Human rights, civil rights

"Årene fra 1954-1968 var en helt afgørende periode i de sortes frihedskamp i USA. De kæmpede for at erobre de mest elementære rettigheder: De ønskede frihed og lighed og et værdigt liv i det amerikanske samfund. Deres ubestridte leder var Martin Luther King. I 1954 trådte han for første gang frem i offentlighedens søgelys. Da ledede han en busboykot i sydstatsbyen Montgomery.I 1968 blev han skudt, kun 39 år gammel i byen Memphis. I løbet af de år havde negrenes forhold ændret sig afgørende, ikke mindst på grund af Martin Luther Kings gennemslagskraft."Martin Luther King fremstår endnu den dag i dag som en af de største skikkelser i amerikansk historie og et lysende eksempel på, at selv de største mål kan opnås med ikkevoldelige midler. Søren Mølstrøms bog om Martin Luther King fortæller om den karismatiske præsts store kamp for de sortes rettigheder. Bogen gennemgår de mange kampe, som førte til enden på raceadskillesespolitikken i USA. Samtidig lægger Søren Mølstrøm ikke skjul på, at der ved bogens udgivelse i 1994 endnu var store problemer med racisme, der måtte løses, før sejren var vundet.Søren Mølstrøm (f. 1955) er en dansk forfatter, der blandt andet har udgivet biografier om Martin Luther King og John F. Kennedy. Han er oprindeligt uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og har ved siden af virket som forfatter blandt andet udarbejdet en række forfatterportrætter til radioen samt skrevet artikler til aviser og tidsskrifter.

"I arbejderbevægelsens barndom var spørgsmålet ikke, HVORDAN kvinderne skulle organiseres, men OM bevægelsen overhovedet skulle satse på at organisere kvinderne. I den tidlige industrialiseringsfase fremkom i alle europæiske lande krav om forbud mod kvinders arbejde uden for hjemmet. Enten udtrykt helt generelt eller som forbud mod kvindearbejdet i industrien."Drude Dahlerups artikel fra 1979 omhandler den hårde kamp for kvinders rettigheder inden for det danske socialdemokrati i perioden 1908-1969 og den heftige debat, der florerede om, hvorvidt kvinder overhovedet skulle organiseres. Artiklen belyser en vigtig tid, hvor kvindekampen og arbejderkampen risikerede at komme i konflikt.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

Quando Arthur Shelby e la sua famiglia sono sul punto di perdere la loro fattoria, Arthur decide di vendere due dei suoi schiavi a un mercante di schiavi per saldare i suoi debiti. Lo zio Tom, un uomo di famiglia di mezza eta e amico intimo del figlio di Arthur, e uno di loro. L'altro schiavo, Harry, fugge con la madre nel cuore della notte per raggiungere il Canada, dove potranno vivere da persone libere insieme al padre di Harry, che era scappato in precedenza. I due fuggiaschi sono inseguiti per il paese da un cacciatore di schiavi instancabile e spietato, mentre lo zio Tom, separato dalla sua famiglia, cerca di sopravvivere nel suo nuovo ambiente. Quando il romanzo di Harriet Beecher Stowe "e;La capanna dello zio Tom"e; fu pubblicato nel 1852, ci fu una protesta da parte degli stati meridionali americani, dove la schiavitu era ancora considerata una misura naturale e necessaria. Molti credono che questo romanzo, ampiamente distribuito, abbia in parte gettato le basi della guerra civile americana, mettendo fine alla schiavitu, una volta per tutte. -

In 1862 bezocht Abraham Lincoln het legerkamp van de Unie bij Sharpsburg in Maryland, VS. Twee jaar eerder was hij verkozen tot de 16e president van het land, en nu was het oorlog. Het conflict tussen de Noordelijke en Zuidelijke Staten over het recht om slaven te houden broeide al langer en was na zijn aantreden in een burgeroorlog ontaard. Het Zuiden scheidde zich af terwijl het Noorden het gezag van de Unie probeerde te hand haven. De burgeroorlog was maar een van de vele beproevingen van de jonge natie. Lincoln greep liever niet naar de wapens, maar een democratische republiek kon niet toestaan dat een minderheid in opstand kwam. Het Zuiden moest op zijn plaats worden gezet. De bevrijding van de slaven was dan ook niet vanaf het begin van de oorlog het hoofddoel. Maar in zijn Gettysburg Address in 1863 zei Lincoln dat iedereen gelijk geschapen is, zoals het staat in de Onafhankelijkheidsverklaring. Dat betekende ongeacht huidskleur.

Høsten 1862 besøkte Abraham Lincoln unionens militærleir ved Sharpsburg i Maryland, USA. To år tidligere hadde han blitt valgt til USAs 16. president, og nå raste borgerkrigen. Uenigheten om retten til slaver hadde lenge ulmet mellom nord- og sørstatene, og etter innsettelsen av Lincoln brøt den ut i åpen krig. Sørstatene trakk seg fra unionen, mens nordstatene forsøkte å håndheve unionens autoritet. Borgerkrigen var bare én av de mange dramatiske prøvelsene den unge nasjonen måtte gjennom. Lincoln var ikke noen tilhenger av krigen, men en demokratisk republikk kunne ikke tillate at et mindretall gjorde opprør. Sørstatene måtte settes på plass. Befrielsen av slavene var derfor ikke fra starten krigens hovedformål. Men etter Lincolns Gettysburg-tale i 1863 var det klart: Presidenten mente det bokstavelig når han siterte ordene fra uavhengighetserklæringen om at alle var født like. Det betød alle, uansett hudfarge.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Martin Luther King, pastori ja rauhanomaisen mielenosoituksen puolestapuhuja puhutteli Washington D.C:hin kokoontuneita satojatuhansia ihmisiä näillä sanoilla: "Olen iloinen, että saan olla kanssanne tänään tilaisuudessa, joka tullaan muistamaan maamme historian suurimpana vapauden puolesta järjestettynä mielenosoituksena."Päivä oli 28. elokuuta 1963, ja vaikka King puhui itsevarmana suuresta unelmastaan, ei kukaan aavistanut tuolloin, kuinka suuri merkitys hänellä ja hänen sanoillaan tulisi olemaan tuon unelman toteuttamisessa. Tämä artikkeli raottaa maailmaa mullistaneen puheen taustaa. Se on tarina verestä, hiestä ja kyyneleistä.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo.

In 1862 bezocht Abraham Lincoln het legerkamp van de Unie bij Sharpsburg in Maryland, VS. Twee jaar eerder was hij verkozen tot de 16e president van het land, en nu was het oorlog. Het conflict tussen de Noordelijke en Zuidelijke Staten over het recht om slaven te houden broeide al langer en was na zijn aantreden in een burgeroorlog ontaard. Het Zuiden scheidde zich af terwijl het Noorden het gezag van de Unie probeerde te hand haven. De burgeroorlog was maar een van de vele beproevingen van de jonge natie. Lincoln greep liever niet naar de wapens, maar een democratische republiek kon niet toestaan dat een minderheid in opstand kwam. Het Zuiden moest op zijn plaats worden gezet. De bevrijding van de slaven was dan ook niet vanaf het begin van de oorlog het hoofddoel. Maar in zijn Gettysburg Address in 1863 zei Lincoln dat iedereen gelijk geschapen is, zoals het staat in de Onafhankelijkheidsverklaring. Dat betekende ongeacht huidskleur.

I efteråret 1862 besøgte Abraham Lincoln unionens militærlejr ved Sharpsburg i Maryland, USA. To år tidligere var han blevet valgt som USA’s 16. præsident, og nu rasede borgerkrigen. Uenigheden om retten til slaver havde længe ulmet mellem Nord- og Sydstaterne, og med indsættelsen af Lincoln som præsident brød den ud i åben krig. Sydstaterne trak sig fra unionen, mens Nordstaterne forsøgte at håndhæve unionens autoritet. Borgerkrigen var blot én af de mange dramatiske prøvelser, den unge nation skulle igennem. Lincoln var ikke tilhænger af krigen, men en demokratisk republik kunne ikke tillade, at et mindretal gjorde oprør. Sydstaterne måtte sættes på plads. Befrielsen af slaverne var derfor ikke fra starten krigens hovedformål. Men efter Lincolns Gettysburgtale i 1863 stod det klart: Præsidenten mente det helt bogstaveligt, når han citerede ordene i USA’s uafhængighedserklæring om, at alle var født lige. Det betød alle, uanset hudfarve. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Syksyllä 1862 Abraham Lincoln vieraili unionin sotilasleirillä Sharpsburgissa Marylandissa. Hänet oli kaksi vuotta aiemmin valittu Yhdysvaltain 16. presidentiksi, ja nyt riehui sisällissota. Kiista oikeudesta pitää orjia oli kytenyt pitkään pohjois- ja etelävaltioiden välillä, ja Lincolnin noustua presidentiksi se puhkesi avoimeksi sodaksi. Etelävaltiot vetäytyivät unionista, mutta pohjoisvaltiot puolustivat unionin arvovaltaa. Sisällissota oli yksi monista koettelemuksista, joita nuori kansakunta joutui selvittämään. Lincoln ei kannattanut sotaa, mutta demokratiassa ei voitu sallia vähemmistön kapinaa. Etelävaltiot oli pantava kuriin. Orjien vapautus ei siis alussa ollut sodan päätavoite. Lincolnin puheessa Gettysburgissa vuonna 1863 orja-asia tuli kuitenkin selväksi. Puheessaan presidentti lainasi Yhdysvaltain itsenäisyysjulistusta, jonka mukaan kaikki ovat syntyneet samanarvoisiksi. Se koski kaikkia, ihonväristä riippumatta.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Hösten 1862 besökte Abraham Lincoln unionens läger vid Sharpsburg i Maryland. Han hade två år tidigare valts till USA:s 16:e president, och inbördeskriget rasade. Mellan nord och syd hade det länge rått oenighet om rätten att ha slavar, och med valet av Lincoln som president eskalerade konflikten till fullt krig. Sydstaterna lämnade unionen, medan Nordstaterna försökte upprätthålla dess auktoritet.Inbördeskriget var bara en av många dramatiska och blodiga prövningar som den unga nationen skulle genomgå. Lincoln var inte för kriget, men en demokratisk republik kunde inte tillåta att en minoritet gjorde uppror. Södern måste sättas på plats. Befriandet av slavarna var därför inte från början krigets huvudsyfte. Efter Lincolns tal i Gettysburg 1863 stod det dock helt klart: Presidenten menade det bokstavligt, när han citerade orden i USA:s oavhängighetsförklaring, där det står att alla är skapade lika. Det innebar alla, oavsett hudfärg."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

"Menneskerettighederne er et revolutionært begreb. Det er overbevisningen om, at magt ikke er ret. De bygger på en forestilling om naturret. De siger, at menneskene er født lige og frie. Mennesket har et ansvar, ingen myndighed kan fratage det. Menneskerettighederne er universelle. De gælder alle."Den geneviske filosof Jean-Jaques Rousseau er den største friheds- og menneskerettighedsforkæmper nogensinde, og hans insisteren på menneskets naturlige frihed blev gennemgående i FN’s Menneskerettighedserklæring fra 1949 næsten to århundrede efter hans død.Peter Wivels bog fokuserer på Rousseaus moralfilosofi og perioden 1750-1762, hvor hans to hovedværker "Samfundspagten" og "Emil" udkom. Bogen er forsynet med en ordbog over filosofiske begreber, så man får en så dyb forståelse som muligt af denne banebrydende filosof, som vi endnu i dag skylder så meget.Peter Wivel (f. 1943) er en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han har været chefredaktør på både Information, Weekendavisen og Berlingske Tidende og har desuden arbejdet som korrespondent i Berlin, London og Paris. Peter Wivel har udgivet flere biografier om historiske personer og blev i 1999 Ridder af Dannebrog.

Martin Luther King – præsten, der troede på fredelig protest – talte til hundredtusindvis af mennesker samlet i Washington D.C., med ordene: "Jeg er glad for at være her hos jer i dag og deltage i, hvad der kommer til at gå over i historien som den største frihedsdemonstration i vores lands historie".Datoen var den 28. august 1963 og selvom han talte med imponerende selvtillid, forudså ingen, hvor stor betydning hans ord om den amerikanske drøm, ville få for at gøre drømmen til virkelighed. Det her er historien bagom den betydningsfulde tale – om blodet, sveden og tårerne.HISTORIE er en serie om historiske begivenheder og personer, der har fascineret og interesseret os i generationer. I korte artikler og reportager får vi indblik i historiens med omtalte foreteelser og øjeblikke.Oprindeligt udgivet af Orage.