Systems of law

”Koranens ’grundlov’ består af de såkaldte fem søjler: bekendelse, bøn, almisse, faste og valfart til Mekka. Den første søjle anses i almindelighed for den vigtigste.Men Koranen giver ingen konkrete anvisninger på, hvordan folk skal leve deres liv, især ikke fordi den hellige skrift kom til verden under helt andre samfundsforhold end dem, vi kender i dag.”Islam har dybe rødder i de arabiske lande, og op igennem det tyvende århundrede har religionen spredt sig til hele verden. ”Islam i vækst” fortæller blandt andet om islams historie og religiøse traditioner. Bogen tager os desuden med til en tyrkisk familie, der er flyttet til Danmark i slutningen af 1960’erne, og viser os, hvilken rolle islam fylder i familiens liv i Danmark.”Islam i vækst” udkom første gang i 1991.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

Imprescindible ensayo jurídico de Concepción Arenal en el que la autora analiza en profundidad el concepto de Derecho de Gentes y pormenoriza las circunstancias que deben darse para su implantación y uso en España.Concepción Arenal fue una periodista y pensadora nacida en Ferrol en 1820 y fallecida en Vigo en 1893. Encuadrada en el movimiento del realismo, cultivó tanto la poesía como la narrativa y, sobre todo, el ensayo de corte feminista. Se la considera una de las pioneras del protofeminismo español del siglo XIX, con ideas revolucionarias para su época que terminaron influenciando a muchas intelectuales sucesoras. Asimismo, en su obra siempre estuvo presente un fuerte componente social, que abarcó desde la denuncia de la situación insalubre de las cárceles españolas a la defensa de la labor de varias comunidades religiosas en España.

Importante ensayo jurídico de Concepción Arenal en el que la autora aborda el concepto de Derecho de Gracia desde un punto de vista crítico a la vez que presenta argumentos para su eliminación del código jurídico.Concepción Arenal fue una periodista y pensadora nacida en Ferrol en 1820 y fallecida en Vigo en 1893. Encuadrada en el movimiento del realismo, cultivó tanto la poesía como la narrativa y, sobre todo, el ensayo de corte feminista. Se la considera una de las pioneras del protofeminismo español del siglo XIX, con ideas revolucionarias para su época que terminaron influenciando a muchas intelectuales sucesoras. Asimismo, en su obra siempre estuvo presente un fuerte componente social, que abarcó desde la denuncia de la situación insalubre de las cárceles españolas a la defensa de la labor de varias comunidades religiosas en España.

A todos es un ensayo de corte jurídico de Concepción Arenal. En él, la autora analiza las bases aprobadas por las Cortes en 1869 para la reforma de las prisiones.Concepción Arenal fue una periodista y pensadora nacida en Ferrol en 1820 y fallecida en Vigo en 1893. Encuadrada en el movimiento del realismo, cultivó tanto la poesía como la narrativa y, sobre todo, el ensayo de corte feminista. Se la considera una de las pioneras del protofeminismo español del siglo XIX, con ideas revolucionarias para su época que terminaron influenciando a muchas intelectuales sucesoras. Asimismo, en su obra siempre estuvo presente un fuerte componente social, que abarcó desde la denuncia de la situación insalubre de las cárceles españolas a la defensa de la labor de varias comunidades religiosas en España.

Jimmie C. Gardner havde det hele lige foran sig; en god opvækst med en støttende familie og en sportskarriere, der blot lige var begyndt. Det vendte, da han blev sendt til West Virginia for at spille baseball. Kort tid efter begyndte hans mareridt med racisme, anklager for mord og et retssystem, der nægtede at lade ham gå uanset hvad.USKYLDIGT DØMT. I denne miniserie tager Christoffer og Andreas fat på en række uhyggelige fortællinger om korrupte retssystemer og uretfærdige fængselsdomme.

"Demokrati – slå til! Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1945" er en videnskabelig afhandling om politiet under besættelsen i Danmark. Det er en undersøgelse af begrebet ‘nødret’, dens legitimering og håndhævelse, som den tog sig ud i besættelsestidens ekstraordinære situation. Afhandlingen rummer blandt andet komparative analyser af begrebet, en beskrivelse af den politiske kultur i Danmark i 1930’erne, politilovgivningen under besættelsen og overgangen til det upolitiske departementschefstyre.Henning Koch (f. 1949) er dansk professor i forfatningsret og er tilknyttet Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. Han blev cand.jur. i 1974 og fik sin ph.d. i 1986 med en afhandling om politistyrken og dens effektivitet overfor forseelser og kriminalitet i forbindelse med patruljering. I 1994 fik han doktorgraden med disputatsen "Demokrati – slå til! Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1945", der bl.a. omhandler forholdene under besættelsen. Han blev professor på Københavns Universitet i 1997.

I "Naturlig ret" analyserer Severin Christensen begrebet "retfærdighed" i et historisk perspektiv. Han opstiller og diskuterer to forskellige definitioner af begrebet: Den ene peger på, at retfærdighed er afledt af autoritative bestemmelser og derfor ændrer sig over tid med forskellige autoriteter, mens den anden definition peger på, at retfærdighed bygger på permanente forhold uafhængig af autoriteter og forbigående faktorer. Christensen selv abonnerer primært på sidstnævnte definition og gennem analyser af græsk og romersk retsfilosofi fremstiller han sit argument grundigt og velfunderet.Severin Christensen (1867-1933) var en dansk læge og moralfilosof. Han skrev en lang række artikler og bøger om sit liberale livssyn. Han forsvarede ihærdigt individets ret til personlig udvikling og var kraftigt imod sin samtids samfundsform, som han mente i alt for høj grad tolererede statens indblanding i private anliggender. Christensen fik en stor tilhængerskare blandt højskolefolk, som sammen med danske tilhængere af den amerikanske økonom Henry George dannede bevægelsen Danmarks Retsforbund. Forbundet blev i 1922 omdannet til et egentlig politisk parti, der ønskede at virkeliggøre "retsstaten" som den blev formuleret af Severin Christensen. Værkerne "Retsstaten. En Fremstilling af det offentlige Livs Etik" (1911), "Retsmoral i Privatliv og Statsstyre" (1916) og "Fra Magtstat til Retsstat" (1924) er blandt Christensens mest kendte moralfilosofiske udgivelser.

Den europæiske retskultur, som vi kender den i dag, udspringer af romerretten, som således har stor betydning for forståelsen af både dansk og europæisk retshistorie. Professor Ditlev Tamm præsenterer i denne bog nogle af grundtrækkene i den europæiske retsudvikling med det formål at give den nødvendige baggrund for forståelsen af dansk retshistorie som en del af den europæiske retshistorie.Ditlev Tamm (f. 1946) er en dansk forfatter og professor i retshistorie ved Københavns Universitet. Ditlev Tamm er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie samt æresmedlem af Juridisk Diskussionsklub. Han har udgivet en lang række bøger om danmarkshistorien og er endvidere dr.jur. honoris causa ved Helsinki Universitet.

Preben Wilhjelm bygger i Kampen for retsstaten videre på sit kerneområde - den jura, som er grundlaget for, at et demokratisk samfund kan fungere. Bogen udkommer i anledning af 100-året for Retsreformen af 1919. I bogen argumenterer Wilhjlem for, at vi er ved at sætte de fundamentale dyder, som vores samfund bygger på over styr, i en moderne verden hvor vi har glemt hvad retssikkerhed betyder. Kampen for retsstaten er et personligt og brændende forsvar for vores retskulturelle arv. Preben Wilhjelm er dansk fysiker og lic.jur. og venstrefløjspolitiker, medstifter af partierne SF og VS. Som forfatter er han vedblevet med at bevare sin aktualitet med udgivelser som Krisen og den udeblevne systemkritik (2012) og Man kan sagtens være bagklog (2015). Tidligere udkom også Vor retskulturelle arv og hvordan vi forvalter den (1991).