Laws of specific jurisdictions and specific areas of law

"Forbrydertyper hos Shakespeare" indeholder seks essays om Shakespeares mest markante forbryderkarakterer: Brutus og Cassius fra "Julius Cæsar", Macbeth og Lady Macbeth fra "Macbeth", Richard III fra skuespillet af samme navn og Iago fra "Othello". Med sin store faglige viden og interesse for retspsykiatri og jura har August Goll analyseret og fortolket forbryderen som type samt de sociale omstændigheder, der leder til forbrydelser. Analyserne kan læses som foregangseksempler på det fag, der senere har fået navnet "law and literature" på engelsk.August Goll (1866-1936) var dansk jurist og rigsadvokat. Hele sit liv var Goll optaget af de sociale og forsorgsmæssige aspekter af kriminalitet og straf. Før sin tid som rigsadvokat, arbejdede han som politiinspektør, hvor han havde oplevet den menneskelige side af de kriminelle og på denne baggrund blev Goll stor fortaler for et mere humant straffesystem i Danmark. Som rigsadvokat fik han stor indflydelse på gennemførelse af nye lovregler på strafferetsområdet i begyndelsen af 1900-tallet. August Goll afholdt gennem sin karriere en lang række foredrag om forbrydelse og straf, som senere blev udgivet i bogform, ligesom han skrev adskillige kronikker, debatindlæg og artikler om emnet. Hans store interesse for Shakespeare affødte desuden bøgerne "Forbrydertyper hos Shakespeare" og "Romeo og Julie og andre Shakespearestudier".

Den 1. april 1957 trådte den lov i kraft, der indførte folkepension i Danmark. Socialdemokratiet kaldte loven det 20. århundredes måske største reform. Senere er datoen blevet betegnet som velfærdsstatens gennembrud. "Velfærdsstatens gennembrud i Danmark", der oprindeligt udkom i 1981, fortæller historien om de mange politiske og offentlige debatter og samtaler, der gik forud for indførelsen af folkepension til alle danskere.Henrik Pers (f. 1949) er dansk historiker, forfatter og oversætter. Han har været tilknyttet Københavns Universitet som ekstern lektor, Undervisningsministeriet som specialkonsulent og Censorsekretariatet for erhvervskommunikation, sprog og medier som sekretariatsleder. Pers har udgivet en række faglitterære bøger om blandt andet velfærdsstatens gennembrud i Danmark og om italiensk politik og historie. Som oversætter står han bag den tidligere FN-generalsekretær Kofi Annans erindringer "I krig og fred" fra 2013.

'Til kamp mod utugt og usædelighed'. Sådan lød missionen for politiets IV Inspektorat, der blev oprettet i 1902. I mange årtier fandt og beslaglagde betjentene alt fra frække tekster og postkort til kondomer med billeder af Stauning i spidsen – og endda en onanimaskine. "Vild Historie"-værterne Tommy Heisz og Simon Kratholm Ankjærgaard har museumsleder Frederik Strand i studiet. Han har været i Politimuseets arkiv og skrevet en bog med afsæt i de anstødelige genstande, som politiet har beslaglagt i årenes løb. Turen går blandt andet til Nørrebro i jagten på ’Den kolde jomfru’.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

La última novela de Manuel Bilbao sigue a un grupo delincuentes en Ecuador. Liderados por Bruno Arce, la historia narra las vidas de los delincuentes y las razones injustas que los llevaron a ser presos del sistema penitenciario. La injusticia de este solo los vuelve más criminales, en vez de apoyarlos para poder reestablecerse y volver a ser parte de la sociedad a la que alguna vez pertenecieron. Con «El Pirata de Las Guayas» Bilbao se encarga de denunciar el injusto sistema de civilización y barbarie que deja en falta a jóvenes de bajos recursos injustamente encarcelados y los dirige hacia el peor de los caminos.Manuel Bilbao (1827-1895) fue un escritor y abogado chileno, que dedicó su vida entera a la política. Desde joven se involucró junto a su hermano Francisco en actividades subversivas. Trabajó en sus ideales liberales, anticoloniales y anticatólicos, junto a sus compañeros de La Sociedad de la Igualdad y luego ejerció como redactor del diario La Barra, que le permitió oponerse a los gobiernos de Bulnes y Montt. Esta fue la razón por la cual tuvo que huir a Lima, donde escribió importantísimas obras, tales como «Él Inquisidor Mayor» y «Los Dos Hermanos», fundadoras del género de novela histórica, además de continuar con su carrera como periodista. Terminó su vida en la Argentina, donde también generó fuertes lazos políticos tras haber fundado el diario liberalista La Libertad.

Joseph Kallinger blev voksen, fik familie og blev en dygtig skomager – ikke mindst på grund af sine kliniske eksperimenter med hamstere. Men mørket begyndte stille og roligt at sænke sig over Kallinger. I Guds øjne havde han fejlet. Og når han ikke kunne redde menneskeheden med sine skoindlæg, så måtte menneskeheden dø, så Joseph kunne leve op til sin skæbne og blive Gud!Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.

I det højreligiøse North Carolina gik John Lawson en helt normal fremtid med sunde interesser i møde. Men det hele tog en voldsom drejning, da han tog navneforandring og opkaldte sig selv efter vinddæmonernes konge. Historien om ham er præget af en forfejlet tilgang til mentalsundhed og af forældre og politi, der den dag i dag ikke kan finde ud af at tale sammen ...Christoffer Greenfort og Andreas Illum fortæller i serien 'Uforståelig ondskab' om nogle af de mest uhyggelige og ubegribelige fænomener i verden. De to nørdede podcastere står også bag serien 'På stribe - Din seriemorderpodcast' og serierne 'I kultens favn' og 'Uskyldig dømt'.

Efter mere end et halvt århundrede kan historien om Charles Whitman stadig chokere de fleste. Whitman var en stærk og intelligent ung mand, der havde succes med alt, hvad han rørte ved. Var det Whitman-familiens hemmeligheder, der forfulgte ham og forgiftede hans sind? Og kunne U.S. Marines mon være løsningen?Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.

Joseph Kallinger var på en mission for Gud. Menneskeheden skulle dø, og hans første prøve var en lille dreng. Derefter kom befalingen fra Gud om, at han skulle dræbe sin ene søn. Og herfra var der ingen vej tilbage – kursen var sat direkte mod afgrunden. Det var held i uheld, at Kallingers egne hallucinationer endte med at modarbejde Guds befaling ...Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.

Joseph Kallinger fik en hård start på livet, da han blev efterladt på et børnehjem og adopteret af et ægtepar, der havde ét bestemt formål med et barn. Joseph blev misbrugt gennem hele sin barndom, og det betød blandt andet, at han regelmæssigt skulle have ordnet sin ’lille fugl’. Til tider var han så ensom, at han betalte andre for at gå med i biografen. Og så var det, at han begyndte at høre stemmer ...Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.

Historierne om politiet er sjældent opløftende, når man trykker ’afspil’ på et afsnit af "Uskyldigt dømt", men efter det her kommer du til at overveje, om du overhovedet skal adlyde, hvis du bliver blinket ind til siden af en politibil. Forbrydelsen er af den værste skuffe – en tiårig pige bliver brutalt voldtaget og tævet. Men det afholder ikke politiet fra at sige: "Den lukker vi med ham den sorte henne fra hjørnet. De er jo nok alle sammen skyldige i et eller andet alligevel." Tag med på endnu en uforståelig tur i det amerikanske retssystem.USKYLDIGT DØMT. I denne miniserie tager Christoffer og Andreas fat på en række uhyggelige fortællinger om korrupte retssystemer og uretfærdige fængselsdomme.

Det var en bagende varm morgen i Austin, da Charles Whitman i august 1966 rullede sin sækkevogn med udstyr ind i universitetets klokketårn. Det blev begyndelsen på 96 minutter i helvede ...Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.

Tiden var en anden, dengang i Det Vilde Vest, hvor man levede fra dag til dag med sin pistol, sin hest og sine drømme. Boone Helm levede livet fuldt ud, og han sørgede altid for at have rigeligt med mad, eller venner, med sig. Hi-Yah!!!Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.

"Demokrati – slå til! Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1945" er en videnskabelig afhandling om politiet under besættelsen i Danmark. Det er en undersøgelse af begrebet ‘nødret’, dens legitimering og håndhævelse, som den tog sig ud i besættelsestidens ekstraordinære situation. Afhandlingen rummer blandt andet komparative analyser af begrebet, en beskrivelse af den politiske kultur i Danmark i 1930’erne, politilovgivningen under besættelsen og overgangen til det upolitiske departementschefstyre.Henning Koch (f. 1949) er dansk professor i forfatningsret og er tilknyttet Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. Han blev cand.jur. i 1974 og fik sin ph.d. i 1986 med en afhandling om politistyrken og dens effektivitet overfor forseelser og kriminalitet i forbindelse med patruljering. I 1994 fik han doktorgraden med disputatsen "Demokrati – slå til! Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1945", der bl.a. omhandler forholdene under besættelsen. Han blev professor på Københavns Universitet i 1997.

Bent Isager-Nielsen svarer på danskernes mange spørgsmål om lov, orden og kriminalsager til foredrag og i ugebladet Ude og Hjemme. I denne bog har han samlet nogle af de bedste spørgsmål og sine svar under en række temaer, som han herefter uddyber. Bent Isager-Nielsen trækker på sine egne erfaringer som efterforsker, drabs- og Rejseholdschef samt politiinspektør og fortæller om sager, han har været med til at opklare, eller som han har fulgt fra sidelinjen helt op til i dag."Engang var det altid mig, der stillede spørgsmålene. Men jeg skal love for, at rollerne i dag er byttet rundt ... Jeg tror, det hænger sammen med det basalt menneskelige i, at vi alle både frygter og fascineres af det menneskelige mørke. Men grundlæggende hersker der bare en dyb interesse for faget."

"Det blå Værelse. Kvindeligt vidnesbyrd fra exilet" fra 1992 handler om, hvordan skam bliver brugt til at kontrollere kvinders adfærd. Gennem samtaler med fyrre kvinder fra Mellemøsten og Latinamerika berettes der om undertrykkelse og vold, incest og voldtægt. Mange steder er den rene og urørte krop det vigtigste for kvinden, og piger lærer allerede fra barnsben, at de selv er ansvarlige for, at andre ikke krænker dem seksuelt. Denne internaliserede skam er en måde at udøve magt over kvinder. Bogen er et vidnesbyrd fra lande langt væk fra Danmark, men også herhjemme er skammen et væsentligt tema, når kvinder for eksempel er ofre for hustruvold eller voldtægt.Inger Agger (f. 1943) er dansk forsker og psykolog med en ph.d. i kultursociologi fra Københavns Universitet. Før hun påbegyndte sin forskning, arbejdede hun som klinisk psykolog med torturofre og flygtninge – et felt hun har beskæftiget sig med siden. Hun har blandt andet forsket i køn og krænkelser med fokus på politisk vold og tortur mod kvinder. Agger har desuden fungeret som konsulent og rådgiver for en række organisationer, herunder "International Rehabilitation Council for Torture Victims", og har desuden udgivet adskillige forskningsartikler, bøger og bidraget til antologier om emnet.

UEFA-cupin loppuottelu Koopenhaminassa 17. toukokuuta 2000 oli paitsi ilon, myos vakivallan paiva. Keskustassa sattui lukuisia yhteenottoja englantilaisten ja turkkilaisten kannattajien valilla, ja vain valtava poliisioperaatio auttoi suojelemaan ihmisia tuhoisilta seurauksilta. Mitka kohtalokkaat tapahtumat johtivat tappelijoiden aggressiivisuuteen?Vakivalta ujuttautuu Fair Playhin -poliisiselonteossa pureudutaan urheilun fair play -kasitteeseen, huliganismiin ja siihen, miten vakivallasta voi tulla osa jalkapallokulttuuria. Selonteko on poliisioperaatiossa mukana olleen poliisin hatkahdyttava tositarina vakivallan kierteesta. Teos on osa Pohjolan poliisit kertoo -sarjaa.Pohjolan poliisi kertoo -sarja sisaltaa laajan valikoiman todellisia rikostapauksia Ruotsista, Norjasta, Suomesta ja Islannista. Henkeasalpaavissa tarinoissa uppoudutaan Pohjolan poliisien jannittavimpiin tapauksiin, ja rikoksista kertovat poliisit ovat itse olleet mukana niiden selvittamisessa. Sarjassa lukija paasee kokoamaan mutkikasta palapelia syyllisten loytamiseksi.

Esther Summerson, abandonada al nacer por sus padres, es la protegida de John Jarndyce, un poderoso bienhechor de buen corazón que lleva años pleiteando a causa de una herencia. Esther vive en la residencia de Jarndyce, Casa Desolada, desde los dieciocho años, junto con Ada Clare y Richard Carstone, primos adolescentes de John, huérfanos e indigentes a causa de la disputada herencia, a los que éste trata de orientar en la vida. Antes de alcanzar la absurda resolución jurídica, los jóvenes experimentan numerosas y dispares aventuras, de lo cómico a lo trágico pasando por lo melodramático y lo policíaco. Entre el humor y la gravedad, y los juegos y trampas de la intriga policial, Dickens logra en estas páginas momentos inolvidables.Casa desolada es sin dudas una de las mejores novelas de Charles Dickens, a través de la cual el autor construye una sátira acerca del sistema judicial inglés de aquellos años. Esta obra sirvió para apoyar el movimiento de reforma judicial, que culminó en la promulgación de una reforma legal en la década de 1870.Reconocido como uno de los mejores escritores de la era Victoriana, Charles Dickens (1812-1870) es recordado por sus personajes icónicos, desde el pequeño e inocente Oliver Twist a el viejo y amargado Ebenezer Scrooge. Sus cuentos han sido adaptados a la pantalla grande incontables veces, y son leídos alrededor del mundo hasta el día de hoy. Gozó de una popularidad inmensa mientras vivía, y los más grandes escritores del siglo XX alabaron su estilo realista y cómico, sus personajes extravagantes y su crítica social.

Vorið 2006 gekk yfir óvenjuleg hrina innbrota í íbúðir í Helsinki þar sem framið var 21 gróft þjófnaðarbrot. Óvenjulegt við innbrotin var fyrst og fremst það, að andstætt því sem gengur og gerist í innbrotum á heimili í Finnlandi, komu gerendurnir frá Suður-Ameríku og voru í skipulögðum glæpagengjum. Annað ákaflega óvenjulegt einkenndi líka þessa vel skipulögðu þjófnaði: Þeir beindust eingöngu að íbúðum fólks af asískum uppruna.Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Í eftirlitsmyndavélinni sáu rannsóknarlögreglumennirnir mennina þrjá koma út úr húsinu. „Sá langi" settist undir stýri, „sá feiti" í farþegasætið við hlið hans og „sá ungi" í aftursætið. Bíllinn var settur í gang og síðan óku þeir út á eina veginn sem þarna var, í átt að hlöðunni og lögreglumönnunum. Þegar bíllinn var kominn milli hlöðunnar og íbúðarhússins var látið til skarar skríða. Strákarnir í lögreglubílnum voru tilbúnir, rannsóknarlögreglumennirnir voru tilbúnir. Margra daga bið var fljótlega lokið.En byrjum á byrjuninni.Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

Það er ólíku saman að jafna að vera rannsóknarlögreglumaður úti á landi eða á höfðuðborgarsvæðinu. Enda þótt minna sé um alvarleg afbrot úti á landi eru aðstæður þar oft erfiðar og sjaldan sem lögreglumenn fá slíka aðstoð sem lýst er í þessari frásögn.Myndin gæti verið frá sviði sögunnar en er það ekki. Hún er frá Bíldudal.Í bókunum „Norræn sakamál" segja íslenskir lögreglumenn frá merkilegum málum sem þeir hafa unnið að, gera grein fyrir atburðarrás glæpanna, rannsókn þeirra og gefa raunsanna lýsingu á glæpamönnunum og ást- æðunum sem liggja að baki voðaverka, bæði með sögum frá hinum Norðurlöndunum og raunsönnun íslenskum sakamálum.

New Orleans har en trist verdensrekord ... Det er den by i verden, hvor flest personer pr. indbygger får en fængselsdom. Og når dommene så oven i købet er absurd lange, er grundlaget allerede lagt for, at New Orleans bliver en fast gæst i "På Stribe – Uskyldig Dømt".Daniel Tapia var en helt almindelig ung mand fra et skidt kvarter. Uanset, hvor god en fantasi han måtte have haft, kunne han aldrig have forestillet sig, hvad det ville komme til at betyde for hans liv, den formiddag hvor han gav nogle bekendte et lift.Det blev til en mangeårig kamp, der involverede orkaner, en gammel slavekoloni, falske løfter fra anklagerne og et justitsmord, der udelukkende var designet til at få en irriterende sag ud af systemet.USKYLDIGT DØMT. I denne miniserie tager Christoffer og Andreas fat på en række uhyggelige fortællinger om korrupte retssystemer og uretfærdige fængselsdomme.

Holmes er faldet godt til i Chicago, og hans Morderslot er stille og roligt ved at tage form. Han har nemlig planer for den kommende Verdensudstilling i Chicago i 1893 og alle de intetanende mennesker, der vil blive draget til byen af det stort anlagte arrangement. Og også med de mange unge kvinder, der kommer til byen for at skabe sig en fremtid. Det fik de færreste af dem ... men mødte de deres endeligt i Holmes’ labyrintagtige Morderslot?Dette er andet afsnit om USA’s første seriemorder H.H. Holmes.Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.

Tingene er begyndt at smuldre for Holmes, og det er blevet tid til at ordne de løse ender. Det forsøger han at gøre på den eneste måde, han kender til – med flere svindelnumre. Lyt med, når en gøgler af Guds nåde nærmer sig sit sidste tæppefald.Dette er tredje og sidste afsnit om USA’s første seriemorder H.H. Holmes.Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.

Så er vi tilbage i det fascinerende amerikanske retssystem – og mere præcist i selve fængselssystemet. Selvom USA på mange områder er et foregangsland, kan det være svært at få øje på hvorfor, når man ser nærmere på den systematiske foragt for de indsatte, der har været praktiseret i landets fængsler.Der skulle flere tragiske hændelser til, før forholdene i fængslerne blev forbedret. Var det de menneskelige tragedier værd? Og har det efterladt sig et vedvarende aftryk på ’The Prison Nation of the World’?Dette afsnit af "På Stribe" handler om fængselsoprøret i Attica, New York i 1971.Christoffer Greenfort og Andreas Illum fortæller i serien 'Uforståelig ondskab' om nogle af de mest uhyggelige og ubegribelige fænomener i verden. De to nørdede podcastere står også bag serien 'På stribe - Din seriemorderpodcast' og serierne 'I kultens favn' og 'Uskyldig dømt'.

Herman Webster Mudgett kom fra et godt hjem, var dygtig i skolen og havde ingen nævneværdige mentale skavanker.Hvorfor er han så endt i podcast-serien "På Stribe"? I tre afsnit præsenterer vi historien om manden, der var en naturlig svindler, havde bonuskoner og endte med at blive kendt som H.H. Holmes – og måske var Amerikas første seriemorder. Dette er første afsnit.Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.

I 2001 blev en vellidt sportsjournalist brutalt tævet og kvalt. Sagen var ’kold’ i de næste to år, selvom der både var blod, fingeraftryk og andre beviser. Gennembruddet i sagen kom først, da en ung mand begyndte at have drømme om mordet ... Sagen har alt, hvad man normalt forbinder med et justitsmord - og så en hel del mere.USKYLDIGT DØMT. I denne miniserie tager Christoffer og Andreas fat på en række uhyggelige fortællinger om korrupte retssystemer og uretfærdige fængselsdomme.

Vi kommer vidt omkring i tid og sted i denne historie. Fra Storbritanniens kolonitid, over mytteriet på Bounty og til en billedskøn ø, der på overfladen ligner et ferie- og dykkerparadis, selvom virkeligheden er langt fra at være sådan ... og det er ikke blevet bedre med årene.Dette afsnit af "På Stribe" handler om sexskandalen på Pitcairn Island i 2004.Christoffer Greenfort og Andreas Illum fortæller i serien 'Uforståelig ondskab' om nogle af de mest uhyggelige og ubegribelige fænomener i verden. De to nørdede podcastere står også bag serien 'På stribe - Din seriemorderpodcast' og serierne 'I kultens favn' og 'Uskyldig dømt'.

Kolme menestyvää poliitikkoa murhataan eri puolilla Suomea. Onko kyseessä netissä leviävä julma kuolemanpeli vai ovatko murhat sattumanvaraisia?Sosiaalisessa mediassa viljellään murhista valeuutisia, ja nettisivuilla vellova vihapuhe muuttuu uhkaavaksi. Murhien tutkimusta hankaloittaa poliisien rasistinen kommentointi salaisessa Facebook-ryhmässä. Kyberrikosten torjuntakeskuksen päälliköksi nimitetty Pasi Nurminen joutuu elämänsä rankimpaan työtehtävään kohtalokkain seurauksin.Asetelma kääntyy päälaelleen, kun murhien tutkintaan otetaan mukaan nettifriikki Minttu Järvisen kehittämä tekoäly. Se seuloo nopeasti esiin faktoja, joiden avulla järkyttävä totuus alkaa paljastua.Kuollut piste porautuu nettivalheiden syövereihin tekoälyn avulla. Vaihtoehtoinen totuus murtaa niin yksilöitä kuin yhteiskuntaakin.Kirsi Merimaan dekkarisarjassa sukelletaan nettirikollisuuden maailmaan. Rikoksia ratkaisevat nettifriikki Minttu Järvinen sekä nettipoliisi Pasi Nurminen.Kirsi Merimaa on kirjailijanimi, jonka takana on kaksi kokenutta toimittajaa ja kirjailijaa, Marja Lennes ja Pirjo Peltoniemi. Nimimerkki syntyi kaksikon lyödessä vetoa siitä, että he pystyisivät kirjoittamaan dekkarin kahdessa viikossa.

Mange tænker nok, at det først var med bilernes indtog i gaderne, at der blev brug for færdselsregler. Tværtimod, i gamle dage var gader snævrere og snoede, større byers gadenet var indelukket bag porte i bymure. Der var fartgrænser for hestevogne og regler om højretrafik (og hvorfor netop til højre?). Kristian Hvidt bladrer i lovsamlinger fra 1600-tallet og frem og finder bestemmelser om parkering, overhaling, vigepligt og tilhørende strenge strafferegler."Færdselsreglernes historie" udkom oprindeligt i 1991.Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.

Kaksi arvoituksellista viestiä laukaisee jännittävien tapahtumien sarjan. Baltia expressistä tuttu Minttu Järvinen selvittää, onko hänelle tullut viesti karkea pila – vai onko viestin lähettänyt nettiystävä todella kuolemanvaarassa? Minttu ottaa äkkilähdön Arabiemiraatteihin ja joutuu keskelle taistelua, jonka motiivit selviävät hänelle aivan liian myöhään.Mintun ystävä, rikosylikonstaapeli Pasi Nurminen, etsii syyllistä Helsingin keskustassa tapahtuneeseen tuhoisaan itsemurhaiskuun. Rikosta tutkiessaan Pasi joutuu vastakkain internetin pimeän puolen kanssa. Voiko poliisin saamalla salaperäisellä nettiavunpyynnöllä olla yhteyksiä iskuun?Nettiviestien arvoitus ratkeaa yllätyksellisesti luksushotellissa Omaninlahden rannalla. Silloin selviää myös hotellista kidnapatun seitsemänvuotiaan venäläispojan kohtalo. On-off-suhteessa räpiköivät Minttu ja Pasi joutuvat yhdistämään tietonsa ennen kuin palaset loksahtavat paikalleen.Hotelli Kalifornia on jatkoa 2010 ilmestyneelle Baltia express -kirjalle.Kirsi Merimaan dekkarisarjassa sukelletaan nettirikollisuuden maailmaan. Rikoksia ratkaisevat nettifriikki Minttu Järvinen sekä nettipoliisi Pasi Nurminen.Kirsi Merimaa on kirjailijanimi, jonka takana on kaksi kokenutta toimittajaa ja kirjailijaa, Marja Lennes ja Pirjo Peltoniemi. Nimimerkki syntyi kaksikon lyödessä vetoa siitä, että he pystyisivät kirjoittamaan dekkarin kahdessa viikossa.