History of medicine

Levevilkår og livsstil hænger uløseligt sammen med en befolkning og et individs generelle sundhedstilstand. Læge og forfatter Alfred Bertelsen tilbragte mange år af sit liv i Grønland, hvor han indsamlede viden om og skildrede den oprindelige grønlandske befolknings levevilkår og sundhed. Hans bog ”Grønlandsk medicinsk statistik og nosografi” skildrer grønlændernes levevilkår både i de huse, den danske stat byggede til dem, og i de oprindelige grønlandske huse.Bogen udkom oprindeligt i 1937 og er udgivet med datidens sprogbrug.Alfred Bertelsen (1877-1950) var en dansk læge, medicinalkonsulent og forfatter, der i mange år arbejdede som læge i Grønland. Han skrev en række anerkendte bøger om Grønland med fokus på den oprindelige befolknings sundhedstilstand og livsvilkår, som endnu den dag i dag har stor værdi som historiske dokumenter.

”Jeg er spændt på, om W. formår at fremlægge noget lignende for sin alkoholopfattelse, den ret magre tilslutning, han har fået fra lægekyndig side, skæpper ikke meget, ’rækken af vore mest ansete læger’ må virkelig forøges betydeligt ud over dem, hvis navne allerede er betroede os, for at vi skal blive overbeviste.”Omkring århundredeskiftet rasede der en voldsom debat omkring alkoholen og dens indvirkning på kroppen, psyken og samfundet. Gottlieb Poulsens pjece fra 1911 ”Alkoholvidenskab” er skrevet som svar på professor Weis’ pjece om alkoholens skadelige virkninger og hans opfordring til at man afholder sig fra at drikke alkohol. I Gottlieb Poulsens pjece hører vi mange andre førende læger og forskeres holdninger til spørgsmålet og får på den måde en spændende indsigt i datidens debat om alkohol.Gottlieb Poulsen var en dansk læge og forfatter, der skrev en lang række pjecer til oplysning for både menigmand og fagfolk. Han var en aktiv deltager i debatten om alkohol og afholdsbevægelsen omkring århundredeskiftet.

I starten af det tyvende århundrede begyndte retsvæsenet at få øjnene op for, hvordan retsmedicinere og læger kunne bidrage til at få bevist så vigtige ting som hvem, der var et barns biologiske forældre.Læge og professor i patologi Oluf Thomsen forklarer i sin bog fra 1932, hvordan man kunne bruge videnskabens nye opdagelser til at afklare retslige spørgsmål, der ellers virkede umulige at bevise.Bogen udkom første gang i 1932, og videnskaben har muligvis modbevist nogle af dens påstande. Den bør derfor læses som et historisk dokument.Oluf Thomsen (1878-1940) var en dansk læge og professor i almindelig patologi ved Københavns Universitet. Han var en af sin tids førende videnskabsmænd i spørgsmål om infektion og smitte og var i mange år afdelingschef for Statens Seruminstitut.

Efter bakteriologien blev etableret som videnskab i midten af 1800-tallet, har videnskaben taget det ene højdespring efter det andet i forståelsen og behandlingen af infektionssygdomme. Læge og professor Oluf Thomsens bog fra 1933 giver et spændende indblik i, hvor meget lægevidenskaben vidste om infektionssygdommene, og hvordan man behandlede dem i 1930’ernes Danmark. Bogen omhandler nogle af datidens mest udbredte infektionssygdomme som tuberkulose, kolera, miltbrand og difteri.Oluf Thomsen (1878-1940) var en dansk læge og professor i almindelig patologi ved Københavns Universitet. Han var en af sin tids førende videnskabsmænd i spørgsmål om infektion og smitte og var i mange år afdelingschef for Statens Seruminstitut.

Alternativ behandling, traditionel medicin, overnaturlige evner – der er mange forskellige udtryk, der kan beskrive det, som kredslæge J.S. Møller kalder kvaksalveri. I sin bog fra 1942 tordner han mod de stigende tendenser i det danske samfund til at søge helbredelse uden om det anerkendte sundhedsvæsen. Systematisk og sagligt beskriver han de fremherskende alternative metoder, og hvordan kvaksalverne får patienter og pårørende til at tro på dem. I bogen omtales blandt andet emner som kiropraktik, dyrisk magnetisme, behandling med elektricitet og naturlægemetoder.Jens Schou Christensen Møller (1865-1950) var en dansk læge og folkemindeforsker, der udgav flere værker om traditioner, folklore og fortællinger fra gamle dage. Han er særligt kendt for værkerne ”Fester og højtider i gamle dage” og ”Folkedragter i Nordvestsjælland” og beskæftigede sig hovedsageligt med sjællandsk lokalhistorie.

"Moderens bog" fra 1916 er en lettilgængelig håndbog om god spædbarnspleje, som blev utrolig populær i sin samtid.I bogen, som er inddelt i tre hovedafsnit, der handler om henholdsvis spædbarnet, hjemmebarnet og skolebarnet, kan man hente mange værdifulde råd om ernæring og generel børnepleje.Hovedformålet med bogen var i sin tid at forebygge de værste børnesygdomme, men i bogen berøres også emner som amning, opdragelse og meget andet.Svenn Monrad (1867-1945) var overlæge på Dronning Louises børnehospital og var gennem sit liv aktiv i forskelligt foreningsarbejde, bl.a. som formand for Danske børnelægers organisation 1916-1918. Han blev især kendt for sin bog om børnepleje, ”Moderens bog” (1916), der udkom i adskillige oplag, og han bidrog i øvrigt til folkeoplysningen med sundhedsstyrelsens officielle vejledning i spædbarnspleje (1926).

”Hvad nu selve de patologiske musikalske forhold angår, så er de vist nok ikke sjældne. For det første findes der talrige umusikalske mennesker, som ærlig vedgår deres mangler; for det andet fejler man næppe ved at tro, at der til disse må lægges et stort antal, som ikke vil være ved, at musik er dem ganske ligegyldig, at de ikke kunne høre forskel på falske eller rene toner, ikke kunne synge en tone eller lignende.”Læge C.H. Würtzen fortæller om høreskader, der fører til, at patienten ikke kan skelne mellem rene og falske toner hverken i sin egen stemme eller hos andre. Bogen udkom første gang i 1903 og er baseret på datidens nyeste videnskabelige undersøgelser.C.H. Würtzen var en dansk læge, der udgav en lang række videnskabelige bøger og artikler. C.H. Würtzen står blandt andet bag bøger om psykiske lidelser hos børn.

”Den tid må være forbi, hvor man mente, at børnenervøsiteten som sygdom betragtet kun fortjente et vantro smil; men endnu træffer man dog alt for ofte forældre, der i uvidenhed anser dens symptomer for skaberi, og for hvem det ikke er gået op, at det må være dem en samvittighedssag ikke at stå ganske blottede for kundskab om forhold, der så let kan kaste sine slagskygger inden for hjemmets vægge.”Læge C.H. Würtzen fortæller om synet på nervøse børn omkring århundredeskiftet. Han beskriver, hvor vigtigt det er at tage børnenes problemer alvorligt og ikke bare bortforklare dem med, at børnene vil have opmærksomhed, eller at de ter sig. Bogen giver et interessant indblik i synet på børn og psykisk sygdom i starten af det tyvende århundrede.”Nervøse børn” udkom første gang i 1908.C.H. Würtzen var en dansk læge, der udgav en lang række videnskabelige bøger og artikler. C.H. Würtzen står blandt andet bag bøger om psykiske lidelser hos børn.

Er personer med lungetuberkulose særligt udsatte for at få influenza?Hvor meget indvirker influenza på forløbet med lungetuberkulose?Har influenza en særlig evne til at fremme udbruddet af ftise?Disse spørgsmål optog mange danske læger i tiden omkring århundredeskiftet, hvor både influenza og tuberkulose udgjorde alvorlig sundhedsfare. Med udgangspunkt i influenzaepidemien i 1889-90 fortæller læge C.H. Würtzen om disse to frygtede sygdomme, og hvad lægevidenskaben på daværende tidspunkt mente forbandt dem.”Influenza og lungetuberkulose” udkom første gang i 1919 i Ugeskrift for Læger.C.H. Würtzen var en dansk læge, der udgav en lang række videnskabelige bøger og artikler. C.H. Würtzen står blandt andet bag bøger om psykiske lidelser hos børn.

I bogen ”Infektion og smitte” fortæller professor i medicin og afdelingschef på Statens Serum Institut om disse to evigt relevante emner. Bogen udkom første gang i 1923 og viser både, hvor meget man vidste om infektion og smitte dengang, men også – sammenholdt med vore dages viden – hvor langt vi er nået i løbet af et århundrede.Oluf Thomsen (1878-1940) var læge og professor i almindelig patologi ved Københavns Universitet. Han var en af sin tids førende videnskabsmænd i spørgsmål om infektion og smitte og var i mange år afdelingschef for Statens Serum Institut.

”Arvelighedsforholdet hos mennesket” består af seks foredrag, som læge og professor Oluf Thomsen afholdt i radioen i 1930. De giver et interessant indblik i datidens lægevidenskabs forståelse af hvilke karakteristika, der nedarves, hvad der er tilegnet gennem miljøet, og hvordan disse to ting spiller sammen og kommer til udtryk i et menneskes fysiske og psykiske tilstand.Oluf Thomsen (1878-1940) var en dansk læge og professor i almindelig patologi ved Københavns Universitet. Han var en af sin tids førende videnskabsmænd i spørgsmål om infektion og smitte og var i mange år afdelingschef for Statens Seruminstitut.

”Få sygdomme giver anledning til så megen tale mand og kvinde imellem som kønssygdommene, og få sygdomme vides der i virkeligheden så dårlig besked med. Deres oprindelse i det skjulte omgiver dem med en mystik og gru, som de i virkeligheden kun i få tilfælde fortjener.”Der har altid været kønssygdomme, og det har aldrig været rart at snakke om. Læge Svend Lomholts bog om kønssygdomme og forebyggelse af dem blev udgivet i 1925 af Studentersamfundets Oplysningsforening. Bogen giver et interessant indblik i debatten omkring kønssygdomme og den lægefaglige viden om dem, som det så ud i 1920’ernes Danmark.Svend Lomholt (1888-1949) var en dansk læge og dyrlæge, der stod bag en lang række forskningsartikler og bøger. Hans arbejde med køns- og hudsygdomme var bredt anerkendt i både ind- og udland, og han var endvidere en af de første i Danmark, der beskæftigede sig med seksualhygiejne. Svend Lomholt var professor ved Københavns Universitet og i mange år leder af Finseninstituttet. Han opnåede flere hædersbevisninger i løbet af sin karriere og var blandt andet Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

”Psykiatriens opgaver er at beskrive sjælelivets sygelige forstyrrelser, at undersøge disse forstyrrelsers indre sammenhæng, deres nærmere og fjærnere årsager, deres udviklings- og forløbsmåder, for derved at blive i stand til at samle forstyrrelserne i naturlige, nosologiske grupper, sygdomsenheder og derigennem muliggøre en sikker diagnose, prognose og behandling.”Hvilke forskningsmetoder gjorde man brug af i psykiatrien i starten af 1900-tallet? Det fortæller professor i psykiatri August Wimmer om i sin artikel fra 1911. Meget har ændret sig siden da både inden for forskningsmetoder, behandlingsmetoder og sprogbruget i psykiatrien, men det er stadig interessant at læse, hvordan man greb emnet an for over 100 år siden.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

”Grunden til, at den psykologiske bevisførelse kan behøve en særegen undersøgelse, er naturligvis ikke den, at der gælder en anden logik over for psykiske fænomener end for fysiske. Foreligger en række pålidelige iagttagelser over psykiske tildragelser og forholder disse iagttagelser sig således til hinanden, at der af dem kan udledes ny viden om sjælelivet, sker denne videnskabelige erhvervelse på lignende måde og med samme ret som opbygningen af de fysiske videnskaber.”Når man skal forske i psykologi, fungerer det i sagens natur anderledes end med den traditionelle lægevidenskab. I starten af det tyvende århundrede havde man færre muligheder for indsamling af evidens end forskerne har i dag, og alligevel formåede man at tage store spring i den psykologiske forskning netop i denne periode. Christian Lambek fortæller om nogle af de mest brugte metoder til indsamling af psykologiske beviser omkring bogens udgivelse i 1909. Bogen giver et interessant indblik i status på psykologi som videnskab i starten af det tyvende århundrede.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

Franziska Setare Koohestani bezeichnet sich selbst als »Hairy Queen«. Und zwar nicht nur, weil sie seit jeher mit starkem Haarwuchs zu kämpfen hat, sondern weil sie erhobenen Hauptes aus diesem Kampf hervortritt. Schon in der Grundschule schickten ihre iranischen Tanten ihr Bleichcreme nach Deutschland, um den Oberlippenbart zu beseitigen. Seitdem folgten etliche Versuche sowohl der Haarentfernung als auch der Haarwuchs-Akzeptanz. Heute weiß Franziska Setare Koohestani: Unser Umgang mit Körperbehaarung hat wenig mit Hygiene und Körperpflege zu tun, sondern vielmehr mit den patriarchalen, rassistischen und kapitalistischen Normen, die unsere Gesellschaft verinnerlicht hat. Ausgehend von historischen, kulturellen und medizinischen Quellen sowie persönlichen Erfahrungen erklärt sie, warum Körperbehaarung politisch ist, und weist den Weg in eine Welt, in der Hairy Queens das Sagen haben und wir mit unserem Körperhaar endlich so umgehen können wie mit Kleidung: selbstbewusst, spielerisch und kreativ. Cause Baby, we were born this way.Franziska Setare Koohestani wurde 1996 in Köln geboren und bezeichnet sich selbst als »Hairy Queen«. Sie studierte Allgemeine und Vergleichende Literaturwissenschaft und ist als freie Journalistin tätig. In ihrer Arbeit beschäftigt sie sich vor allem mit Diskriminierung, Migration, Aktivismus, Pop- wie Subkultur – und mit Schönheitsnormen.

”Når man daglig erfarer hvor forholdsvis få de er, der kender bare antallet på de blivende tænder og mælketænderne, eller som gør forskel mellem disse sidste og seksårstænderne, synes det ganske unødigt at motivere denne vejlednings fremkomst.Men også for andre vil den muligvis indeholde adskillige enkeltheder, der kan være til nytte.”Den danske tandlæge Alfred Bramsen var en af de første i Danmark, der skrev bøger om sundhed og sundhedspleje, der henvendte sig til den almindelige dansker. ”Vore børns tænder under opvæksten” fra 1887 adresserede et problem, der fandtes i næsten alle danske familier: børnenes tandhygiejne eller mangel på samme.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

I bogen "Defekt og deporteret", der udkom første gang i 1997, fortæller Birgit Kirkebæk om livet for de indsatte på De Kellerske Anstalter på Livø mellem 1911 og 1961, hvor den endelig blev erklæret for forældet i sine metoder. Hun beskriver de "samfundsfarlige individer", der blev deporteret til øen, lægerne, der herskede over de indsatte med forfærdeligt vidtrækkende beføjelser, og om tvangssterilisation af "afvigerne og de moralsk åndssvage".Gennem interviews med tidligere indsatte beskriver Birgit Kirkebæk drømmene om et liv uden for øen og de flugtforsøg og fangeoprør, som frihedstrangen og følelsen af uretfærdighed uundgåeligt førte til.Birgit Kirkebæk (f. 1938) er en dansk forsker og debattør. Hun er oprindeligt uddannet folkeskolelærer, men blev efter en årrække ansat som lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet. I 1993 forsvarede hun sin afhandling “Da de åndssvage blev farlige" om den historiske udvikling af åndssvageforsorgen i Danmark. Siden har hun udgivet en lang række bøger og artikler om samme emne.

”Ingen vover at nægte at alkohol er årsagen til uberegnelig elendighed for slægten; men samtidigt må det siges at et landsforbud er et utiltalende indgreb i den personlige frihed, eftersom det synes uretfærdigt at et mådeholdent flertal skal straffes med berøvelse af et nydelsesmiddel fordi et mindretal af drankere bælger sig.”I starten af det tyvende århundrede rasede der en heftig debat i det danske samfund om alkoholens gode og dårlige egenskaber. Nogle fastholdt, at alkohol ikke førte til dårligdomme, mens andre mente, at alkohol var så usundt for både krop og sjæl og samfund, at det helt burde forbydes.Tandlæge og forfatter Alfred Bramsen beskriver i sin lille bog fra 1921, hvorfor folk drikker alkohol, hvorfor nogle mennesker kan drikke det med måde, mens andre ikke kan stoppe, når først de går i gang.Siden bogens udgivelse i 1921 har videnskaben gjort mange opdagelser omkring alkohol, og hvordan det påvirker mennesket. Bogen skal derfor læses som et historisk dokument, der giver et interessant indblik i datidens debat om alkohol.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

”At ikke alle børn er så vellykkede i intellektuel og moralsk henseende, som ønskeligt var, er en dagligdagserfaring. En pædagog, Strümpell, opregner omtrent 300 ’børnefejl’, fra ret uskyldige unoder til de hæsligste laster. Størstedelen af disse børnefejl har heldigvis samme godartede forløb som de almindelige børnesygdomme, forsvinder enten af sig selv eller for de sædvanlige opdragelsesmetoder.””Degenererede børn” giver et klart og usødet billede af fagpersonernes syn på børn, der skilte sig ud fra de andre, i starten af 1900-tallet. Bogen består af en samling forelæsninger, som psykiater og neurolog August Wimmer holdt ved Københavns Universitet i 1908, hvori han redegør for alle de måder, børn kan afvige på og udvise uønsket adfærd. Bogen har et menneskesyn og et sprogbrug, som har ændret sig enormt sidenhen, og den skal derfor læses som et historisk dokument over pædagogikken og børnepsykologiens status omkring århundredskiftet.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

”En stjålen kartoffel i lommen eller en pjalt rødt flonel om det venstre håndled er knap så almindelig brugte midler mod gigt som for et halvt århundrede siden; og det indtørrede hjerte af en mus i en lille pose om halsen har vel også i de senere år tabt noget af sin kraft mod epileptiske anfald. Alligevel bevæger store dele af menneskeheden sig endnu inden for den tryllering som består af fortidsovertroens slakker.”Mennesket har til enhver tid søgt efter kilden til et evigt eller i hvert fald længere liv. Alfred Bramsens bog fra 1909 fortæller om nogle af de traditionelle husgeråd, som man mente kunne skaffe en sundhed og et langt liv. Han kommer også ind på, hvilke visioner store videnskabsfolk har haft om udødelighed, som måske bare venter på den rette opfinder til at sætte det hele i værk. Bogen beskriver endvidere, hvordan kroppen efterhånden går i et naturligt forfald, og hvad man helt konkret kan gøre for at bremse processen.Videnskaben er nået langt siden bogens udgivelse i 1909, og Alfred Bramsens påstande kan efterfølgende være blevet modbevist af nyere forskning. Ikke desto mindre giver hans bog et spændende indblik i synet på sundhed, alderdom og døden i starten af det tyvende århundrede.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

”Udover de enkelte sygdomssymptomer hævede oldtidens lægevidenskab sig ikke. At være læge var altså en virkelig kunst, som næsten udelukkede hvilede på erfaringen og talentet. En langt senere tid var det forbeholdt at finde de videnskabelige forklaringer: påvisningen af årsagen til det, der går for sig i legement i sund og syg tilstand.”Mennesket har siden oldtiden beskæftiget sig med sundhed, sygdomsforebyggelse og helbredelse. Gennem tiden har tilgangene ændret sig utroligt meget, og dog er der stadig meget at lære fra oldtidens lægekunst. Alfred Bramsen fortæller om synet på sundhed og sygdom gennem historien. Bogen beskriver nogle af de største tænkere inden for dette til alle tider vigtige emne.”Livets manna” udkom første gang i 1907.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

”I den skarpere forsknings – især det planmæssige eksperiments – lys har man erkendt, at mange af de alkoholens tillagte virkninger enten slet ikke er til stede eller i alt fald langt fra når den højde, det omfang, som man troede tidligere.”Omkring århundredeskiftet begyndte mange at stille spørgsmål ved, om alkohol virkelig var det universallægemiddel og den harmløse fornøjelsesforøger, som man hidtil havde ment. Flere og flere medicinske undersøgelser viste, at alkohol havde en negativ indflydelse på kroppen og psyken, som man ellers ikke havde kædet sammen med alkoholindtag.Læge og forfatter Gottlieb Poulsen fortæller om de forskellige videnskabelige undersøgelser og deres fund. Bogen udkom første gang i 1903 og giver et interessant indblik i datidens syn på alkohol.Gottlieb Poulsen var en dansk læge og forfatter, der skrev en lang række pjecer til oplysning for både menigmand og fagfolk. Han var en aktiv deltager i debatten om alkohol og afholdsbevægelsen omkring århundredeskiftet.

”I vore dage er de fleste, som når over på den forkerte side af 40, syge. Ikke at de ligger tilsengs med feber, men således at forstå at de kun kortere tid ad gangen føler sig fuldkommen raske. De plages af en eller anden kronisk ernæringsforstyrrelse, som med stadig kortere mellemrum lader høre fra sig, for til sidst at blive en uadskillelig ledsager som giver resten af deres liv dets særpræg.”I sin bog fra 1910 gør tandlæge og forfatter Alfred Bramsen status over danskernes generelle fysiske og psykiske helbred. Bogen fortæller om angst som folkesygdom, alkoholisme, og hvad der driver folk ud på det sidespor, og de fysiske sygdomme, der var almindelige hos den brede befolkning. Alfred Bramsen sammenligner det danske samfunds daværende sundhedsproblemer med fortidens og med andre verdensdeles sundhedstilstand.Bogen udkom første gang i 1910 og er udgivet med datidens sprogbrug.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

"Bestræbelserne efter at forlænge livet, den såkaldte ’makrobiotik’, når meget langt tilbage i tiden. Både i oldtiden, middelalderen og nyere tid beskæftigede mange gode hoveder sig med denne ’kunst’."Alfred Bramsen fortæller, hvordan mennesket gennem historien har forsøgt at forlænge og forbedre sit liv med alverdens mærkelige metoder. Ofte havde metoderne rod i overtro og personlige erfaringer og ikke moderne videnskabelige forsøg. Hans egen bog fra 1906 fortæller om synet på helbred, ungdommelighed og livskvalitet omkring århundredeskiftet. Han lægger stor vægt på ernæring som havende afgørende betydning for både livskvalitet og livslængde.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

”Når man taler om alkoholens indflydelse på organismen, da forstås der ved ’alkohol’ ikke alene alkohol i snævrere forstand, dvs. den kemiske forbindelse, som vi kalder ætylalkohol eller vinånd eller absolut alkohol eller koncentreret spiritus, og som udgør den vigtigste bestanddel i alle alkoholiske drikke ved siden af hvilken de andre bestanddele kun har en underordnet betydning. Nej, med alkohol, som det anvendes i daglig tale, forstås i al almindelighed de alkoholiske drikke.”Læge Gottlieb Poulsen fortæller om alkoholens påvirkning af kroppen og de sygdomstilstande, den sættes i forbindelse med. Bogen udkom i 1905, da lægerne var begyndt at få øjnene op for, at alkohol også havde skadelige virkninger.Gottlieb Poulsen var en dansk læge og forfatter, der skrev en lang række pjecer til oplysning for både menigmand og fagfolk. Han var en aktiv deltager i debatten om alkohol og afholdsbevægelsen omkring århundredeskiftet.

”Af disse er gonorreen langt den hyppigst forekommende, og den har allerede i oldtiden været meget udbredt, således som det blandt andet navnlig fremgår af dens omtale i Det Gamle Testamente, hvor der af Moses endog gives påbud om visse forholdsregler af forebyggende art.”Gonorré har i årtusinder været en plage for mennesker over hele verden. For at komme sygdommen til livs var det først og fremmest nødvendigt at oplyse befolkningen om den. Læge Ludvig Valdemar Nielsens bog fra 1901 er en af de første danske bøger om gonorré. Den fik stor betydning for kampen mod sygdommens udbredelse i starten af det 20. århundrede. Selvom lægevidenskaben har gjort nye opdagelser om sygdommen sidenhen, er det stadig interessant at læse om datidens opfattelse og behandling af den meget smitsomme kønssygdom.Ludvig Valdemar Nielsen (1857-1931) var en dansk læge og forfatter, der beskæftigede sig med hudsygdomme og kønssygdomme. Han var i en lang årrække afdelingsleder på Frederiksberg Hospitals dermato-venerologiske afdeling og udgav i løbet af sin karriere flere bøger blandt andet om kønssygdomme.

”Denne mærkelige lidelse, som nu hører til de stærkest udbredt i alle fremskredne samfund, kaldtes for et halvt århundrede siden den ’amerikanske’ sygdom – fordi den var så sjælden her i Europa. Derovre, i ’urobacillens’ land, trivedes den ’nervøse dyspepsi’ allerede dengang fortræffeligt, ligesom dens slægtning, ’dipsomanien’, den uimodståelige alkoholtrang, og høfeberen – som alle beror på nervøse anlæg, der udløses gennem forkert levemåde.”I starten af det tyvende århundrede rasede der en hed debat blandt læger og andre sundhedsfaglige personer om, hvad dårlig mave skyldtes, og hvordan det skulle behandles. Alfred Bramsens bog fra 1911 giver hans bud på dette aktuelle og omstridte emne. Selvom mange af hans teorier er blevet modbevist af senere videnskabelig forskning, er det stadig interessant den dag i dag at læse, hvordan man dengang så på problemet med dårlig mave, som mange også plages af den dag i dag.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

”Ingen sygdom skræmmer som kræft. Det er dog næppe alene dens heftige og ret pludselige stigning, der indjager skræk. Der er desuden noget kometlignende ved dens optræden. Ligesom kometen bevæger også den sig tilsyneladende uden for den almindelige orden og vækker derfor stor angst hos uvidende menneskebørn. Sammen med det uforklarlige, det gådefulde, forsvinder heldigvis også rædslen.”I starten af det tyvende århundrede oplevede man en voldsom stigning i kræfttilfældene i Danmark. Faktisk var andelen af befolkningen, der fik kræft, større i København end i nogen anden europæisk hovedstad. Alfred Bramsen sætter fokus på denne uhyggelige udvikling og spørger, hvorfor der ikke er blevet forsket mere i årsagen til kræftstigningen, og hvordan man kan forebygge udviklingen særligt hos den ældre del af befolkning, hvor risikoen for kræft var langt større end hos den yngre.”Den virkelige fare i den farlige alder” udkom første gang i 1911.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

”Der er sikkert den største sandsynlighed for, at syfilis har eksisteret fra de ældste tider, blandt andet kunne afvigelser i gamle indiske skrifter næppe tydes på anden måde; men da den ved middelalderens slutning pludseligt brød frem og bredte sig i Europa, betragtedes den af datidens læger som en ny sygdom.”Syfilis har i århundreder været en plage for mennesker over hele verden. For at komme sygdommen til livs var det først og fremmest nødvendigt at oplyse befolkningen om den. Læge Ludvig Valdemar Nielsens bog fra 1900 er en af de første danske bøger om syfilis. Den fik stor betydning for kampen mod sygdommens udbredelse i starten af det 20. århundrede. Selvom lægevidenskaben har gjort nye opdagelser om sygdommen sidenhen, er det stadig interessant at læse om datidens opfattelse og behandling af den frygtede kønssygdom.Ludvig Valdemar Nielsen (1857-1931) var en dansk læge og forfatter, der beskæftigede sig med hudsygdomme og kønssygdomme. Han var i en lang årrække afdelingsleder på Frederiksberg Hospitals dermato-venerologiske afdeling og udgav i løbet af sin karriere flere bøger blandt andet om kønssygdomme.

”Forrykthedslæren er af forholdsvis ny dato. Man kan vel hos tidligere århundreders forfattere finde udtalelser, der tyder på, at forrykthedens enkelte symptomer ikke har været dem ukendte; men det er dog først med det nittende århundredes begyndelse, at man møder forsøg på over disse symptomer at forme et klinisk sygdomsbillede, sideordnet med de gammelkendte sindssygdomsformer, melankolien og manien.”Psykiater August Wimmer var en af de førende danske autoriteter inden for psykiatrien i Danmark omkring århundredskiftet. I denne bog beskriver han de kroniske tilstande af paranoia, som nogle mennesker oplevede, og hvor han mente paranoiaen stammede fra.”Evolutiv paranoia” udkom første gang i 1902 og er et interessant glimt af opfattelsen af psykisk sygdom i starten af det tyvende århundrede.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.