Economics of specific sectors

”Jeg fornemmer, at velfærdssamfundet er ved at udvikle sig i en retning, som jeg absolut ikke bryder mig om. Andre ser det derimod mere som en nødvendig tilpasning af velfærdssamfundet. Akkurat som det tidligere er sket.Uanset hvad man mener, så er vi nødt til at tage diskussionen. Og selv rød stue, blå stue og de, der befinder sig midt imellem, og som normalt er rygende uenige, kan enes om, at spørgsmålet om, hvordan velfærdssamfundet skal udvikle sig, er det vigtigste politiske emne i Danmark lige nu.””Farvelfærd” handler om den krise, det danske velfærdssamfund røg ind i efter finanskrisen 2007-2008. Bjarne Henrik Lundis interviewer en lang række meningsdannende danskere fra hver side af det politiske skel for at finde frem til, hvilke løsningsmuligheder der er tilgængelige i Danmark. Bogen indeholder interviews med blandt andre politikerne Johanne Schmidt-Nielsen, Villy Søvndal og Kristian Thulesen Dahl, erhvervsleder og debattør Stine Bosse og professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard.”Farvelfærd” udkom første gang i 2010.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen undersøger konservatismen som ideologi sat op over for vælgerne og velfærdsstaten i "Konservatismen, vælgerne og velfærdsstaten. Om nykonservatismens nært forestående død", der udkom første gang i 1985.Jørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, blandt andet "Socialpolitik", "Krisevalg – Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen "Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund" fra 2021.

Da fire borgerlige partier, firkløveret, i 1982 overtog roret efter den socialdemokratiske regering, lagde de stærkt ud med en plan til genopretning af dansk økonomi. Det var de fire regeringspartiers mål, at underskuddet på betalingsbalancen skulle være borte i 1988, og at arbejdsløsheden skulle være nedbragt betydeligt.Fire år senere – i 1986 – kunne regeringen notere, at underskuddet på statsbudgettet var forsvundet, at inflationen næsten var bragt til ophør, og at arbejdsløsheden var faldet. Medaljen havde dog en bagside: Danmarks konkurrenceevne fik ikke den nødvendige fremgang, og Danmark havde fortsat en af de mindste industrisektorer i OECD i forhold til befolkningens størrelse. I 1988 kunne regeringen konstatere, at betalingsbalancen ikke var genoprettet.I "Dansk industri – fortid eller fremtid?" ser Lars Søndergård nærmere på den danske industristruktur og undersøger forskellige forklaringer på den svigtende konkurrenceevne. Bogen udkom første gang i 1989.Lars Søndergård er lektor i samfundsfag og forfatter til en lang række undervisningsmaterialer om blandt andet international politik, handel, industri, miljø og energi. Han har tidligere arbejdet for blandt andet Dansk Industri og deltaget i en række Danida-projekter i Afrika og Asien.

Franz Alts Modell der ökologischen Wirtschaftsreform basiert weniger auf Verzicht, als auf einem klugen Umgang mit Ressourcen.Alt analysiert die Ergebnisse der ökologischen Steuerreform und zeigt auf, welches volkswirtschaftliche Potenzial in umweltschonenden Technologien verborgen liegt.Franz Alt studierte Politikwissenschaft, Geschichte, Philosophie und Theologie an den Universitäten Freiburg und Heidelberg und promovierte im jahr 1967. Von 1968 bis 2003 war er Redakteur beim Südwestfunk (SWF, heute: SWR), für den er über 20 Jahre lang das Politmagazin "Report" moderierte.

La crisis no es lo que nos han contado, dice Niño-Becerra en su nuevo libro. No es una recesión de la que nos estamos recuperando. Hubo cierta recuperación, pero solo del PIB, no del empleo. Pero el problema no es ese.El problema es que la crisis no ha terminado todavía, y que nos quedan unos cuantos años, seguramente hasta 2023 o más. Y las consecuencias supondrán un cambio en nuestra forma de vida. A lo que se suman otros problemas como los avances de la Inteligencia Artificial, de la producción aditiva (con impresores 3D), la crisis ecológica que supone la conciencia de que los recursos no durarán eternamente.La suma de todos estos fenómenos apunta a que el mundo está cambiando de modelo. No de sistema, porque se mantendrá el sistema capitalista. Pero el capitalismo cambiará. El mundo cambiará.Santiago Niño-Becerra (Barcelona, 1951) es doctor en Economía. Y uno de los especialistas en su campo más conocidos de España, gracias a su frecuente participación como comentarista en numerosos medios. Hasta 1991 trabajó en el mundo empresarial, sobre todo en el sector siderúrgico. Luego se consagró a la enseñanza.Es catedrático de Estructura Económica de la IQS School of Management (Universidad Ramon Llull) y autor de varios libros centrados siempre en el mundo de la economía, y con ventas que superan los 150 000 ejemplares, una cifra realmente excepcional para un autor tan especializado. Pero su capacidad pedagógica y el hecho de que hablara de la crisis, y de la dimensión enorme que iba a tener, desde 2007-2008, le han proporcionado un prestigio y una posición muy singular entre los especialistas. Ha sido traducido al neerlandés y al portugués.El crash del 2010, Más allá del crash y Diario del crash forman una serie de libros dedicados al estallido de la crisis, al estudio de sus causas y la visión de su dimensión, alcance y duración.Su nuevo libro, El crash. Tercera Fase, supone el cierre de lo que ahora constituye una tetralogía.Niño-Becerra publicó posteriormente el singular ensayo histórico: La economía. Una Historia muy personal, un relato que explica la evolución de la economía a través de los siglos, construido a partir de las voces de sus propios protagonistas (empresarios, sindicalistas, inventores de tecnología, especialistas, etcétera); así como Mails, un libro que recoge su correspondencia electrónica con algunos de sus muchísimos seguidores.El éxito de sus libros le llevó muy pronto a que solicitaran su colaboración en diversos medios. Son muy conocidas sus intervenciones en programas de televisión como La Sexta Noche y Tot es mou (TV3), radiofónicos como La ventana y Versiò Rac1 y otros muchos. A menudo le consultan también medios internacionales como Le Figaro, Euronews, Russia Today y otros.Ha escrito más de 3 500 artículos.Actualmente pueden leerse en su web: www.sninobecerra.com y también se le puede seguir en su cuenta de Twitter (@sninobecerra), que supera los 160 000 lectores, y crece de manera constante.

Auf schonungslose Art und Weise prangert Thomas Wieczorek die menschenfernen Interessen von Politik und Wirtschaft in Deutschland an. Mit aktuellen Erkenntnissen aus Wirtschaft, Wissenschaft und Politik schildert er den Auslaufmodellcharakter der ökonomischen und gesellschaftspolitischen Marktwirtschaft.Thomas Wieczorek (*7. Februar 1953) war Diplom-Volkswirtschaftler und promovierte an der FU in Berlin. Seine Dissertation trägt den Titel „Die Normalität der politischen Korruption". Er arbeitete als Reporter bei der internationalen Nachrichtenagentur Reuters in Stuttgart sowie bei der Bild-Zeitung in Hamburg. Als Investigativjournalist befasste sich Wiezcorek vor allem mit Unstimmigkeiten und Auswüchsen des politischen Systems Deutschlands.

Colección de textos de Miguel de Unamuno sobre Bilbao, su ciudad natal, algunos en forma de loa aunque no exentos de cierta mirada crítica hacia la situación de la capital vasca.Miguel de Unamuno nació en Bilbao en 1864. Firmó obras en distintos géneros como el ensayo, la novela, la poesía, el teatro y como modernista contribuyó a disolver las fronteras entre todos ellos. Unamuno tuvo un papel central en la vida intelectual de España, ya que fue rector de la Universidad de Salamanca durante dos períodos distintos. Se le considera uno de los autores más destacados de la literatura española.

"Vi har dommedagsprofeterne, der hver dag kan fortælle os at jordens undergang er nær.Vi har et regeringsparti, der vil centralisere og dirigere og som er den vigtigste hindring for, at ønskerne om lønforbedringer og forbedrede offentlige ydelser kan opfyldes.Vi har et oprør fra midten, som slet ikke er et oprør, men en ukritisk efterplapren af tidens moderigtige fejlslutninger.Her er et liberalt svar på tidens udfordringer."Sådan skriver Bertel Haarder i starten af sit lange indlæg i et særtryk af tidsskriftet Liberal i 1978. Den garvede politiker og cand.scient.pol. giver i klare vendinger udtryk for det liberalistiske syn på samfundet, som han har bibeholdt hele vejen igennem sin lange og flotte politiske karriere.Bertel Haarder (f. 1944) er en dansk politiker og forfatter. Han har siddet i Folketinget og Europa-Parlamentet for Venstre i en lang årrække. Bertel Haarder har af flere omgange været minister blandt andet undervisnings- og forskningsminister og integrationsminister. Han er uddannet cand.scient.pol. og har udgivet flere bøger om dansk politik og samfund.