Medicine and Nursing

Una descarnada crónica de guerra, un reportaje desde el mayor conflicto bélico al que nos hemos enfrentado este siglo: la pandemia de la Covid-19. Agus Morales, periodista internacional, pasó los meses de marzo y abril de 2020 en la primera línea de los hospitales catalanes que se enfrentaban a un virus desconocido y letal. Sus experiencias están narradas en este libro tan sobrecogedor como cercano.Este audiolibro está narrado en castellano.Agus Morales es un periodista de raza, colaborador del New York Times y director de la revista 5W. Doctor en Lengua y Literatura por la Universitat Autònoma de Barcelona, ha recorrido África y Oriente Medio con proyectos de Médicos sin Fronteras. Como buen narrador nato, ha volcado todas sus experiencias vitales en varios libros, a cual más arriesgado y profundo.

Menneskene har i tusindvis af år opdrættet køer, får og geder til at spise samt hunde til at hjælpe sig med at jage, holde vagt og hyrde kvæg og katte til at fange mus og rotter. Veterinærvidenskaben, der beskæftiger sig med disse dyrs fysiologi og helbred, er imidlertid langt nyere.Anatom og zoolog Henrik Carl Bang Bendz var en af pionererne inden for dansk veterinærvidenskab og en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Hans bog "Håndbog i den fysiologiske anatomi af de almindeligste danske huspattedyr" var en af de første lærebøger i veterinærvidenskab på dansk. Værket i fire bind er fra 1853, og selvom forskningen er nået langt siden da og har modbevist nogle af bogens påstande, giver den stadig et unikt indblik i veterinærvidenskaben i Danmark i midten af 1800-tallet.Tredje bind fokuserer på selvopretholdelsens redskaber. Fordøjelsesapparatet gennemgås grundigt hos de forskellige dyr, ligesom lungefunktion og de urinafsondrende organer beskrives ned til mindste detalje.Henrik Carl Bang Bendz (1806-1882) var en dansk anatom og zoolog, der spillede en stor rolle i oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Han udgav flere populære og roste håndbøger om dyrenes anatomi, som i lang tid var de eneste dansksprogede værker om dette emne.

Karin Milles beschreibt in diesem einfuhlsamen Tagebuch auf spannende und humorvolle Weise die neun Monate ihrer Schwangerschaft, die alles auf den Kopf stellt. Fragen uber Fragen, Sorgen und Angste. Doch die Erzahlerin bewahrt bei all den Hohen und Tiefen einen kuhlen Kopf und macht Schwangeren oder jenen, die es werden wollen, Mut. Auch fur werdende Vater lesenswert!-

"Om tatoveringer hos de offentlige fruentimmer" er en undersøgelse af sammenhængen mellem tatoveringer og prostitution. Med inspiration fra den italienske psykiater Cesare Lombrosos tese om den hyppige forekomst af tatoveringer hos forbrydere, mente Rudolph Bergh at se en sammenhæng mellem kriminelle og prostituerede. Gennem sine mange år som læge på de fattige københavneres hospital "Almindelig Hospital" tilså Bergh adskillige indlagte prostituerede. Tatoveringer hos de offentlige fruentimmer var ikke sjældne, og hermed mente han at kunne påvise et slægtskab mellem forbryderne og de prostituerede, og at tatoveringer i overvejende grad måtte antyde både psykisk og fysisk degeneration.Rudolph Bergh (1824-1909) var dansk læge og zoolog. Han blev færdig med medicinstudiet i 1849 og begyndte straks efter at arbejde som læge på afdelingen for syfilis og hudsygdomme på Almindelig Hospital, der lå i det indre København og var et sygehus for Københavns fattige indbyggere. I 1860 modtog han sin doktorgrad med afhandlingen "Bidrag til Kundskab om Gonorrhoe hos Mandfolk" og blev efterfølgende overlæge på Almindelig Hospital. Ud over sit virke som læge, interesserede han sig glødende for zoologi. Han blev således kendt som "verdens førende ekspert inden for nøgne, gællebærende havsnegles vanskelige anatomi og systematik".

"Dyr og mennesker" fra 1911 er Carl Hagenbecks erindringsværk. Da Hagenbeck fyldte 14 år og fik en isbjørn og et par sæler af sin far, dedikerede han sit liv til at rejse verden rundt og købe og sælge eksotiske dyr. Faderen ejede allerede en dyreforretning i Hamborg, som hurtigt blev udvidet med rovdyr, krybdyr og havdyr. Forretningen udviklede sig med tiden til en egentlig zoologisk have, og med Hagenbecks filosofi om at basere dyrenes dressur på tillid frem for pisk og genskabe dyrenes naturlige habitat blev "Tierpark Hagenbeck" en sensation. Bogen er udgivet som historisk dokument med datidens sprogbrug.Carl Hagenbeck (1844-1913) var en tysk zoolog og regnes for at være de moderne zoologiske havers fader. En væsentlig filosofi for Hagenbeck var at genskabe dyrenes naturlige habitater og basere dressuren på tillid mellem dyr og menneske. Han grundlagde Tysklands mest succesfulde zoo, "Tierpark Hagenbeck", som den dag i dag stadig ligger i Hamborg. Hagenbeck døde af et alvorligt slangebid.

Menneskene har i tusindvis af år opdrættet køer, får og geder til at spise samt hunde til at hjælpe sig med at jage, holde vagt og hyrde kvæg og katte til at fange mus og rotter. Veterinærvidenskaben, der beskæftiger sig med disse dyrs fysiologi og helbred, er imidlertid langt nyere.Anatom og zoolog Henrik Carl Bang Bendz var en af pionererne inden for dansk veterinærvidenskab og en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Hans bog "Håndbog i den fysiologiske anatomi af de almindeligste danske huspattedyr" var en af de første lærebøger i veterinærvidenskab på dansk. Værket i fire bind er fra 1853, og selvom forskningen er nået langt siden da og har modbevist nogle af bogens påstande, giver den stadig et unikt indblik i veterinærvidenskaben i Danmark i midten af 1800-tallet.Fjerde bind beskæftiger sig med kredsløbet. Vener, blodårer samt hjertefunktion beskrives detaljeret hos blandt andet hund, hest, okse, får, kat og gris.Henrik Carl Bang Bendz (1806-1882) var en dansk anatom og zoolog, der spillede en stor rolle i oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Han udgav flere populære og roste håndbøger om dyrenes anatomi, som i lang tid var de eneste dansksprogede værker om dette emne.

Den danske retsmediciner Preben Geertinger fortæller om sit liv med bizarre obduktioner, uløste kriminalsager og det specielle forhold, man uundgåeligt får til liv og død, når man håndterer lig på daglig basis. "Af en retsmediciners bekendelser" er tankevækkende læsning – både for de der går op i kriminalhistorie og for de, der er nysgerrige på, hvordan en retsmediciner arbejder med og tænker på døden."Tidligere var døden en foreteelse, som alle jævnligt blev konfronteret med – også i fredstid. Familie og venner samledes omkring dødslejet og senere ved den dødes båre helt op til begravelsen. Selv de små børn blev fortrolige med fænomenet. I vore dage opfattes døden som noget afskyvækkende, uæstetisk, noget der skal skjules og gøres af med så hurtigt som muligt ved fremmedes hjælp og for klækkelig, om end rimelig betaling.""En af de bedste danske erindringsbøger, der længe har set dagens lys." BerlingskeRetsmediciner Preben Geertinger (1923-2003) hjalp forfatter Peter Høeg med de retsmedicinske dele af Høegs internationale bestseller "Frøken Smillas fornemmelse for sne". På Høegs opfordring begyndte Geertinger efterfølgende at skrive, og det resulterede blandt andet i erindringsbogen "Af en retsmediciners bekendelser" og romanen "Lualaba".

"Sundhedslære" er en oplysende bog om krop og sundhed fra 1907. Arnold Møller kommer blandt andet ind på fordøjelse, pleje af hud og træning af musklerne. Til mange af disse emner tilhører illustrerede øvelser og gode råd.Arnold Møller blev født i 1869 i Køge. Han læste medicin og blev derefter praktiserende læge i Faaborg fra 1897-1900, hvorefter han tog til København, hvor han tidligere havde studeret. Her arbejdede han som almenpraktiserende læge frem til 1907 og igen fra 1909 til sin død i 1924 - denne gang med speciale i mave- og tarmsygdomme. Møller giftede sig i 1897 med sygeplejerske og oldfrue Sophie Cecilie Otterstrøm, men de to blev skilt i 1906. Samme år blev han gift med Marie Louise Müller. De var sammen til hans død. Han blev 55 år gammel.

"e;Und heilt er nicht, so totet ihn!"e;In hohem Tempo, aber klarer Sprache berichtet Kafka uber den Einsatz eines Landarztes in einer eisigen Winternacht. Die Reise des Ich-Erzahlers zu einem schwerkranken Jungling ist von Beginn bis Ende von Ungereimtheiten begleitet. "e;Ein Landarzt"e; ist nicht nur aufgrund der Aufhebung von raumlichen und zeitlichen Grenzen ein ratselhaftes Werk und war einer der wenigen Texte, den Franz Kafka schon zu Lebzeiten selbst veroffentlichte.-

Ønsker du en smuk og strålende hud, skal du arbejde dér, hvor cremer ikke kan trænge ned. Løsningen er KOSTmetologisk ernæring: At spise en kost, der giver sunde hudceller og en smuk hud.Lene Dyrvig Nielsen, kosmetolog og prof.bach. i ernæring og sundhed, giver grundlæggende viden om hudens opbygning og nedbrydning, samt hvilke faktorer der har betydning for vores hud og sundhed i forhold til tre hudproblemer: anti-age, psoriasis og akne.I beskrivelsen af de forskellige kostformer gennemgås hormonernes betydning og tarmens indflydelse på huden, samt de forskellige næringsstoffer, vitaminer og mineraler, der skal til for at spise sig fri for rynker, psoriasis og akne.Lene Dyrvig Nielsen er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i sundhedsfremme, forebyggelse og formidling og er desuden lægeeksamineret kosmetolog. I bogen ”KOSTmetologisk ernæring” kombinerer hun viden og erfaringer fra begge fagområder. Lene arbejder ud fra en evidensbaseret tilgang og vejleder klienter i sin klinik og via nettet som Danmarks første online-kosmetolog.

I Nazityskland blev homoseksuelle forfulgt og sendt i koncentrationslejre. Deres seksualitet blev set som en sygdom, og der blev lavet medicinske forsøg i håb om at kurere dem. En dansk læge spillede en hovedrolle i dette dystre kapitel af verdenshistorien. I fuld SS-uniform stod Dr. Værnet i spidsen for de forsøg, der fandt sted i kz-lejren Buchenwald. Vi har journalist og forfatter Hans Davidsen-Nielsen i studiet.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Haben Sie heute schon Zähne geputzt? Falls nicht, sollten Sie dies dringend nachholen, denn Forscher haben herausgefunden, dass das für die aggressive Form der Parodontitis verantwortliche Bakterium auch an der Entstehung der Alzheimerdemenz beteiligt ist. Im Spektrum Kompakt-Hörbuch erfahren Sie auch welchen Einfluss der aufrechte Gang auf unser Gehirn hat, welche Alzheimer- und Demenz-Therapien es gibt, warum Frauen ein höheres Demenzrisiko als Männer haben und wie ein würdevoller Umgang mit Menschen aussehen kann, die an einer krankhaften Form des Vergessens leiden.Spektrum Kompakt bündelt als Hörbuch Artikel zu aktuellen Themengebieten. Als Teil der Springer Verlagsgruppe gehört es zu den führenden Wissenschaftsverlagen der Welt.

I middelalderen var Danmark præget af en lang række uhyggelige sygdomme, hvoraf mange for længst er blevet udryddet af lægekunsten. Det samme kan siges om behandlingsformerne, hvoraf nogle hverken gjorde fra eller til for patienten, flere gjorde patienten endnu dårligere, mens nogle kurerede eller lindrede lidelsen.Læge og medicinhistoriker Vilhelm Møller-Christensen fortæller i denne bog fra 1944 om sygdomme i middelalderen og deres behandling. En stor del af de sygdomstilfælde, han beskriver i bogen, er baseret på undersøgelser af skeletter, han selv har gravet op ved Æbelholt Kloster.Vilhelm Møller-Christensen (1903-1988) var dansk læge og professor i medicinhistorie ved Københavns Universitet. Han skrev en række bøger og artikler om medicinsk historie med særligt fokus på spedalskhed. Han stod blandt andet bag den banebrydende opdagelse, at mennesker, der lider af spedalskhed, mister knoglemasse i kraniet som følge af sygdommen. Dette gjorde stort indtryk på de læger, der forskede i spedalskhed, og i 1973 førte hans internationale position inden for skeletarkæologi til, at den store samling af skeletter af spedalske på Medicinsk-historisk Museum i København fik status som WHO-institut med Møller-Christensen som leder.

Zoolog og lektor i anatomi Henrik Carl Bang Bendz fortæller om anatomi hos mennesker og husdyr. Bogen, der oprindeligt er udgivet i 1847, giver et spændende indblik i status på den anatomiske forskning i midten af det nittende århundrede, og hvor langt forskningen på Københavns Universitet var allerede dengang.Henrik Carl Bang Bendz (1806-1882) var en dansk anatom og zoolog, der spillede en stor rolle i oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Han udgav flere populære og roste håndbøger om dyrenes anatomi, som i lang tid var de eneste dansksprogede værker om dette emne.

”Lægekunstens ideal er at finde et ondes ophav for eventuelt at kunne rydde det af vejen, eller dog bekæmpe dets videre udbredelse. Men på tændernes område, hvor man efterhånden fandt surrogater for det der gik tabt, lod man stå til. Nu da ernæringsspørgsmålet står øverst på dagsordenen, må tiden være inde til at søge besvarelse på spørgsmålet: Hvad er de egentlige årsag, den dybeste grund, til tændernes stedse voksende tilbagegang hos de dele af menneskeslægten, der lever i Europa og de forenede stater?”Tandlæge Alfred Bramsens bog fra 1912 startede en længe tiltrængt debat om tandproblemer i den vestlige verden. Op til bogens udgivelse var der ikke mange, der havde studset over, hvad de dårlige tænder skyldtes, og om man kunne gøre noget for at forebygge tandproblemer. Alfred Bramsen fremhæver, at dårlige tænder og tandproblemer ikke blot er den enkeltes problem, men er noget, som samfundet skal tage ansvar for at komme til livs, ligesom man gør med andre fysiske sygdomme.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

Denne biografi er et portræt af den danske læge og nobelprismodtager Niels Ryberg Finsen (1860-1904). Det er en fascinerende beretning om en ung mand, der trods sygdom opnåede store bedrifter i sit korte liv. Finsen blev født i Thorshavn i 1860, men flyttede til Danmark for at uddanne sig. Allerede som 23-årig blev han ramt af en kronisk hjerte- og leversygdom, som besværliggjorde dagligdagen for ham. Trods det tilgik han sit fag og sine opgaver med en smittende begejstring og hans studier om lysets indvirkning på huden blev afgørende for behandling af lupus. Han fik tildelt nobelprisen i medicin for sine opdagelser med lysbehandling. Denne biografi giver et indblik i Finsens liv helt fra barneårene på Færøerne til hans alt for tidlige død i København som kun 43-årig.William Thulstrup (1866-1921) var en dansk læge, forfatter og chefredaktør. Han blev uddannet i medicin ved Københavns Universitet i 1893 og arbejdede herefter som reservelæge i søværnet og senere hen som praktiserende læge. I sommeren 1896 pådrog han sig en kronisk infektionssygdom under en operation, som tvang ham til et flerårigt hospitalsophold og bort fra lægegerningen. Herefter fik han job som chefredaktør og blev senere ejer af ugebladet Illustreret Tidende, hvor han arbejdede frem til sin død i 1921. William Thulstrup er begravet på Assistens Kirkegård i København.

Den anerkendte danske zoolog og anatom Henrik Carl Bang Bendz (1806-1882) fortæller om hestens fysik og levevis. Da bogen udkom i 1855, var hesten endnu en uundværlig del af mange menneskers dagligdag, og derfor så en hests liv ganske anderledes ud end i dag. Bogen giver således en spændende indsigt i hestens liv i 1800-tallet samt den videnskabelige konsensus om hestens anatomi på daværende tidspunkt.Henrik Carl Bang Bendz (1806-1882) var en dansk anatom og zoolog, der spillede en stor rolle i oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Han udgav flere populære og roste håndbøger om dyrenes anatomi, som i lang tid var de eneste dansksprogede værker om dette emne.

«Doctor Arrowsmith» es considerada una de las obras maestras de la narrativa norteamericana del siglo XX.Como hijo y nieto de médicos, Sinclair Lewis tenía gran cantidad de conocimientos sobre el mundo de la medicina. El libro sigue la vida de Martin Arrowsmith, un tipo bastante común que entra en contacto con la medicina a los catorce años como asistente del médico en su ciudad natal. Lewis narra de manera brillante el mundo de la investigación y de las compañías farmacéuticas, también las modestas ambiciones de muchos hombres y mujeres que tienen una gran vocación. Describe magistralmente muchos aspectos del mundo de la medicina, desde la formación hasta las consideraciones éticas. Nos muestra, con un tono satírico, las envidias, presiones y negligencias que a veces van asociadas a ese mundo. Esta novela ha tenido numerosas adaptaciones radiofónicas (una de ellas, con Orson Welles como protagonista) y cinematográficas, entre las que destaca la que realizó John Ford en 1931.Este audiolibro está narrado en castellano.Sinclair Lewis (1885-1951) fue un novelista y dramaturgo estadounidense. Trabajó como reportero y editor literario durante años, realizó también colaboraciones humorísticas en revistas y fue secretario de redacción del «Transatlantic Tales». Recibió el premio Pulitzer por «Doctor Arrowsmith», premio que rechazó. En 1930 ganó el Premio Nobel de Literatura, convirtiéndose en el primer escritor estadounidense que obtenía este importante galardón.

Intet andet mandligt organ har været mere elsket, forhadt og omdiskuteret. Alligevel er der fortsat mange myter og megen usikkerhed knyttet til penis og pung – både hos gammel og ung. Er den stor nok? Hvorfor har jeg ondt i testiklerne? Kan jeg blive steril af mobilstråling? Hvad er prostata egentlig?I denne letforståelige og underholdende bog giver urologen Sturla Pilskog svar på alle dine spørgsmål. Her lærer du om, hvordan det hele hænger sammen dernede, hvad der er normalt, hvilke problemer du skal tage alvorligt, og hvad der kan gøres, så du slipper af med dem.Målet med bogen er at fjerne unødig ængstelse og gøre drenge og mænd stolte af deres egen krop. Undervejs fortæller Pilskog fascinerende historier om pigge på skaftet, oldtidens Viagra, fantompenisser og Napoleons indskrumpede ål."Den ultimative penishåndbog ... Et pragteksemplar af en populærvidenskabelig bog med pålidelige, nyttige, opklarende og kuriøse fakta om alt fra prostatabesvær, orgasme og erektion til omskæring, potens og impotens." – Dagbladet"Fuld af kundskab, lun humor og formidlingsglæde ... flot forskningsformidling og en vigtig bog for alle mænd og for os, som kan lide mænd." – Aftenposten"Bogen er blevet en oplysende rejse i det mandlige lems kulturhistorie." – Ola Hegdal, NRKSturla Pilskog arbejder som overlæge i urologi ved Bærum Sygehus. Han er specialist i generel kirurgi og urologi. Han har tidligere arbejdet som læge på Ung.no, som er en gratis tjeneste, hvor unge kan indsende og få svar på medicinske spørgsmål. Mange af disse har med sex og kønsorganer at gøre.

"Det sker kun for naboen! Sådan siger vi, når ulykker rammer. Når man får et sygt barn, når et barn dør, når man får konstateret kræft, når trafikulykker ødelægger menneskeliv, kan vi ikke forstå, hvorfor det lige skulle ramme os. Det sker kun for naboen, siger vi chokerede og uforberedte og fortvivlede.Denne bog er ment som en hjælp til mennesker i nød, sørgende, døende, syge og pårørende."I løbet af sine mange år som hospitalspræst har Bente Chernitz fået en stor indsigt i danskernes forhold til døden. Hun har talt med folk om deres håb om liv efter døden, deres uforståenhed over for, hvor lige netop de eller deres kære skulle blive ramt af dødelig sygdom, og den angst og magtesløshed, der følger beskeden om, at døden er nært forestående.I "Det sker kun for naboen" fortæller Bente Chernitz om kristendommens syn på døden, og hvordan troen på en barmhjertig og tilgivende gud kan hjælpe os med at tage ordentligt afsked med livet og vores kære.Bente Chemnitz (1951-2006) var en dansk sognepræst og forfatter, der skrev en lang række bøger om menneskets forhold til døden. Hun var længe ansat som hospitalspræst på Rigshospitalet og efterfølgende Roskilde Amts Sygehus Køge. I mange år fulgte Bente Chernitz sjælesørgeruddannelsen hos psykiater Åse Stubbe Teglbjerg og åbnede sidenhen en klinik for sjælesorg, hvor hun rådgav folk om døden.

Danmark har i over 100 år været en førende nation inden for landbruget. Bernhard Bøggilds bog "Mælkeribruget i Danmark" tager os med tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor produktionen af mejeriprodukter var i en rivende udvikling.Bogen beskriver produktionen af mælkeprodukter helt fra opdræt og malkning af køerne til de forskellige måder at forarbejde mælken på. Man får således et spændende indblik i vilkår for både mennesker og dyr samt de forskellige metoder og maskiner, man brugte i det danske landbrug i slutningen af det nittende århundrede.Bernhard Bøggild (1858-1928) var en dansk ingeniør og professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Hans speciale var mejeribruget, som Danmark allerede på hans tid var en af de førende nationer inden for. Bernhard Bøggild skrev en lang række artikler og bøger om mejeri og mælkerilære, som i mange år blev brugt til undervisning på Danmarks landbrugsskoler.

"Barnet i det moderne samfund" er en skildring af børns naturlige udvikling og tilpasningsprocesser i det moderne samfund, vi lever i. Svend Heinild arbejder som børnelæge ud fra den overbevisning, at den sociale kontekst mennesker befinder sig i, må medtages i diagnosticering og behandling af sygdomme. Når det kommer til børnesygdomme er det derfor væsentligt at medtænke forholdet og tilknytningen mellem barn og forælder. Bogen er inddelt i otte tematiske afsnit, som beskriver blandt andet barnets normale udvikling, børnesygdomme, børneopdragelse, fysiske og psykiske reaktionsmønstre og samfundets tilbud til børn.Værket er udgivet som historisk dokument med datidens sprogbrug.Svend Heinild (1907 - 1994) var en dansk overlæge og forfatter. Han var ansat som børnelæge på Rigshospitalet i en lang årrække og begyndte i denne periode at beskæftige sig med de sociale aspekter ved børnesygdomme. Han var en stor fortaler for, at staten og samfundet skulle spille en rolle i aflastningen af børn og deres forældre, hvis de blev ramt af personlige eller sociale udfordringer. Hans modstand mod afstraffelse af børn og hans indstilling til sygdomme som et socialt og politisk problem gjorde ham til en både populær og kontroversiel figur. Han var medlem af adskillige foreninger, herunder Danske Børnelægers Organisation og Østerbros Boligaktion. Svend Heinild blev tildelt PH-prisen i 1968 og LO’s kulturpris i 1981.

Det er ingen hemmelighed, at vi i Danmark spiser alt for lidt grønt. Men vælger man en helt grøn – vegansk – kost, så kan det vække uro og bekymringer. Vegansk ernæring vækker især stærke følelser, når det handler om grøn kost til de helt små.Dette er bogen, som alle forældre med interesse for grøn kost bør eje. I bogen gennemgås alle de bekymringer og usikkerheder, der kan være om grøn børneernæring, samt hvorfor der kan være store fordele ved at give sit barn grønne vaner fra start.Bogens fokus er særligt ernæring til spædbørn og småbørn, men den indeholder ligeledes udførlig information og vejledning om grøn kost under graviditet og amning samt til ældre børn. Der redegøres blandt andet grundigt for, hvordan man sikrer, at veganske børn får nok næringsstoffer, om relevante tilskud, og om hvordan man som veganer forholder sig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.Den populære kogebogsforfatter og mor til tre veganske børn, Mia Sommer, har udarbejdet 50 simple og næringsrige veganske opskrifter til bogen, der viser, hvordan man også i praksis kan give sit barn en sund start på livet.Maria Felding er klinisk diætist, cand.scient. med speciale i plantebaseret ernæring og medforfatter til bogen ”Den plantebaserede kost”.Mia Sommer er cand.jur. og forfatter til kogebøgerne ”Vegansk velvære” og ”Veganske fristelser”.

Hur kommer det sig att folk i Sverige mår så dåligt? Och hur ska vi hantera och förhindra den våg av hjärnstress och utbrändhet som håller på att bli en av våra vanligaste folksjukdomar? Läkaren Christina Doctare har själv drabbats av hjärnstress under olika perioder i sitt liv, och har därför valt att fördjupa sig i ämnet och sprida den kunskap hon samlat på sig under åren som läkare i det krigsdrabbade Balkan. Resultatet visar att vi måste överväga dagens samhällsutveckling om vi ska kunna hantera denna mycket mänskliga försvarsreaktion.Christina Doctare (1943-) är en svensk läkare, samhällsdebattör och författare.

"Mennesket har altid ønsket et længere liv – men især flere unge år.Igennem lange tider har lægekunsten kunnet forlænge livet. Det kan den ikke længere. Udviklingen er ved at dreje og gå den forkerte vej.Det fortæller statistikkerne, som især taler om dødsfald. Men denne lille bog interesserer sig ikke for, hvor længe vi kan trække en tilværelse ud, som ikke længere er noget liv, men kun en eksistens."I den lille bog "Ung længere" deler sportslegenden Knud Lundberg ud af gode råd til, hvordan man holder sig ung lidt længere. Bogen, der er skrevet i 1970, fremsætter også påstande, der sidenhen er blevet modbevist af moderne forskning, men ikke desto mindre giver den et spændende indblik i de forskellige måder, man gennem tiden har forsøgt at holde fast i den flygtige ungdom.Knud Lundberg (1920-2002) var en dansk sportsmand, forfatter og journalist, der præsterede at blive dansk mester og landsholdsspiller i både fodbold, håndbold og basketball. Han var hyldet som sportsmand for sine store præstationer og blev efterfølgende en respekteret sportsjournalist og forfatter til en lang række bøger om sport.

Hvordan kan der være så stor ulighed i sundhed i et velfærdssamfund som det danske? Bor man i Aalborg Øst, får man i gennemsnit konstateret kræft tretten år tidligere, end hvis man bor i velhaverkvarteret Hasseris blot syv kilometer derfra. Folk i Aalborg Øst dør også i gennemsnit tretten år tidligere end dem i Hasseris, og ligger dermed på linje med gennemsnitslevetiden i Pakistan.I denne bog tager professor i Folkesundhedsvidenskab Signild Vallgårda fat på nogle af de misforståelser og fejlopfattelser, der kendetegner vores sundhedsdebat og kommer med sit bud på en ’sundere’ måde at se på uligheden i sundhed.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Signild Vallgårda (f. 1952) er historiker, dr.med. og professor i sundhedspolitiske analyser ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Hun forsker i politiske og etiske aspekter af ulighed i sundhed og høj vægt.

Menneskene har i tusindvis af år opdrættet køer, får og geder til at spise samt hunde til at hjælpe sig med at jage, holde vagt og hyrde kvæg og katte til at fange mus og rotter. Veterinærvidenskaben, der beskæftiger sig med disse dyrs fysiologi og helbred, er imidlertid langt nyere.Anatom og zoolog Henrik Carl Bang Bendz var en af pionererne inden for dansk veterinærvidenskab og en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Hans bog "Håndbog i den fysiologiske anatomi af de almindeligste danske huspattedyr" var en af de første lærebøger i veterinærvidenskab på dansk. Værket i fire bind er fra 1853, og selvom forskningen er nået langt siden da og har modbevist nogle af bogens påstande, giver den stadig et unikt indblik i veterinærvidenskaben i Danmark i midten af 1800-tallet.Første bind giver et overblik over anatomiens historie med et særligt blik på husdyrene. Bogen fokuserer endvidere knoglernes opbygning, lemmerne samt musklernes opbygning hos blandt andet hund, kat, gris, okse, hest og får.Henrik Carl Bang Bendz (1806-1882) var en dansk anatom og zoolog, der spillede en stor rolle i oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Han udgav flere populære og roste håndbøger om dyrenes anatomi, som i lang tid var de eneste dansksprogede værker om dette emne.

I forskningscentret CORAC dybt inde i Congos mest ufremkommelige regnskov arbejder videnskabsmænd fra forskellige forskningsområder på at løse jordens klimaudfordringer. Den norske dyrlæge og skarpskytte Karl Iver Lyngvin får en dag besked på at skyde en gorilla, der ud af det blå begynder at blive aggressiv. Kort tid efter rammes en landsby af en mystisk sygdom, som slår alle indbyggere ihjel. Karl Iver og hans kolleger aner en sammenhæng mellem de to begivenheder, og de begynder at frygte, at en dødelig og utroligt smitsom virus truer hele verden med en pandemi af hidtil uset omfang.Mens den uhyggelige virus Kimære spreder sig, stilles forskerne over for en lang række dilemmaer. Hvilke moralske spilleregler er man villig til at bryde for at forhindre en pandemi, og hvad gør man, hvis man finder ud af, at nogen prøver at sætte gang i den for egen vindings skyld?Gert Hermod Nygårdshaug (f. 1946) er en norsk digter og forfatter. Han har både skrevet børnebøger, romaner og digte, men er mest kendt for sine krimier om amatørdetektiven Fredric Drum. Flere af Gert Nygårdshaugs bøger er blevet oversat til fremmedsprog og har opnået stor popularitet i mange lande.

To erfarne retsmedicinere tager os med på arbejde verden rundt i forbindelse med naturkatastrofer, krig, terror og tortur. Bogen er en ærlig, åbenhjertig og nogle gange rystende brevveksling gennem knap tre årtier. Hougen og Rogde bruger hinanden som både faglige sparringspartnere og som en trøstende skulder, når der er brug for det. Sammen og hver for sig har de oplevet vold og katastrofer af dimensioner, som i flere tilfælde overgår fantasien.I bogen kommer vi tæt på terrorangrebet i 2011 på Oslo og Utøya, tsunamien i Thailand i 2004, branden på Scandinavian Star i 1990 samt krigshandlingerne på Balkan i 1990?erne og i Gaza i dag - og til mange andre steder verden over, hvor et menneskeliv ikke er meget værd.

To erfarne retsmedicinere tager os med på arbejde verden rundt i forbindelse med naturkatastrofer, krig, terror og tortur. Bogen er en ærlig, åbenhjertig og nogle gange rystende brevveksling gennem knap tre årtier. Hougen og Rogde bruger hinanden som både faglige sparringspartnere og som en trøstende skulder, når der er brug for det. Sammen og hver for sig har de oplevet vold og katastrofer af dimensioner, som i flere tilfælde overgår fantasien.I bogen kommer vi tæt på terrorangrebet i 2011 på Oslo og Utøya, tsunamien i Thailand i 2004, branden på Scandinavian Star i 1990 samt krigshandlingerne på Balkan i 1990’erne og i Gaza i dag – og til flere af verdens store brændpunkter.Hans Petter Hougen (f. 1949), cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU 2007-2018. Har bl.a. været medlem af den danske ID-gruppe og Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet, Amnesty Internationals lægegruppe og ICRC’s Advisory Board on Forensic Medicine. Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udenlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International m.fl.Sidsel Rogde (f. 1952), cand.med. 1977 og dr. med. 1992. Har arbejdet med retsmedicin fra 1982 til 2020, som professor og overlæge. Har bl.a. været medlem af den norske ID-gruppe, Den rettsmedisinske kommisjon og den norske lægeforenings menneskerettighedsudvalg. Har deltaget i en række opgaver rundt om i verden for forskellige NGO’er.