Law and society, gender issues

Hvordan så kampen for ligestilling mellem kønnene ud i 1995?Denne bog er en let tilgængelig udgave af alle pointerne fra FN's Verdenskvindekonference i 1995. I bogen, som oprindeligt blev udgivet af Ligestillingsrådet, får du et indblik i FN’s kvinde- og ligestillingsarbejde, både nationalt og internationalt.Marianne Kruckow (f. 1960) er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Hun har blandt andet arbejdet som kontorchef i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, som udviklingschef i Kunststyrelsen og som sekretariatsleder i Litteraturrådet. Hun er forfatter til en lang række artikler og debatindlæg om kvinder, køn og ligestilling.

”Kvindesagen er den største i verden, ikke alene fordi den omfatter over halvdelen af menneskeslægten, men fordi harmoni mellem kønnene er grundbetingelsen til den borgerlige lykke.” (Fra udgivelsens forord af Johanne Meyer)I sin pjece om kvindesagen, udgivet af Kvindelig Fremskridtsforening i 1892, understreger Karl Fred. Jensen vigtigheden af, at mændene ikke udelukkende overlader kampen for kvindernes rettigheder til kvinderne selv. Med udgangspunkt i den konkrete samfundsvirkelighed og en humanisme, der omfatter hele menneskeheden, argumenterer forfatteren for, at kvindesagen i allerhøjeste grad også er en mandesag.Karl Fred. Jensen (1858-1932), født i Svensmarke, var en dansk mejeribestyrer, journalist og kvindesagsforkæmper. Han skiftede navn i 1903 til Klintø og udgav under dette navn bl.a. erindringsværket ”Husmandssønnens livseventyr” (1903-06).

Denne tekst fra 1882 indeholder N. Zahles oprindelige ideer, som lagde kimen til piger og kvinders ret til uddannelse i Danmark.N. Zahle argumenterer i dette samfundsorienterede politiske kampskrift "for Kvindens fuldkomne ligeberettigelse med Manden, (..) juridiske Frihed ved siden af ham, selv i de allernærmeste Livsforbindelser".Med referencer til Clara Raphael og den tidlige kvindekamp redegør forfatteren for den danske kvindesags status i samtiden og argumenterer konkret for, at den vigtigste indsats i kampen for kvinders rettigheder er kvinders ret til uddannelse.Natalie Zahle (1827-1913) var pædagog, skoleleder og kvindesagsforkæmper. Hendes altoverskyggende fokusområde, og det som hun huskes for, er hendes vedholdende og succesfulde arbejde for piger og kvinders ret til uddannelse. Hendes ideers arv er materialiseret i N. Zahles Skole i København, som hun grundlagde i 1851.

Runt 1500-talets mitt börjar förändringens vindar att blåsa i Sverige. Landet är på väg mot en reformation, där statsmakten ska förstärkas och kyrkan bli statlig. I samband med att den centrala makten blir allt större får också de rättsliga processerna ett nytt ansikte. Den auktoritet som under lång tid legat hos släkt och familj flyttas nu över till staten. Och det är här kvinnans roll i samhället långsamt börjar förändras.I "Rätten och kvinnorna" fördjupar sig Marja Taussi Sjöberg i den rättsliga omvandling som skedde i Sverige när släktmakten försvann och staten klev in. Hon redogör bl.a. för tingets utformning och det balansskifte inom könsrelationerna som blev en utav reformationens konsekvenser. Hur behandlades ogifta kvinnor, jämfört med hustrur och änkor, när de befann sig i tinget? Och vad hände när kvinnan inte längre stod under släktens beskydd, utan istället blev ensam inför stat och kyrka?Marja Taussi Sjöberg, född 1943, är en svensk författare och professor emerita vid Umeå Universitet. Hon skriver framförallt om rätts- och kvinnohistoria.

"At ’kvindens plads’ i vore dages Danmark er ligestillet med mandens, forekommer os helt naturligt. I dag er der ingen, der undrer sig over, at Københavns Politis øverste chef hedder Hanne til fornavn, men ligestillingen kom ikke af sig selv. Den krævede en lang og sej kamp, der vel endnu ikke er forbi."Politibetjent Erik Lottrup tager os med tilbage til starten af det tyvende århundrede, da den første kvinde blev ansat i det danske politi. Det skete i Aalborg Politi, og der skulle gå hele tre år, før Aarhus og København fulgte Aalborgs eksempel. Kvinderne ville frem i verden, og politiet måtte indrømme, at de havde brug for dem.Erik Lottrup (1917-2019) gik som ganske ung ind i Aalborgs politi. Her oplevede han voldsomme og spændende begivenheder, som han senere fortalte om i både bøger og artikler.

“Fire breve om Clara Raphael til en ung pige fra hendes søster” er et flyveskrift om Mathilde Fibigers brevroman “Clara Raphael” fra 1851. Brevromanen omhandler guvernanten Clara Raphaels valg mellem kampen for kvinders frigørelse og ægteskabet med baronen. Fibigers roman affødte en voldsom offentlig debat om kvinders plads i samfundet, og Pauline Worm skrev og udgav dette flyveskrift i kølvandet på debatten. I skriftet kritiserer hun Fibiger for at skrive en verdensfjern og idealistisk roman, og hun argumenterer for, at frigørelsen bør ske gennem pragmatiske samfundsforandringer såsom forbedret skolegang for piger frem for gennem åndelig vækkelse.Pauline Worm (1825-1883) var en dansk forfatter og kvindesagsforkæmper. Allerede i sin ungdom blev hun optaget af kvindesagen, og hun kæmpede hele sit liv for kvinders ligestilling i samfundet. Hun ernærede sig som lærerinde i størstedelen af sit liv og åbnede flere pigeskoler. Ved siden af lærergerningen var hun en dybt passioneret skribent, og hun skrev en lang række småskrifter og debatindlæg samt talrige artikler og digte. I 1865 blev hun den første danske kvinde, der holdt et offentligt foredrag. Worm fik sit litterære gennembrud med romanen “De fornuftige” i 1857.

I slutningen af 1800-tallet begyndte et opgør med den seksuelle dobbeltmorale mellem kønnene. På baggrund af anklagerne om fordærvet moral hos to norske forfattere deltog kulturpersoner fra hele Skandinavien i offentlig debat om kønsmoral, kvindefrigørelse og seksualitet. Denne bog er en dokumentarisk fremstilling af debatten, der forsøgte at nedbryde oldnordiske tilstande.Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.