Law

Fredag den 29. maj 1998 ved 20-tiden gik 10-årige Susan ud for at sælge lodsedler i Tranumparken i Brøndby Strand. Susan havde en udpræget tillid til sine omgivelser. For hende var det helt naturligt at gå ind til de andre beboere i bebyggelsen, når hun faldt i snak med dem. En tillid, der kom til at koste hende dyrt. Susan kom ikke hjem igen. Politiet satte alt ind på at finde den lille pige, men uden held. En uge efter blev Susan fundet dræbt. Og politiet begyndte jagten på drabsmanden.Medvirkende: Tidligere kriminalinspektør Willy Eliasen, beboer Sajad HussainDrabsrummet er en ny podcastserie med leder af Politimuseet, Frederik Strand. Serien handler om en række personfarlige, danske kriminalsager, der på den ene eller anden måde har haft en stor betydning for dansk politihistorie. I serien fortæller efterforskere, vidner og eksperter om seks forskellige, fascinerende og foruroligende danske kriminalsager.Serien præsenteres af studievært Julie Giese og leder af Politimuseet Frederik Strand. Tilrettelæggelse, produktion og musik: MoxStory.

Professor i historie Claus Bryld undersøger hemmelighedsbestemmelserne og adgangsmulighederne til samtidshistoriske kilder i både Danmark og andre lande. Han opdager, at det er betydeligt sværere for danskerne at få adgang til deres lands akter, end det er i andre lande, og særligt arkiverne fra besættelsestiden holdes hemmelige. Claus Bryld foreslår en måde, hvorpå man kan reformere arkivadgangen, så landets historie kan komme for en dag.Claus Bryld (f. 1940) er en dansk forfatter og professor i historie. I 1961 var Claus Bryld med til at stifte SF’s studenterorganisation, Socialistiske Studenter, og han har i det hele taget været meget aktiv på den politiske venstrefløj samt i Atomkampagnen i starten af 1960’erne. Claus Bryld har udgivet en lang række bøger om historie.

Författaren Thérèse Juel strävar efter att belysa rättssäkerheten och dess brister, och hon granskar flera kända rättsfall som tagit stor plats i svensk media. Juel ger läsaren en bild av vad som hänt, genom att ta upp sådant som media lämnat ute. Har dessa fall verkligen behandlats på ett rättssäkert sätt? Och vilka tveksamheter kan man urskilja vid en djupare granskning?Bland de fall som tas upp återfinns den så kallade "Kulturprofilen", SOS-sjuksköterskan som inte skickade ambulans, samt friandet av den morddömde Esa Teittinen, där Thérèse själv var på plats under rättegången."Dömda: om rättssäkerheten i Sverige" är en fristående uppföljare till boken "Fällda för sexövergrepp: om rättsfall i Sverige".Thérèse Juel, född 1950, är en svensk frilansjournalist, radiopratare och juridisk utredare. Hon har skrivit flera böcker om rättssäkerheten i Sveriges domstolar.

"I dag har de fleste en ret præcis forestilling om, hvad begrebet ’politi’ dækker. Situationen var en anden i begyndelsen af det 19. århundrede. Dengang tænkte ingen på politiet som et organ eller et korps; et sådant fandtes dårligt nok. Politiet var snarere en funktion eller en opgave. Og opgaven var ambitiøs, for ’politi’ ville sige ’at holde statsorganismen i sin naturlige, uforstyrrede gang’."Professor Henrik Stevnsborg tager os med tilbage til det 19. århundrede, hvor politiet endnu var en spirende og svært definerbar størrelse. Han fortæller om politiets rolle i samfundet, og om hvordan institutionen har udviklet sig gennem historien.Henrik Stevnsborg (f. 1948) er dansk professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration ved Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i politiret og retshistorie, hvilket han har skrevet en lang række artikler om.

Valdemar Henrik Mensen (1875-1933) er en af de største og mest indflydelsesrige skikkelser i dansk politihistorie. Han kæmpede en indædt kamp for at få dannet et enhedspoliti i Danmark, som han havde oplevet det i udlandet, for på den måde at kunne bekæmpe kriminaliteten langt mere effektivt. Hans utrættelige arbejde vandt ham blandt andet Dannebrogsmændenes Hæderstegn, og som chef for Statspolitiet fra dets etablering i 1911 og frem til sin død i 1933 var han med til at præge dansk politi som få andre.Tidligere politimester Ole Scharf fortæller om Valdemar Henrik Mensens store bedrift, og hvad hans arbejde har betydet for dansk politis videre historie.Ole Scharf (f. 1937) er tidligere politimester og har siddet i bestyrelsen i Foreningen af Politimestre samt været en del af Strafferetsplejeudvalget og Retsplejerådet. Ole Scharf har skrevet flere artikler om politihistorie og er far til Jakob Scharf, der i en årrække var chef for Politiets Efterretningstjeneste.

I år 1941, 700 år efter Jyske Lov blev nedskrevet, blev lovens vedtagelse fejret vidt og bredt i det besatte Danmark. Her var noget, danskerne kunne være stolte af, og som tyskerne ikke havde taget fra dem. Vilhelm la Cour fortæller om Jyske Lov og omstændighederne omkring den i midten af 1200-tallet og drager samtidig paralleller til sin egen tid, hvor både dansk lov og kultur var under pres.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

I 1863 blev det vedtaget, at det københavnske politi skulle deles i seks politistationer byen over. Også Nørrebro skulle have sin egen politistation, og den kom til at ligge på Fælledvej i lokaler, der helt fra starten var alt for små.Frank Bøgh fortæller om politistationens vanskelige fødsel, om de betjente, der fik arbejde på den, og det utaknemmelige arbejde, de måtte udføre i den fattige bydel.Frank Bøgh (f. 1942) er dansk forfatter og tidligere kriminalassistent. Han har skrevet en lang række bøger om politihistorie og autentiske krimisager. Han står blandt andet bag en biografi om den firedobbelte politimorder Palle Sørensen.

"Gamle straffesager er i sig selv interessante, fordi de giver et indblik i almindelige menneskers hverdag og hvordan denne har ændret sig igennem årene. De fortæller også om, hvordan synet på mennesker og kriminalitet har udviklet sig, og i nogle få tilfælde har de helt konkret givet anledning til en ændring af lovgivningen. En sådan sag er Fannerup-sagen fra 1934-35, som førte til, at der i retsplejeloven blev indført en særlig fængslingsgrund: Hensynet til retshåndhævelsen."Ole Scharf fortæller om den gruppevoldtægt, der fandt sted ved Fannerup i 1934, og om hvordan rettergangen mod gerningsmændene samt behandlingen af ofrene foregik. Den grusomme forbrydelse var ikke enestående, men retssagen, der fulgte, kom til at få vigtige konsekvenser for retsplejeloven, som stadig gør sig gældende i dag.Ole Scharf (f. 1937) er tidligere politimester og har siddet i bestyrelsen i Foreningen af Politimestre samt været en del af Strafferetsplejeudvalget og Retsplejerådet. Ole Scharf har skrevet flere artikler om politihistorie og er far til Jakob Scharf, der i en årrække var chef for Politiets Efterretningstjeneste.

Professor og politihistoriker Henrik Stevnsborg tager os igennem Politiets Efterretningstjenestes historie og fortæller om de begivenheder, der førte til, at denne særlige enhed måtte oprettes. Efter anden verdenskrig blev det pludselig tydeligt, at der var brug for at oprette en tjeneste, der fungerede i det skjulte og skaffede beviser og efterretninger, som kunne hjælpe og styrke resten af politiet og sikkerhedstjenesternes arbejde.Teksten er en afskrift af den tale, Henrik Stevnsborg selv holdt til PET’s 60 års jubilæum d. 14. januar 2011.Henrik Stevnsborg (f. 1948) er dansk professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration ved Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i politiret og retshistorie, hvilket han har skrevet en lang række artikler om.

"At ’kvindens plads’ i vore dages Danmark er ligestillet med mandens, forekommer os helt naturligt. I dag er der ingen, der undrer sig over, at Københavns Politis øverste chef hedder Hanne til fornavn, men ligestillingen kom ikke af sig selv. Den krævede en lang og sej kamp, der vel endnu ikke er forbi."Politibetjent Erik Lottrup tager os med tilbage til starten af det tyvende århundrede, da den første kvinde blev ansat i det danske politi. Det skete i Aalborg Politi, og der skulle gå hele tre år, før Aarhus og København fulgte Aalborgs eksempel. Kvinderne ville frem i verden, og politiet måtte indrømme, at de havde brug for dem.Erik Lottrup (1917-2019) gik som ganske ung ind i Aalborgs politi. Her oplevede han voldsomme og spændende begivenheder, som han senere fortalte om i både bøger og artikler.

"Hen imod slutningen af 1920’erne begyndte automobilerne for alvor at vinde indpas i vor daglige tilværelse. Det var også på den tid, at Aalborg politi fik sit første motorkøretøj i form af en udrykningsvogn. Inden det kom så vidt, havde man en aftale med en vognmand om bl.a. udrykningskørsel, og det er blevet fortalt, at politifolkene løb ham i møde, når det hastede særlig meget."Meget ændrede sig i mellemkrigstidens Danmark. Særligt bilernes indtog forandrede bybilledet, og snart stod politiet over for nye udfordringer såvel som nye muligheder. Forbryderne kunne stikke hurtigere af i de nye køretøjer, og det krævede, at politiet måtte motoriseres, så de kunne følge med tiden og ikke mindst forbryderne.Politibetjent Erik Lottrup fortæller om motoriseringen af Aalborgs politi, og hvordan det påvirkede politiets dagligdag.Erik Lottrup (1917-2019) gik som ganske ung ind i Aalborgs politi. Her oplevede han voldsomme og spændende begivenheder, som han senere fortalte om i både bøger og artikler.

Vad som är den slutgiltiga sanningen om fallet Quick blir kanske aldrig klarlagt. Kanske finns det tid nu att fundera över om det är rimligt att en dömd seriemördare går fri på det sätt som skett utan att man först gör en ordentlig ny prövning i domstol av skuldfrågan.Christer van der Kwasts personliga åsikt är att rättsväsendet inte höll måttet när Bergwall beviljades resning och frikändes. Han menar också att de infekterade striderna om vad som är sant i Quickhistorien kommer att avklinga tids nog och då ersättas med en mer eftertänksam debatt."Bortom rimligt tvivel" är en ingående och systematisk genomgång av fallet Quick skriven av Christer van der Kwast som arbetade som åklagare under rättegångarna.Christer van der Kwast, född 1944 i Stockholm, är en pensionerad överåklagare och författare. Han arbetade som åklagare i rättegångarna mot Thomas Quick och 2015 släppte han boken "Bortom rimligt tvivel". Syftet med boken var att ge en mer verklighetsanknuten bild av den juridiska hanteringen av fallet Quick.

“Fire breve om Clara Raphael til en ung pige fra hendes søster” er et flyveskrift om Mathilde Fibigers brevroman “Clara Raphael” fra 1851. Brevromanen omhandler guvernanten Clara Raphaels valg mellem kampen for kvinders frigørelse og ægteskabet med baronen. Fibigers roman affødte en voldsom offentlig debat om kvinders plads i samfundet, og Pauline Worm skrev og udgav dette flyveskrift i kølvandet på debatten. I skriftet kritiserer hun Fibiger for at skrive en verdensfjern og idealistisk roman, og hun argumenterer for, at frigørelsen bør ske gennem pragmatiske samfundsforandringer såsom forbedret skolegang for piger frem for gennem åndelig vækkelse.Pauline Worm (1825-1883) var en dansk forfatter og kvindesagsforkæmper. Allerede i sin ungdom blev hun optaget af kvindesagen, og hun kæmpede hele sit liv for kvinders ligestilling i samfundet. Hun ernærede sig som lærerinde i størstedelen af sit liv og åbnede flere pigeskoler. Ved siden af lærergerningen var hun en dybt passioneret skribent, og hun skrev en lang række småskrifter og debatindlæg samt talrige artikler og digte. I 1865 blev hun den første danske kvinde, der holdt et offentligt foredrag. Worm fik sit litterære gennembrud med romanen “De fornuftige” i 1857.

De senaste åren har Sverige sett en stor ökning anmälda sexualbrott, där främst män står anklagade. Men vad händer när dessa fall går till rättegång och det inte finns några bevis utöver anklagandet självt? Hur avgör man vad som är bortom rimligt tvivel när ord står mot ord?Thérèse Juel blev engagerad i frågan när en vän till henne dömdes för ett sexualbrott. I den här boken granskar hon tio rättsfall från verkliga livet där utgången blivit fällande dom och höga skadestånd. I varje enskilt fall upptäcker hon brister och tveksamheter som domstolarna helt verkar ha förbisett. Utan att ta ställning till skuld verkar frågorna vara betydligt fler än svaren.Är det svenska rättssystemet verkligen så säkert som vi vill tro?Thérèse Juel, född 1950, är en svensk frilansjournalist, radiopratare och juridisk utredare. Hon har skrivit flera böcker om rättssäkerheten i Sveriges domstolar.

Den 4 februari 1974 kidnappas Patty Hearst, barnbarn till tidningsmagnaten William Randolph Hearst, av Symbiotiska befrielsearmén (SLA). Familjen Hearst betalar 6 miljoner dollar till välgörande ändamål mot att Patty ska friges. Men Patty förblir försvunnen, tills hon senare samma år fotograferas beväpnad under ett rån i San Francisco. Det framkommer att Patty nu sympatiserar med sina kidnappare SLA:s mål."Skyldig eller oskyldig: Patty Hearst och verkligheten" ger en unik inblick i rättegången som följer. Den kända svenska advokaten Henning Sjöström följde rättegången i San Francisco på nära håll och lärde känna både åklagaren och den omstridde försvarsadvokaten. Sjöström skildrar rättegången och Patty Hearst, med sina tvister och kontroverser, med gastkramande spänning. Henning Sjöström (1922-2011) var uppmärksammad svensk advokat och författare. Han blev känd under Haijbyaffären och genom rättegången om Neurosedynskandalen. Han arbetade nära Leif Silbersky och Jan Guillou. Sjöström var en flitig författare och skrev även böcker tillsammans med sina bröder, Ernst och Gunnar Sjöström.

Københavns politi har en lang og farverig historie. Henrik Stevnsborg tager os med tilbage til politienhedens oprettelse i 1793 og fortæller, hvorfor det netop nu var nødvendigt med et politi i hovedstaden. Artiklen giver et spændende indblik i Københavns politi- og retshistorie.Henrik Stevnsborg (f. 1948) er dansk professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration ved Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i politiret og retshistorie, hvilket han har skrevet en lang række artikler og bøger om.

"Dansk jagt i 50 år. 1931-1982" er efterhånden blevet en klassiker blandt jægere. Forfatteren Egon Sørensen, der selv var en ivrig jæger og fortaler for bæredygtig natur- og vildtpleje, fortæller om de mange forandringer den danske jagtkultur og -lovgivning undergik i perioden 1931-1982. Det er en bog, der forholder sig politisk og historisk til jagtområdet, men som også hygger om læseren med spændende jagtanekdoter fra forfatterens eget liv.Egon Sørensen (1921-2012) var en dansk forfatter, politiker, jæger og modstandsmand. Han ydede en livslang indsats for bevaringen af Danmarks alsidige og artsrige natur, både som chef for statens vildtforvaltningskonsulenter og som aktivt medlem i forskellige naturfredningsforeninger. I 1983 helligede han sig forfattergerningen, og i løbet af karrieren som forfatter skrev han en lang række bøger inden for forskellige genrer. I en periode fra 1944-45 var han aktiv modstandsmand og medlem af Torsted-gruppen i Vestjylland.

Stjärnadvokaten Henning Sjöström har varit en av de mest kända inom sitt skrå i svensk historia. Han har varit både beundrad och avskydd, fruktad av sina fiender och älskad av sina vänner. Men efter fyrtio år fråntogs han sin titel och uteslöts ur Advokatsamfundet. Dömd i massmedia innan någon rättslig prövning befann han sig i liknande situation som hans tidigare klienter många gånger upplevt.I denna personliga bok får läsaren en unik inblick i vad som egentligen skedde. Men det är också en bok där Sjöström blickar tillbaka på sin långa karriär och de uppmärksammade mål han arbetat med. Det handlar om Haijbyskandalen, Neurosedyn-målet, Björn Borg-målet och Keith Cederholm-målet där Sjöström lyckades få resning i Högsta domstolen för en ung man, oskyldigt dömd för ett våldsbrott.Henning Sjöström (1922-2011) var uppmärksammad svensk advokat och författare. Han blev känd under Haijbyaffären och genom rättegången om Neurosedynskandalen. Han arbetade nära Leif Silbersky och Jan Guillou. Sjöström var en flitig författare och skrev även böcker tillsammans med sina bröder, Ernst och Gunnar Sjöström.rn

N.P. Jensen er kendt som en af 1800-tallets store danske militærforfattere, og han har ad flere omgange beskæftiget sig indgående med Napoleon. Det er derfor ikke et fremmed område, han bevæger sig ind på, når han med sit indgående kendskab til militærhistorie fører sine læsere med på en rejse igennem en af historiens største hærfører Napoleons felttog i 1814.Niels Peder Jensen (1830-1918) var handelsuddannet, men brugte store dele af sin karriere inden for militær og politik. Det var igennem sit militære arbejde, at N.P. Jensens interesse for krigshistorie blev vakt, og han begyndte i 1860’erne at holde foredrag om forskellige militære emner. Senere udviklede denne interesse sig til også at omfatte udgivelserne af en lang række faglitterære bøger, der gik i dybden med forskellige krige og personligheder inden for den militære verden. Jensens forfattervirksomhed omfattede blandt andet udgivelser om Napoleon og hans felttog, den fransk-tyske krig og den skånske krig.

Historien om De'Marchoe Carpenter og Malcolm Scott.Det gik ellers så godt i Tulsa i starten af det 20. århundrede, men det ændrede sig brat i 1921, hvor byen, der var kendt som "Det Sorte Wall Street" blev ramt af optøjer. Siden da er det gået ned ad bakke, og byen er kendt for sit korrupte politi, fattigdom og bander.Lyt med i dette afsnit af 'Uskyldigt dømt', når Christoffer fortæller Andreas om De'Marchoe Carpenter og Malcolm Scott, der endte bag tremmer i 22 år for noget alle vidste, at de ikke havde gjort.I ‘Uskyldigt dømt' beretter Christoffer Greenfort og Andreas Illum om nogle af historiens mest korrupte retssystemer og uretfærdige fængselsdomme.Christoffer Greenfort og Andreas Illum fortæller i serien ‘Uskyldigt dømt’ de mest hårrejsende historier om korrupte retssystemer og uretfærdige domme. De to nørdede podcastere står også bag serien 'På stribe - Din seriemorderpodcast' og serierne 'Uforståelig ondskab' og ‘I kultens favn’.

John var en dreven mand. Når det kom til forretning, politik og det sociale ville han være på toppen! Ikke for sin egen skyld, men for at opnå sin fars accept og ros. Det er en lang og mørk vej, når man samtidig er opsat på at lægge sin virkelige seksualitet i graven.'På Stribe - din seriemorderpodcast' er en podcast, der i hver episode dykker ned i én specifik seriemorders liv, gerninger og mentale tilstand for at give et billede af, hvorfor det gik så galt, som det gjorde.Christoffer Greenfort og Andreas Illum fortæller i serien ‘På Stribe - din seriemorderpodcast’ om verdenshistoriens mest berygtede seriemordere. De to nørdede podcastere står også bag podcastserierne ‘I kultens favn’, 'Uforståelig ondskab' og 'Uskyldigt dømt'.

Jane Toppan var en stor munter kvinde - i hvert fald set udefra. Indeni boblede en af de få kendte kvindelige lystmordere i vores tid. Hendes barndom var som forventet, men burde alligevel ikke have ført hende ned ad den vej, som hun valgte. Var manglende fysisk nærvær årsagen, eller var det mest bare en undskyldning for at holde af at dræbe?‘På Stribe - din seriemorderpodcast’ er en podcast, der i hver episode dykker ned i én specifik seriemorders liv, gerninger og mentale tilstand for at give et billede af, hvorfor det gik så galt, som det gjorde.Christoffer Greenfort og Andreas Illum fortæller i serien ‘På Stribe - din seriemorderpodcast’ om verdenshistoriens mest berygtede seriemordere. De to nørdede podcastere står også bag podcastserierne ‘I kultens favn’, 'Uforståelig ondskab' og 'Uskyldigt dømt'.

Richard voksede op i en kerne-ghettofamilie i det fattige New Jersey, hvor nærvær med familien var fællestæv i deres 1-værelses lejlighed.Allerede som 13-årig hang han ud med sin drengebande og fandt sit kald i livet – han ville være morder, og så slog han sig ellers løs.‘På Stribe - din seriemorderpodcast’ er en podcast, der i hver episode dykker ned i én specifik seriemorders liv, gerninger og mentale tilstand for at give et billede af, hvorfor det gik så galt, som det gjorde.Christoffer Greenfort og Andreas Illum fortæller i serien ‘På Stribe - din seriemorderpodcast’ om verdenshistoriens mest berygtede seriemordere. De to nørdede podcastere står også bag podcastserierne ‘I kultens favn’, 'Uforståelig ondskab' og 'Uskyldigt dømt'.

Ytringsfriheden er en af de mest debatterede rettigheder, vi har. Og det spørgsmål, der ofte bliver stillet, er: Er der grænser for ytringsfriheden? Mange ville nok sige "Nej", og Andreas og Christoffer er enige, men en gang imellem bliver man alligevel udfordret på sine grundholdninger ... NAMBLA er en af de situationer.Selvom Christoffer og Andreas er vant til at tale om grusomme seriemordere, så er historien om NAMBLA, en amerikansk pædofiliorganisation, en af de hårdeste og mest uforståelige ting, de har undersøgt. Det bliver ikke rart, men det er helt centralt, at der bliver kastet lys over det mørke som NAMBLA og lignende organisationer spreder i verden.I 'Uforståelig ondskab' dykker Christoffer Greenfort og Andreas Illum ned i nogle af de mest ubegribelige og uhyrlige fænomener i verden.Christoffer Greenfort og Andreas Illum fortæller i serien 'Uforståelig ondskab' om nogle af de mest uhyggelige og ubegribelige fænomener i verden. De to nørdede podcastere står også bag serien 'På stribe - Din seriemorderpodcast' og serierne 'I kultens favn' og 'Uskyldig dømt'.

"Når man laver det man elsker, så kommer man aldrig til at arbejde en dag i sit liv". Det ordsprog passer godt på seriemorderen Richard Kuklinski ... Men hvordan er det nu med, at "med ærlighed kommer man længst"?‘På Stribe - din seriemorderpodcast’ er en podcast, der i hver episode dykker ned i én specifik seriemorders liv, gerninger og mentale tilstand for at give et billede af, hvorfor det gik så galt, som det gjorde.Christoffer Greenfort og Andreas Illum fortæller i serien ‘På Stribe - din seriemorderpodcast’ om verdenshistoriens mest berygtede seriemordere. De to nørdede podcastere står også bag podcastserierne ‘I kultens favn’, 'Uforståelig ondskab' og 'Uskyldigt dømt'.

Ingen kone og børn gør John til en meget farlig mand ... Forretningen gik godt, pengene strømmede ind, men John var mest optaget af de mange teenage-drenge, der gik fra byggepladsen til krybekælderen i en lind strøm.‘På Stribe - din seriemorderpodcast’ er en podcast, der i hver episode dykker ned i én specifik seriemorders liv, gerninger og mentale tilstand for at give et billede af, hvorfor det gik så galt, som det gjorde.Christoffer Greenfort og Andreas Illum fortæller i serien ‘På Stribe - din seriemorderpodcast’ om verdenshistoriens mest berygtede seriemordere. De to nørdede podcastere står også bag podcastserierne ‘I kultens favn’, 'Uforståelig ondskab' og 'Uskyldigt dømt'.

Een vrouw en haar twee kinderen worden gevonden in bed, vredig bijna, maar hun kelen zijn met een enge precisie doorgesneden. Conny Sjöberg en zijn team komen in hun zoektocht naar antwoorden alleen maar vragen tegen: het motief is een groot vraagteken, er zijn geen verdachten – en hoe kan het eigenlijk dat deze Filipijnse schoonmaakster in zo’n dure flat kon wonen?Als een van zijn agenten op mysterieuze wijze verdwijnt, wordt het voor Conny Sjöberg steeds moeilijker om zijn team bij elkaar te houden. Tot het hele verhaal op z’n kop komt te staan.Carin Gerhardsen is een Zweedse schrijfster van thrillers. Haar achtergrond als wiskundige is terug te vinden in haar boeken, die ingenieus berekende puzzels bevatten. Gerhardsen brak door met de Hammarby-serie rondom inspecteur Conny Sjöberg.

DU HAR IKKE FORTJENT KVINDER! Endnu et skub fra Ed Kempers mor, der fik ham til at se kvinder, som noget man øvede sig på at få med i bilen ...Tiden begynder at rinde ud for en af det 20. århundredes mest kendte seriemordere.Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier.\r\n"På Stribe" er en podcast, der i hver episode dykker ned i én specifik seriemorders liv, gerninger og mentale tilstand for at give et billede af, hvorfor det gik så galt som det gjorde.Christoffer Greenfort og Andreas Illum mødte hinanden gennem en fælles passion for amerikansk fodbold. De fandt hurtigt ud af, at lighederne strakte sig længere end det. Computerspil, fantastiske fortællinger og ikke mindst seriemordere har en helt central plads i livet hos juristen og civilingeniøren. I På Stribe deler de ud af deres viden om virkelighedens dæmoner blandt os. Det bliver både spændende, lærerigt og uhyggeligt.

DEN FØRSTE GLOBETROTTER. Det vilde vest var ved at forsvinde, men Carl Panzram havde stadig en drøm om at leve det liv. Allerede som 10-årig var han en kriminel vagabond, der sugede alt, hvad han blev udsat for, til sig og spyttede det ud igen så meget desto hårdere ...Christoffer Greenfort og Andreas Illum mødte hinanden gennem en fælles passion for amerikansk fodbold. De fandt hurtigt ud af, at lighederne strakte sig længere end det. Computerspil, fantastiske fortællinger og ikke mindst seriemordere har en helt central plads i livet hos juristen og civilingeniøren. I På Stribe deler de ud af deres viden om virkelighedens dæmoner blandt os. Det bliver både spændende, lærerigt og uhyggeligt.

HOS MIG FOR EVIGT. Nu er der ingen vej tilbage for Jeff Dahmer. Han er ved at opbygge sit alter, og hvad nu hvis man kunne lave en zombie, som vil lege med en for evigt? Alting har en ende, men for Dahmer gik den langt ud over, hvad man kan forestille sig ...Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier.\r\n"På Stribe" er en podcast, der i hver episode dykker ned i én specifik seriemorders liv, gerninger og mentale tilstand for at give et billede af, hvorfor det gik så galt som det gjorde.Christoffer Greenfort og Andreas Illum mødte hinanden gennem en fælles passion for amerikansk fodbold. De fandt hurtigt ud af, at lighederne strakte sig længere end det. Computerspil, fantastiske fortællinger og ikke mindst seriemordere har en helt central plads i livet hos juristen og civilingeniøren. I På Stribe deler de ud af deres viden om virkelighedens dæmoner blandt os. Det bliver både spændende, lærerigt og uhyggeligt.