa yhteiskunnan olevan epaoikeudenmukainen. Sosialistiset ajatukset alkavat saada yha enemman suosiota - ja myos Aviksesta ja hanen miehestaan Ernestista tulee poliittisia aktivisteja.Jack Londonin vuonna 1908 julkaistu "e;Rautakorko"e; on vahva ja traaginen dystopia, joka kerrotaan kahdessa eri aikatasossa. Vuosien 1912-1932 tapahtumista kertoo Avis. Tapahtumia analysoi 2600-luvulla elava historioitsija Anthony Meredith.-

"Da vi nåede frem til byen, så vi den første af de lange køer, der i dag hører med til gadebilledet i Havanna. Hvad ventede folk på at købe?Fødevarer, svarede chaufføren. Han tilføjede, at næsten alt var rationeret. Vareknapheden er åbenbart et uundgåeligt stadium på vejen til socialismens paradis."Få år efter den cubanske revolution i 1950'erne drog Karl Eskelund og hans kone til Havanna. Det var ikke deres første tur til Cuba, og det stod hurtigt klart for dem, at meget var forandret siden sidste besøg. Allerede i lufthavnen bemærkede de, at mange cubanere var på vej ud af landet, ledsaget af anklagende tilråb om, at de var forrædere. Ikke alle var villige til at vente på det socialistiske paradis, der var blevet lovet.Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk forfatter og journalist, der skrev en lang række reportager og bøger om sine rejser rundt om i verden. Han tilbragte en stor del af sit liv i Kina og giftede sig i 1939 med sin kinesiske kæreste Chi-Yun Fei. Sammen rejste de verden tynd, og Karl Eskelund reporterede blandt andet om deres oplevelser til New York Times. Hans talrige bøger er udkommet på både dansk og engelsk og har vundet stor succes verden over.

Niels Finn Christiansen fortæller historien om den danske arbejderbevægelses spæde begyndelse og de historiske forhold, der førte til at arbejderne i sidste halvdel af 1800-tallet for alvor begyndte at organisere sig. Bogen fortæller blandt andet om afviklingen af det feudale samfund, om de højere klassers frygt for proletariatet og om socialismen som svar på samfundets mange udfordringer.Niels Finn Christiansen (f. 1937) er en dansk venstrefløjspolitiker og professor i historie ved Syddansk Universitet. Han har skrevet en lang række bøger om socialisme, velfærdssamfundet og arbejderbevægelsen.

"Kølhaling – og andre arbejdspladsfortællinger" indeholder elleve noveller af den kommunistiske forfatter John Max Pedersen. Som titlen antyder er det arbejdspladsen og arbejdslivet, der står i centrum - og ikke mindst en bidende kritik af arbejdernes forhold i det industrialiserede samfund. John Max Pedersen (f.1942-1992) var en dansk kommunist, arbejder og forfatter. Som 14-årig meldte han sig ind i DKU og kæmpede siden som værftsarbejder for arbejderens rettigheder. Hans forfatterskab begyndte med en novelle i "Fagbladet" og senere blev det til både romaner, novellesamlinger og digte. Han betragtede selv alle sine bøger som en del af en politisk kamp for et socialistisk samfund.

På baggrund af mange timers interview tegner tidligere programsekretær i DR, Hemming Hartmann-Petersen, et portræt af den rebelske kommunist og sagfører Carl Madsen – af hans tid som modstandsmand under Anden Verdenskrig, den brogede advokatkarriere og den stærke kritik af retssystemet, som han mente var med til at fastholde klasseskel og borgerlige værdier.Hemming Hartmann-Petersen (1923-2004) var en dansk musiker, lærer, programsekretær, radiovært og forfatter. Han blev ansat på DR i 1962, hvor han var med til at skabe det, vi i dag kender som P3, og gennem de næste knap 30 år hørte han til blandt radioens mest skattede studieværter. Hemming Hartmann-Petersen skrev derudover en række bøger – blandt andet tre essaysamlinger og erindringerne "En røst fra orkestergraven".

"Alle samfund er indrettet i bestemte samfundssystemer, men det er ikke alle disse systemer, vi har noget navn til. En del samfund kalder vi kommunistiske, selvom de kan være nok så forskellige, mens vi har flere forskellige udtryk om vores eget samfundssystem. Vi kalder det for eksempel 'den frie verden', 'den parlamentariske styreform' eller slet og ret ‘demokrati‘. De fleste kender disse udtryk og forbinder dem med noget bestemt, noget temmelig godt. Ordet kapitalisme er også et kendt ord, men vores samfund plejer ikke at bruge det om sig selv, fordi det ikke har en så god klang i folks ører. Ikke desto mindre er det det rigtigste ord at bruge."Bente Hansen gør op med begrebsforvirring og misforståelser omkring politiske ideologier. Hendes bog "Kapitalisme, socialisme, kommunisme" er til for at lære voksne og unge om den rigtige betydning af socialisme og kommunisme, ikke den, som det kapitalistiske samfund tillægger dem. Bogen er forsynet med en ordliste, der klart og tydeligt definerer de ord, der til tider bliver brugt forkert i det herskende samfund.Bente Hansen (f. 1940) er mag.art. i litteraturvidenskab. Hun var blandt frontfigurerne i 1960‘ernes ungdomsoprør og bidrog som chefredaktør for Politisk revy og chefredaktør for Information til at fastholde denne bevægelses socialistiske og feministiske idealer. Hun har senere tilrettelagt kulturudsendelser i radio og tv samt udgivet flere bøger og digtsamlinger.

"Det er godt hundrede år siden, at arbejderbevægelsen satte socialismen på dagsordenen i Vesteuropa. Selvom hundrede år ikke er meget i verdenshistorien, spørger vi alligevel os selv, hvorfor ordene ikke for længst er omsat til handling. Arbejderbevægelsen har umiskendeligt sat sig stempel på historien, - men hvor blev socialismen af?"Det spørgsmål forsøger Gert Petersen at svare på i sin bog "Om socialismens nødvendighed". Gert Petersen fremlægger en strategi for en revolutionær samfundsændring, hvor de eksisterende borgerligt-demokratiske friheder stadig kan trives.Den danske politiker og journalist Gert Petersen (1927-2009) var i 1959 med til at stifte Socialistisk Folkeparti (SF) og var i mange år formand for partiet. Gert Petersen blev af mange set som personificeringen af folkesocialismen, og han har i gennem sin karriere som politiker skrevet en lang række bøger om politisk ideologi.

"Den 11. september 1973 døde præsident Salvador Allende, og det tre år lange politiske eksperiment, som blev kaldt "den chilenske vej til socialismen" fik en brat afslutning.""Generalernes time - Chile september-oktober 1973" er journalister Jan Stage og Henry Notakers bog fra de kaotiske uger i Chile efter præsidentens død. I bogen har de to journalister samlet et væld af materiale fra politikere, militær- og forretningspersoner, og ikke mindst fattigfolk fra slumkvartererne. Bogen giver et indblik i den første tid efter præsidentens død og den påvirkning som det socialistiske eksperiment har haft chilenerne.Henry Notaker (f. 1941) er en norsk journalist og forfatter. Henry Notaker har ved siden af sit journalistiske virke skrevet flere lærebøger inden for samfundsfag, historie og religion, ligesom han har optrådt på gæsteforedragsholder ved en række universiteter.Jan Stage (1937-2003) var en dansk forfatter, digter og journalist. I sin karriere udgav han både skøn- og faglitteratur foruden sin store journalistiske produktion. Jan Stage tilbragte en længere årrække på Cuba og i Mellemamerika. Fra 1967 var han Mellemamerika-korrespondent for dagbladet "Information". Udover Information skrev Jan Stage også for "Land og Folk", "Ekstra Bladet", "Politiken" og "Lettre Internationale" (tysk udgave).Jan Stage er særlig kendt for sit politiske engagement og sine mange reportager fra verdens krigszoner.Jan Stage modtog i en række priser og legater blandt andet Publicist Prisen (1994), Den Berlingske Fonds Journalistpris (1995) og Drassows Legat (1997)

Hvad taler vi om, når vi taler om multikulturalisme? Er det alles ret til frit at vælge sin religion og kultur og kritisere respektløst i et demokratisk samfund? Eller er det tværtimod kulturernes ret til at leve beskyttet mod krænkelser og upåvirket af deres tid?Denne bog undersøger disse spørgsmål i forhold til multikulturalismens virkelighed og dens ideologi. Vi rejser til et multikulturalistisk land og undersøger, hvad der ligger bag dette omstridte begreb i virkeligheden. Hvad er fordele og ulemper ved den reelt eksisterende multikulturalisme?Inden for de seneste tyve år er kulturbegrebet kommet på den politiske dagsorden i den grad, hvor "kultur" i sig selv er blevet en ideologi. Hvor kommer dette kulturbegreb egentlig fra? Hvilke rødder har det i antropologi, filosofi og politik? Hvad betyder det for vores måde at tænke på, når vi uafvidende overtager dette begreb?Kontroversen om multikulturalisme har ændret de politiske fronter. Det synes, som om venstrefløjen forsvarer respekten for mindretalskulturer – mens højrefløjen, især Dansk Folkeparti, står vagt om majoritetskulturen, den nationale kultur. Men er disse frontlinjer reelle? Er de to fronter virkelig så forskellige? Eller udgør de bare to varianter af en og samme måde at forstå kultur på? Forfatterne opfordrer til et opgør med begge fløjes tendens til at spærre mennesker inde i deres kultur.Jens-Martin Eriksen (f.1955) er skønlitterær forfatter og modtager af bl.a. Statens Kunstfonds livsvarige hæderslegat, Adam Oehlenschläger-prisen for litteratur og Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat. Han har skrevet romaner som "Vinter ved daggry" og "Timernes bro"Frederik Stjernfelt (f.1957) er professor ved Center for Semiotik ved Aarhus Universitet og var redaktør for kulturtidsskriftet KRITIK fra 1993 til 2012. Stjernfelt har udgivet et væld af kulturkritiske bøger som "Formens betydning" og "Rationalitetens himmel" og har bl.a. samarbejdet med Hans Siggaard og Ole Knudsen. Sammen med Jens-Martin Eriksen har han skrevet "Hadets anatomi", "Krigens scenografi" og "Adskillelsens politik".

I "Ungdomsoprøret i Danmark" tegner forfatter Niels Martinov et billede af en række turbulente år fra slutningen af 60'erne og starten af 70'erne. Niels Martinov var selv involveret i denne kamp for et alternativt samfund. Portrættet viser med hudløs ærlighed begge sider af idealismens medalje, og hvordan ungdomsoprøret kom til udtryk i musikken, billedkunsten, litteraturen, teateret, filmen og ikke mindst familien. Niels Martinov (f.1949) er en dansk forfatter og gymnasielærer. Niels Martinov deltog i det danske studenteroprør i slutningen af 1960’erne, og meldte sig ind i Venstre Socialisterne i 1973. Han blev ansat som gymnasielærer i dansk og film ved Det Frie Gymnasium i 1975. Niels Martinov debuterede som forfatter i 1984 og har siden hen udgivet en lang række bøger blandt andet romaner og biografier.

"Årringe" er en samling noveller i tre dele, som forfatter Ditte Cederstrand har skrevet over 20 år. Novellernes temaer og handling trækker på et langt liv med mange erfaringer blandt andet fra forfatterens tid i Tyskland under Anden Verdenskrig, hendes politiske engagement inden for kommunisme og feminisme, samt erfaring med kærlighed og tilværelsen i det hele taget. IndholdOM KÆRLIGHED"Bundne hjerte""Provins""Splinten""Fordi jeg elsker dig""Tosseri""Episode"INFERNO"Drivgods""Flugten til Amerika""Af en Dagbog"Narret"VEJEN"Der brænder Bål""Stjernen""Opgør"Ditte Cederstrand (1915-1984) var dansk forfatter. Hun voksede op i Hellerup, nord for København og uddannede sig blandt andet til korrespondent ved Handelshøjskolen. Ditte Cederstrand flyttede til Tyskland i 1938 og oplevede rædslerne ved det nazistiske regime og krigen på nærmeste hold. I 1944 rejste hun tilbage til Danmark og kort efter begyndte hendes politiske engagement at blomstre. Cederstrands kommunistiske overbevisninger prægede i høj forfatterskabet, og hun er således også mest kendt for serien om "De uspurgtes historie" - et værk i syv bind, som handler om arbejdernes vilkår og historie. Ditte Cederstrand var stærkt influeret af forfattere såsom Martin Andersen Nexø, Hans Kirk og Hans Scherfig.nDitte Cederstrand opnåede at modtage Statens Kunstfonds livsvarige ydelse i 1979 samt et stort antal priser og øvrige hædersbevisninger for sit forfatterskab. nn

Historien om to arbejderfamiliers liv og vilkår i henholdsvis Tyskland og Danmark i mellemkrigsårene, hvor nazismen langsomt men sikkert inficerer det tyske samfund. "Soldat - i hvilken hær" er anden del i serien om arbejderne Cilja og Peter Strand, og samtidig fjerde del i Ditte Cederstrands syv-binds-værk om arbejdernes liv, kultur og historie i gennem de første 70 år af det 20. århundrede. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. "Fortællingen samler sig om de to kvinder i Peter Strands liv. Med sin beretning om de to Mutter Courage´r og deres børn og venner har Ditte Cederstrand nok skabt sin romanseries mest spændende bind. Det store historiske stof er gennemglødet af personlig oplevelse, og bogen er i lange perioder skrevet med en lidenskabelig intensitet, harme og varme, der læseren uimodståeligt med gennem dens mange sider." Ditte Cederstrand (1915-1984) var dansk forfatter. Hun voksede op i Hellerup, nord for København og uddannede sig blandt andet til korrespondent ved Handelshøjskolen. Ditte Cederstrand flyttede til Tyskland i 1938 og oplevede rædslerne ved det nazistiske regime og krigen på nærmeste hold. I 1944 rejste hun tilbage til Danmark og kort efter begyndte hendes politiske engagement at blomstre. Cederstrands kommunistiske overbevisninger prægede i høj forfatterskabet, og hun er således også mest kendt for serien om "De uspurgtes historie" - et værk i syv bind, som handler om arbejdernes vilkår og historie. Ditte Cederstrand var stærkt influeret af forfattere såsom Martin Andersen Nexø, Hans Kirk og Hans Scherfig.nDitte Cederstrand opnåede at modtage Statens Kunstfonds livsvarige ydelse i 1979 samt et stort antal priser og øvrige hædersbevisninger for sit forfatterskab. nn