Weapons and equipment

Maailmanluokan trilleri atomipommin kehittäjistä.Los Alamos, heinäkuu 1945. Maailman parhaat ydinfyysikot kamppailevat Robert Oppenheimerin ja Niels Bohrin johdolla aikaa vastaan rakentaakseen ydinaseen, joka pysäyttää toisen maailmansodan lopullisesti.Los Alamosiin saapuu myös nuori tanskalainen insinööri David Adler. Tarkkasilmäinen Adler todistaa kulissien takana salaisuuksia ja juonittelua. Kuka on ystävä ja kuka vihollinen? Suurvaltojen tavoitellessa tietoa huippusalaisesta ja ennennäkemättömän tuhovoimaisesta aseesta Manhattan-projektin jäsenten uskollisuus ja moraali ovat koetuksella. Kellon tikittäessä kohti tuhoa on Adlerin itsekin tehtävä valinta rakkauden ja velvollisuuden välillä – ja valinnalla on arvaamattomat seuraukset.Nyt minusta on tullut Kuolema on historiallinen trilleri ihmisistä suurvaltojen ja sodan puristuksissa sekä aseesta, joka jakoi historian kahtia.Steffen Jacobsen on tanskalainen menestyskirjailija ja kirurgi, joka on työskennellyt suuren osan elämästään Grönlannissa ja Pohjois-Norjassa. Steffen Jacobsenin teokset ovat olleet kansainvälisiä menestysteoksia, ja useista hänen kirjoistaan on myyty elokuvaoikeudet.

I sommeren 1986 blev lasten på det danske skib Pia Vesta beslaglagt af de panamanske myndigheder. Lasten, som i følge kaptajnens papirer indeholdt lastbiler og reservedele, indeholdt kasser fyldt med våben. AK47 rifler, raketstyr, granater og ammunition i store mængder. Men hvem var våbnene tiltænkt? Det var der mange der nu spekulerede på.I dette andet og sidste om det danske skib Pia Vestas rolle i Iran Contra skandalen skal du høre om danske skibsrederes omfattende handel med våben til krigsførende nationer. En handel der ikke ligger stille den dag i dag.Vært: Thomas HeeGæst: Henrik BerlauManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeLyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

I midten af juni 1986 sejler det danske skib 'Pia Vesta' ind i havnen i Balboa på Panamas vestkyst. Den tropiske sommer varmer godt op på dækket, men det skal snart blive meget varmere under fødderne på de danske sømænd, da de panamanske toldere kræver at se lasten igennem. Det skal vise sig at være en særdeles sprængfarlig last.I denne første del af et dobbeltafsnit af 'Undercover' skal du høre om det danske skib Pia Vesta, og om hvordan det blev en del af den store Iran Contra skandale. En skandale der involverede CIA, præstestyret i Iran, kontrarevolutionære kræfter i Nicaragua og en hel masse skibe.Vært: Thomas HeeGæst: Kim PedersenManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeLyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

Det danske forsvar er kollapset. Det består af skibe, der ikke kan sejle. Fly, der ikke kan flyve. Kanoner, der ikke kan skyde. Og kaserner i forfald. Der mangler soldater, artilleri, kampvogne, luftværn, ammunition, reservedele, uniformer, moderne IT – og printerpapir.Hvordan kunne det gå så galt? En lille skare af politikere, embedsmænd og topofficerer har spillet hasard med Danmarks sikkerhed for at fremme egne interesser. De har ødelagt kommandostrukturen, fjernet forsvarschefens helhedsansvar og skabt en civil organisation uden beslutningskompetence. Samtidig har de indført et tavshedsregime, hvor kritik bliver opfattet som illoyalitet og straffet med fyringer og horisontale karriereforløb.”Forsvarsløs” er journalist Peter Ernstved Rasmussens personlige beretning om, hvordan Forsvarsministeriet blev en magnet for skandaler og fyringer. Bogen beskriver en kulturkamp om magt, hvor civile embedsfolk og politikere fik bugt med den militære faglighed.Peter Ernstved Rasmussen (f. 1971) er journalist og forfatter. Han driver det uafhængige forsvarsmedie OLFI, som han etablerede i 2016, og er vært på Frontlinjen på RADIO IIII. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i Odense i 2002 og har en fortid som reserveofficer i Den Kgl. Livgarde. Han har været udsendt i 1993 som FN-soldat til Bosnien-Hercegovina og i 2004-05 som presse- og informationsofficer til Irak. Han har tidligere udgivet ”Soldat for Danmark – Oversergent Jakob Birger Hansen” og har modtaget flere priser for sin journalistik: i 2020 Publicistklubbens nyskaberpris for etableringen af OLFI, i 2008 og 2019 Graverprisen af Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ).

Mellan åren 1943 och 1945 landade en mängd amerikanska bombplan på en svensk flygflottilj i Mälardalen. De var alla en del av styrkorna som regelbundet lyfte från England för att strida i det naziockuperade Europa. Förlusterna var ofta enorma, men några av de olycksdrabbade planen lyckades hamna i Sverige. Förutsatt att de klarade nödlandningen och kunde återställas till flygbart skick, flögs de alla till Västmanlands flygflottilj i Västerås. Där fick de internerade besättningsmedlemmarna i uppdrag att hålla planen i stridsdugligt skick. Samtidigt pågick en konfrontation mellan Sverige och USA, där de tillfångatagna bombplanen och deras besättningar blev mycket viktiga pjäser i ett politiskt spel med höga insatser.I ”Då kriget parkerade på Hässlö” beskriver författaren Lars-Göran Dybeck andra världskrigets sista år, med avstamp i den lilla, men oerhört viktiga, platsen Hässlö.Lars-Göran Dybeck (född 1953) är en svensk journalist och författare. Han har studerat vid Journalisthögskolan i Stockholm och har dessutom bedrivit studier inom statsvetenskap och informationsteknik. Dybeck har bland annat skrivit böckerna “Den gömda historien” och “Radiogrammofonen: en harmoni i klang och elegans”.

I 1949 vaklede verden på kanten af krig – en krig mellem ideologier, en krig mellem Øst og Vest. Midt i dette dramatiske år, forvildede to danskere sig ind i ingenmandsland mellem Finland og Sovjetunionen – og det fik frygtelige konsekvenser. Historien om de to danskere, Gunnar og Thyra, har ligget gemt i en arkivkasse i Rigsarkivet. Vi har fundet den frem og fortæller historien sammen med koldkrigshistoriker Peer Henrik Hansen. Det er en historie, der også handler om frygt, mistillid, fjendskab, efterretningstjenester og en chokerende atombombe-sprængning.Værter: Tommy Heisz og Simon Kratholm AnkjærgaardGæst: Peer Henrik HansenKlipper: Karen Sigrid JacobsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVild HistorieVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten ”Vild Historie” folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet ”Genforeningen 1920” (2019) og ”Augustoprøret 1943” (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet ”Dødens årsag” (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

6. august 1945 faldt atombomben over Hiroshima. Tre dage senere d. 9 august 1945 faldt den over havnebyen Nagasaki. Umiddelbart efter kapitulerede den japanske kejser og gjorde en ende på anden verdenskrig. Bombeangrebene var første og hidtil eneste gang, at atomvåben er blevet brugt i aktiv krigsførelse, og indvarslede på samme tid den atomare tidsalder.I dette sidste afsnit af podcastserien 'Sidste nedtælling' dykker værterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen ned i konsekvenserne af skabelsen af atomvåben, og om hvad der skete efterfølgende med J. Robert Oppenheimer.Værter: Simon Ankjærgaard og Steffen JacobsenTilrettelæggelse: Simon AnkjærgaardKlip: Laura ThurøeRedaktør: Andeas Lindinger Saxild"Da blev jeg Døden, ødelæggeren af Verdener"Sidste nedtælling er en podcastserie med forfatterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen, der fortæller den dramatiske historie om tilblivelsen af atombomben. Fra den skelsættende første spaltning af atomet til bomberne faldt over Japan og de konsekvenser som atomvåben har fået for den verden vi lever i. Du får et indblik i de mennesker der stod bag skabelsen af dette ultimative våben, ikke mindst den karismatiske J. Robert Oppenheimer, der var hovedarkitekten bag den amerikanske jagt på den ultimative magt i New Mexicos ørken.Steffen Jacobsen (f. 1956) debuterede i 2008 med "Passageren", og fik i 2013 sit store gennembrud med "Trofæ", den første af en række spændingsromaner med makkerparret Michael Sander og Lene Jensen, hvoraf den seneste er "Ghostwriter". I 2017 udkom "Da blev jeg Døden", en stor historisk spændingsroman om Niels Bohr og atombomben. Med "Proxy" og "De stumme piger" (2019 og 2020) introducerede Steffen Jacobsen et nyt efterforskerpar, Tanya Nielsen og Jakob Nordsted, og i 2021 udkom romanen "Detox".Steffen Jacobsens bøger er solgt til filmatisering og udgivelse i det meste af Europa.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).

I dette tredje afsnit i podcastserien ’Sidste Nedtælling’ om udviklingen af atombomben skal det handle om spionage, efterretningsarbejde og den overraskende svære skelnen mellem venner og fjender. Den store fare ved et så stort og farligt projekt som Manhattanprojektet var nemlig, at andre fremmede magter skulle få et afgørende indblik i det arbejde der foregik. Og når vi taler om fjender, så vil værterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen i dette afsnit også vende blikket mod atombombebestræbelserne i Tyskland – og dermed vende tilbage til en vigtig karakter, vi har introduceret tidligere her i programrækken, nemlig Werner Heisenberg.Værter: Steffen Jacobsen og Simon AnkjærgaardTilrettelæggelse: Simon AnkjærgaardKlip: Laura ThurøeRedaktør: Andreas Lindinger Saxild"Da blev jeg Døden, ødelæggeren af Verdener"Sidste nedtælling er en podcastserie med forfatterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen, der fortæller den dramatiske historie om tilblivelsen af atombomben. Fra den skelsættende første spaltning af atomet til bomberne faldt over Japan og de konsekvenser som atomvåben har fået for den verden vi lever i. Du får et indblik i de mennesker der stod bag skabelsen af dette ultimative våben, ikke mindst den karismatiske J. Robert Oppenheimer, der var hovedarkitekten bag den amerikanske jagt på den ultimative magt i New Mexicos ørken.Steffen Jacobsen (f. 1956) debuterede i 2008 med "Passageren", og fik i 2013 sit store gennembrud med "Trofæ", den første af en række spændingsromaner med makkerparret Michael Sander og Lene Jensen, hvoraf den seneste er "Ghostwriter". I 2017 udkom "Da blev jeg Døden", en stor historisk spændingsroman om Niels Bohr og atombomben. Med "Proxy" og "De stumme piger" (2019 og 2020) introducerede Steffen Jacobsen et nyt efterforskerpar, Tanya Nielsen og Jakob Nordsted, og i 2021 udkom romanen "Detox".Steffen Jacobsens bøger er solgt til filmatisering og udgivelse i det meste af Europa.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).

I august 1942 igangsættes det såkaldte "Manhattanprojekt" fra amerikansk side. General Leslie R. Groves blev sat til at lede projektet, hvis formål var at skabe verdens første atombombe. I spidsen for den videnskabelige del af Manhattanprojektet faldt valget på den unge atomfysiker J. Robert Oppenheimer, der i de kommende tre år ledte et hold af verdens førende kernefysikere frem mod frembringelsen af det ultimative våben.I dette andet afsnit af 'Sidste nedtælling' fortæller værterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen historien om Manhattanprojektet.Værter: Simon Ankjærgaard og Steffen JacobsenTilrettelæggelse: Simon AnkjærgaardKlip: Laura ThurøeRedaktør: Andreas Lindinger Saxild"Da blev jeg Døden, ødelæggeren af Verdener"Sidste nedtælling er en podcastserie med forfatterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen, der fortæller den dramatiske historie om tilblivelsen af atombomben. Fra den skelsættende første spaltning af atomet til bomberne faldt over Japan og de konsekvenser som atomvåben har fået for den verden vi lever i. Du får et indblik i de mennesker der stod bag skabelsen af dette ultimative våben, ikke mindst den karismatiske J. Robert Oppenheimer, der var hovedarkitekten bag den amerikanske jagt på den ultimative magt i New Mexicos ørken.Steffen Jacobsen (f. 1956) debuterede i 2008 med "Passageren", og fik i 2013 sit store gennembrud med "Trofæ", den første af en række spændingsromaner med makkerparret Michael Sander og Lene Jensen, hvoraf den seneste er "Ghostwriter". I 2017 udkom "Da blev jeg Døden", en stor historisk spændingsroman om Niels Bohr og atombomben. Med "Proxy" og "De stumme piger" (2019 og 2020) introducerede Steffen Jacobsen et nyt efterforskerpar, Tanya Nielsen og Jakob Nordsted, og i 2021 udkom romanen "Detox".Steffen Jacobsens bøger er solgt til filmatisering og udgivelse i det meste af Europa.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).

I verdensopinionens forståelse startede atomalderen, da amerikanerne 6. august 1945 kastede den første atombombe over Hiroshima i Japan. Sandheden om den atomare tidsalder er, at den startede langt tidligere og at kapløbet om atombomben var intens, dramatisk, fuld af spionage og med et imponerende og interessant persongalleri. Dette er det første af i alt fire afsnit om tilblivelsen af atomvåbnet, menneskene bag og beslutningen om at kaste de første to atombomber i et vellykket forsøg på at stoppe anden verdenskrig. Og i dette første afsnit undersøger værterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen hvordan det overhovedet blev muligt at skabe atombomben, og hvorfor lande som Tyskland, Sovjetunionen og ikke mindst USA var motiverede til at skaffe sig dem først.Værter: Simon Ankjærgaard og Steffen JacobsenTilrettelæggelse: Simon AnkjærgaardKlip: Laura ThurøeRedaktør: Andreas Lindinger Saxild"Da blev jeg Døden, ødelæggeren af Verdener"Sidste nedtælling er en podcastserie med forfatterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen, der fortæller den dramatiske historie om tilblivelsen af atombomben. Fra den skelsættende første spaltning af atomet til bomberne faldt over Japan og de konsekvenser som atomvåben har fået for den verden vi lever i. Du får et indblik i de mennesker der stod bag skabelsen af dette ultimative våben, ikke mindst den karismatiske J. Robert Oppenheimer, der var hovedarkitekten bag den amerikanske jagt på den ultimative magt i New Mexicos ørken.Steffen Jacobsen (f. 1956) debuterede i 2008 med "Passageren", og fik i 2013 sit store gennembrud med "Trofæ", den første af en række spændingsromaner med makkerparret Michael Sander og Lene Jensen, hvoraf den seneste er "Ghostwriter". I 2017 udkom "Da blev jeg Døden", en stor historisk spændingsroman om Niels Bohr og atombomben. Med "Proxy" og "De stumme piger" (2019 og 2020) introducerede Steffen Jacobsen et nyt efterforskerpar, Tanya Nielsen og Jakob Nordsted, og i 2021 udkom romanen "Detox".Steffen Jacobsens bøger er solgt til filmatisering og udgivelse i det meste af Europa.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).

New Mexico, juli 1945: het geheime Manhattanproject, onder leiding van Robert Oppenheimer. Daar vond de eerste succesvolle, maar verwoestende, test van een atoombom plaats. Met meesterlijke schrijfvaardigheid neemt Martin Hinoul je mee naar de periode rondom deze wereldbepalende ontwikkeling, maar verkent ook de gevolgen en veelbelovende mogelijkheden van onze acties.Lees meer over de opkomst van de eerste atoombom in New Mexico en de geniale geesten achter dit baanbrekende project, onder leiding van de visionaire fysicus Robert Oppenheimer. Martin Hinoul belicht ook de daaropvolgende koude oorlog en nucleaire wapenwedloop, die een einde vond in de jaren tachtig. Naast de destructieve aard van het Manhattan Project legt het boek de impact ervan op de technologische vooruitgang van de twintigste eeuw bloot - zo voorzien kernsplijtingreactoren nog steeds tien procent van onze energievoorziening. 'Tot voorbij de atoombom’ biedt daarom niet alleen een diepgaande kijk op het verleden, maar werpt ook een uiterst relevante blik op wat de toekomst in petto heeft.In 2023 kwam de film Oppenheimer uit, een biografische thrillerfilm van Christopher Nolan.Met zijn uitgebreide academische en professionele achtergrond, waaronder een doctoraat en postdoctoraat in de fysica en een postgraduaat bedrijfskunde aan de KU Leuven, heeft Hinoul een unieke expertise opgebouwd. Hij heeft bijgedragen aan de ontwikkeling van baanbrekende technologieën, waaronder de digitale switch System 12. Tegenwoordig deelt hij zijn kennis en ervaring door middel van internationale lezingen aan universiteiten en wetenschappelijke instellingen.

Nationens blod er en tankevækkende historisk gennemgang af våbenvold i USA af den amerikanske forfatter Paul Auster.USA oplever netop nu det ene skyderi efter det andet på skoler, tankstationer, indkøbscentre og i det offentlige rum. Våbenlovgivningen splitter amerikanerne som aldrig før, og i øjeblikket er der flere våben i USA end der er indbyggere. Hver dag bliver mere end 100 mennesker dræbt og 200 såret i hændelser, hvor der er våben involveret. Disse tal er helt ude af proportioner i forhold til resten af verden, og man må spørge sig selv, hvorfor USA adskiller sig så markant og indtager en førsteplads som det mest voldelige land i den vestlige verden?Bogen er illustreret af fotografen Spencer Ostrander, der med sine s/h fotos dokumenterer mere end 30 steder, hvor der har fundet skyderier sted. Hvert foto fortæller en grufuld historie.

Denne gang taler Katrine og Marie om de bekymringer og drømme, som herskede i atomkraftens ungdom. Håbet om fredelige atombomber, der kunne bruges til praktiske formål (f.eks. grundvandsboringer), og på den anden side de destruktive bomber, som kunne ødelægge verden på et splitsekund. Operation Plowshare og Castle Bravo-testen tages under kærlig behandling. Som bonus taler vi om Disneys flirt med atomer.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Hvordan transporterer man en atombombe? Og hvordan transporterer man en atombombe, så ingen lægger mærke til det? I denne uge dykker vi ned i historien om De Hvide Tog, der i (næsten) al hemmelighed krydsede det amerikanske kontinent fra 1950'erne og frem til 1987.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Panser er ingen ny opfindelse. Allerede i oldtiden anvendte man kampvogne spændt for heste ligesom middelalderens rambukke var en form for kampvogn. I Danmark blev de pansrede kampvogne introduceret langt senere. I 1887 forsøgte hæren med heste- eller håndtrukne panservogne, hvorfra man kunne skyde fjenden med lette kanoner. Overalt i verden eksperimenterede man på denne tid med pansrede køretøjer til militær brug. Under 1. verdenskrig blev de moderne kampvogne taget i brug, og med dette industrielle indtog ændrede krigens væsen sig for altid."Panser i Danmark", der udkom første gang i 1980, er en historisk gennemgang af det danske militærs brug af kampvogne. Med bogen blev forfatteren grundlægger af "den danske panserhistorie", som sidenhen har set en masse forfattere, foreninger, samlinger og samlere optræde rundt i landet – ikke mindst efter Tøjhusmuseets inkorporering under Nationalmuseet.Ole Drostrup er dansk historiker og forfatter. Han er uddannet ved Odense Universitet med speciale i besættelsestiden og dansk militærhistorie og har arbejdet som både gymnasielærer, som universitetsunderviser og i Forsvaret. Som forfatter står Drostrup bag en række bøger og artikler om især den jyske modstandsbevægelse og det tyske militære hovedkvarter i Danmark samt om panserteknologi og panserhistorie.

Spændingerne under den kolde krig nåede sin kulmination med Cubakrisen, mens hele verden holdt vejret. Da krisen efter tretten nervepirrende dage endelig var overstået, forsøgte supermagterne sig med en ny strategi og et mål om fredelig sameksistens. Nedrustningen var begyndt.Denne artikel fortæller om den kolde krigs tøbrud i tiden efter Cubakrisen.DEN KOLDE KRIG er en serie om historiske begivenheder, stormagtspolitik og helt almindelige menneskers liv fra Anden Verdenskrigs afslutning og frem til Berlinmurens fald. Serien giver et spændende indblik i nogle af verdenshistoriens største øjeblikke.Artiklen er oprindeligt udgivet af Orage.

Det var i oktober 1962, at verden næsten gik under. Midt i den kolde krigs måske mest intense periode opstod en dødsensfarlig konflikt mellem USA og Sovjetunionen, der ville placere missiler med atomvåben på Cuba. Konflikten varede tretten dage og var tæt på at udløse en atomkrig med total udslettelse af begge parter som resultat.Denne artikel fortæller om Cubakrisen og de tretten dage i oktober 1962, hvor hele verden holdt vejret.DEN KOLDE KRIG er en serie om historiske begivenheder, stormagtspolitik og helt almindelige menneskers liv fra Anden Verdenskrigs afslutning og frem til Berlinmurens fald. Serien giver et spændende indblik i nogle af verdenshistoriens største øjeblikke.Artiklen er oprindeligt udgivet af Orage.

I begyndelsen af marts 1969 var situationen spændt i de sovjetiske styrker. De var klar til når som helst at affyre deres atomvåben mod et mål 1.600 kilometer væk. Mens resten af verden fokuserede på magtkampen mellem øst og vest, var der opstået en bitter konflikt mellem Kina og Sovjetunionen, og selvom de to supermagter udadtil var allierede, var virkeligheden på mange punkter en helt anden.Denne artikel fortæller om den sino-sovjetiske konflikt og om det, der også er blevet kaldt "den røde, kolde krig".DEN KOLDE KRIG er en serie om historiske begivenheder, stormagtspolitik og helt almindelige menneskers liv fra Anden Verdenskrigs afslutning og frem til Berlinmurens fald. Serien giver et spændende indblik i nogle af verdenshistoriens største øjeblikke.Artiklen er oprindeligt udgivet af Orage.

Världens första stridsvagn gjorde entré sommaren 1916 när brittiska Mark I rullade ut på slagfältet i nordfranska Somme. Idag är stridsvagnen en utav den moderna krigföringens allra viktigaste redskap. Men det skulle faktiskt dröja ända till andra världskrigets början innan det bepansrade fordonet fick sin storhetstid. Under kriget utvecklades flera legendariska vagntyper, som öppnade upp för helt nya sätt att planera och utföra viktiga strategiska moment. I denna bok presenteras inte bara stridsvagnarna, utan även de militära befäl som med dessa vapen blev innovatörer inom den nya krigföringen. Pansarets tid hade bara börjat."Andra världskrigets stridsvagnar" är den tredje delen i en serie av totalt 14 artikelsamlingar från magasinet Militär Historia.

I fire årtier påvirkede den kolde krigs politik og frygten for atomvåben livet for ganske almindelige mennesker over hele verden. Supermagterne udkæmpede stedfortræderkrige i Korea, Vietnam og Afghanistan, i USA indledte McCarthy en heksejagt på sovjetiske spioner og også film, musik og litteratur var påvirket af truslen om atomkrig.Denne artikel fortæller om livet i skyggen af den kolde krig.DEN KOLDE KRIG er en serie om historiske begivenheder, stormagtspolitik og helt almindelige menneskers liv fra Anden Verdenskrigs afslutning og frem til Berlinmurens fald. Serien giver et spændende indblik i nogle af verdenshistoriens største øjeblikke.Artiklen er oprindeligt udgivet af Orage.

Våben er farlige og voldsomme og kan dræbe mennesker. Men de er også vilde, spændende og fascinerende. Og nogle gange bliver et land nødt til at bruge våben og gå i krig for at forsvare sig eller hjælpe andre.Vidste du, at kampvognen blev kaldt en mobil vandtank for at narre fjenden? At Blackbird er et jagerfly, der flyver så højt, at piloten skal have rumdragt på? Eller at ubåde ikke kan bruge deres radio under vandet?Alt det og meget mere kan du høre om i "Vilde våben".Søren Elmerdahl Hemmingsen (f. 1966) er cand.mag. i historie og dansk fra Københavns Universitet 1995 og har siden 2000 undervist i historie, samfundsfag og kristendom i folkeskolen. Han er forfatter til flere historiebøger og undervisningsmaterialer for børn.

Verden er blevet ramt af en atomkrig, og mange af dem, der er overlevet, er blevet syge af strålerne. Christoffer er en af dem. Mens han kæmper for livet i sin sygeseng, fortæller hans far ham historier fra dengang, verden så helt anderledes ud. Fortællingerne om farens barndomsven Ivan – også kaldet Lillegud – der elskede naturen og klarede sig selv uden de voksne, kommer til at spille en stor rolle i Christoffers kamp for livet.Karsten Studstrup er en dansk forfatter og forelægger. Han har blandt andet skrevet ungdomsbøgerne "Den tredje" og "Du skjuler solen med dine fingre".

Forholdet mellem de to store fysikere danske Niels Bohr og tyske Werner Heisenberg er blevet diskuteret frem og tilbage i årtier. Mange har spekuleret i deres motiver for at samarbejde med de krigsførende magter om udviklingen af atombomben og i, hvor enige de to store videnskabsmænd var på politiske såvel som videnskabelige punkter.David Favrholdt, der har skrevet flere bøger om Niels Bohr og videnskabsteori, beskriver de to videnskabsmænds forhold til deres tids politiske situation og deres syn på videnskabsmandens plads i statsapparatet samt de to mænds indbyrdes forhold. Bogen beskriver endvidere det komplicerede forskningsområde på en sådan måde, at de to mænds forhold og politiske ståsted forstås i lyset af deres forskning.David Favrholdt (1931-2012) var en dansk filosof, der skrev en lang række bøger om blandt andet bevidsthedsfilosofi, videnskabsteori og erkendelse. Han stod endvidere bag flere bøger om Niels Bohr. David Favrholdt uddannet cand.psych. og mag.art. i psykologi og filosofi. I 1966 blev han professor ved Odense Universitet, hvor han forblev frem til, at han trak sig tilbage i 2001 og blev professor emeritus.

"Når man i Danmark siden 1945 og navnlig siden 1949 er slået ind på en ny forsvarspolitik med et andet mål end ’at konstatere neutraliteten’, har den dybeste bevæggrund været ’at undgå en ny 9. april’. Alle mener ikke det samme hermed. Nogle mener at undgå en ny besættelse, andre at undgå en ny besættelse uden kamp."I 1963 undersøger Erling Bjøl Danmarks holdning til en mulig ny krig, landets erfaringer fra anden verdenskrig og den 9. april samt forholdet til sikkerhedspolitik. For er det en god idé at opruste, når en ny krig ikke lader til at være forestående, hvis det så kan give andre lande lyst til at gøre det samme?Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

Journalist Norma Desmond bliver involveret i en uhyggelig sag, da hun og hendes lille søn overværer en cirkusforestilling, hvor to klovne med maskingeværer pludselig åbner ild mod publikum. Norma giver sig til at grave i sagen og finder ud af, at dét som lignede et terrorangreb, måske kun var beregnet på at dræbe en enkelt person. Blandt ofrene er nemlig mikrobiologen professor Gellhorn. En talentfuld videnskabsmand, der før sin død eksperimenterede med en usædvanligt farlig virus.Den østrigske forfatter Johannes Mario Simmel (1924-2009) voksede op i både Wien og London, og efter at have uddannet sig til kemiingeniør, arbejdede han som journalist, oversætter og tolk for den amerikanske militærregering i Østrig efter anden verdenskrig. Simmel fik sin litterære debut i 1947 med novellesamlingen "Begegnung im Nebel". Efterfølgende udgav Simmel både børnebøger, skuespil og romaner.

Aldrig tidigare i människans historia har en katastrof likt atombombningen av Hiroshima och Nagasaki inträffat. Händelsen förändrade hela världen, bilderna och berättelserna från överlevarna kom att chocka både sin samtid och framtid. Det finns inga fasta siffror på hur många som dog vid bombningarna, men man tror att över 200 000 personer mötte sin död i attackerna.Mot alla odds fanns det överlevare som klarade sig undan från bombens första explosion, och den efterföljande radioaktiva strålningen som fortsätter att skörda liv in i våra dagar. I denna bok möter vi genom forskaren Fred Rayburns ögon fler av dessa, som berättar om hur man överlever när ens stad förvandlas till en rykande ruin, och hur man lever med sorgen över i ett slag ha förlorat sin familj.Monica Braw är en svensk japanolog, författare och journalist. Hon har i flera omgångar arbetat som utrikeskorrespondent, bland annat för Svenska Dagbladet, och hon har även arbetat för Sveriges Radio. Under sin långa produktiva karriär har Braw skrivit ett flertal böcker.

Den professionelle tyv Jim Rawlings kender normalt ikke til skrupler eller samvittighedsnag. Men da han under et indbrud hos en højtstående embedsmand tilfældigvis opdager nogle stjålne dokumenter, beslutter han sig alligevel for at sende dem anonymt til den britiske efterretningstjeneste. Imens er en tophemmelig og dødsensfarlig plan ved at tage form i Sovjetunionen. En plan, der går ud på at sprænge en atombombe i London og give amerikanerne skylden. Det viser sig snart, at de stjålne dokumenter spiller en afgørende rolle i sagen!Frederick Forsyth (f. 1938) er en engelsk forfatter, der har skabt sig en forrygende karriere inden for thrillergenren. Frederick Forsyth henter inspiration til sine bøger fra sin tid som pilot i Royal Air Force samt sine erfaringer fra arbejdet som udenrigskorrespondent, journalist og spion.

""Sig mig lige engang," spurgte Anna. "Hvad skal du egentlig med mig? Hvorfor er du ikke bare taget over til København og snakket med statsministeren og dronningen? Du kan jo alt muligt, du behøver da ikke mig?""Børn," sagde dragen, "er det vigtigste i verden.""Dette er historien om Anna fra Aarhus, der møder dragen Atlantis, som har brug for hendes hjælp til at gøre noget meget vigtigt. Sammen med Annas ven Christian rejser de verden rundt for at ødelægge alle atombomber i hele verden.Karsten Studstrup er en dansk forfatter. Han har blandt andet skrevet ungdomsbøgerne "Den tredje" og "Du skjuler solen med dine fingre".

Dr. Mund og dr. Walter er ikke just Guds bedste børn. Faktisk skyr de to tyske doktorer ingen midler i deres syge forsøg på at fremme Det Tredje Riges kamp. Det er lykkedes for dem at fremstille en pestbombe, som vil smitte og dræbe sine ofre inden for to timer. Hvis det lykkes dem at få bomben overleveret til de tyske myndigheder, vil nazisterne være ustoppelige. Heldigvis er der også gode mennesker i verden, som vil risikere liv og lemmer for at forhindre, at det skal ske. Én af dem er en dansk flyveløjtnant ved navn Kurt Danner!NB! Serien "Kurt Danners bedrifter" er udgivet i 1940’erne og skal læses i denne historiske kontekst. Udtalelser og sprogbrug repræsenterer ikke forlagets holdninger.Kurt Danner er en eventyrlysten dansker med begge ben plantet solidt på jorden. Sammen med sin makker, Bill, rejser han verden tynd, og hvor end han kommer hen, viser der sig at være gåder at løse, damer at redde eller forbrydelser at opklare.Peter Anker er pseudonym for den danske forfatter Niels Meyn (1891-1957), som skrev et hav af børnebøger og krimier under flere forskellige pseudonymer, heriblandt Arne Klint og Ellinor Bell. Niels Meyn debuterede i 1904 med "Den stjålne undervandsbåd" og nåede at udgive hele 226 værker inden sin død i 1957.

"Krakatit" er den tekniske betegnelse for et sprængstof af hidtil uhørt voldsom eksplosionskraft, som ingeniør Prokop har fundet frem til under sine årelange eksperimenter med atomspaltning. Fortumlet af sin tvetydige succes flakker han omkring i Prags gader. Dunkelt aner han sin opdagelses formidable perspektiver. Holder han menneskehedens skæbne i sin rystende hånd? Hans opdagelse kan skabe uoverskuelige fremskridt – eller den kan styrte kloden i fordærv.En samvittighedsfuld forskers mareridt er begyndt, og vi følger ham i ulidelig spænding.Karel Čapek (1890-1938) var en tjekkisk forfatter, der som den første af sine landsmænd opnåede international anerkendelse og succes. Han er særligt kendt for skuespillet "R.U.R.", hvori han opfandt ordet "robot", samt romanen "Krigen mod salamanderne" fra 1938. Karel Čapek arbejdede desuden som journalist og var stor forkæmper for demokratiet i det anspændte politiske klima i mellemkrigstiden.