Law

Málið, sem sagt er frá hér á eftir, hófst með einu símtali frá Þýskalandi. Það þróaðist í góðri samvinnu milli landanna í það að verða með stærri fíkniefnamálum sem fíkniefnadeild lögreglunnar í Reykjavík hefur rannsakað. Vissulega voru sumir Íslendinganna, sem komu við sögu, ekki nýliðar í þessum málum en þetta var nýtt skipulag sem aðilar þess töldu öruggt. Annað kom í ljós eins og fram kemur í þessari frásögn. Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Tvær átján ára stúlkur fundust látnar á snævi þöktum vegi á Hallandsåsen síðla sunnudagsins 18. janúar 2004 og voru báðar skólausar og fáklæddar. Daginn áður hafði lögreglan fengið tilkynningu um að bíll annarrar stúlkunnar lægi illa skemmdur í skurði. Fjarlægðin frá fundarstað bílsins til stúlknanna var um fimm kílómetrar. Fjöldi spurninga helltist yfir okkur. Hvern eða hverja höfðu stúlkurnar hitt? Af hverju höfðu þær verið skildar eftir á afskekktum malarvegi, án fótabúnaðar og yfirhafna?Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Den tionde september 2003 knivhöggs utrikesminister Anna Lindh på varuhuset NK i Stockholm. Gärningsmannen försvann från platsen. Polisutredningen som följde blev hårt bevakad och många tvivlade på polisens förmåga att klara upp mordet. Arbetet leddes av Leif Jennekvist. Det här är hans berättelse om en polisutredning som involverade flera hundra poliser och civilanställda. "När jag på väg tillbaka till mitt tjänsterum skulle passera den stora entréhallens övre plan kände jag en klump i magen, ett starkt vemod, en sorg. Det dök upp tvivel i mina tankar. Klarar vi av det här? Tänk om vi misslyckas?"Leif Jennekvist är en svensk polis som har lett flera stora utredningar, bland annat jakten på OS-bombaren och mordet på Anna Lindh. Han har tidigare arbetat som chef för länskriminalen i Stockholm. Han debuterade som författaren 2005 med Mordet på Anna Lindh: en polisutredning.

"Enevældens indførelse i 1660 forstærkede behovet for en loyal embedsadel. Allerede de i juni 1661 udstedte adelsprivilegier anfører hals- og håndsret, patronats- og birkeret m.m. for rigets adel, og med greve- og friherreprivilegiernes indstiftelse i 1671 blev birkeretten også et privilegium for den nye embedsadel. Det tilkom nu grever, baroner og andre særligt privilegerede adelige at lade deres undergivne dømme på eget birketing, ligesom deres ret til hals og hånd blev præciseret."Tommy P. Christensen beskriver de forskellige typer af birkeret, der frem til afskaffelsen af enevælden i 1849 spillede en afgørende rolle i det danske retsvæsen på lokalt plan.Tommy P. Christensen (f. 1955) er Master i Voksenuddannelse fra Roskilde Universitet (MVO) og cand.mag. i historie og kunsthistorie fra Københavns Universitet. Han har i en årrække undervist i retshistorie på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet og har desuden haft megen voksenundervisning på daghøjskoler, FVU, folkeuniversitetet og AOF. Som faglitterær forfatter har Tommy P. Christensen beskæftiget sig med kulturhistoriske emner som kvindehistorie, arbejdsløshedshistorie, bygningshistorie, søfartshistorie, retshistorie og slægtshistorie.

Hér kemur fyrir sjónir lesenda sjötti árgangur og þar með sjötta bókin með norrænum sakamálum. Í þessari bók eru fimm íslenskar frásagnir sem ég held að séu áhugaverðar og þess virði að gefa sér tíma til að lesa þær. Þessar frásagnir eru ólíkar bæði í efni og framsetningu. Hér er frásögn af stóru fíkniefnamáli, sem ekki er aðeins sérstakt vegna þess mikla magns af fíkniefnum sem er fjallað um að hafi verið flutt inn til Íslands, heldur einnig af því að þetta mál var árangur af sérstöku samstarfi íslenskra og þýskra lögregluyfirvalda sem bar svo góðan árangur. Þá er frásögn af manndrápsmáli og rannsókn þess lýst af tæknideildarmönnum í Reykjavík sem segja frá því hvernig sannleikurinn birtist þeim í blóðinu á vettvangi. Í þessari bók eru einnig frásagnir af tveimur öðrum manndrápsmálum sem hvort um sig er sérstakt, bæði vegna þess hvernig verknaðirnir eru framdir og einnig vegna þeirra aðila sem málin fjalla um. Annað þeirra lýsir því hvernig trúarbrögð og siðir, sem okkur eru fjarlæg, geta haft ótrúlega mikil áhrif á líf nútímafólks á Íslandi. Síðast en alls ekki síst er frásögn af máli um umhverfisbrot, en það varð fyrsta málið á sínu sviði, sem endaði með áfellisdómi. Þetta er skemmtileg og hlýleg frásögn sem mun falla öllum unnendum íslenskra náttúru vel í geð.Það er ekki síður áhugavert að lesa frásagnirnar frá hinum Norðurlöndunum. Þær fjalla um margvísleg efni og engin þeirra er annarri lík. Margar þeirra eru svo sérstakar að lesandinn hlýtur að hugsa með sér hvernig þetta geti eiginlega gerst. Það er líka mjög athyglisvert og fróðlegt að lesa um erfiðleika lögreglumannanna og þrautseigju þeirra við að leysa þessi mál þótt það hafi í sumum tilfellum tekið fleiri ár.Ég er viss um að lesendur hafa ánægju af að kynnast þessum málum og þeir verða einnig á margan hátt fróðari eftir lestur þeirra.Njótið vel!Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

"At stemningen var højrøstet fornemmes af det faktum, at over 1.000 politifolk gennem et cirkulære fra Rigspolitiet blev pålagt at afgive en indgående skriftlig redegørelse, fordi de ikke havde tilsluttet sig modstandsbevægelsen. Ren passivitet i forhold til frihedskampen var nu blevet et belastende, tjenstligt forhold."Tommy P. Christensen fortæller om det opgør, der udfoldede sig i det danske politi i tiden efter besættelsen. Det begyndte, da Københavns politidirektør Stamm allerede på befrielsesnatten til den 5. maj 1945 blev sat fra bestilling, fordi hverken befolkningen eller politistyrken havde tillid til ham. Derefter fortsatte granskningen af politiets og de enkelte betjentes arbejde og loyalitet under besættelsen hele vejen ned gennem rangordenen.Tommy P. Christensen (f. 1955) er Master i Voksenuddannelse fra Roskilde Universitet (MVO) og cand.mag. i historie og kunsthistorie fra Københavns Universitet. Han har i en årrække undervist i retshistorie på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet og har desuden haft megen voksenundervisning på daghøjskoler, FVU, folkeuniversitetet og AOF. Som faglitterær forfatter har Tommy P. Christensen beskæftiget sig med kulturhistoriske emner som kvindehistorie, arbejdsløshedshistorie, bygningshistorie, søfartshistorie, retshistorie og slægtshistorie.

Den danske politimester Aage Valdemar Seidenfaden (1877-1966) kom til at have stor indflydelse på dansk politis opbygning samt politiets rolle under besættelsen.Ole Scharf fortæller om denne usædvanlige mand og hans karriere inden for retsvæsnet og politiet, hans aktive rolle under besættelsen og hans deltagelse i processerne efter krigens afslutning, da dødsstraf for forbrydelser begået under besættelsen blev indført.Ole Scharf (f. 1937) er tidligere politimester og har siddet i bestyrelsen i Foreningen af Politimestre samt været en del af Strafferetsplejeudvalget og Retsplejerådet. Ole Scharf har skrevet flere artikler om politihistorie og er far til Jakob Scharf, der i en årrække var chef for Politiets Efterretningstjeneste.

"Man skulle da ikke synes, at bødlen kunne have mange ledige stunder; ejendommeligt nok anvendte han en del af den tid, han havde tilovers, til at hele de sår, han selv havde slået, og følgelig da også dem, som andre havde tilføjet; det kom ligesom af sig selv; thi hans embedsvirksomhed med dens mange slags lemlæstelser og henrettelser gav ham jo en anderledes lejlighed til anatomiske iagttagelser, end der faldt i både lægernes og bartskærernes lod, og der er næppe tvivl om, at mange af bødlerne har været virkelig dygtige kirurger."I dag er det svært at forestille sig, at den samme person kan stå for både henrettelse, tortur og lemlæstelse og for at læge, helbrede og sy sårene sammen igen. Ikke desto mindre var det tilfældet mange steder i Europa, at man var afhængig af bødlens hjælp til både at skade og at læge. Kristian Carøe fortæller om bødlens dobbelttydige rolle i 1500-, 1600- og 1700-tallet, indtil hans lægelige pligter blev overtaget af uddannede læger, og lemlæstelse, tortur og henrettelse blev sjældnere brugt som straf.Kristian Carøe (1851-1921) var en dansk læge og medicinhistoriker, der både skrev bøger om medicinhistorie og var medredaktør af bladet "Ugeskrift for Læger". Kristian Carøe er særligt kendt for sit fembindsværk "Den danske lægestand 1479-1900", der består af biografier af alle de læger og kirurger, der virkede i Danmark i denne periode. Få dage før sin død blev Kristian Carøe æret som dr.med. honoris causa ved Københavns Universitet.

Den europæiske retskultur, som vi kender den i dag, udspringer af romerretten, som således har stor betydning for forståelsen af både dansk og europæisk retshistorie. Professor Ditlev Tamm præsenterer i denne bog nogle af grundtrækkene i den europæiske retsudvikling med det formål at give den nødvendige baggrund for forståelsen af dansk retshistorie som en del af den europæiske retshistorie.Ditlev Tamm (f. 1946) er en dansk forfatter og professor i retshistorie ved Københavns Universitet. Ditlev Tamm er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie samt æresmedlem af Juridisk Diskussionsklub. Han har udgivet en lang række bøger om danmarkshistorien og er endvidere dr.jur. honoris causa ved Helsinki Universitet.

Den 11 september år 2001 drabbas USA av de terrorattacker som ska komma att förändra världen för alltid. I de omedelbara efterdyningarna väljer FN att ta i med hårdhandskarna och utfärdar sanktioner mot personer med misstänkta kopplingar till terrororganisationer. Tre av dessa är svenska medborgare som nu anklagas för samröre med al Qaida. Tillsammans med resten av FN:s svarta lista stämplas de som mänsklighetens fiender.I Sverige blir det Anders Kruse, chef för Utrikesdepartementets rättssekretariat, som får i uppgift att hantera situationen. Han kastar sig in i de internationella förhandlingarna med ett tydligt mål: att ändra reglerna så att sanktionerna kan lyftas. Men när EU bestämmer sig för att införliva FN:s regler ställs han plötsligt även i en kamp mot klockan. Rättssäkerheten lever nu riktigt farligt - och måste till varje pris räddas.Anders Kruse är en domarutbildad jurist och hedersdoktor i juridik vid Lunds universitet. Han har tidigare varit chef för Utrikesdepartementets rättssekretariat för EU-frågor.

Så længe menneskeheden har eksisteret, har vi stjålet og røvet fra hinanden. Der har altid været mennesker, der ønskede at komme lidt lettere til goderne og det gode liv. Og hvad er mere naturligt end at gå derhen hvor pengene er – i bankerne. Man skulle så tro, at bankrøverier har eksisteret siden bankerne opstod. Både ja og nej. Op gennem den første halvdel af det forrige århundrede, var der kun ganske få bankrøverier i Danmark. Men så skete der noget. En dristig og intelligent røver startede i 1967 en epidemi af bankrøverier i Danmark. En lavine der rullede over de næste 40 år.Det starter den 4. april 1967 i Skovlunde Sparekasse. En mand iført kvindeparyk og elefanthue går ind i banken. Med sig har han et oversavet jagtgevær.Medvirkende: Tidligere natportier Frank Kærgaard Nielsen og tidligere chef for Røveriafdelingen i Københavns Politi Henrik SvindtDrabsrummet er en ny podcastserie med leder af Politimuseet, Frederik Strand. Serien handler om en række personfarlige, danske kriminalsager, der på den ene eller anden måde har haft en stor betydning for dansk politihistorie. I serien fortæller efterforskere, vidner og eksperter om seks forskellige, fascinerende og foruroligende danske kriminalsager.Serien præsenteres af studievært Julie Giese og leder af Politimuseet Frederik Strand. Tilrettelæggelse, produktion og musik: MoxStory.

Del 2:2Fredag den 10. juli 1987 tidligt om morgenen springer en kraftig bombe i kælderen under Glostrup Hospital. Samtidig modtager politiet et trusselsbrev, hvor en gruppe, der kalder sig Mercury, kræver 16 millioner kroner, for ikke at udløse flere bomber i bl.a. Magasin og Illum. Elektronikken i bomben var avanceret og spillede en vigtig rolle i opklaringen af forbrydelsen.Medvirkende: Tidligere kriminalassistent Eiler Larsen og eksperter i trusselsbreve Tanya Karoli Christensen & Marie Bojsen-MøllerDrabsrummet er en ny podcastserie med leder af Politimuseet, Frederik Strand. Serien handler om en række personfarlige, danske kriminalsager, der på den ene eller anden måde har haft en stor betydning for dansk politihistorie. I serien fortæller efterforskere, vidner og eksperter om seks forskellige, fascinerende og foruroligende danske kriminalsager.Serien præsenteres af studievært Julie Giese og leder af Politimuseet Frederik Strand. Tilrettelæggelse, produktion og musik: MoxStory.

Onsdag den 12. september 1973 er fem unge ryttere fra Elleslettegård på tur i den nærliggende Rude Skov. De standser, da de ser en person ligge helt stille i skovbunden, op ad et træ, få meter fra den brede sti. De stiger af hesten. Og bliver mødt af et forfærdeligt syn. Der ligger en blodig mand bagbundet med hæfteplaster. Han er død. Da det er et drab med en ukendt gerningsmand, bliver Rigspolitiets Rejsehold tilkaldt.Medvirkende: Tidligere kriminalassistent i Rigspolitiets Rejsehold Ove KrygerDrabsrummet er en ny podcastserie med leder af Politimuseet, Frederik Strand. Serien handler om en række personfarlige, danske kriminalsager, der på den ene eller anden måde har haft en stor betydning for dansk politihistorie. I serien fortæller efterforskere, vidner og eksperter om seks forskellige, fascinerende og foruroligende danske kriminalsager.Serien præsenteres af studievært Julie Giese og leder af Politimuseet Frederik Strand. Tilrettelæggelse, produktion og musik: MoxStory.

I 1965 bliver fire unge politibetjente likvideret på Amager. Efterfølgende var der debat om årsagerne til den tragiske begivenhed. Var det våbenlovgivningen, der var for slap, eller politiets skyderegulativ, der skulle strammes op. Og havde politiet den rette uddannelse til at håndtere sådanne situationer? Følgen blev, at politiet fik nye tjenestepistoler, der blev indført mere skydeundervisning på Politiskolen, og det blev en pligt for alle uniformerede politifolk at bære våben, når de var i tjeneste.Beretningen om mordene på de fire unge politibetjente begynder den 18. september 1965 klokken halv fire om natten mellem lørdag og søndag. Her likviderer den 38-årige vanekriminelle Palle Sørensen fire unge politifolk. Og jagten går ind på politimorderen.Medvirkende: Tidligere kriminalassistent i Rigspolitiets Rejsehold Ove Kryger og tidligere politiassistent Peder WinterbergDrabsrummet er en ny podcastserie med leder af Politimuseet, Frederik Strand. Serien handler om en række personfarlige, danske kriminalsager, der på den ene eller anden måde har haft en stor betydning for dansk politihistorie. I serien fortæller efterforskere, vidner og eksperter om seks forskellige, fascinerende og foruroligende danske kriminalsager.Serien præsenteres af studievært Julie Giese og leder af Politimuseet Frederik Strand. Tilrettelæggelse, produktion og musik: MoxStory.

Del 1:2Fredag den 10. juli 1987 tidligt om morgenen springer en kraftig bombe i kælderen under Glostrup Hospital. Samtidig modtager politiet et trusselsbrev, hvor en gruppe, der kalder sig Mercury, kræver 16 millioner kroner, for ikke at udløse flere bomber i bl.a. Magasin og Illum. Elektronikken i bomben var avanceret og spillede en vigtig rolle i opklaringen af forbrydelsen.Medvirkende: Tidligere kriminalassistent Eiler Larsen og eksperter i trusselsbreve Tanya Karoli Christensen & Marie Bojsen-MøllerDrabsrummet er en ny podcastserie med leder af Politimuseet, Frederik Strand. Serien handler om en række personfarlige, danske kriminalsager, der på den ene eller anden måde har haft en stor betydning for dansk politihistorie. I serien fortæller efterforskere, vidner og eksperter om seks forskellige, fascinerende og foruroligende danske kriminalsager.Serien præsenteres af studievært Julie Giese og leder af Politimuseet Frederik Strand. Tilrettelæggelse, produktion og musik: MoxStory.

Fredag den 29. maj 1998 ved 20-tiden gik 10-årige Susan ud for at sælge lodsedler i Tranumparken i Brøndby Strand. Susan havde en udpræget tillid til sine omgivelser. For hende var det helt naturligt at gå ind til de andre beboere i bebyggelsen, når hun faldt i snak med dem. En tillid, der kom til at koste hende dyrt. Susan kom ikke hjem igen. Politiet satte alt ind på at finde den lille pige, men uden held. En uge efter blev Susan fundet dræbt. Og politiet begyndte jagten på drabsmanden.Medvirkende: Tidligere kriminalinspektør Willy Eliasen, beboer Sajad HussainDrabsrummet er en ny podcastserie med leder af Politimuseet, Frederik Strand. Serien handler om en række personfarlige, danske kriminalsager, der på den ene eller anden måde har haft en stor betydning for dansk politihistorie. I serien fortæller efterforskere, vidner og eksperter om seks forskellige, fascinerende og foruroligende danske kriminalsager.Serien præsenteres af studievært Julie Giese og leder af Politimuseet Frederik Strand. Tilrettelæggelse, produktion og musik: MoxStory.

Professor i historie Claus Bryld undersøger hemmelighedsbestemmelserne og adgangsmulighederne til samtidshistoriske kilder i både Danmark og andre lande. Han opdager, at det er betydeligt sværere for danskerne at få adgang til deres lands akter, end det er i andre lande, og særligt arkiverne fra besættelsestiden holdes hemmelige. Claus Bryld foreslår en måde, hvorpå man kan reformere arkivadgangen, så landets historie kan komme for en dag.Claus Bryld (f. 1940) er en dansk forfatter og professor i historie. I 1961 var Claus Bryld med til at stifte SF’s studenterorganisation, Socialistiske Studenter, og han har i det hele taget været meget aktiv på den politiske venstrefløj samt i Atomkampagnen i starten af 1960’erne. Claus Bryld har udgivet en lang række bøger om historie.

Författaren Thérèse Juel strävar efter att belysa rättssäkerheten och dess brister, och hon granskar flera kända rättsfall som tagit stor plats i svensk media. Juel ger läsaren en bild av vad som hänt, genom att ta upp sådant som media lämnat ute. Har dessa fall verkligen behandlats på ett rättssäkert sätt? Och vilka tveksamheter kan man urskilja vid en djupare granskning?Bland de fall som tas upp återfinns den så kallade "Kulturprofilen", SOS-sjuksköterskan som inte skickade ambulans, samt friandet av den morddömde Esa Teittinen, där Thérèse själv var på plats under rättegången."Dömda: om rättssäkerheten i Sverige" är en fristående uppföljare till boken "Fällda för sexövergrepp: om rättsfall i Sverige".Thérèse Juel, född 1950, är en svensk frilansjournalist, radiopratare och juridisk utredare. Hon har skrivit flera böcker om rättssäkerheten i Sveriges domstolar.

"I dag har de fleste en ret præcis forestilling om, hvad begrebet ’politi’ dækker. Situationen var en anden i begyndelsen af det 19. århundrede. Dengang tænkte ingen på politiet som et organ eller et korps; et sådant fandtes dårligt nok. Politiet var snarere en funktion eller en opgave. Og opgaven var ambitiøs, for ’politi’ ville sige ’at holde statsorganismen i sin naturlige, uforstyrrede gang’."Professor Henrik Stevnsborg tager os med tilbage til det 19. århundrede, hvor politiet endnu var en spirende og svært definerbar størrelse. Han fortæller om politiets rolle i samfundet, og om hvordan institutionen har udviklet sig gennem historien.Henrik Stevnsborg (f. 1948) er dansk professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration ved Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i politiret og retshistorie, hvilket han har skrevet en lang række artikler om.

Valdemar Henrik Mensen (1875-1933) er en af de største og mest indflydelsesrige skikkelser i dansk politihistorie. Han kæmpede en indædt kamp for at få dannet et enhedspoliti i Danmark, som han havde oplevet det i udlandet, for på den måde at kunne bekæmpe kriminaliteten langt mere effektivt. Hans utrættelige arbejde vandt ham blandt andet Dannebrogsmændenes Hæderstegn, og som chef for Statspolitiet fra dets etablering i 1911 og frem til sin død i 1933 var han med til at præge dansk politi som få andre.Tidligere politimester Ole Scharf fortæller om Valdemar Henrik Mensens store bedrift, og hvad hans arbejde har betydet for dansk politis videre historie.Ole Scharf (f. 1937) er tidligere politimester og har siddet i bestyrelsen i Foreningen af Politimestre samt været en del af Strafferetsplejeudvalget og Retsplejerådet. Ole Scharf har skrevet flere artikler om politihistorie og er far til Jakob Scharf, der i en årrække var chef for Politiets Efterretningstjeneste.

I år 1941, 700 år efter Jyske Lov blev nedskrevet, blev lovens vedtagelse fejret vidt og bredt i det besatte Danmark. Her var noget, danskerne kunne være stolte af, og som tyskerne ikke havde taget fra dem. Vilhelm la Cour fortæller om Jyske Lov og omstændighederne omkring den i midten af 1200-tallet og drager samtidig paralleller til sin egen tid, hvor både dansk lov og kultur var under pres.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

I 1863 blev det vedtaget, at det københavnske politi skulle deles i seks politistationer byen over. Også Nørrebro skulle have sin egen politistation, og den kom til at ligge på Fælledvej i lokaler, der helt fra starten var alt for små.Frank Bøgh fortæller om politistationens vanskelige fødsel, om de betjente, der fik arbejde på den, og det utaknemmelige arbejde, de måtte udføre i den fattige bydel.Frank Bøgh (f. 1942) er dansk forfatter og tidligere kriminalassistent. Han har skrevet en lang række bøger om politihistorie og autentiske krimisager. Han står blandt andet bag en biografi om den firedobbelte politimorder Palle Sørensen.

"Gamle straffesager er i sig selv interessante, fordi de giver et indblik i almindelige menneskers hverdag og hvordan denne har ændret sig igennem årene. De fortæller også om, hvordan synet på mennesker og kriminalitet har udviklet sig, og i nogle få tilfælde har de helt konkret givet anledning til en ændring af lovgivningen. En sådan sag er Fannerup-sagen fra 1934-35, som førte til, at der i retsplejeloven blev indført en særlig fængslingsgrund: Hensynet til retshåndhævelsen."Ole Scharf fortæller om den gruppevoldtægt, der fandt sted ved Fannerup i 1934, og om hvordan rettergangen mod gerningsmændene samt behandlingen af ofrene foregik. Den grusomme forbrydelse var ikke enestående, men retssagen, der fulgte, kom til at få vigtige konsekvenser for retsplejeloven, som stadig gør sig gældende i dag.Ole Scharf (f. 1937) er tidligere politimester og har siddet i bestyrelsen i Foreningen af Politimestre samt været en del af Strafferetsplejeudvalget og Retsplejerådet. Ole Scharf har skrevet flere artikler om politihistorie og er far til Jakob Scharf, der i en årrække var chef for Politiets Efterretningstjeneste.

Professor og politihistoriker Henrik Stevnsborg tager os igennem Politiets Efterretningstjenestes historie og fortæller om de begivenheder, der førte til, at denne særlige enhed måtte oprettes. Efter anden verdenskrig blev det pludselig tydeligt, at der var brug for at oprette en tjeneste, der fungerede i det skjulte og skaffede beviser og efterretninger, som kunne hjælpe og styrke resten af politiet og sikkerhedstjenesternes arbejde.Teksten er en afskrift af den tale, Henrik Stevnsborg selv holdt til PET’s 60 års jubilæum d. 14. januar 2011.Henrik Stevnsborg (f. 1948) er dansk professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration ved Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i politiret og retshistorie, hvilket han har skrevet en lang række artikler om.

"At ’kvindens plads’ i vore dages Danmark er ligestillet med mandens, forekommer os helt naturligt. I dag er der ingen, der undrer sig over, at Københavns Politis øverste chef hedder Hanne til fornavn, men ligestillingen kom ikke af sig selv. Den krævede en lang og sej kamp, der vel endnu ikke er forbi."Politibetjent Erik Lottrup tager os med tilbage til starten af det tyvende århundrede, da den første kvinde blev ansat i det danske politi. Det skete i Aalborg Politi, og der skulle gå hele tre år, før Aarhus og København fulgte Aalborgs eksempel. Kvinderne ville frem i verden, og politiet måtte indrømme, at de havde brug for dem.Erik Lottrup (1917-2019) gik som ganske ung ind i Aalborgs politi. Her oplevede han voldsomme og spændende begivenheder, som han senere fortalte om i både bøger og artikler.

"Hen imod slutningen af 1920’erne begyndte automobilerne for alvor at vinde indpas i vor daglige tilværelse. Det var også på den tid, at Aalborg politi fik sit første motorkøretøj i form af en udrykningsvogn. Inden det kom så vidt, havde man en aftale med en vognmand om bl.a. udrykningskørsel, og det er blevet fortalt, at politifolkene løb ham i møde, når det hastede særlig meget."Meget ændrede sig i mellemkrigstidens Danmark. Særligt bilernes indtog forandrede bybilledet, og snart stod politiet over for nye udfordringer såvel som nye muligheder. Forbryderne kunne stikke hurtigere af i de nye køretøjer, og det krævede, at politiet måtte motoriseres, så de kunne følge med tiden og ikke mindst forbryderne.Politibetjent Erik Lottrup fortæller om motoriseringen af Aalborgs politi, og hvordan det påvirkede politiets dagligdag.Erik Lottrup (1917-2019) gik som ganske ung ind i Aalborgs politi. Her oplevede han voldsomme og spændende begivenheder, som han senere fortalte om i både bøger og artikler.

Vad som är den slutgiltiga sanningen om fallet Quick blir kanske aldrig klarlagt. Kanske finns det tid nu att fundera över om det är rimligt att en dömd seriemördare går fri på det sätt som skett utan att man först gör en ordentlig ny prövning i domstol av skuldfrågan.Christer van der Kwasts personliga åsikt är att rättsväsendet inte höll måttet när Bergwall beviljades resning och frikändes. Han menar också att de infekterade striderna om vad som är sant i Quickhistorien kommer att avklinga tids nog och då ersättas med en mer eftertänksam debatt."Bortom rimligt tvivel" är en ingående och systematisk genomgång av fallet Quick skriven av Christer van der Kwast som arbetade som åklagare under rättegångarna.Christer van der Kwast, född 1944 i Stockholm, är en pensionerad överåklagare och författare. Han arbetade som åklagare i rättegångarna mot Thomas Quick och 2015 släppte han boken "Bortom rimligt tvivel". Syftet med boken var att ge en mer verklighetsanknuten bild av den juridiska hanteringen av fallet Quick.

“Fire breve om Clara Raphael til en ung pige fra hendes søster” er et flyveskrift om Mathilde Fibigers brevroman “Clara Raphael” fra 1851. Brevromanen omhandler guvernanten Clara Raphaels valg mellem kampen for kvinders frigørelse og ægteskabet med baronen. Fibigers roman affødte en voldsom offentlig debat om kvinders plads i samfundet, og Pauline Worm skrev og udgav dette flyveskrift i kølvandet på debatten. I skriftet kritiserer hun Fibiger for at skrive en verdensfjern og idealistisk roman, og hun argumenterer for, at frigørelsen bør ske gennem pragmatiske samfundsforandringer såsom forbedret skolegang for piger frem for gennem åndelig vækkelse.Pauline Worm (1825-1883) var en dansk forfatter og kvindesagsforkæmper. Allerede i sin ungdom blev hun optaget af kvindesagen, og hun kæmpede hele sit liv for kvinders ligestilling i samfundet. Hun ernærede sig som lærerinde i størstedelen af sit liv og åbnede flere pigeskoler. Ved siden af lærergerningen var hun en dybt passioneret skribent, og hun skrev en lang række småskrifter og debatindlæg samt talrige artikler og digte. I 1865 blev hun den første danske kvinde, der holdt et offentligt foredrag. Worm fik sit litterære gennembrud med romanen “De fornuftige” i 1857.

De senaste åren har Sverige sett en stor ökning anmälda sexualbrott, där främst män står anklagade. Men vad händer när dessa fall går till rättegång och det inte finns några bevis utöver anklagandet självt? Hur avgör man vad som är bortom rimligt tvivel när ord står mot ord?Thérèse Juel blev engagerad i frågan när en vän till henne dömdes för ett sexualbrott. I den här boken granskar hon tio rättsfall från verkliga livet där utgången blivit fällande dom och höga skadestånd. I varje enskilt fall upptäcker hon brister och tveksamheter som domstolarna helt verkar ha förbisett. Utan att ta ställning till skuld verkar frågorna vara betydligt fler än svaren.Är det svenska rättssystemet verkligen så säkert som vi vill tro?Thérèse Juel, född 1950, är en svensk frilansjournalist, radiopratare och juridisk utredare. Hon har skrivit flera böcker om rättssäkerheten i Sveriges domstolar.

Den 4 februari 1974 kidnappas Patty Hearst, barnbarn till tidningsmagnaten William Randolph Hearst, av Symbiotiska befrielsearmén (SLA). Familjen Hearst betalar 6 miljoner dollar till välgörande ändamål mot att Patty ska friges. Men Patty förblir försvunnen, tills hon senare samma år fotograferas beväpnad under ett rån i San Francisco. Det framkommer att Patty nu sympatiserar med sina kidnappare SLA:s mål."Skyldig eller oskyldig: Patty Hearst och verkligheten" ger en unik inblick i rättegången som följer. Den kända svenska advokaten Henning Sjöström följde rättegången i San Francisco på nära håll och lärde känna både åklagaren och den omstridde försvarsadvokaten. Sjöström skildrar rättegången och Patty Hearst, med sina tvister och kontroverser, med gastkramande spänning. Henning Sjöström (1922-2011) var uppmärksammad svensk advokat och författare. Han blev känd under Haijbyaffären och genom rättegången om Neurosedynskandalen. Han arbetade nära Leif Silbersky och Jan Guillou. Sjöström var en flitig författare och skrev även böcker tillsammans med sina bröder, Ernst och Gunnar Sjöström.