Pressure groups, protest movements and non-violent action

Var der tale om rene tilfældigheder, når folk under besættelsen blev hængt ud i de illegale blade for at være værnemagere, stikkere eller håndlangere for Gestapo? Det spørgsmål har ingen før kunnet give et svar på. Måske fordi det er en kompliceret opgave at gå i gang med, men måske også fordi det er et meget ømtåleligt emne at røre ved. For hvad nu hvis det viser sig, at mange blev hængt ud i de illegale blade uden grund? Eller hvad nu hvis det rent faktisk var berettiget for flertallets vedkommende? "Hængt ud" gennemgår Henning N. Larsen en række af de største illegale blade, og han giver overblik over mere end 3.000 personer, som omtales negativt en eller flere gange i de illegale blade. Baggrunden for at disse personer blev omtalt var mangeartede, men fælles for dem var, at de på den en eller anden måde blev forbundet med besættelsesmagten eller den danske nazismes mange grupperinger. Ved at sammenholde data om disse personer med andre kilder fra både før, under og efter besættelsen skabes et overblik, som dels gør det muligt at udlede nogle generelle konklusioner, dels gør det muligt at svare på spørgsmålet: Var der noget om snakken?Henning N. Larsen (f. 1972) er bosat i Sønderborg og er i dag en populær foredragsholder. Henning N. Larsen er uddannet økonom og autodidakt historiker med indgående kendskab til besættelsestiden. Han er kendt for sin omfattende research, hvor han ofte finder data og vidnesbyrd, så begivenhederne må revurderes. Har tidligere skrevet "Stikkeren – mord uden samvittighed" (2010), "Modstanden – valgene der skilte" (2012) og "Benådet – 32 dødsdømte danskere, der slap for henrettelse" (2014).

Aufruf und Anleitung für mehr Engagement: ein Hörbuch für alle, die gern politisch aktiver wärenDrastische Meinungsäußerungen und Aktionen sind die Treiber, ohne die keine Veränderung entstehen kann, weiß Victoria Müller. Mit 10 Jahren demonstrierte sie zum ersten Mal, mit 14 machte sie auf einer Anti-Nazi-Demo mit einem Polizeiknüppel Bekanntschaft. Heute evakuiert sie mit ihrem Tierschutzverein Tiere aus dem ukrainischen Kriegsgebiet und tritt leidenschaftlich und streitbar für Gleichberechtigung ein. In ihrem politischen Sachbuch erzählt Victoria Müller von ihren eigenen Erfahrungen als Aktivistin: Mehrmals stößt sie bei ihren Aktionen an die Grenzen des Erlaubten und fordert konventionelle Normen heraus.Gesellschaftlicher Wandel braucht den Einsatz und das Engagement von uns allenDas ist die These von Victoria Müller. Beispiele aus der Geschichte wie die Frauen- und Bürgerrechtsbewegungen zeigen: Radikale Proteste sind notwendig als Katalysator für gesellschaftliche Veränderungen. Victoria Müller ermutigt uns dazu, unangepasst zu sein und gegen Ungerechtigkeit Widerstand zu leisten.Be a rebel! ist ein Manifest für Menschen, die sich für eine bessere Zukunft einsetzen wollen.Victoria Müller, 1988 in Ostdeutschland geboren, studierte Germanistik, Anglistik und Geschichte. Sie arbeitet als Moderatorin, freie Autorin und haltungsstarke Content-Creatorin. In ihrer Kolumne "Retrospektiv" im VETO Magazin behandelt sie soziale Bewegungen. Zusätzlich engagiert sie sich aktiv im Tierschutz und hat mit anderen den Verein ddao Tierschutz e. V. gegründet, der vor allem in der Ukraine und anderen Krisen- und Kriegsgebieten tätig ist. Für ihre Tierschutzarbeit wurde sie mehrfach ausgezeichnet. Sie erklärt in ihrem Instagram-Format "Das kritische Wörterbuch" komplexe politische Begriffe verständlich, um mehr Menschen in gesellschaftliche Diskussionen einzubeziehen. Victoria lebt in Berlin und arbeitet an ihrem Traumprojekt, dem Aufbau eines Lebenshofs in Brandenburg.

Inden for kvindebevægelsen er en basisgruppe betegnelsen for en gruppe kvinder, der mødes regelmæssigt og arbejder med emner, som har med deres eksistens som kvinder at gøre. En basisgruppemetode er en procedure, der kan bygge på en vejledning eller et sæt af forskrifter, som har til formål at fastlægge en retning og nogle rammer for basisgruppens arbejde.Denne bog, der oprindeligt er udgivet i 1977, handler om basisgruppemetoden i dels den amerikanske og dels den danske kvindebevægelse og er den første af sin slags på dansk.Inger Agger (f. 1943) er dansk forsker og psykolog med en ph.d. i kultursociologi fra Københavns Universitet. Før hun påbegyndte sin forskning, arbejdede hun som klinisk psykolog med torturofre og flygtninge – et felt hun har beskæftiget sig med siden. Hun har blandt andet forsket i køn og krænkelser med fokus på politisk vold og tortur mod kvinder. Agger har desuden fungeret som konsulent og rådgiver for en række organisationer, herunder “International Rehabilitation Council for Torture Victims”, og har desuden udgivet adskillige forskningsartikler, bøger og bidraget til antologier om emnet.

Folkebevægelsen mod VAR bliver fra visse kanter skudt i skoene, at de er et rygklappende ekkokammer af en bevægelse, der kun giver spalteplads til dem, der ser VAR sendt til månen. Det kan Oliver Bodh Larsen og Magnus selvsagt ikke have siddende på sig, og derfor har de talt med en af nationens mest hårdnakkede VAR-fortalere, fodboldkommentator Daniel Ortved, om, hvorfor VAR i virkeligheden er en gave til sporten.Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenGæst: Daniel OrtvedKlip: Nina Buth OlsenMusik: Anton WesterlinRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanProduceret af Talk Town, Story House EgmontHar videodommersystemet VAR også kvalt din lyst til at se fodbold? Efterlades du også tøvende tilbage i sofaen, hver gang dit hold scorer? Med journalisterne Magnus Kraft og Oliver Bodh Larsen i spidsen har Euroman lanceret Folkebevægelsen mod VAR. Målet er ganske simpelt at få rullet VAR ud af den danske Superliga. I denne podcastserie følger vi de to journalister i kampen for at mobilisere så mange fodboldtilhængere, at fodboldens magthavende tvinges til at befri sporten fra fadæsen VAR.Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenMedvirkende: SkiftendeRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanIntro-speak: Anders HjortMusik: Anton WesterlinProduceret af Talk Town, Story House EgmontMagnus Kraft er journalist og digital redaktør på Euroman.Oliver Bodh Larsen er journalist, skribent og vært på podcasten ’Sidelæns’, der udgives af Euroman.

Oliver Bodh Larsen og Magnus Kraft ringer til den tidligere topdommer Kenn Hansen for at blive klogere på, hvad dommerne egentlig synes om deres nye arbejdsredskab. Meningerne er delte, lyder det, så hvorfor vil dommerne ikke tage bladet fra munden?Værter: Oliver Bodh Larsen og Magnus KraftGæst: Kenn HansenProduktion: Magnus Kraft og Nina Buth OlsenMusik: Anton WesterlinRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanProduceret af Talk Town, Story House EgmontHar videodommersystemet VAR også kvalt din lyst til at se fodbold? Efterlades du også tøvende tilbage i sofaen, hver gang dit hold scorer? Med journalisterne Magnus Kraft og Oliver Bodh Larsen i spidsen har Euroman lanceret Folkebevægelsen mod VAR. Målet er ganske simpelt at få rullet VAR ud af den danske Superliga. I denne podcastserie følger vi de to journalister i kampen for at mobilisere så mange fodboldtilhængere, at fodboldens magthavende tvinges til at befri sporten fra fadæsen VAR.Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenMedvirkende: SkiftendeRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanIntro-speak: Anders HjortMusik: Anton WesterlinProduceret af Talk Town, Story House EgmontMagnus Kraft er journalist og digital redaktør på Euroman.Oliver Bodh Larsen er journalist, skribent og vært på podcasten ’Sidelæns’, der udgives af Euroman.

I afsnit to af podcastserien, der dækker tilblivelsen Folkebevægelsen mod VAR, reflekterer Oliver Bodh Larsen og Magnus Kraft over en hektisk jomfru-uge for Folkebevægelsen. Pelle Peter Jencel kommer forbi og fortæller historien om VAR, og så har statsministerens tidligere taleskriver Villads Andersen lovet at give et kursus ud i, hvordan man appellerer til folkedybet.Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenGæster: Pelle Peter Jencel og Villads AndersenKlip: Magnus Kraft og Nina Buth OlsenMusik: Anton WesterlinRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanProduceret af Talk Town, Story House EgmontHar videodommersystemet VAR også kvalt din lyst til at se fodbold? Efterlades du også tøvende tilbage i sofaen, hver gang dit hold scorer? Med journalisterne Magnus Kraft og Oliver Bodh Larsen i spidsen har Euroman lanceret Folkebevægelsen mod VAR. Målet er ganske simpelt at få rullet VAR ud af den danske Superliga. I denne podcastserie følger vi de to journalister i kampen for at mobilisere så mange fodboldtilhængere, at fodboldens magthavende tvinges til at befri sporten fra fadæsen VAR.Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenMedvirkende: SkiftendeRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanIntro-speak: Anders HjortMusik: Anton WesterlinProduceret af Talk Town, Story House EgmontMagnus Kraft er journalist og digital redaktør på Euroman.Oliver Bodh Larsen er journalist, skribent og vært på podcasten ’Sidelæns’, der udgives af Euroman.

De har prøvet og prøvet, og nu er det endelig lykkedes for Oliver Bodh Larsen og Magnus Kraft at nå til magtens tinder. I foreløbigt sidste afsnit af Folkebevægelsen mod VAR får stifterne besøg af dommerformand Michael Johansen og direktør i Divisionsforeningen Claus Thomsen. Hvad skal der til, før vi endegyldigt kan slippe af med VAR?Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenGæster: Michael Johansen og Claus ThomsenProduktion: Magnus Kraft og Nina Buth OlsenMusik: Anton WesterlinRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanProduceret af Talk Town, Story House EgmontHar videodommersystemet VAR også kvalt din lyst til at se fodbold? Efterlades du også tøvende tilbage i sofaen, hver gang dit hold scorer? Med journalisterne Magnus Kraft og Oliver Bodh Larsen i spidsen har Euroman lanceret Folkebevægelsen mod VAR. Målet er ganske simpelt at få rullet VAR ud af den danske Superliga. I denne podcastserie følger vi de to journalister i kampen for at mobilisere så mange fodboldtilhængere, at fodboldens magthavende tvinges til at befri sporten fra fadæsen VAR.Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenMedvirkende: SkiftendeRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanIntro-speak: Anders HjortMusik: Anton WesterlinProduceret af Talk Town, Story House EgmontMagnus Kraft er journalist og digital redaktør på Euroman.Oliver Bodh Larsen er journalist, skribent og vært på podcasten ’Sidelæns’, der udgives af Euroman.

I det nye afsnit af podcasten om Folkebevægelsen mod VAR besøger Oliver Bodh Larsen og Magnus Kraft Beskæftigelsesministeriet, hvor minister Peter Hummelgaard fortæller, hvorfor han ser VAR afskaffet i dag hellere end i morgen. Journalist og idéhistoriker Oscar Rothstein svinger også forbi studiet og uddyber sin sønderlemmende VAR-kritik.Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenGæster: Peter Hummelgaard og Oscar RothsteinMusik: Anton WesterlinFoto og klip: Nina Buth Olsen Redaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanProduceret af Talk Town, Story House EgmontHar videodommersystemet VAR også kvalt din lyst til at se fodbold? Efterlades du også tøvende tilbage i sofaen, hver gang dit hold scorer? Med journalisterne Magnus Kraft og Oliver Bodh Larsen i spidsen har Euroman lanceret Folkebevægelsen mod VAR. Målet er ganske simpelt at få rullet VAR ud af den danske Superliga. I denne podcastserie følger vi de to journalister i kampen for at mobilisere så mange fodboldtilhængere, at fodboldens magthavende tvinges til at befri sporten fra fadæsen VAR.Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenMedvirkende: SkiftendeRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanIntro-speak: Anders HjortMusik: Anton WesterlinProduceret af Talk Town, Story House EgmontMagnus Kraft er journalist og digital redaktør på Euroman.Oliver Bodh Larsen er journalist, skribent og vært på podcasten ’Sidelæns’, der udgives af Euroman.

Alle taler om VAR. Undtagen dem, der har bestemt, at systemet skal benyttes i Danmark. Oliver Bodh Larsen og Magnus Kraft forsøger forgæves at bringe Superliga-cheferne til orde, indtil der pludselig er hul igennem til AaB-CEO Thomas Bælum. Vil han opfylde AaB-tilhængernes ønske og rulle VAR ud af Superligaen?Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenGæst: Thomas BælumKlip: Magnus Kraft og Nina Buth OlsenMusik: Anton WesterlinRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanProduceret af Talk Town, Story House EgmontHar videodommersystemet VAR også kvalt din lyst til at se fodbold? Efterlades du også tøvende tilbage i sofaen, hver gang dit hold scorer? Med journalisterne Magnus Kraft og Oliver Bodh Larsen i spidsen har Euroman lanceret Folkebevægelsen mod VAR. Målet er ganske simpelt at få rullet VAR ud af den danske Superliga. I denne podcastserie følger vi de to journalister i kampen for at mobilisere så mange fodboldtilhængere, at fodboldens magthavende tvinges til at befri sporten fra fadæsen VAR.Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenMedvirkende: SkiftendeRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanIntro-speak: Anders HjortMusik: Anton WesterlinProduceret af Talk Town, Story House EgmontMagnus Kraft er journalist og digital redaktør på Euroman.Oliver Bodh Larsen er journalist, skribent og vært på podcasten ’Sidelæns’, der udgives af Euroman.

Mens Folkebevægelsen mod VAR tager til i styrke og opmærksomhed på internettet og i mediebilledet, tager Oliver Bodh Larsen og Magnus Kraft til Lyngby for at rekruttere støtter på god, gammeldags manér. Med kolde øl, flyers og Chris Bjerknæs (DF) i hånden forsøger de lettere beduggede journalister at overtale glade Superliga-gængere om, at de skal melde sig under fanerne hos Folkebevægelsen mod VAR.Værter: Oliver Bodh Larsen og Magnus KraftGæst: Chris BjerknæsTeknik og klip: Magnus Kraft og Nina Buth OlsenMusik: Anton Westerlin Redaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanProduceret af Talk Town, Story House EgmontHar videodommersystemet VAR også kvalt din lyst til at se fodbold? Efterlades du også tøvende tilbage i sofaen, hver gang dit hold scorer? Med journalisterne Magnus Kraft og Oliver Bodh Larsen i spidsen har Euroman lanceret Folkebevægelsen mod VAR. Målet er ganske simpelt at få rullet VAR ud af den danske Superliga. I denne podcastserie følger vi de to journalister i kampen for at mobilisere så mange fodboldtilhængere, at fodboldens magthavende tvinges til at befri sporten fra fadæsen VAR.Værter: Magnus Kraft og Oliver Bodh LarsenMedvirkende: SkiftendeRedaktører: Kristoffer Dahy Ernst og Nina Buth Olsen, EuromanIntro-speak: Anders HjortMusik: Anton WesterlinProduceret af Talk Town, Story House EgmontMagnus Kraft er journalist og digital redaktør på Euroman.Oliver Bodh Larsen er journalist, skribent og vært på podcasten ’Sidelæns’, der udgives af Euroman.

I "Og derfor lever vi" beskriver den danske modstandsmand Arne Sejr, hvad han tænkte og følte, da tyskerne besatte Danmark om morgenen den 9. april 1940. Han giver også et levende indblik i, hvordan modstandskampen mod besættelsesmagten begyndte og fortæller om den nat i 1943, da han blev arresteret af Gestapo. Bogen blev udgivet første gang i 1946.Arne Børge Sejr (1922-1998) var dansk journalist, direktør og modstandsmand under anden verdenskrig, hvor han var den primære drivkraft bag oprettelsen af en af de første modstandsgrupper: Studenternes Efterretningstjeneste. Blandt meget andet illegalt arbejde udsendte organisationen illegale blade under hele besættelsestiden. Sejr var i den grad eftersøgt som hovedleder af gruppen og blev endda arresteret af Gestapo i 1943, men havde held til at flygte og genoptog straks arbejdet med at hjælpe jøder til Sverige. Efter befrielsen stod Sejr endnu en gang klar til at hjælpe de tidligere deporterede modstandsmænd i nød.

Rebecka lebt weit entfernt von ihrer Familie in Stockholm; zu ihrer Mutter hat sie schon lange keinen Kontakt mehr. Als ihre Großmutter Anna ins Krankenhaus kommt, beschließt Rebecka, die ohnehin eine Auszeit braucht, für ein paar Tage in die südschwedische Heimat zu fahren. Sie bezieht das alte Haus ihrer Großmutter, lernt den charmanten Nachbarn Arvid kennen und sieht sich plötzlich mit einer unbekannten Vergangenheit konfrontiert: Im Tagebuch liest Rebecka von Annas erster großer Liebe, Luca, der im Widerstand war und dänischen Juden bei der Flucht geholfen hat, bis er eines Tages spurlos verschwindet. Was ist mit ihm geschehen? Rebecka beginnt zu recherchieren und entdeckt Unglaubliches.Frida Skybäck ist Schwedin. Sie zog von Skåne nach London und entdeckte dort ihre Leidenschaft für englische Literatur und große Gefühle. Heute lebt sie mit ihrem Mann und ihren zwei Töchtern in Lund.

"Jag rycker till och hinner tänka: ska jag arresteras? Har polisen bestämt sig att fängsla oss innan aktionen?"Aktivisten Per Herngren förstod riskerna som den planerade nedmonteringen av Pershing II-raketerna medförde. Risken att hamna i fängelse var överhängande. Men det var det värt. Konsekvenserna av att vara tyst hade varit ännu mer ödesdigra.Plogbillsaktion nr. 8 är en dokumentärroman som följer förberedelserna inför aktionen, när domen faller och den efterföljande fängelsetiden som drabbar Herngren, men även samhörigheten med de andra aktivisterna som var med och plockade isär missilerna.Per Herngren (f. 1961) är en svensk aktivist och författare som har skrivit böcker om bland annat civil olydnad. Herngren arbetar även som tränare i konflikthanterare och blev 2002 utsedd till Årets folkbildare av tidskriften Fönstret.

Der Hessische Landbote, von Georg Buchner verfasst und von Friedrich Ludwig Weidig erganzt und herausgegeben, ist eine Schmahschrift gegen die sozialen Missstande der damaligen Zeit. Sie enthalt den beruhmten Ausdruck "e;Frieden den Hutten! Krieg den Palasten!"e;. Buchner versuchte dem Volk auf diese Weise die Dringlichkeit einer Revolution naher zu bringen.-

Med fremkomsten af retsstaten og indførelsen af demokratiet i 1849 fik kvindebevægelsen potentiale til at realisere kvindens ligestilling i samfundet. Målet for kvindebevægelsen var i slutningen af 1800-tallet hovedsageligt at opnå de samme rettigheder, som mændene havde fået med indførelsen af grundloven, altså medbestemmelse og valgret. "Bidrag til den danske kvindebevægelses historie 1870-1900" fra 1977 er en videnskabelig afhandling om kvindebevægelsens opståen og udvikling. I bogen skildres kvindebevægelsens udvikling i forhold til det borgerlige samfunds udvikling og tidens øvrige politiske strømninger.Lis Højgaard (f. 1946) er uddannet mag.art. i kultursociologi i 1976 og er lektor emeritus ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Højgaards primære forskningsområder er kønsteori, køn og arbejdspladskultur, køn og løndannelse, køn og ledelse og balancen mellem familieliv og arbejdsliv. Hun har desuden været ansat i Ligestillingsrådet og været medlem af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd og Prisbestyrelsen for Kvindeforskningsprisen Kraka.

Søndag 4. marts 1928 mødtes et par hundrede arbejdsløse og hjemløse i den lille jyske by Kjellerup. De var desperate over de usle forhold på herbergerne. Desperate over manglen på arbejde, mad og tag over hovedet. De havde sat sig for at gå hele vejen til København for at kræve retfærdighed. Mange syntes, det var en sympatisk idé, andre trak på smilebåndet, men kendsgerningen er, at optoget voksede og voksede i antal på vej mod hovedstaden. Og selvom nervøse københavnske politikere officielt fik opløst marchen i Vejle, indfandt der sig alligevel 15.000 mennesker foran Christiansborg 20. marts 1928. København var i nogle nervepirrende timer en regulær krudttønde. Angsten for uroligheder fik militæret på banen, og der blev sat soldater med maskingeværer på de københavnske tage.‘Vild Historie'-værterne Tommy Heisz og Simon Kratholm Ankjærgaard har historiker Michael Valeur i studiet. Han har skrevet en skønlitterær roman om den store hjemløsemarch.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Laut dem Germanisten Joost Hermand eines der wichtigsten antifaschistischen Werke. Nachdem Mann 1933 mit 62 Jahren erst aus der Berliner Akademie der Künste ausgestoßen und danach als einer der ersten ins Exil gezwungen wurde, entstand diese Essay-Sammlung. Mit seiner, wie es im Untertitel heißt, Darstellung der "Deutschen Zeitgeschichte", steuerte Mann eines der wichtigsten antifaschistischen Werke bereits zu Beginn des Nazi-Faschismus in Deutschland bei. In den Titeln "Der große Mann", "Göring zittert und schwitzt" und "Der Haß" rechnet der Schriftsteller mit wichtigen Nazi-Persönlichkeiten ab. Der Essay-Band handelt von dem Hass der Nazis auf Vernunft, Humanität und Aufklärung, auf alles Intellektuelle.Heinrich Mann ist der ältere Bruder des bekannten Autors Thomas Mann. Seine Werke umfassen vor allem Prosatexte, doch auch einige Novellen und Romane. Mann gilt als großer Verfechter der Demokratie und war zeitlebens Gegner des Nationalsozialismus, weshalb er in die USA floh. Seine bekanntesten Werke sind "Professor Unrath" und "Der Untertan", wobei seine Hauptwerke "Die Jugend des Königs Heinrich Quartre" und "Die Vollendung des Königs Heinrich Quartre" waren.

"Da ligestilling kom på dagsordenen" er en analyse af ligestillingskampen i perioden 1965 til 1990, hvor ligestilling og kvindepolitik for alvor kom på den politiske dagsorden. Der er med tiden sket store kvantespring for kvinders rettigheder, og mange af kravene fra den første bølge af kvindebevægelsen i 1800-tallet er for længst opnået, herunder kvinders stemmeret og kvinders formelle adgang til uddannelse. Anderledes ser det ud på en række andre punkter som eksempelvis ligeløn. I denne artikel, der oprindeligt blev udgivet som en del af bogen "Kvinder på Tinge" i 1990, tager Drude Dahlerup et historisk blik på ligestillingen, herunder temaer som familien og ægteskabet som institution, barselsrettigheder, de politiske institutioner og kvinder på arbejdsmarkedet.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

"Danske Kvinders Nationalråd (DKN) er paraplyen for den mangfoldighed af kvindepolitisk arbejde som er vokset frem i det 20. århundrede og markerer, at netop dette århundrede på en række områder kan betegnes som kvindernes. De fik tilkæmpet sig stemmeretten, retten til uddannelse og synlighed i det offentlige rum."Kvindesagen er nået langt i det 20. århundrede, men kvinderne er på ingen måde kommet sovende til sejrene. "På trods... 100 års kvindehistorie" fra 1999 omhandler de mange forskellige initiativer og organisationer, der har kæmpet for kvinders rettigheder inden for mange forskellige områder. Bogen er bygget kronologisk op og belyser blandt andet kampen for kvinders stemmeret, retten til at arbejde uden for hjemmet og retten til fri abort samt de mange forskellige nationale og internationale organisationer, konferencer og konventioner, der har gjort en forskel for kvinder verden over.Hanne Dam (f. 1948) er dansk journalist, forfatter, foredragsholder og lektor på Roskilde Universitetscenter. Hun har i mange år været en vigtig stemme i debatten om kvinders rettigheder, og i 1980 blev hun tildelt Cavlingprisen for sin dækning af kvindestoffet på Dagbladet Information, hvor hun arbejdede som journalist i 21 år.

"Årene fra 1954-1968 var en helt afgørende periode i de sortes frihedskamp i USA. De kæmpede for at erobre de mest elementære rettigheder: De ønskede frihed og lighed og et værdigt liv i det amerikanske samfund. Deres ubestridte leder var Martin Luther King. I 1954 trådte han for første gang frem i offentlighedens søgelys. Da ledede han en busboykot i sydstatsbyen Montgomery.I 1968 blev han skudt, kun 39 år gammel i byen Memphis. I løbet af de år havde negrenes forhold ændret sig afgørende, ikke mindst på grund af Martin Luther Kings gennemslagskraft."Martin Luther King fremstår endnu den dag i dag som en af de største skikkelser i amerikansk historie og et lysende eksempel på, at selv de største mål kan opnås med ikkevoldelige midler. Søren Mølstrøms bog om Martin Luther King fortæller om den karismatiske præsts store kamp for de sortes rettigheder. Bogen gennemgår de mange kampe, som førte til enden på raceadskillesespolitikken i USA. Samtidig lægger Søren Mølstrøm ikke skjul på, at der ved bogens udgivelse i 1994 endnu var store problemer med racisme, der måtte løses, før sejren var vundet.Søren Mølstrøm (f. 1955) er en dansk forfatter, der blandt andet har udgivet biografier om Martin Luther King og John F. Kennedy. Han er oprindeligt uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og har ved siden af virket som forfatter blandt andet udarbejdet en række forfatterportrætter til radioen samt skrevet artikler til aviser og tidsskrifter.

"Rejs jer, kvinder," stod der på bannerne til den første rødstrømpedemonstration i København den 8. april 1970, hvor en flok unge kvinder med røde strømper og udstoppede kæmpebarme marcherede ned ad Strøget. Rødstrømpebevægelsen var født, og den kom til at spille en enorm rolle i den danske kvindekamp.Drude Dahlerup, der selv var en del af Rødstrømpebevægelsen, fortæller i dette tobindsværk fra 1998 om de fandenivoldske kvinder, deres mål og metoder, og hvad der senere blev af dem og deres ideologi.I første bind beskrives blandt andet Rødstrømpebevægelsens opbygning, forholdet til den etablerede feminisme, de specifikke grupper rundt omkring i landet og den feministiske kunstneriske virksomhed.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

"Rejs jer, kvinder," stod der på bannerne til den første rødstrømpedemonstration i København den 8. april 1970, hvor en flok unge kvinder med røde strømper og udstoppede kæmpebarme marcherede ned ad Strøget. Rødstrømpebevægelsen var født, og den kom til at spille en enorm rolle i den danske kvindekamp.Drude Dahlerup, der selv var en del af Rødstrømpebevægelsen, fortæller i dette tobindsværk fra 1998 om de fandenivoldske kvinder, deres mål og metoder, og hvad der senere blev af dem og deres ideologi.I andet bind beskrives blandt andet Rødstrømpebevægelsens placering i feminismens idéhistorie, forholdet til den klassekamp, der foregik i 1970’erne, rødstrømpernes rolle i dansk politik, samt hvad der blev af de enkelte personer og selve ideologien, da foreningen blev opløst i 1985.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

Under besættelsestiden var en af de vigtigste danske modstandsaktiviteter transporten af op mod 20.000 flygtninge, heriblandt omkring 8.000 jøder, til Sverige. Også allierede faldskærmsfolk benyttede denne flugtvej, og bådene bragte våben og sprængstoffer med tilbage til Danmark.De illegale ruter blev organiseret af blandt andet forretningsmænd, journalister og militærpersoner, der typisk var ældre end den gennemsnitlige modstandsmand.I denne bog giver historiker Henrik Dethlefsen et indblik i besættelsestidens maritime modstandskamp og de folk, der stod bag.Henrik Dethlefsen er historiker og forfatter til flere bøger og artikler om dansk historie – blandt andet om landboforeningerne, der opstod i slutningen af 1800-tallet, og besættelsestiden under anden verdenskrig.

Möten mellan internationella makthavare har i modern tid allt oftare dragit till sig protester och demonstrationer, som ofta eskalerar till våldsamma sammandrabbningar mellan olika grupper, och medborgare och polis.Världsbanksmötet i Köpenhamn 1970 var inte annorlunda. Aldrig tidigare hade någon generation i Norden haft det så bra. Under 1970-talet gick ekonomin i de nordiska länderna på högvarv, arbetslösheten var så nära noll att den var försumbar, lönerna ökade och staten började ta på sig allt större ansvar för sjukvård och utbildning. Bilden runt om i världen var dock annorlunda, kalla kriget pågick för fullt och öst och väst var mer uppdelat än någonsin tidigare. Krig pågick på alla kontinenter, och flera starka terrorgrupper spred skräck i Europa och runt om i världen.Sammandrabbningarna mellan polis och demonstranter skulle bli kulmen på efterkrigstidens spända relation mellan befolkningen och rättsväsendet. Den fredliga demonstration som planerats urartade snabbt, och skulle komma att bli en av de blodigaste sammandrabbningarna mellan polis och befolkning i Danmarks historia.Nordisk Kriminalkrönika är ett historiskt verk. Berättelserna och samlingarna är uttryck för den samtid som de skrevs i, och kan i enstaka fall ha föråldrat eller kontroversiellt innehåll. Eventuellt stötande material är inte uttryck för förlagets hållning.

20-årige Trine er blevet en del af en revolutionær gruppe. Hun har demonstreret, kastet med brosten og gjort alt det, man nu gør, når man er med i en sådan gruppe. Men det er ikke nok for Trine. Hun vil gøre gruppen mere organiseret for hurtigere at nå målet, og så er der brug for penge. Mange penge.Gruppen kidnapper en stenrig dansk-canadisk mand, og det bliver Trines opgave at bevogte ham. Men i løbet af natten begynder den gamle mand at snakke, og det er straks sværere at være ond og brutal mod en person, man lærer at kende. I takt med at hun lytter til gidslets historie, begynder hun at tænke over sin egen – hvilken slutning skal den have?Martin Petersen (f. 1950) har 17 udgivelser bag sig. Han har tidligere skrevet historiske romaner om bl.a. Sven Estridsen, Kongen der sendte paven en fugl (2008), og om Valdemar Atterdags invasion af Gotland, Stenansigter (2014).

I "Slæg skal følge" kigger den 83-årige Frode Jakobsen tilbage over et langt liv. Et liv fyldt med store oplevelser i et århundrede, der var præget af kontinuerlig forandring og konstant politisk uro. Jakobsen fortæller blandt andet om barndommmen og ungdommen, om drømme og politiske skuffelser og om tiden under besættelsen og de intense år efter anden verdenskrig, hvor uroen stadig ulmede.Frode Jakobsen (1907-1997), dansk politiker, modstandsleder og forfatter. Medstifter af foreningen Dansk Studiering, som i 1943 blev omdannet til en illegal organisation, der spillede en stor rolle i modstandsbevægelsen under anden verdenskrig. I 1945 blev han valgt for Socialdemokratiet, hvor han var MF indtil 1973. Jakobsen har desuden udgivet en række bøger, der fortæller om hans erindringer og erfaringer fra sine mange år i politik.

I "Stenen i strømmen" skildres drengen Knud med den svage og vægelsindede karakter. Fra skoleårene lever han i evig strid med skole og forældre, i evig opposition til enhver autoritet og i stadig, men vag og ubeslutsom, søgen efter sig selv og sin plads i tilværelsen. Først da den store prøve under den tyske besættelse når ham i de første ungdomsår, hvor han som stud. polyt drages ind i modstandskampen, finder han sig selv.Hans Lyngby Jepsen (1920-2001) var en dansk skønlitterær forfatter. Han blev født på en fattiggård i Aalborg, hvor hans far var forstander, men flyttede fra byen efter studentereksamen for at studere på Polyteknisk Læreanstalt i København. I 1943 debuterede han med en novelle i Politiken. To år efter udkom hans første novellesamling og i 1946 debuterede han som romanforfatter. nI perioden 1964-88 boede han på Sicilien. Øen, dens folk og landskaber blev en stor inspirationskilde for forfatteren, der med kærlig humor og den fremmedes distance skildrede dette særegne folkefærd. Efter 1988 boede han henholdsvis i København, på Frederiksberg og i Nordjylland. nHans Lyngby Jepsen bestred indflydelsesrige poster i både Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, og var i det hele taget en kendt og anerkendt skikkelse i det litterære landskab.

Ole Wivel har arbejdet inden for kunst, kultur og i særdeleshed inden for litteraturens verden. i "Poesi og protest: debatindlæg" giver Wivel sit bidrag til kunstens rolle som debattør af krig og politik.Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter Anden Verdenskrig. Wivel brød igennem med digtene "I Fiskens Tegn" i 1948, udsendt af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.n

"Roser i november" er en novellesamling bestående af 14 fortællinger om livet for de mennesker, der var en del af den danske modstandsbevægelse under anden verdenskrig. Bogen blev første gang udgivet i 1946, direkte i kølvandet på anden verdenskrig, og giver et ægte billede af den grå tilværelse, som disse mennesker måtte gennemgå under jorden for at undgå tysk tilfangetagelse og samtidig sikre det danske demokrati.Else Fischer (1923-1976) var en dansk forfatter, der er mest kendt for sine krimier og i sin tid blev kaldt Danmarks Agatha Christie. Fischer fik sin romandebut med værket "Telefonen er afbrudt" i 1957, og efterfølgende skrev hun 14 kriminalromaner. Hun er kendt for at have gjort kriminalromanen bredt accepteret som både lødig og intelligent underholdning.

"Uden kamp ingen sejr" er beretningen om tiden og mentaliteten under den tyske besættelse af Danmark i årene 1940-45 fortalt af en de af mest kendte danske modstandsfolk, Jens Toldstrup. I bogen fortæller han om de mange aktioner, som modstandsfolkene gennemførte, blandt andet de mange nedkastninger, sabotager og den illegale sejlads til Sverige. Men Toldstrup fortæller også om de danske unge modstandsfolks mentalitet og sindstilstand under besættelsen.Jens Toldstrup (1915-1991) var en dansk forfatter og modstandsmand. Han var reserveofficer og fik derfor hurtigt efter besættelsen i 1940 kontakt til modstandsbevægelsen, hvor han spillede en stor rolle. I 1944-45 blev han leder af modstandsbevægelsen i Nordjylland, Region 1. Han skrev efterfølgende bogen "Kamp og sejr" (1976), der er en beretning fra Danmarks besættelse 1940-45.