Jurisprudence and general issues

"I dag har de fleste en ret præcis forestilling om, hvad begrebet ’politi’ dækker. Situationen var en anden i begyndelsen af det 19. århundrede. Dengang tænkte ingen på politiet som et organ eller et korps; et sådant fandtes dårligt nok. Politiet var snarere en funktion eller en opgave. Og opgaven var ambitiøs, for ’politi’ ville sige ’at holde statsorganismen i sin naturlige, uforstyrrede gang’."Professor Henrik Stevnsborg tager os med tilbage til det 19. århundrede, hvor politiet endnu var en spirende og svært definerbar størrelse. Han fortæller om politiets rolle i samfundet, og om hvordan institutionen har udviklet sig gennem historien.Henrik Stevnsborg (f. 1948) er dansk professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration ved Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i politiret og retshistorie, hvilket han har skrevet en lang række artikler om.

Valdemar Henrik Mensen (1875-1933) er en af de største og mest indflydelsesrige skikkelser i dansk politihistorie. Han kæmpede en indædt kamp for at få dannet et enhedspoliti i Danmark, som han havde oplevet det i udlandet, for på den måde at kunne bekæmpe kriminaliteten langt mere effektivt. Hans utrættelige arbejde vandt ham blandt andet Dannebrogsmændenes Hæderstegn, og som chef for Statspolitiet fra dets etablering i 1911 og frem til sin død i 1933 var han med til at præge dansk politi som få andre.Tidligere politimester Ole Scharf fortæller om Valdemar Henrik Mensens store bedrift, og hvad hans arbejde har betydet for dansk politis videre historie.Ole Scharf (f. 1937) er tidligere politimester og har siddet i bestyrelsen i Foreningen af Politimestre samt været en del af Strafferetsplejeudvalget og Retsplejerådet. Ole Scharf har skrevet flere artikler om politihistorie og er far til Jakob Scharf, der i en årrække var chef for Politiets Efterretningstjeneste.

I år 1941, 700 år efter Jyske Lov blev nedskrevet, blev lovens vedtagelse fejret vidt og bredt i det besatte Danmark. Her var noget, danskerne kunne være stolte af, og som tyskerne ikke havde taget fra dem. Vilhelm la Cour fortæller om Jyske Lov og omstændighederne omkring den i midten af 1200-tallet og drager samtidig paralleller til sin egen tid, hvor både dansk lov og kultur var under pres.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

I 1863 blev det vedtaget, at det københavnske politi skulle deles i seks politistationer byen over. Også Nørrebro skulle have sin egen politistation, og den kom til at ligge på Fælledvej i lokaler, der helt fra starten var alt for små.Frank Bøgh fortæller om politistationens vanskelige fødsel, om de betjente, der fik arbejde på den, og det utaknemmelige arbejde, de måtte udføre i den fattige bydel.Frank Bøgh (f. 1942) er dansk forfatter og tidligere kriminalassistent. Han har skrevet en lang række bøger om politihistorie og autentiske krimisager. Han står blandt andet bag en biografi om den firedobbelte politimorder Palle Sørensen.

"Gamle straffesager er i sig selv interessante, fordi de giver et indblik i almindelige menneskers hverdag og hvordan denne har ændret sig igennem årene. De fortæller også om, hvordan synet på mennesker og kriminalitet har udviklet sig, og i nogle få tilfælde har de helt konkret givet anledning til en ændring af lovgivningen. En sådan sag er Fannerup-sagen fra 1934-35, som førte til, at der i retsplejeloven blev indført en særlig fængslingsgrund: Hensynet til retshåndhævelsen."Ole Scharf fortæller om den gruppevoldtægt, der fandt sted ved Fannerup i 1934, og om hvordan rettergangen mod gerningsmændene samt behandlingen af ofrene foregik. Den grusomme forbrydelse var ikke enestående, men retssagen, der fulgte, kom til at få vigtige konsekvenser for retsplejeloven, som stadig gør sig gældende i dag.Ole Scharf (f. 1937) er tidligere politimester og har siddet i bestyrelsen i Foreningen af Politimestre samt været en del af Strafferetsplejeudvalget og Retsplejerådet. Ole Scharf har skrevet flere artikler om politihistorie og er far til Jakob Scharf, der i en årrække var chef for Politiets Efterretningstjeneste.

Professor og politihistoriker Henrik Stevnsborg tager os igennem Politiets Efterretningstjenestes historie og fortæller om de begivenheder, der førte til, at denne særlige enhed måtte oprettes. Efter anden verdenskrig blev det pludselig tydeligt, at der var brug for at oprette en tjeneste, der fungerede i det skjulte og skaffede beviser og efterretninger, som kunne hjælpe og styrke resten af politiet og sikkerhedstjenesternes arbejde.Teksten er en afskrift af den tale, Henrik Stevnsborg selv holdt til PET’s 60 års jubilæum d. 14. januar 2011.Henrik Stevnsborg (f. 1948) er dansk professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration ved Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i politiret og retshistorie, hvilket han har skrevet en lang række artikler om.

"At ’kvindens plads’ i vore dages Danmark er ligestillet med mandens, forekommer os helt naturligt. I dag er der ingen, der undrer sig over, at Københavns Politis øverste chef hedder Hanne til fornavn, men ligestillingen kom ikke af sig selv. Den krævede en lang og sej kamp, der vel endnu ikke er forbi."Politibetjent Erik Lottrup tager os med tilbage til starten af det tyvende århundrede, da den første kvinde blev ansat i det danske politi. Det skete i Aalborg Politi, og der skulle gå hele tre år, før Aarhus og København fulgte Aalborgs eksempel. Kvinderne ville frem i verden, og politiet måtte indrømme, at de havde brug for dem.Erik Lottrup (1917-2019) gik som ganske ung ind i Aalborgs politi. Her oplevede han voldsomme og spændende begivenheder, som han senere fortalte om i både bøger og artikler.

"Hen imod slutningen af 1920’erne begyndte automobilerne for alvor at vinde indpas i vor daglige tilværelse. Det var også på den tid, at Aalborg politi fik sit første motorkøretøj i form af en udrykningsvogn. Inden det kom så vidt, havde man en aftale med en vognmand om bl.a. udrykningskørsel, og det er blevet fortalt, at politifolkene løb ham i møde, når det hastede særlig meget."Meget ændrede sig i mellemkrigstidens Danmark. Særligt bilernes indtog forandrede bybilledet, og snart stod politiet over for nye udfordringer såvel som nye muligheder. Forbryderne kunne stikke hurtigere af i de nye køretøjer, og det krævede, at politiet måtte motoriseres, så de kunne følge med tiden og ikke mindst forbryderne.Politibetjent Erik Lottrup fortæller om motoriseringen af Aalborgs politi, og hvordan det påvirkede politiets dagligdag.Erik Lottrup (1917-2019) gik som ganske ung ind i Aalborgs politi. Her oplevede han voldsomme og spændende begivenheder, som han senere fortalte om i både bøger og artikler.

Vad som är den slutgiltiga sanningen om fallet Quick blir kanske aldrig klarlagt. Kanske finns det tid nu att fundera över om det är rimligt att en dömd seriemördare går fri på det sätt som skett utan att man först gör en ordentlig ny prövning i domstol av skuldfrågan.Christer van der Kwasts personliga åsikt är att rättsväsendet inte höll måttet när Bergwall beviljades resning och frikändes. Han menar också att de infekterade striderna om vad som är sant i Quickhistorien kommer att avklinga tids nog och då ersättas med en mer eftertänksam debatt."Bortom rimligt tvivel" är en ingående och systematisk genomgång av fallet Quick skriven av Christer van der Kwast som arbetade som åklagare under rättegångarna.Christer van der Kwast, född 1944 i Stockholm, är en pensionerad överåklagare och författare. Han arbetade som åklagare i rättegångarna mot Thomas Quick och 2015 släppte han boken "Bortom rimligt tvivel". Syftet med boken var att ge en mer verklighetsanknuten bild av den juridiska hanteringen av fallet Quick.

“Fire breve om Clara Raphael til en ung pige fra hendes søster” er et flyveskrift om Mathilde Fibigers brevroman “Clara Raphael” fra 1851. Brevromanen omhandler guvernanten Clara Raphaels valg mellem kampen for kvinders frigørelse og ægteskabet med baronen. Fibigers roman affødte en voldsom offentlig debat om kvinders plads i samfundet, og Pauline Worm skrev og udgav dette flyveskrift i kølvandet på debatten. I skriftet kritiserer hun Fibiger for at skrive en verdensfjern og idealistisk roman, og hun argumenterer for, at frigørelsen bør ske gennem pragmatiske samfundsforandringer såsom forbedret skolegang for piger frem for gennem åndelig vækkelse.Pauline Worm (1825-1883) var en dansk forfatter og kvindesagsforkæmper. Allerede i sin ungdom blev hun optaget af kvindesagen, og hun kæmpede hele sit liv for kvinders ligestilling i samfundet. Hun ernærede sig som lærerinde i størstedelen af sit liv og åbnede flere pigeskoler. Ved siden af lærergerningen var hun en dybt passioneret skribent, og hun skrev en lang række småskrifter og debatindlæg samt talrige artikler og digte. I 1865 blev hun den første danske kvinde, der holdt et offentligt foredrag. Worm fik sit litterære gennembrud med romanen “De fornuftige” i 1857.

Stjärnadvokaten Henning Sjöström har varit en av de mest kända inom sitt skrå i svensk historia. Han har varit både beundrad och avskydd, fruktad av sina fiender och älskad av sina vänner. Men efter fyrtio år fråntogs han sin titel och uteslöts ur Advokatsamfundet. Dömd i massmedia innan någon rättslig prövning befann han sig i liknande situation som hans tidigare klienter många gånger upplevt.I denna personliga bok får läsaren en unik inblick i vad som egentligen skedde. Men det är också en bok där Sjöström blickar tillbaka på sin långa karriär och de uppmärksammade mål han arbetat med. Det handlar om Haijbyskandalen, Neurosedyn-målet, Björn Borg-målet och Keith Cederholm-målet där Sjöström lyckades få resning i Högsta domstolen för en ung man, oskyldigt dömd för ett våldsbrott.Henning Sjöström (1922-2011) var uppmärksammad svensk advokat och författare. Han blev känd under Haijbyaffären och genom rättegången om Neurosedynskandalen. Han arbetade nära Leif Silbersky och Jan Guillou. Sjöström var en flitig författare och skrev även böcker tillsammans med sina bröder, Ernst och Gunnar Sjöström.rn

I slutningen af 1800-tallet begyndte et opgør med den seksuelle dobbeltmorale mellem kønnene. På baggrund af anklagerne om fordærvet moral hos to norske forfattere deltog kulturpersoner fra hele Skandinavien i offentlig debat om kønsmoral, kvindefrigørelse og seksualitet. Denne bog er en dokumentarisk fremstilling af debatten, der forsøgte at nedbryde oldnordiske tilstande.Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.

Da juristen Philippe Sands får en indbydelse til at forelæse i Lviv i Ukraine, åbnes en ukendt dør til hans families historie. Med udgangspunkt i morfarens flugt for nazisterne begynder han en undersøgelse, som fører læseren til Lemberg før 2. verdenskrig, til forbryderprocessen i Nürnberg efter krigen og op til nutiden. Hvad skete der familien, som blev hjemme, da nazisterne og den ukendte generalguvernør Hans Frank tog magten?Den prisbelønnede "Fra Øst-Vest-Gaden til Nürnberg" er en uforglemmelig blanding af detektivarbejde, erindringer og en beskrivelse af, hvordan minder, forbrydelser og skyld kan efterlade ar gennem generationer. Romanen er oversat af Birgitte Brix.Philippe Sands (født 1960) er en britisk og fransk advokat hos Matrix Chambers og professor i Jura. Han er forfatter til adskillige bøger om international lovgivning, og hans roman vandt i 2016 Baillie Gifford Prize for Non-Fiction."En utrolig spændende fortælling"- ♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎ Politiken"En regulær pageturner"- Weekendavisen"Forunderlig og medrivende bog"- Information

Jura er en stor og kompleks størrelse. Den er resultat af utallige års historiske begivenheder, kulturelle normer og menneskelige forhold. Denne bog er tænk som en guide ind i den retsvidenskabelige verden til den unge jurastuderende.Den erfarne professor i retshistorie Ditlev Tamm besvarer her den studerendes umiddelbare spørgsmål vedrørende opbygningen af det juridiske studium og beskærtigelsesmulighederne efterfølgende. Desuden giver han et grundigt indblik i juraens baggrund, blandt andet i relation til verdenslitteratur, der har haft betydning for juraens udvikling. Endelig introducerer han det omfangsrige juridiske sprog, med en oversigt over de nyttigste fagudtryk.En værdifuld håndbog for fremtidens jurister!Ditlev Tamm (f. 1946) er en dansk forfatter og professor i retshistorie ved Københavns Universitet. Ditlev Tamm er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie samt æresmedlem af Juridisk Diskussionsklub. Han har udgivet en lang række bøger om danmarkshistorien og er endvidere Dr.jur. honoris causa ved Helsinki Universitet.

Preben Wilhjelm bygger i Kampen for retsstaten videre på sit kerneområde - den jura, som er grundlaget for, at et demokratisk samfund kan fungere. Bogen udkommer i anledning af 100-året for Retsreformen af 1919. I bogen argumenterer Wilhjlem for, at vi er ved at sætte de fundamentale dyder, som vores samfund bygger på over styr, i en moderne verden hvor vi har glemt hvad retssikkerhed betyder. Kampen for retsstaten er et personligt og brændende forsvar for vores retskulturelle arv. Preben Wilhjelm er dansk fysiker og lic.jur. og venstrefløjspolitiker, medstifter af partierne SF og VS. Som forfatter er han vedblevet med at bevare sin aktualitet med udgivelser som Krisen og den udeblevne systemkritik (2012) og Man kan sagtens være bagklog (2015). Tidligere udkom også Vor retskulturelle arv og hvordan vi forvalter den (1991).

Kleists berühmte Novelle über das Streben nach Gerechtigkeit und Selbstjustiz: Der Pferdehändler Michael Kohlhaas reist nach Sachsen, um seine Tiere dort zu verkaufen, doch der Junker von Tronka verlangt unrechtmäßigerweise einen Passierschein. Als Kohlhaas hinter den Schwindel kommt, jedoch keine Gerechtigkeit vom Gericht erfährt, sieht Kohlhaas rot und lässt sich in blinder Rache nicht mehr aufhalten...Der Dramatiker, Erzähler und Lyriker Heinrich von Kleist (1777-1811) gehörte einem altpommerschen Adelsgeschlecht an, hatte jedoch trotz günstiger Voraussetzungen Zeit seines Lebens mit Problemen zu kämpfen und beging schließlich Selbstmord. Besonders bekannt ist er u.a. für seine Stücke "Der zerbrochne Krug" und "Penthesilea" sowie die Novellen "Michael Kohlhaas" und "Die Marquise von O...".

Grooming är när vuxna, oftast under falsk identitet, försöker skapa kontakt med barn på internet eller i sociala medier i syfte att utnyttja dem sexuellt. I Vad är grooming försöker psykologen Christianson och juristen Rogland att förklara hur förövarna går tillväga för att locka sina offer. Och även hur det påverkar barnen och deras framtida liv.Kunskapen om grooming är generellt sett ganska låg i Sverige och därför försöker författarna genom olika rättsfall och forskning att avslöja och synliggöra hur förövarna arbetar. Boken vänder sig därför till en stor krets; både barn och deras föräldrar men även anställda inom socialtjänst och rättsvårdande myndigheter.Sven Å Christianson (född 1954) är professor i psykologi vid Stockholms universitet.Ulrika Rogland (född 1964) arbetade tidigare som domare och åklagare och har stor erfarenhet av brott mot barn, relationsvåld, sexualbrott och hedersvåld.