Central / national / federal government

”I slutningen af november og begyndelsen af december 1987 var vi på en kort, men hektisk studierejse i Sovjetunionen. Gennem en lang række samtaler med centrale og toneangivende personer fik vi mulighed for at gå ’bag om perestrojka’ og diskutere, hvad der egentlig ligger bag dette begreb, der næsten er blevet en del af det internationale ordforråd, og som ordret oversat betyder ombygning eller omstilling.”Efter Mikhail Gorbatjov overtog lederskabet for Sovjetunionen i 1985, søsatte han en lang række nyskabende tiltag, der skulle skabe åbenhed og fremgang i unionen. Det satte gang i en enorm forandring i Sovjetunionen, som ikke lod sig rulle tilbage.Kurt Jacobsen og Jesper Karup Pedersen var i 1987 på rejse i den enorme union, hvor de mødtes med mennesker fra den intellektuelle elite såvel som fabriksarbejdere i Sibirien, Moskva og Ukraine for at finde ud af, hvad "perestrojka" egentligt gik ud på, og hvordan det tog sig ud i praksis for den almene sovjetiske borger.Bogen udkom i 1988 få år før Sovjetunionens opløsning.Kurt Jacobsen er en dansk forfatter og professor i virksomhedshistorie ved Copenhagen Business School. Han var i mange år en af de største stemmer inden for Danmarks Kommunist Parti og var under den kolde krig korrespondent for det kommunistiske tidsskrift ”Land og Folk” i Moskva. Kurt Jacobsen blev dr.phil. i 1993 på en biografi om den danske kommunistiske politiker Aksel Larsen og har endvidere udgivet en lang række bøger om kommunisme og forholdet mellem Danmark og Sovjetunionen.Jesper Karup Pedersen er en dansk journalist og forfatter, der i mange år har været ansat som projektchef hos rådgivningsfirmaet COWI med speciale i de tidligere Sovjetstater. Han er oprindeligt uddannet økonom og har i flere år skrevet for Dagbladet Information med særligt fokus på Rusland og russiske forhold.

”Det er næsten en selvfølge at sige, at helhedskulturer i den moderne epoke altid er lig med nationale kulturer – som dog ikke i alle tilfælde er identiske med én stat. Men den kategoriale status af nationen som ramme for kulturel udfoldelse er lige så usikker, som den status den nationalt afgrænsede stat har inden for det kapitalistiske industrielle system.”Uffe Østergaard diskuterer definitionen på en nationstat, og hvordan den har ændret sig gennem tiden. Han beskriver sammenhængen mellem nationale bevægelser, nationalitet og nationalisme og belyser det komplekse problem om nationstaten i et teorihistorisk lys.Bogen udkom første gang i 1988.Uffe Østergaard (f. 1945) er en dansk professor i historie, forfatter og debattør. Han står bag en lang række bøger og artikler om europæisk identitetshistorie siden år 1500. Uffe Østergaard er uddannet mag.art. i historie fra Aarhus Universitet, hvor han i dag er Jean Monnet Professor, ligesom han siden 2007 har været professor i europæisk og dansk historie ved Copenhagen Business School.

Bornholms politiske historie flugter et langt stykke hen ad vejen med resten af Danmarks. Alligevel er der noget ved øens placering så langt fra resten af landet og dens særegne kultur, der gør, at den bornholmske politiske historie også kan skrives for sig.Bornholmer og politiker K.H. Kofoed har dykket ned i arkiverne og skrevet et værk på fem bind om Bornholms politiske historie fra skæbneåret 1848 og frem til 1910. Hvert bind fortæller om en bestemt periode i øens historie og kan således læses både i forlængelse af hinanden og hver for sig.Femte og sidste bind fortæller om perioden fra 1894 og op til 1910. K.H. Kofoed præsenterer de fremtrædende bornholmske landsting- og folketingspolitikere omkring århundredskiftet og fortæller, hvordan de hver især satte deres præg på øens politiske og sociale historie. Bogen udkom første gang i 1940.Kristian Hansen Kofoed (1879-1951) var en dansk politiker, lærer og forfatter. Han blev født på Bornholm og bevarede stor tilknytning til sin fødeø livet igennem. K.H. Kofoed var finansminister for Det Radikale Venstre fra 1942 til 1943 og modtog i løbet af sit liv en række hædersbevisninger heriblandt Storkors af Dannebrogsordenen, Fortjenstmedaljen i guld og Dannebrogordenens Hæderstegn. Som forfatter er K.H. Kofoed særligt kendt for sit fem binds store værk om Bornholms politiske historie fra 1848 og op til 1936.

”Skyldes det tilfældighed eller lovmæssighed, at USA mellem 1780’erne og 1850’erne udviklede sig til én kontinental stormagt og ikke en snes konkurrerende, transatlantisk orienterede republikker som Latinamerika i 1820’erne?”Det spørger Uffe Østergaard om i sin artikel om USA som føderativ union. Artiklen diskuterer, hvordan USA’s interne opbygning kunne have udviklet sig, hvis omstændighederne havde været anderledes, eller hvis andre beslutninger var blevet truffet.Artiklen udkom første gang i 1992 ved Center for Kulturforskning ved Aarhus Universitet.Uffe Østergaard (f. 1945) er en dansk professor i historie, forfatter og debattør. Han står bag en lang række bøger og artikler om europæisk identitetshistorie siden år 1500. Uffe Østergaard er uddannet mag.art. i historie fra Aarhus Universitet, hvor han i dag er Jean Monnet Professor, ligesom han siden 2007 har været professor i europæisk og dansk historie ved Copenhagen Business School.

Bogen ”Æslet og elefanten. Det politiske system i USA” søger kort og overskueligt at klarlægge mekanikken og noget af baggrunden for de politiske valg i USA – især for valget af præsidenten. Det politiske system er dog ikke kun lig med en for tiden værende præsident. Det er en mangfoldighed af kræfter: økonomiske, politiske, sociale, etniske og religiøse, som får global betydning, når amerikanerne vælger en præsident, og bogens forfatter, Sune Finn Sunesen, giver også et indblik i, hvordan amerikanske vælger lever med en mangfoldighed af politiske niveauer og i meget forskellige delsystemer.Bogen udkom første gang i 1983.Sune Finn Sunesen er forfatter til bøgerne ”Æslet og elefanten. Det politiske system i USA”, ”USA – til valg i 90erne” og ”USA efter 9/11. Hvordan vælger amerikanerne?”.

”Al politik er lokal,” er udtalt af mange fremtrædende amerikanske politikere. For kongrespolitikere i USA er det en kendsgerning – hvert andet år for medlemmer af repræsentanternes hus, mens senatorernes embedsperiode er seks år.Bogen ”USA – til valg i 90erne” søger at komprimere beskrivelsen af det stort og kompliceret politisk system. Den grundlæggende påstand i bogen er, at lokale forhold spiller ind på national politik og på USA’s udenrigspolitik – i et omfang, som oftest overses uden for USA – netop på grund af valgsystemets indretning.”USA – til valg i 90erne”, der udkom første gang i 1990, er en revideret udgave af ”Æslet og elefanten” fra 1983.Sune Finn Sunesen er forfatter til bøgerne ”Æslet og elefanten. Det politiske system i USA”, ”USA – til valg i 90erne” og ”USA efter 9/11. Hvordan vælger amerikanerne?”.

Når amerikanerne vælger deres præsident, følger hele verden med. For det har global betydning, hvem der ender med at vinde den politiske post over dem alle.VEJEN TIL DET HVIDE HUS stiller skarpt på afgørende øjeblikke i kampen om magten i USA gennem de sidste 100 år - fra radioens gennembrud som massemedie og politisk virkemiddel til Donald Trumps voldsomme forsøg på at omgøre sit nederlag. Det er politisk historieskrivning fyldt med spændende og væsentlige fortællinger - blandt andet om, hvordan et fravalg af makeup kostede Richard Nixon dyrt i en tv-debat mod John F. Kennedy. Eller om Theodore Roosevelt, der overlevede et skudattentat, fordi han havde en tyk tale i inderlommen. Anders Agner Pedersen er chefredaktør på Kongressen.com og en af landets mest benyttede USA-analytikere i både radio og tv. Han har dækket flere præsidentvalg fra nærmeste hold og formidler med sans for fascination, dramatik og afgørende detaljer, men også med et analytisk blik bag kulisserne i den største politiske manege. Bogen viser den mere kyniske side af politik, hvor simple budskaber, effektive strategier og bissetricks spiller rolle.

"Hvad er en europæisk union? Spørgsmålet kan besvares meget klart. Det er en forbundsstat af samme art som Vesttyskland og USA. Det er en stat, hvor et land som Danmark ikke vil have meget mere at sige end Kansas eller Minnesota i USA. En sådan europæisk storstat har altid været EF’s mål. Det er et ønske, som er næret af de europæiske landes svækkelse efter 2. verdenskrig."I 1980’erne var der en stor modvilje i den danske befolkning mod EF, som senere er blevet til EU. Sven Skovmand var en af de store modstandere imod EF, og i essayet "Europas forenede stater" fra 1985 fremfører han en række argumenter imod Danmarks medlemskab af EF.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

”Alle stater, alle herredømmer, hvorved menneskene hidtil er blevet styrede eller endnu styres, var eller er enten republikker eller fyrstendømmer. Fyrstendømmerne er enten arvelige, i hvilke herskerens slægt i lang tid har regeret, eller også nyskabte. De nyskabte er enten ganske nydannede, som f.eks. Mailand af Francesco Sforza, eller de er dele som fyrsten, der erhverver dem, føjer til den arvelige stat, som f.eks. kongen af Spanien med kongeriget Neapel.”Intet litterært værk har haft så stor betydning for udviklingen af europæisk politik fra renæssancen og op til vor tid som italienske Niccolò Machiavellis bog ”Fyrsten” fra 1513. Bogen beskriver, hvordan en politisk leder har ret til at styre sit land med selv de mest brutale midler, når det tjener nationens interesser, blot aldrig i hans egne. Bogen er dedikeret til Lorenzo de’ Medici, som Niccolò Machiavelli var rådgiver for ved det florentinske hof. Denne oversættelse stammer tilbage fra 1876.Niccolò Machiavelli (1469-1527) var en italiensk filosof, samfundsteoretiker og forfatter, der er særligt kendt for bogen ”Fyrsten” om den perfekte politiske leder. Machiavelli spillede en central rolle for magthaverne i Firenze og udgav en lang række bøger om politik, samfundsvidenskab og historie samt flere oversættelser af latinske værker.

Catalonien er Barcelona. Det er FC Barcelonas fodbold i verdensklasse. Det er Gaudís berømte kirke La Sagrada Familia. Det er store malere som Joan Miró og Salvador Dalí. Det er masser af turister, og det er tapas og et godt glas cava.Men det er også politik, folkeafstemninger, valg, demonstrationer, strejker og i sjældne tilfælde vold i gaderne, for bag turistoverfladen foregår der en indædt politisk kamp mellem tilhængere og modstandere af en selvstændig catalansk stat.Den kamp handler denne bog om. Den udkom første gang i 2020.Connie Pedersen (f. 1949) er cand.scient.pol. og cand.mag. i fransk. Hun arbejdede gennem mange år som udenrigsjournalist på blandt andet Ritzaus Bureau, Radioavisen og TV-avisen, og hun har skrevet flere bøger om udenrigspolitiske forhold.

Nationens blod er en tankevækkende historisk gennemgang af våbenvold i USA af den amerikanske forfatter Paul Auster.USA oplever netop nu det ene skyderi efter det andet på skoler, tankstationer, indkøbscentre og i det offentlige rum. Våbenlovgivningen splitter amerikanerne som aldrig før, og i øjeblikket er der flere våben i USA end der er indbyggere. Hver dag bliver mere end 100 mennesker dræbt og 200 såret i hændelser, hvor der er våben involveret. Disse tal er helt ude af proportioner i forhold til resten af verden, og man må spørge sig selv, hvorfor USA adskiller sig så markant og indtager en førsteplads som det mest voldelige land i den vestlige verden?Bogen er illustreret af fotografen Spencer Ostrander, der med sine s/h fotos dokumenterer mere end 30 steder, hvor der har fundet skyderier sted. Hvert foto fortæller en grufuld historie.

Wer stark ist, wird nicht angegriffenKriminelle Clans, Fundamentalismus, radikale Rechte stellen unsere Rechtsordnung in Frage. Autoritäre Regierungen unterhöhlen die EU, Russland und China gefährden die westlichen Demokratien und den globalen Frieden. Im Äußeren wie im Inneren steht Deutschland unter Druck. Wenn wir bewahren wollen, was uns kostbar ist, müssen wir uns rüsten. Dabei ist es längst nicht ausreichend, die Bundeswehr zu ertüchtigen. Es bedarf eines gesamtgesellschaftlichen Aufwachens, einer entschiedeneren Haltung, denjenigen mit Macht und Entschlossenheit entgegenzutreten, die uns bedrohen. Marie-Agnes Strack-Zimmermann macht deutlich, dass Friedfertigkeit nicht mit Gleichgültigkeit und Bräsigkeit verwechselt werden darf. Denn wir müssen bereit sein, unseren Frieden zu verteidigen.Marie-Agnes Strack-Zimmermann, geboren 1958, ist als Vorsitzende des Verteidigungsausschusses des Deutschen Bundestags eine der profiliertesten Parlamentarierinnen.

"Det vakte munterhed ud over landet da Fremskridtspartiet i 1976 fremsatte ca. 700 ændringsforslag til Finansloven. Folketingets medlemmer måtte i mange timer rejse sig og sætte sig med få minutters mellemrum for at stemme dem ned. Der foreligger ikke oplysninger om antallet af sprængte muskelfibre eller andre følgesygdomme. Men ingen var i hvert fald forberedt på at gymnastisk træning var en forudsætning for det politiske arbejde."I en humoristisk og hårdhændet kritik går Leif Blædel til angreb på Fremskridtspartiets politiske metoder og visioner, der var ulig noget, man nogensinde havde oplevet i dansk politik. Bogen omhandler en på alle måder vanvittig periode i det danske folkestyres historie, hvor mange utænkelige ting pludselig risikerede at blive til virkelighed.Bogen udkom oprindeligt i 1977.Leif Blædel (1923-2013) var en dansk journalist, gastronom og forfatter. Han skrev i mange år for Dagbladet Information og Weekendavisen og var begge steder kendt for sine samfundskritiske artikler. Leif Blædel var endvidere Danmarks første madkritiker, og han insisterede på, at artikler om mad hørte hjemme på kultursiderne. Han blev hædret med både PH-prisen og Cavling-prisen og var i mange år redaktør på forbrugerbladet Tænk. I løbet af sit liv udgav han både bøger om gastronomi og en selvbiografi. Leif Blædel er søn af den kendte journalist Nic. Blædel er far til den populære forfatter Sara Blædel.

Written on the eve of Allied Forces’ preparation for going into battle with Germany, this prophetic book can be read as a manifesto preaching peace amidst the horrors of the Great War. In ‘What is Coming?’ Wells puts forth the need for a world organization that would ensure a fair peace treaty that unfortunately did not take place after the First World War. The celebrated author correctly ascertains that Germany would strengthen after The Great War ends through exhaustion. Wells delves deeper into the financial and social traps that await the post-war world and predicts the rise of feminism and the fall of colonialism. The accurate predictions are impressive but the ones which did not take place may be even more interesting as Wells’ arguments for a socialist world order to provide basic needs remain relevant to this day. ‘What is Coming?’ is a thought-provoking and captivating window into a time that still impacts our world today. Teeming with prophecies, the book is a perfect read for First World War historians and the history of socialist thought.H. G. Wells (1866-1946) was a celebrated English writer, remembered mostly for his science fiction works. Often described as a futurist, H. G. Wells’ influence cannot be overstated for his works foresaw many technological innovations such as space travel, the atomic bomb, and the Internet. A four-time Nobel Prize in Literature nominee, Wells explored a wide array of themes in his works, from religion to social criticism and beyond. Some of his best works include the time-travel novel ‘The Time Machine’, the sci-fi adventure novel ‘The Island of Dr. Moreau’, and the mankind-versus-aliens novel ‘The War of the Worlds’. Wells occupies one of the central seats in the canon of science-fiction literature and his writing inspired other celebrated authors such as Ray Bradbury and Philip K. Dick. Wells’ stories are still widely read to this day and have had numerous cinematic adaptations including ‘The Invisible Man’ starring Elisabeth Moss.

I midten af det 20. århundrede blev kvinders politiske kompetencer stadig anset som mangelfulde og underlagt mændenes. Senere kom kvindebevægelsen, og den stereotype nedvurdering af kvinder blev udsat for heftig kritik. Men trods stor debat og langvarige diskussioner om kvinders forhold til politik var der langt mellem egentlige empiriske undersøgelser af forskellene på mænds og kvinders vælgeradfærd.Jørgen Goul Andersens bog "Kvinder og politik" byder på den første samlede danske analyse af kvinders politiske holdninger og vælgeradfærd.Jørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, blandt andet "Socialpolitik", "Krisevalg – Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen "Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund" fra 2021.

«El Estado equitativo», subtitulado «Ensayo sobre la realidad argentina», es un ensayo de Leopoldo Lugones sobre filosofía política, poderes del Estado y sociedad, que publicó dos años después del golpe de Estado de 1930 en Argentina.Leopoldo Lugones (1874-1938) fue un intelectual argentino que se distinguió en numerosos ámbitos, como el de la escritura, el periodismo, la historia o la política. Fue uno de los máximos exponentes del modernismo hispanoamericano y el Día del Escritor en Argentina homenajea su nacimiento.

"Udgangspunktet for det hele er naturligvis den eksempelløse succes, Oprør fra Midten har været i løbet af sine første tre måneder. Et salg på op mod 50.000 eksemplarer af en samfundsanalyse, en menneskeopfattelse og en utopi er såre usædvanligt. Og man kan ikke påstå, at bogens anmeldelser hjalp den på vej."I 1978 skabte bogen "Oprør fra Midten" af Villy Sørensen, Niels I Meyer og K. Helveg Petersen store overskrifter. Bogen forsøgte at finde en alternativ udviklingsmodel til de to fremherskende modeller, kommunisme og kapitalisme, og det blev anledning til en enorm samfundsdebat. Flemming Behrendts bog "Debatten om Oprøret fra midten" udkom kort efter og fortæller om det røre, bogen afstedkom. Flemming Behrendt tegner således et skarpt billede af samfundsdebatten i slutningen af 1970’erne.Flemming Behrendt (f. 1939) er en dansk journalist, redaktør, forfatter og litteraturkyndig. Han er uddannet cand.mag. i dansk med kristendomskundskab som bifag fra Københavns Universitet og har udgivet en lang række bøger og artikler om blandt andet kristendom, politik, film og dansk litteratur. Han har blandt andet arbejdet for Berlingske og Weekendavisen, hvor han i 1980 stiftede Weekendavisens litteraturpris. Flemming Behrendt har endvidere skrevet flere skuespil, der er blevet opført på Det kgl. Teater og Det Ny Teater.

Efter Danmarks nederlag 1864 og Preussens sejr over Frankrig 1870 blev forsvaret af Danmark et brændende indrepolitisk stridspunkt. Bondestanden organiserede sig i partiet Venstre, der fra 1872 fik flertallet i Folketinget. Dets program indeholdt ønsket om en folkevæbning à la Schweiz med støtte i befæstninger ved Store- og Lillebælt. Partiet Højre og dermed Landstingets godsejerflertal ønskede hovedstaden kraftigt befæstet og alt militær koncentreret derom. Og regeringen gennemførte fæstningens opførelse på trods af Venstre.Forsvarssagen blev sammenblandet med striden om Grundloven. Venstre krævede regeringsmagten og modsatte sig Københavns befæstning, men svækkedes ved partiets deling i fraktioner. Den radikale Viggo Hørup skærpede kampen ved sit udråb 1883 om forsvaret: Hvad skal det nytte? Spiren til Det radikale Venstre i 1905 var lagt."Venstre og Forsvarssagen 1870-1901" udkom oprindeligt i 1971.Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.

I sin egenskab af Folketingets bibliotekar og arkivar var Kristian Hvidt tæt på politikerne og det politiske liv på Christiansborg indtil 1999. Det var urolige årtier, efter at vælgerne ved valget i 1973 havde stemt tre nye partier på yderfløjene ind på Borgen og dermed vanskeliggjort dannelse af et harmonisk flertal i tinget. Uroen omkring regeringsdannelse og lovgivningen på Christiansborg skabte efterhånden også omvendt en udbredt mistillid i befolkningen til folkestyret og politikerne.Derfor skrev Kristian Hvidt i 1994 som uvildig embedsmand denne populære beskrivelse af, hvordan Folketingets bygning og dens beboere; medlemmerne, partierne, husets funktionærer, journalister og eksterne pressionsgrupper, fungerede i daglig politik og under kriser.Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.

"Staten" af Platon er et af de mest indflydelsesrige værker fra antikken, og helt op i det tyvende århundrede har et bredt udvalg af politiske ideologier ladet sig inspirere af hans tanker.Hartvig Frischs bog gennemgår nogle af de vigtigste elementer fra antikkens politiske filosofi med afsæt i Platons "Staten". Han undersøger blandt andet Platons syn på retfærdighed, som det bedst kan komme til udtryk i en stat, samt hvordan Platons idealer kan ses i den kommunistiske ideologi."Platons stat" udkom første gang i 1924.Hartvig Frisch (1893-1950) var en dansk forfatter, klassisk filolog og politiker, der fra 1947 til 1950 var undervisningsminister for Socialdemokratiet. I forbindelse med besættelsen spillede Hartvig Frisch en omstridt rolle, da han udtalte sig kritisk om både nazismen og visse af modstandsbevægelsens handlinger. Som undervisningsminister indførte Hartvig Frisch i 1948 retskrivningsreformen, som blandt andet ændrede "aa" til "å" og "vilde" til "ville". Mange af Hartvig Frisch’ bøger handler om Danmark under anden verdenskrig, mens en del af hans andre bøger beskæftiger sig med antikkens verden.

Idag har troligtvis de flesta av oss hört begreppet "den döende landsbygden". I storstäderna fortsätter livet som vanligt, medan glesbygden förlorar alltmer av det som tidigare setts som självklart. Men hur hamnade vi egentligen här? Vem är det som bestämt att landet Sverige ska centreras till Stockholm och ett fåtal andra städer?Med hjälp av reportage, intervjuer och gedigen research går Arne Müller till botten med vem eller vilka det är som drar i de trådar som styr samhällsutvecklingen. Läsaren får följa med på en tidsresa, från regionalpolitikens begynnelse och fram till idag, där statsmakternas beslut granskas in i minsta detalj. När allt fler utav landets delar tycks hamna i beslutsfattarnas periferi är det inte bara landsbygden som riskerar att urholkas. Det är snarare bara en tidsfråga innan större orter och städer går samma öde till mötes...Arne Müller, född 1960, är en tysk-svensk frilansjournalist och författare som är baserad i Umeå. Han har tilldelats Föreningen Grävande Journalisters pris "Guldspaden" samt Västerbotten-Kurirens journalistpris till minne av Karin Hörnfeldt. Müller har tidigare arbetat på både TV4 Botnia och SVT men är numera frilansjournalist.

Venstre-manden Uffe Ellemann-Jensen er en af dansk politiks mest kendte figurer. Han gjorde kometkarriere på Christiansborg og befandt sig allerede få år efter sin indtræden i Folketinget i toppen af sit partis hierarki. Som udenrigsminister markerede han sig især som forgangsmand ved at byde nye østlande velkomne i det europæiske fællesskab. Uffe Ellemann-Jensen er også en politiker, der til tider har været meget udskældt. Han er rekordindehaver af politiske ’næser’, dvs. påtaler fra Folketinget, og han er måske af samme grund blevet kaldt for en "ballademager" af sine politiker-kollegaer.Karsten Haag og Peter Hagmunds biografi beskriver ikke bare den politiske figur Uffe Ellemann-Jensen, men fortæller også om familiemennesket, journalisten, premierløjtnanten og akademikeren Uffe.Karsten Haag (f. 1962) er uddannet journalist. Han har blandt andet arbejdet for Århus Stiftstidende og Berlingske Media. Peter Hagmund (f. 1966) er uddannet journalist og har blandt andet har arbejdet for Danmarks Radio, Bornholms Tidende og Fyens Stifttidende. Sammen har de skrevet bogen "Uffe" om tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.

"Det vil forstås, at en parlamentariker må føle sig ilde berørt af den stemning mod parlamentarismen, som, rejst i udlandet, nu også synes at være skredet over vor grænse. Det moderne parlament er som alle andre menneskelige institutioner behæftet med mangler, men disse kan efterhånden rettes gennem vågen og redelig kritik, som ingen mere end den alvorlige parlamentariker vil anerkende berettigelsen af og søge at rette sig efter."Den konservative politiker Arnold Fraenkel gør status over parlamentarismen og den politiske situation generelt anno 1928. Han fortæller om de udfordringer og den kritik, parlamentet stod over for i mellemkrigstiden.Arnold Sigfred Christian Thorald Julius Fraenkel (1851-1945) var en dansk politiker og økonomisk og socialpolitisk skribent. Han udgav en lang række bøger og foredrag om dansk politik og sociale forhold i slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet.

Danmark havde i alt ni regeringer i perioden 1953-1972. Historiker Tage Kaarsted skildrer dem her én efter én og giver et indblik i de forhold, der var afgørende for periodens politik.Tage Kaarsted (1928-1994) var en dansk historiker, der også ofte virkede som politisk kommentator. Han beskæftigede sig primært med dansk politiks historie op gennem 1900-tallet – et emne han også har skrevet en lang række bøger om. Tage Kaarsted har modtaget flere priser for sit arbejde. I 1971 blev han Ridder af Dannebrog, og ved sin død udnævntes han til Kommandør af Dannebrog.

Die Wiedervereinigung Deutschlands in den Erinnerungen eines Diplomaten!Das Jahr 1989 war ein wichtiges für Deutschland, denn es war das Jahr des Mauerfalls. Doch dieser Triumph stellte das Land vor eine neue Herausforderung: die DDR musste nun in die Bundesrepublik eingeordnet werden. Jedoch glückten diese Veränderungen im „deutschen Jahr", welches eigentlich den Zeitraum 1989 und 1990 umfasst, besser als erwartet. Duisberg, der die Politik in dieser Zeit durch seine Position im Bundeskanzleramt aus nächster Nähe miterlebt hat, beschreibt die Ereignisse der spannungsreichen Verhandlungen und den resultierenden Einigungsvertrag mit seinen Einblicken.Autor Claus J. Duisberg wurde im Jahr 1934 in Frankfurt am Main geboren. Nach seinem Abitur studierte er von 1955 bis 1958 Rechtwissenschaften erst in Bonn, dann in Genf, und vollendete schließlich sein zweites juristisches Staatsexamen 1963. Ein Jahr später begann er seine Tätigkeiten im Auswärtigen Amt. Von 1986 bis 1990 war er zudem Leiter des Arbeitsstabs Deutschlandpolitik im Bundeskanzleramt und später von 1995 bis 1999 Botschafter in Brasilien. Bis 1999 war Duisberg Teil des Auswärtigen Amts, seit diesem Jahr ist er pensioniert.

Niels Aage Barfoeds biografiske roman om Ditlev Gothard Monrad fortæller historien om en af de væsentligste skikkelser inden for udformningen af det danske demokrati. Ditlev Gothard Monrad (1811-1887) var dansk teolog, biskop og politiker. Han var konseilspræsident, det vi i dag kalder statsminister, under krigen i 1864, men han er mest kendt for sit arbejde med udformningen af Junigrundloven i 1849. "En stormfugl" tegner et levende og spændende portræt af en stor mand og fortæller samtidig om det vigtige arbejde, han stod bag.Niels Aage Barfoed (1899-1973) var en dansk præst og forfatter, der skrev en lang række biografiske romaner om historiske danskere heriblandt Poul Henningsen, Leonora Christina Ulfeldt, biskop Hans Adolf Brorson og Steen Steensen Blicher. Niels Aage Barfoed stod desuden bag flere noveller og romaner.

Denne podcast er oprindeligt udgivet d. 21. december 2018.Kan man købe sig til adgang til Lars Løkke Rasmussen, hvis man donerer penge til Løkkefonden? Det er nu igen blevet et af de helt store spørgsmål i dansk politik. Og som om, det ikke er slemt nok for Løkke, så er de Konservatives soloudspil med massive skattelettelser kommet noget på tværs for statsministeren, der også kan notere sig intern uro i Venstre i forhold til regionernes fremtid. Læg så dertil, at de seneste målinger er et mareridt for Løkke. Glædelig jul, statsminister.

Denne podcast er oprindeligt udgivet d. 14. december 2018.Socialdemokratiet og Mette Frederiksen er gået i offensiven og har rettet et frontalangreb på Lars Løkke Rasmussen og regeringen. Og de har gjort det på et helt klassisk område for Socialdemokratiet – nemlig på fordelingspolitikken. Til gengæld har hun problemer med påstanden om at ville være "børnenes statsminister". Vi runder – blandt meget andet – også de seneste rygter om, at Venstrefolk på Christiansborg forsøger at overtale Jakob Ellemann-Jensen til at melde sig som formandskandidat. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

Denne podcast er oprindeligt udgivet d. 11. januar 2018.Kort før valget er Løkke løbet ind i en dyb krise med sine egne. Sundhedsreformen, der skulle have været hans trumfkort på vej ind i valgkampen, er nu ved at udvikle sig til et regulært mareridt for statsministeren. Venstres bagland er lodret imod en nedlæggelse af regionerne, og den første tryktest for Løkke kommer, når han skal forklare sig på et hovedbestyrelsesmøde i Venstre. Hvad vælger Løkke? Vælger han Venstres bagland, eller vælger han Dansk Folkeparti? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

Denne podcast er oprindeligt udgivet d. 2. september 2016.Det har været en vanvittig uge i dansk politik. Regeringen har fremlagt sin helhedsplan, og forhandlingerne er så småt gået i gang. Allerede nu tyder meget dog på, at Liberal Alliances stålsatte krav fører til et valg i utide.Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.Thomas Qvortrup er en erfaren journalist og radiovært. Han har været vært på Gomorn P3, Nova Morgen samt Nyhedsministeriet på det nu hedengange TV2 Radio. Han har været politisk reporter på Christiansborg og derudover arbejdet som redigerende journalist i en årrække på Berlingske. Thomas har skrevet tre romaner, "Tæt på paradis", "Delvecchios dom" og "Mellem venner" – alle udgivet på Gyldendal.rnrnHenrik Qvortrup er en landets mest erfarne politiske kommentatorer. Han har arbejdet med politisk journalistisk på Jyllands-Posten, Berlingske, Ekstra Bladet og BT. Politisk redaktør på TV2 frem til 2014, da Se og Hør-sagen tvang ham væk. I dag har han sit eget politiske interview-program på DK4. Og i samarbejde med Metroxpress driver han det politiske site "dagensQ". Henrik har skrevet flere bøger. Blandt andre – sammen med med Niels Lunde – en biografi om Poul Nyrup Rasmussen. I 2014 udgav han selvbiografien "Q", og i 2015 kom "Tre år ni måneder tre dage" om Thorning-regeringen.