Medicine / Healthcare: general issues / topics

Det er ingen hemmelighed, at vi i Danmark spiser alt for lidt grønt. Men vælger man en helt grøn – vegansk – kost, så kan det vække uro og bekymringer. Vegansk ernæring vækker især stærke følelser, når det handler om grøn kost til de helt små.Dette er bogen, som alle forældre med interesse for grøn kost bør eje. I bogen gennemgås alle de bekymringer og usikkerheder, der kan være om grøn børneernæring, samt hvorfor der kan være store fordele ved at give sit barn grønne vaner fra start.Bogens fokus er særligt ernæring til spædbørn og småbørn, men den indeholder ligeledes udførlig information og vejledning om grøn kost under graviditet og amning samt til ældre børn. Der redegøres blandt andet grundigt for, hvordan man sikrer, at veganske børn får nok næringsstoffer, om relevante tilskud, og om hvordan man som veganer forholder sig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.Den populære kogebogsforfatter og mor til tre veganske børn, Mia Sommer, har udarbejdet 50 simple og næringsrige veganske opskrifter til bogen, der viser, hvordan man også i praksis kan give sit barn en sund start på livet.Maria Felding er klinisk diætist, cand.scient. med speciale i plantebaseret ernæring og medforfatter til bogen ”Den plantebaserede kost”.Mia Sommer er cand.jur. og forfatter til kogebøgerne ”Vegansk velvære” og ”Veganske fristelser”.

Hur kommer det sig att folk i Sverige mår så dåligt? Och hur ska vi hantera och förhindra den våg av hjärnstress och utbrändhet som håller på att bli en av våra vanligaste folksjukdomar? Läkaren Christina Doctare har själv drabbats av hjärnstress under olika perioder i sitt liv, och har därför valt att fördjupa sig i ämnet och sprida den kunskap hon samlat på sig under åren som läkare i det krigsdrabbade Balkan. Resultatet visar att vi måste överväga dagens samhällsutveckling om vi ska kunna hantera denna mycket mänskliga försvarsreaktion.Christina Doctare (1943-) är en svensk läkare, samhällsdebattör och författare.

"Mennesket har altid ønsket et længere liv – men især flere unge år.Igennem lange tider har lægekunsten kunnet forlænge livet. Det kan den ikke længere. Udviklingen er ved at dreje og gå den forkerte vej.Det fortæller statistikkerne, som især taler om dødsfald. Men denne lille bog interesserer sig ikke for, hvor længe vi kan trække en tilværelse ud, som ikke længere er noget liv, men kun en eksistens."I den lille bog "Ung længere" deler sportslegenden Knud Lundberg ud af gode råd til, hvordan man holder sig ung lidt længere. Bogen, der er skrevet i 1970, fremsætter også påstande, der sidenhen er blevet modbevist af moderne forskning, men ikke desto mindre giver den et spændende indblik i de forskellige måder, man gennem tiden har forsøgt at holde fast i den flygtige ungdom.Knud Lundberg (1920-2002) var en dansk sportsmand, forfatter og journalist, der præsterede at blive dansk mester og landsholdsspiller i både fodbold, håndbold og basketball. Han var hyldet som sportsmand for sine store præstationer og blev efterfølgende en respekteret sportsjournalist og forfatter til en lang række bøger om sport.

Hvordan kan der være så stor ulighed i sundhed i et velfærdssamfund som det danske? Bor man i Aalborg Øst, får man i gennemsnit konstateret kræft tretten år tidligere, end hvis man bor i velhaverkvarteret Hasseris blot syv kilometer derfra. Folk i Aalborg Øst dør også i gennemsnit tretten år tidligere end dem i Hasseris, og ligger dermed på linje med gennemsnitslevetiden i Pakistan.I denne bog tager professor i Folkesundhedsvidenskab Signild Vallgårda fat på nogle af de misforståelser og fejlopfattelser, der kendetegner vores sundhedsdebat og kommer med sit bud på en ’sundere’ måde at se på uligheden i sundhed.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Signild Vallgårda (f. 1952) er historiker, dr.med. og professor i sundhedspolitiske analyser ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Hun forsker i politiske og etiske aspekter af ulighed i sundhed og høj vægt.

To erfarne retsmedicinere tager os med på arbejde verden rundt i forbindelse med naturkatastrofer, krig, terror og tortur. Bogen er en ærlig, åbenhjertig og nogle gange rystende brevveksling gennem knap tre årtier. Hougen og Rogde bruger hinanden som både faglige sparringspartnere og som en trøstende skulder, når der er brug for det. Sammen og hver for sig har de oplevet vold og katastrofer af dimensioner, som i flere tilfælde overgår fantasien.I bogen kommer vi tæt på terrorangrebet i 2011 på Oslo og Utøya, tsunamien i Thailand i 2004, branden på Scandinavian Star i 1990 samt krigshandlingerne på Balkan i 1990?erne og i Gaza i dag - og til mange andre steder verden over, hvor et menneskeliv ikke er meget værd.

"Det drejer sig om tillid" er en samling af artikler og andre tekster skrevet af børnelægen Svend Heinild i perioden 1958-1988. Teksterne giver en indsigt i Heinilds syn på børneopdragelse og behandling af børnesygdomme, hvoraf en væsentlig del af artiklerne beskriver hans indstilling til sammenhængen mellem sygdom og sociale forhold. Bogen rummer en række eksempler fra virkelighedens verden på sygdom hos socialt udsatte børn.Artiklerne i bogen er udvalgt og redigeret af den danske forfatter Hugo Hørlych Karlsen (f. 1948).Svend Heinild (1907 - 1994) var en dansk overlæge og forfatter. Han var ansat som børnelæge på Rigshospitalet i en lang årrække og begyndte i denne periode at beskæftige sig med de sociale aspekter ved børnesygdomme. Han var en stor fortaler for, at staten og samfundet skulle spille en rolle i aflastningen af børn og deres forældre, hvis de blev ramt af personlige eller sociale udfordringer. Hans modstand mod afstraffelse af børn og hans indstilling til sygdomme som et socialt og politisk problem gjorde ham til en både populær og kontroversiel figur. Han var medlem af adskillige foreninger, herunder Danske Børnelægers Organisation og Østerbros Boligaktion. Svend Heinild blev tildelt PH-prisen i 1968 og LO’s kulturpris i 1981.

"Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" er en videnskabelig afhandling af den danske læge og bakteriolog Carl Julius Salomonsen. Afhandlingen er en undersøgelse af moderne kunstretninger, herunder kubisme, ekspressionisme og futurisme, som Salomonsen argumenterer for er "sygelige åndsprodukter" og symbol på en fanatisk og voldsom flugt fra naturen. Med andre ord forstår Salomonsen de moderne kunstværker et udtryk for kunstnernes psykopatiske træk. Afhandlingen medførte en heftig kritik fra 1920'ernes kunstkredse, hvor kunstnere som Jean Gauguin, Otto Gelsted og Harald Giersing deltog i debatten.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

"Hvem er vi?" er en bog om de irrationelle kræfter i menneskesindet og rejser grundlæggende eksistentielle spørgsmål om menneskets udvikling af personlighed, identitet og livsforløb. Forfatteren stiller ligeledes spørgsmål ved sygdomsbegrebet og undersøger, hvordan politiske og sociale strukturer påvirker og måske endda producerer sygdomme.Svend Heinild (1907 - 1994) var en dansk overlæge og forfatter. Han var ansat som børnelæge på Rigshospitalet i en lang årrække og begyndte i denne periode at beskæftige sig med de sociale aspekter ved børnesygdomme. Han var en stor fortaler for, at staten og samfundet skulle spille en rolle i aflastningen af børn og deres forældre, hvis de blev ramt af personlige eller sociale udfordringer. Hans modstand mod afstraffelse af børn og hans indstilling til sygdomme som et socialt og politisk problem gjorde ham til en både populær og kontroversiel figur. Han var medlem af adskillige foreninger, herunder Danske Børnelægers Organisation og Østerbros Boligaktion. Svend Heinild blev tildelt PH-prisen i 1968 og LO’s kulturpris i 1981.

I mange århundreder har der floreret historier om djævlebesættelser og mænd og kvinder, der enten efter eget eller andres udsagn besad overnaturlige evner. Den kristne kirke har stemplet disse mennesker som hekse eller besatte og behandlet dem grusomt som følge deraf.I løbet af 1800-tallet begyndte lægevidenskaben imidlertid at se på disse fænomener med et videnskabeligt blik. Hans Kaarsbergs tekst fra 1896 undersøger fænomenerne djævlebesættelse og heksevæsen og forklarer dem som et udtryk for psykisk sygdom. Teksten giver et spændende indblik i, hvordan lægevidenskaben i 1800-tallet forholdt sig til psykoser og religionens skyggesider.Hans Kaarsberg (1854-1929) var en dansk læge og forfatter, der stod bag en lang række bøger og afhandlinger. Han skrev mange romaner og noveller samt rejsebeskrivelser og studier over folkeslag, han stiftede bekendtskab med på sine rejser ud til civilisationens afkroge. Blandt Hans Kaarsbergs mest kendte værker finder vi fortællingerne "Sort og Rødt", "Dårlige tider", "Vildt og tæmmet" samt rejsebeskrivelserne "Gennem stepperne" og "Nordens sidste nomade".

Begrebet læge har ændret sig markant i løbet af historien. Selvom det i mange hundrede år krævede en medicinsk doktorgrad at få lov at operere indvortes på patienter, blev denne regel langt fra altid overholdt, og kirurger, bartskærere og sårlæger praktiserede i mange år, som de lystede, uden at nogen forsøgte at regulere deres virke.Læge og medicinhistoriker Kristian Carøe fortæller om de forskellige læger, der opererede i Danmark og Norge fra 1479 og op til hans egen tid. Bøgerne indeholder ikke blot biografier om hver eneste læge i denne periode, men de fortæller også om lægevidenskabens udvikling i landet og om lægens plads i samfundet gennem tiden.Første bind fortæller om læger og kirurger, der praktiserede i årene 1479-1788. Bogen er i høj grad baseret på oplysninger fra Harald Selmer, Vilhelm Ingerslev og Frantz Kiær, hvis værker indeholder mange vigtige oplysninger om datidens læger.Kristian Carøe (1851-1921) var en dansk læge og medicinhistoriker, der både skrev bøger om medicinhistorie og var medredaktør af bladet "Ugeskrift for Læger". Kristian Carøe er særligt kendt for sit fembindsværk "Den danske lægestand 1479-1900", der består af biografier af alle de læger og kirurger, der virkede i Danmark i denne periode. Få dage før sin død blev Kristian Carøe æret som dr.med. honoris causa ved Københavns Universitet.

Begrebet læge har ændret sig markant i løbet af historien. Selvom det i mange hundrede år krævede en medicinsk doktorgrad at få lov at operere indvortes på patienter, blev denne regel langt fra altid overholdt, og kirurger, bartskærere og sårlæger praktiserede i mange år, som de lystede, uden at nogen forsøgte at regulere deres virke.Læge og medicinhistoriker Kristian Carøe fortæller om de forskellige læger, der opererede i Danmark og Norge fra 1479 og op til hans egen tid. Bøgerne indeholder ikke blot biografier om hver eneste læge i denne periode, men de fortæller også om lægevidenskabens udvikling i landet og om lægens plads i samfundet gennem tiden.Andet bind fortæller om de kirurger, der praktiserede i Danmark og Norge i årene 1738-1785. Skønt mange opererede på patienter uden at have nogen egentlig uddannelse, fokuserer bogen på de kirurger, som man ved var blevet eksamineret ved Amfiteatret i årene op til 1785.Kristian Carøe (1851-1921) var en dansk læge og medicinhistoriker, der både skrev bøger om medicinhistorie og var medredaktør af bladet "Ugeskrift for Læger". Kristian Carøe er særligt kendt for sit fembindsværk "Den danske lægestand 1479-1900", der består af biografier af alle de læger og kirurger, der virkede i Danmark i denne periode. Få dage før sin død blev Kristian Carøe æret som dr.med. honoris causa ved Københavns Universitet.

Begrebet læge har ændret sig markant i løbet af historien. Selvom det i mange hundrede år krævede en medicinsk doktorgrad at få lov at operere indvortes på patienter, blev denne regel langt fra altid overholdt, og kirurger, bartskærere og sårlæger praktiserede i mange år, som de lystede, uden at nogen forsøgte at regulere deres virke.Læge og medicinhistoriker Kristian Carøe fortæller om de forskellige læger, der opererede i Danmark og Norge fra 1479 og op til hans egen tid. Bøgerne indeholder ikke blot biografier om hver eneste læge i denne periode, men de fortæller også om lægevidenskabens udvikling i landet og om lægens plads i samfundet gennem tiden.Femte og sidste bind i Kristian Carøes omfattende værk om den danske lægestands historie fungerer som supplementsbind til de første fire bind. Endvidere fortæller bindet om sundhedskollegiets historie og om lægernes hustruer.Kristian Carøe (1851-1921) var en dansk læge og medicinhistoriker, der både skrev bøger om medicinhistorie og var medredaktør af bladet "Ugeskrift for Læger". Kristian Carøe er særligt kendt for sit fembindsværk "Den danske lægestand 1479-1900", der består af biografier af alle de læger og kirurger, der virkede i Danmark i denne periode. Få dage før sin død blev Kristian Carøe æret som dr.med. honoris causa ved Københavns Universitet.

"Små-arbejder" er en samling af taler, foredrag og afhandlinger af blandt andre den danske læge og professor Carl Julius Salomonsen (1847 - 1924) og den franske læge i mikrobiologi (1912 - 1882). Bogen rummer blandt andet beskrivelser af eksperimental-patologiske øvelser, undersøgelser af miltbrand og tuberkulosekure. Det er et yderst interessant indblik i lægevidenskabens udvikling i den sidste halvdel af det 19. århundrede og i starten af det 20- århundrede, hvor vores viden om bakterier og antiseptik fik central plads i behandlingen af sygdomme.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

"Bakteriologisk teknik for medicinere" er en lærebog om bakteriologi og teknik for medicinere og veterinære. Bogen rummer kapitler om blandt andet sterilisation, dyrkningsapparater, varmekasser og dyrkning af mikrober under mikroskopet. Carl Julius Salomonsens arbejde har haft afgørende betydning for vores forståelse af bakterier, vira og epidemiske infektionssygdomme og denne udgivelse giver et enestående indblik i lægevidenskabens udvikling i slutningen af 1800-tallet.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

"Adolph Hannovers liv og virke" er en samling af tre taler, som blev afholdt på Københavns Universitet i 1914 ved 100-året for den danske læge Adolph Hannovers fødsel. Hannover er kendt i historisk-medicinske kredse for sit omfattende videnskabelige forfatterskab, hvor han især har beskæftiget sig med mikroskopi og patologisk anatomi. Bogen rummer taler fra læge og professor i patologisk anatomi, Johannes Fibiger, ridder af dannebrog og professor i normal anatomi, Frederik Carl Christian Hansen, samt forfatter og professor i almen patologi Carl Julius Salomonsen.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

Måste livet förlängas till varje pris - även när det oundvikliga står för dörren? I dagens samhälle är det inte många som tar sig tid att lyssna till en människas sista vilja. Att få hjälp med livskvalitén i livets slutskede är nog många tacksamma för, men vad händer när hen fått nog av mediciner, sprutor och allt som ryms innanför sjukhusets väggar? Vad de flesta inte vet är att det faktiskt går att bestämma hur man vill att ens sista tid i livet ska se ut. Och den behöver inte innehålla en endaste behandling - om man inte vill.I "När slutet kommer - vill jag bestämma själv!" visar cancersjuksköterskan Anita Lanz hur man kan diktera sina egna villkor genom att upprätta ett patienttestamente. Boken har hon författat tillsammans med journalisten Catarina Baldo Zagadou. Tillsammans har de tidigare gett ut boken "Jag vill dö med en ängel vid min sida".Catarina Baldo Zagadou är en svensk författare som under sin författarkarriär skrivit ett flertal fackböcker, främst inom områdena psykologi och hälsa.Anita Lanz är en svensk sjuksköterska och författare. Lanz har under flera år arbetat som "dödsmorska" på sjukhus i Schweiz där hon assisterat patienter nära döden.

Professor Liu Jianlun är på besök i Hong Kong. Han bor på Metropole Hotel, han ser fram emot att gå på bröllop, men känner sig hängig. Hans panna är brännande het, han har andnöd och hostar. Han lägger in sig själv på Kwong-Wah sjukhuset, beordrar personalen att stänga in honom och hålla honom separerad. Två veckor senare har Liu gått bort.Mellan februari 2003 till maj samma år härjade sjukdomen SARS, främst i de östra delarnaAsien. 8096 drabbades och 744 miste livet. "SARS: Jakten på botemedlet" kartlägger händelseförloppet under de intensiva månaderna.VETENSKAP är en serie om olika fenomen som med hjälp av vetenskapen går att förklara, utforska och få en bättre förståelse av. I kortare artiklar och reportage följer vi med i vetenskapens alla vrår för att förklarat såväl vardagliga som extraordinära fenomen.Ursprungligen publicerad av Orage.

Världen hade just grävt sig upp ur de helvetesdjupa skyttegravarna från första världskriget. Miljontals hade stupat i strid och vad ingen visste ännu visste var att en ännu dödligare farsot var på väg att dra in över världen. Spanska sjukan visade ingen nåd, den spreds snabbt och slog till mot alla, utan urskiljning. Unga, gamla, sjuka och friska smittades. En tredjedel av världen sägs blivit drabbade, och av de sjuka strök en av tio med.Artikeln ger en inblick i en tid då en förlupen nysning var en krigshandling och kunde tömma hela gator i skräck över vad smittan kunde innebära.HISTORIA är en serie om historiska händelser och personer som har fängslat och intresserat oss i generationer. I kortare artiklar och reportage får vi en inblick i historiens mest omtalade företeelser och ögonblick.Ursprungligen publicerad av Orage.

"Konsekvenser" er en bog om det lægelige skøn og etiske dilemmaer med omdrejningspunkt i DR-dokumentaren 'Pigen der ikke ville dø'.Efter dokumentaren blev sendt 10. oktober 2012, skete der en kaotisk omvæltning i Benedicte Dahlerups liv, da hun kom i Sundhedsstyrelsens ’gabestok’.Som det fremgår af bogen, endte usandheder med at blive til sandheder efter en fejlbelagt sagsbehandling i nævnene, specielt i Styrelsen for Patientsikkerhed, samt manglende opbakning fra hospitalet. Benedicte Dahlerup klagede efterfølgende til Folketingets Ombudsmand, som efter mere end to års sagsbehandling vurderede, at der ikke var grundlag for at kritisere Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns sagsbehandling i det omfang, han valgte at undersøge sagen.Nu er det op til læserne selv at vurdere nævnenes sagsbehandling i fuldt omfang, og de konsekvenser der kan være for sundhedspersonale og patienters retssikkerhed.Benedicte Dahlerup er født i 1948 og uddannet speciallæge i neurokirurgi i 1985 på Aarhus Universitetshospital. Hun har arbejdet i syv lande på 12 neurokirurgiske afdelinger og har dermed en bred international neurokirurgisk erfaring i mange forskellige kulturelle sammenhænge. Hun har skrevet to bøger om hjernedødskriteriet og har medvirket i fire tv-udsendelser i Danmark om hjernedød og organtransplantation. Hun har derudover skrevet mange artikler og holdt et utal af foredrag om hjernedødskriteriet for at formidle fakta om hjernedøden på en let tilgængelig måde.

I tobindsværket "Om døden" beskriver den danske læge Oscar Bloch den menneskelige død og argumenterer for, at den døende slet ikke føler den dødskamp, der ellers så ofte beskrives i litteraturen. I første bind går han i dybden med de mange forskellige dødsårsager, vi mennesker udsættes for – det være sig sygdom, alderdom eller ulykkestilfælde.Oscar Bloch (1847-1926) var en dansk læge. Han var overkirurg ved Kgl. Frederiks Hospital 1886-1904 og professor i kirurgi ved Københavns Universitet 1897-1913. Oscar Bloch var desuden forfatter til en lang række bøger om medicinalhistorie og behandling.

I tobindsværket "Om døden" beskriver den danske læge Oscar Bloch den menneskelige død og argumenterer for, at den døende slet ikke føler den dødskamp, der ellers så ofte beskrives i litteraturen. I andet bind giver han en række eksempler på den menneskelige død – både fra litteraturen og ud fra egne observationer.Oscar Bloch (1847-1926) var en dansk læge. Han var overkirurg ved Kgl. Frederiks Hospital 1886-1904 og professor i kirurgi ved Københavns Universitet 1897-1913. Oscar Bloch var desuden forfatter til en lang række bøger om medicinalhistorie og behandling.

Den danske medicinalhistorie er farverig og overraskende. I mange århundreder så lægerne ned på kirurgien og lod barbererne tage sig af den side af sundhedsplejen. Også bødlerne fungerede godt som kirurger, da det jo ofte var dem, der havde lemlæstet patienten og derefter kunne behandle skaderne.Den danske læge og medicinalhistoriker Kristian Carøe fortæller om den danske medicinhistorie fra 1600-tallet og op til starten af det 20. århundrede. Udviklingen går langsomt, men i takt med at de værste fejlopfattelser bliver modbevist, og videnskaben gør vigtige opdagelser, begynder lægerne at redde flere liv og ikke behandle folk ihjel.Kristian Carøe (1851-1921) var en dansk læge og medicinhistoriker, der både skrev bøger om medicinhistorie og var medredaktør af bladet "Ugeskrift for Læger". Kristian Carøe er særligt kendt for sit fembindsværk "Den danske lægestand 1479-1900", der består af biografier af alle de læger og kirurger, der virkede i Danmark i denne periode. Få dage før sin død blev Kristian Carøe æret som dr.med. honoris causa ved Københavns Universitet.

"Alting er klart, skrivemaskinen er tændt, mine notater fra afdelingen ligger her ved siden af og skal stort set bare føres over på papiret. Det medicinske skal jeg ikke bekymre mig om. Og alligevel kan jeg ikke mobilisere den nødvendige koncentration. Værdineutrale data, navn, personnummer og tidligere bopæle, så langt går det, men så heller ikke længere. Selv ansigterne kan jeg ikke få til at dukke frem, ikke engang Frøken Kjærs ansigt mens hun monomant tæller sine kort. Det er en masse andet, der står på spring. Det står oven i hinanden. Erik, afdelingen og Kristina."I dagbogsromanen "Kristinas tavshed" sidder en tidligere institutionsleder på Island og bladrer igennem journalerne over de psykisk syge mennesker, han engang havde i sin varetægt. Ét navn bliver ved med at dukke op. Det er navnet på den autistiske beboer, han forførte og derefter overlod til en trist skæbne. Hendes navn var Kristina.Robert Zola Christensen (f. 1964) er en dansk forfatter og forsker ved Lund Universitet. Han har en ph.d. i nordisk filologi og har udgivet en lang række bøger i forskellige genrer. Robert Zola Christensen debuterede som forfatter i 1997 med romanen "Kristinas tavshed". Sidenhen har han udgivet både fagbøger, krimier, børnebøger og romaner. I 2009 blev han nomineret til Danmarks Radios Romanpris for samtidsromanen "Aldrig så jeg så dejligt et bjerg".

"Der var både stryknin og arsenik i dr. Hansens tonikum. Og stryknin og arsenik var farlige giftstoffer. Men ikke i så små mængder.Så kvikkede de bare op, sagde dr. Hansen. De var med som stimulanser. Om fru Schultz da havde troet, at han ville forgive hende?Og nu spiser fru Schultz stryknin og arsenik. Og føler sig stimuleret af det."Knud Lundbergs bog "Hverdagens stimulanser" beskriver forskellige former for stimulanser, som kan gøre skade, gavn eller begge dele. Alkohol og kaffe er en del af mange menneskers hverdag i større eller mindre grad. Motion er også en slags stimulans, som de fleste vil være enige om er gavnlig. Bogen fortæller også om brug af arsenik og stryknin som styrkende og opkvikkende middel, hvilket lægevidenskaben allerede i starten af 1960’erne var begyndt at anse som tvivlsomt, hvis ikke endda farligt.Knud Lundbergs bog er skrevet i 1961 og bygger på datidens forskning, hvoraf noget sidenhen er blevet modbevist. Bogen skal således ikke bruges som guide til et sundere liv, men læses som et historisk dokument eller blot for underholdningens skyld.Knud Lundberg (1920-2002) var en dansk sportsmand, forfatter og journalist, der præsterede at blive dansk mester og landsholdsspiller i både fodbold, håndbold og basketball. Han var hyldet som sportsmand for sine store præstationer og blev efterfølgende en respekteret sportsjournalist og forfatter til en lang række bøger om sport.

10 er det antal centimeter, som kvinden skal åbne sig, inden hun kan føde sit barn. Det er også det antal centimeter, som barnet skal bevæge sig ned gennem fødselskanalen, før det kan se dagens lys. Derfor er 10-tallet vigtigt for en kvinde i fødsel og hendes partner.Bogen "10 cm" er skrevet til de kvinder og deres partnere, der gerne vil være bedst muligt rustet til at komme godt og trygt igennem en fødsel. Den er til dem, der ønsker at vide, hvad der helt konkret sker i og med kvindens krop fra fødslen begynder, til barnet ligger trygt på sin mors bryst.Bogen tager udgangspunkt i den psykoprofylaktiske tilgang til fødselsarbejdet, hvilket er en meget anerkendt metode, der har været brugt igennem årtier."10 cm" gør den gravide og hendes partner klogere på fødselsarbejdet fra start til slut og hjælper dem gennem en række fysiske og mentale øvelser, som de to kan træne sammen under graviditeten og gøre brug af under fødslen. De simple øvelser giver den gravide og hendes partner en vigtig og afgørende tillid til kroppen og dens formåen, og de to lærer at samarbejde som et stærkt og fortroligt team, hvilket er afgørende for at opnå en god og tryg fødsel.Tina Winther er jordemoder og indehaver af Mamaprofylax, hvor der tilbydes fødselsforberedelse til gravide og deres partnere i København og Århus.Signe Hasseriis er uddannet jordemoder. Hun har været underviser hos Mamaprofylax siden 2014.

Att åldrandet kommer är en av få sanningar man kan ta fasta på. Ändå är det ett ämne många gärna undviker och försöker låtsas som att det inte är en av de enda realiteter vi med säkerhet kan förhålla oss till. I Pullovern: om döendet, döden och sorgen undersöker Lars Wikander det ofrånkomliga upplevelsen av att veta att ens tid snart är kommen. Hur känns det som läkare att berätta för någon att sjukdomen inte kommer gå att bota? Hur känns det att motta sin egen dödsdom? Hur reagerar omgivningen? Det är någonting man förr eller senare behöver förhålla sig till och när den stunden anländer har Pullovern varit till hjälp för många.Lars Wikander är en författare som även har jobbat som bland annat familjerådgivare och konsulent inom vården. Han är känd för att ha förespråkat för reform inom vården till en mer personnära och human vård.

Det kan være noget af en kunst at gå til lægen – i hvert fald, hvis man vil have det bedste ud af sin konsultation. Med en række humoristiske tekster og tegninger giver Rina Dahlerup med "Forstå din læge" gode råd til, hvordan man som patient og pårørende skal opføre sig, når man er ved lægen eller på hospitalet.Rina Dahlerup (f.1938) er en svenskfødt forfatter, illustrator og skribent. Hun har siden 1950'erne været baseret i København. Hun har blandt andet bidraget med adskillige tegnefilm til DR, hvoraf flere af dem siden er blevet internationalt distribueret. Hun skriver desuden billedbøger til børn, hvor hun forsøger at skabe et trygt rum afskåret fra kaosset i tidens medieflimmer. Udover sit virke for de yngste er hun medforfatter af det feministiske tegneseriealbum "Kanindræberen Kaj".

Vastavalmistunut lääkäri Junita Laine palaa lapsuutensa kotikaupunkiin auttamaan veljeään Jeroa, joka on halvaantunut onnettomuudessa. Työ paikallisessa terveyskeskuksessa panee Junitan heti koville, potilaat eivät hoidu yhtä helposti kuin oppikirjoissa. Kotona murjottava Jerokin tuntuu ventovieraalta.Kaupungissa alkaa tapahtua outoja onnettomuuksia, ja Junitan ja Jeron kynnykselle ilmestyy nimettömiä uhkauksia. Junita purkaa ahdistustaan juoksemiseen, punaviiniin sekä vertaistukeen, jota hän saa työkavereiltaan – erityisesti kollegalta, johon hän ihastuu vastoin suunnitelmiaan.Kun viimeisin onnettomuus osuu liian lähelle, on Junitan selvitettävä, mitä kaupungissa oikeastaan tapahtuu ja kuka on nimettömien uhkauksien takana. Jerokin tuntuu salailevan jotakin. Voiko Junita luottaa enää edes omaan veljeensä?Emma Luoma on ammatiltaan sairaalalääkäri. Hänen esikoisteoksensa "Vain huonoja vaihtoehtoja" ilmestyi vuonna 2019.

Oskar har nått ålderns höst. Han är inte längre självgående nog att kunna klara den vardagliga mödan på egen hand. Hans nya liv levs på ett sjukhem och omställningen är stor. Hur ska han ta sig an sin sista tid i en miljö som för honom är främmande och också skrämmande? På hemmet, i sin nya vardag, börjar en bekantskap med vårdbiträdet Sirpa växa fram. De finner varandra och ett genuint band skapas. Även i livets slutskede är nya upplevelser och relationer möjliga.Lars Wikander är en författare som även har jobbat som bland annat familjerådgivare och konsulent inom vården. Han är känd för att ha förespråkat för reform inom vården till en mer personnära och human vård.

Det handler ikke om selve det at blive gravid. Det handler om at få et sundt barn. Der er heldigvis meget, du selv kan gøre for at øge muligheden for at få et sundt barn. Du kan klargøre kroppen før graviditet ved simpelthen at følge de 10 trin her i bogen.De 10 trin guider dig til en række justeringer af din måde at spise og leve på, så du kan opnå et stressfrit og kemifrit liv med frisk luft, rent vand og solskin, med komfortabel motion, lækker mad og drikke, optimale kosttilskud, normalisering af vægt, yoga, meditation, massage, dufte, lys og musik. Alle dele er med til at øge muligheden for at få et sundt barn, uanset om du er mand eller kvinde.Går man i gang med de 10 trin i god tid, vil det øge muligheden for, at graviditeten bliver sundere, fødslen lettere, og først og fremmest at barnet bliver strålende sundt. At det bliver roligt, sover om natten og spiser om dagen, så de nybagte forældre kan få deres nattesøvn hver nat og opleve efterfødselsperioden som en dejlig, positiv og smilende tid med masser af overskud. Hvor kvinden får sin figur tilbage igen, hvor kærligheden blomstrer, og lykkefølelsen breder sig i hele familien.Læge Charlotte Bech er foredragsholder og kursusleder og har blandt andet en baggrund som læge for gravide og fødende kvinder i Tennessee, USA. Charlotte Bech arbejder med kursister, der ønsker at klargøre kroppen før graviditet med dokumenterede naturlige metoder.