History of medicine

”I en del tilfælde synes vi med næsten absolut sikkerhed at kunne fastslå traumet som eneårsag til de senere optrædende hjernetilfælde. Men hos andre tilskadekomne er det derimod lige så klart, at traumet har ramt en forud mere eller mindre invalid hjerne, der var mærket af neuropatisk disposition, af syfilis, arteriosklerose eller årelangt alkoholmisbrug.”Forskere har længe været enige om, at et voldsomt traume kan føre til psykisk sygdom eller psykiske problemer. I ”Trauma og hjernelidelse” får vi et indblik i opfattelsen af denne sammenhæng, som psykiatere og neurologer så på det omkring århundredeskiftet. Artiklen er skrevet af neurolog og psykiater August Wimmer, der var en af de førende autoriteter på områder i 1909, hvor artiklen blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

”Pt. er en 38-årig g. skomager, der den 20. maj 1905 henvistes til afdelingen fra dr. med. J.C. Krarup. Ingen psyko- eller neuropatisk disposition. Rask som barn og til nuværende sygdom begyndte. Benægter genitalaffektioner.”Psykiater og neurolog August Wimmer oplevede i sit arbejde på Frederiksberg Poliklinik et så interessant tilfælde af unilateral syringomyeli, at han besluttede sig for at skrive en artikel om det til offentliggørelse for andre læger. Artiklen giver et interessant indblik i lægernes måde at beskrive både patient, sygdom og behandling på. Den udkom første gang i 1906.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

I mellemkrigstiden – længe før Danmark fik en narkotikalov – endte mange danskere som morfinister. Hårdest ramt var sygeplejersker og læger, som havde adgang til stofferne.Misbrugere blev typisk indlagt på sindssygehospitalet Skt. Hans i Roskilde. Vi ser nærmere på deres skæbner sammen med vores gæst, Ida Nørskov. Hun er historiker og har skrevet et speciale, hvor hun har arbejdet med patientjournaler fra Skt. Hans Hospital i 1920-45.Værter: Tommy Heisz og Simon AnkjærgaardGæst: Ida NørskovKlip: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

"Det er ejendommeligt for det sunde sjæleliv, at dets enkelte elementer eller dannelser sammenvirker som en hensigtsmæssig helhed: Er individet stillet i en bestemt situation, strømmer de forestillinger og tanker (’associationer’) til, som kan være individet nyttige og sætte det i stand til at magte den opgave, situationen stiller; har subjektet anerkendt noget som hovedformålet for dets stræben i øjeblikket eller for bestandigt, så koncentrerer individets hele sjælelige kraft sig om realisationen af dette formål, medens alt andet, som er unyttigt eller skadeligt med hensyn til dette formål, holdes nede."Kort K. Kortsens bog fra 1916 giver et spændende indblik i psykologiens syn på personlighedsdannelse, selvbevidsthed og personlighedsopfattelse. Bogen beskriver, hvad der sker med bevidstheden under sjælelig uro, og de sygdomstegn, der kan opstå hos visse personer."Dobbeltbevidsthed og andre sygelige sjælelige tilstande" udkom første gang i 1916 og skal læses som et historisk dokument mere end en fagbog, da videnskaben efterfølgende har modbevist mange af bogens påstande.Kort Kristian Kortsen (1882-1939) var en dansk filosof, journalist og forfatter, der skrev en lang række bøger om emner som filosofi og psykisk sygdom. Han blev den første professor ved Aarhus Universitet, da han i 1928 opnåede sit professorat i filosofi, og havde op til da blandt andet være lektor i dansk ved universitetet i Reykjavik og undervist på en række skoler rundt om i Danmark.

"Talrige nervøse og rent sjælelige lidelser giver forstyrrelser af hukommelsen rsp. erindringsevnen, forstyrrelser, der ofte får afgørende klinisk betydning, for sygdommens totalbillede, dens sondring fra andre, lignende, for dens bedømmelse i retsmedicinsk henseende osv."Tanken om, at et menneske kan have mere end én bevidsthed eller ligefrem være to forskellige personer har længe fascineret både fagfolk og lægmand. August Wimmers bog fra 1918 er en lægefaglig redegørelse for dette fænomen, som han selv har bevidnet i løbet af sin tid som direktør for psykiatrisk afdeling på Sankt Hans Hospital. Bogen giver et interessant indblik i hvordan psykiatrien så på dette omstridte emne i starten af det tyvende århundrede.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

"Erfaringen har vist, at disse børn kun i ringe grad eller slet ikke påvirkes af de over for resten af værgebørnene anvendte opdragelsesmidler, og at både barnet og anstalten lider ved, at der over for disse degenererede børn anvendes en opdragelsesmetode, der som sin forudsætning må regne med en nogenlunde psykisk normalitet hos det pågældende barn."Psykiater og læge August Wimmer beskriver psykiatriens tilgang til de børnehjemsbørn, der var særligt svære at få til at fungere i omgivelserne, og som udviste opførsel, som afveg meget fra de andre børns. Bogen udkom i 1909 og giver et indblik i synet på børn, psykisk syge og udviklingshæmmede i starten af 1900-tallet.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

Forebyggelse af miljøbetinget sygdom er omdrejningspunktet i tidligere embedslæges Jens Steensbergs essaysamling "Medicin, miljø og mennesker".Under de tre overskrifter handler artiklerne om psykologi, miljøpolitik og sundhedsfaglige problemstillinger, som forfatteren har haft direkte berøring med via sit arbejde, og flere af artiklerne har dermed også en personlig, menneskelig vinkling.Artiklerne er alle tidligere er udkommet i pressen.Bogen, der udkom første gang i 1990, henvender sig til læsere med interesse for sygdomsforebyggelse og miljøpolitik, og til fagfolk, der arbejder med klima- og miljøpolitikJens Steensberg er speciallæge i samfundsmedicin og forfatter. Han fungerede som embedslæge i Frederiksborg Amt og bidrog i sit arbejdsliv til den offentlige debat med en lang række indlæg om forskellige emner. Han har bl.a. udgivet bogen "Trafik og alkohol" (2007) om spirituskørsel. Han er søn af professor i folkekultur Axel Steensberg.

Professor Carl Julius Salomonsens bog "Menneskets dyriske snyltere" behandler de større og mindre snyltere, der kan leve af, i og på menneskekroppen. Bogen er skrevet til brug i undervisningen på universitetet, og selvom mange teorier og påstande er blevet modbevist siden bogens udgivelse i 1913, fungerer den stadig som et spændende historisk dokument over bakteriologien og lægevidenskabens standpunkter i starten af 1900-tallet.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomonsen havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

”I et svimlende tempo er lægekunstens omfang vokset, og hvis der er noget, der har holdt trit med dette tempo, så er det kun den vækst, som medicinens indhold har at opvise. Thi denne ny videnskab er tillige blevet videnskaben om noget nyt. Indtil i går var den måske virkelig den kunst at helbrede sygdomme.”Den tysk-bøhmiske læge Josef Löbel gennemgår kapitel for kapitel de forskellige grene af lægevidenskaben, som den så ud ved bogens udgivelse i 1935. Bogen fortæller blandt andet om anatomi, kirurgi, farmakologi, som endnu spiller en stor rolle i den moderne lægevidenskab, men den beskriver også begreber som irritationsterapi og personalisme, der er langt mindre kendte og brugte i dag.Josef Löbel (1882-1942) var en tysk-bøhmisk læge og forfatter. Gennem sine bøger var han med til at oplyse folket om lægekunsten, sygdomsforebyggelse og sundhed. Han har spillet en stor rolle i forbedringen af folkesundheden i første halvdel af det 20. århundrede.

"Det er endnu den dag i dag lige så umuligt at opstille en almindelig definition på det syge sjæleliv som på hin udmærkede franske psykiatrikers tid, hvad enten nu grunden er at søge i selve kendsgerningernes natur: at det syge sjæleliv overhovedet ikke ud fra et enkelt synspunkt kan skelnes fra det sunde og derved blive genstand for en enkel og entydig bestemmelse, eller grunden må tilskrives manglende kendskab til det normale sjælelivs funktioner i det hele og specielt til de forstyrrelser, som i visse tilfælde kan optræde i disse funktioner og i deres sammenspil."Filosof og forfatter Kort K. Kortsen kaster et kritisk blik på sin samtids syn på psykiske lidelser. I bogen argumenterer han blandt andet for, at grænsen mellem det syge og det raske sind af mange årsager er umulig at trække skarpt op, da menneskesindet er så uendeligt kompliceret.Bogen, der oprindeligt er udgivet i 1916, giver et spændende indblik i synet på psykisk sygdom og såkaldt normalitet i starten af det tyvende århundrede.Kort Kristian Kortsen (1882-1939) var en dansk filosof, journalist og forfatter, der skrev en lang række bøger om emner som filosofi og psykisk sygdom. Han blev den første professor ved Aarhus Universitet, da han i 1928 opnåede sit professorat i filosofi, og havde op til da blandt andet være lektor i dansk ved universitetet i Reykjavik og undervist på en række skoler rundt om i Danmark.

Alkohol og dets påvirkning på krop og hjerne har i årevis delt vandene hos både forskere, læger og mennesker generelt. Feltet er fyldt med myter, gode råd og anekdotebeviser, og det kan være svært at skelne fup fra fakta.Læge og elitesportsmand Knud Lundbergs bog "Før vi drikker" indeholder en lang række råd til, hvordan man kan mindske alkoholens negative effekter på kroppen. Bogen er baseret på den nyeste forskning, som var tilgængelig i midten af 1980’erne, og mange af Knud Lundbergs råd og påstande er senere blevet draget i tvivl eller direkte modbevist af nyere forskning. Selvom rådene skal tages med et gran salt, giver bogen "Før vi drikker" et spændende indblik i synet på alkohol fra et sundhedsmæssigt perspektiv anno 1987.Knud Lundberg (1920-2002) var en dansk sportsmand, læge, forfatter og journalist, der præsterede at blive dansk mester og landsholdsspiller i både fodbold, håndbold og basketball. Han var hyldet som sportsmand for sine store præstationer og blev efterfølgende en respekteret sportsjournalist og forfatter til en lang række bøger om sport.

Hvordan så man på bakterier i 1870’erne, da videnskaben netop var begyndt at få øjnene op for deres eksistens og betydning?Det kan man læse i dr. Carl Julius Salomonsens afhandling fra 1877, som beskriver, hvordan bakterierne påvirker blodets forrådnelse, det farveskifte, det undergår, imens det forrådner, samt selve størkningsprocessen. Mange af teorierne er blevet modbevist sidenhen, og for eksempel kan overbevisningen om, at bakterierne hører til botanikkens forskningsfelt, virke tilbagestående i dag. Ikke desto mindre tegner bogen et spændende billede af forskningens fremskridt på dette interessante tidspunkt i videnskabens historie.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

Professor Carl Julius Salomonsens pamflet fra 1919 fremsætter en interessant teori om de retninger inden for moderne kunst, der herskede i starten af 1900-tallet. I pamfletten argumenterer han for, at ideerne bag den moderne kunst og publikums betagelse af den er udtryk for en smitsom sindslidelse, der florerer i disse miljøer. Teorien blev diskuteret vidt og bredt på sin tid, og selvom den senere er blevet modbevist, er pamfletten stadig både spændende og underholdende at læse for enhver, der interesserer sig for videnskabshistorie.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

Forståelsen af, at de såkaldte patologiske mikrober spiller en afgørende rolle for menneskets sundhed, er relativt ny og har været i forandring helt fra teoriens fremsættelse. I sin bog fra 1910 fortæller den danske bakteriologis grundlægger, Carl Julius Salomonsen, om denne videnskabs udvikling i første halvdel af 1800-tallet. Selvom mange af Carl Julius Salomonsens egne forestillinger om denne komplicerede videnskab i dag er blevet modbevist, er det meget interessant at se ham forholde sig til den videnskabelige tradition, han skrev sig ind i og gjorde op med på én og samme tid.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomonsen havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

Sagen om Skt. Joseph-søsteren Agnes Kasparek vakte stor interesse over hele Danmark, da den ældre nonne blev anklaget for at forgifte priorinden og vicepriorinden på Skt. Josephs Hospital i København i 1936. Mange havde allerede dømt Agnes Kasparek på forhånd, men den dygtige og anerkendte læge Svend Lomholt satte sig for at bevise hendes skyld eller uskyld ved hjælp af den nyeste lægevidenskabelige forskning."Knuden strammes. De to giftattentater i ny belysning" fortsætter, hvor Svend Lomholts tidligere bog "De to giftattentater" slap, og medtager nyere oplysninger, der blot gør sagen endnu mere indviklet. Bogen udkom første gang i 1943.Svend Lomholt (1888-1949) var en dansk læge og dyrlæge, der stod bag en lang række forskningsartikler og bøger. Hans arbejde med køns- og hudsygdomme var bredt anerkendt i både ind- og udland, og han var endvidere en af de første i Danmark, der beskæftigede sig med seksualhygiejne. Svend Lomholt var professor ved Københavns Universitet og i mange år leder af Finseninstituttet. Han opnåede flere hædersbevisninger i løbet af sin karriere og var blandt andet Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Vi ved, du har spekuleret over det mange gange: hvordan kurerer man pest? Vi tager en tur tilbage i tiden og ser på hvilke ... interessante løsningsforslag, man havde engang. Når du har hørt afsnittet, vil du helt sikkert og 100 procent uden tvivl føle dig bedre rustet (eller hvad?). Det var så lidt.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Begrebet læge har ændret sig markant i løbet af historien. Selvom det i mange hundrede år krævede en medicinsk doktorgrad at få lov at operere indvortes på patienter, blev denne regel langt fra altid overholdt, og kirurger, bartskærere og sårlæger praktiserede i mange år, som de lystede, uden at nogen forsøgte at regulere deres virke.Læge og medicinhistoriker Kristian Carøe fortæller om de forskellige læger, der opererede i Danmark og Norge fra 1479 og op til hans egen tid. Bøgerne indeholder ikke blot biografier om hver eneste læge i denne periode, men de fortæller også om lægevidenskabens udvikling i landet og om lægens plads i samfundet gennem tiden.Tredje bind fortæller om læger og kirurger i perioden fra1786 og op til 1838, hvor den forenede medicinske og kirurgiske embedseksamen blev indført og kom til at gælde for alle. Bogen tegner portrætter af de mange forskellige mænd, der på mere eller mindre legitime grundlag slog sig op som læger i de godt 50 år, bogen dækkerKristian Carøe (1851-1921) var en dansk læge og medicinhistoriker, der både skrev bøger om medicinhistorie og var medredaktør af bladet "Ugeskrift for Læger". Kristian Carøe er særligt kendt for sit fembindsværk "Den danske lægestand 1479-1900", der består af biografier af alle de læger og kirurger, der virkede i Danmark i denne periode. Få dage før sin død blev Kristian Carøe æret som dr.med. honoris causa ved Københavns Universitet.

I slutningen af 1800-tallet begyndte forskere at udvikle en række forskellige teorier om “det abnorme menneske”. Gennem alt fra Darwins evolutionsteori til den franske sindssygelæge Morels degenerationsteori om sindssyge og idioti forsøgte samfundet at kontrollere “de abnorme” ved på forskellige måder at indespærre dem og begrænse deres muligheder for ægteskab og reproduktion. “Da de åndssvage blev farlige” er en afhandling om den danske åndssvageforsorgs historiske udvikling. Gennem en undersøgelse af De Kellerske Anstalter i perioden 1884-1902 ser forfatteren på, hvilken betydning de forskellige teorier om “de åndssvage” har haft i samfundet.Birgit Kirkebæk (f. 1938) er en dansk forsker og debattør. Hun er oprindeligt uddannet folkeskolelærer, men blev efter en årrække ansat som lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet. I 1993 forsvarede hun sin afhandling “Da de åndssvage blev farlige" om den historiske udvikling af åndssvageforsorgen i Danmark. Siden har hun udgivet en lang række bøger og artikler om samme emne.

Arnold Møllers bog fra 1909 om alkohol er et spændende eksempel på, hvordan lægerne så på alkohol og dets virkning på kroppen i starten af det tyvende århundrede. Bogen beskriver ikke bare alkoholens effekt på kroppen og psyken, men fortæller også, hvilken indvirkning den kan have på individets liv, samt de sociale konsekvenser, et stort alkoholforbrug kan have på et samfund.Arnold Møller blev født i 1869 i Køge. Han læste medicin og blev derefter praktiserende læge i Faaborg fra 1897-1900, hvorefter han tog til København, hvor han tidligere havde studeret. Her arbejdede han som almenpraktiserende læge frem til 1907 og igen fra 1909 til sin død i 1924 - denne gang med speciale i mave- og tarmsygdomme. Møller giftede sig i 1897 med sygeplejerske og oldfrue Sophie Cecilie Otterstrøm, men de to blev skilt i 1906. Samme år blev han gift med Marie Louise Müller. De var sammen til hans død. Han blev 55 år gammel.

Arnold Møllers "Håndbog i sundhedspleje" er en grundig fremstilling af menneskekroppens fysiologi og den pleje, den skal bruge. Bogen er oprindeligt skrevet i 1909 til brug i undervisning på sundhedsfaglige uddannelser, men den dag i dag er den et spændende historisk dokument over status på forskningen inden for sundhedspleje og fysiologi i starten af det tyvende århundrede.Arnold Møller blev født i 1869 i Køge. Han læste medicin og blev derefter praktiserende læge i Faaborg fra 1897-1900, hvorefter han tog til København, hvor han tidligere havde studeret. Her arbejdede han som almenpraktiserende læge frem til 1907 og igen fra 1909 til sin død i 1924 - denne gang med speciale i mave- og tarmsygdomme. Møller giftede sig i 1897 med sygeplejerske og oldfrue Sophie Cecilie Otterstrøm, men de to blev skilt i 1906. Samme år blev han gift med Marie Louise Müller. De var sammen til hans død. Han blev 55 år gammel.

Arnold Møllers lærebog fra 1905 er skrevet til brug i undervisning af skolebørn om sundhed og hygiejne. Bogen viser, hvordan forståelsen for sundhedens betydning for livsglæde og arbejdsevne begyndte at tage fart i samfundet i starten af det tyvende århundrede, hvor man også så småt satte fokus på børnenes udvikling til sunde individer.Arnold Møller blev født i 1869 i Køge. Han læste medicin og blev derefter praktiserende læge i Faaborg fra 1897-1900, hvorefter han tog til København, hvor han tidligere havde studeret. Her arbejdede han som almenpraktiserende læge frem til 1907 og igen fra 1909 til sin død i 1924 - denne gang med speciale i mave- og tarmsygdomme. Møller giftede sig i 1897 med sygeplejerske og oldfrue Sophie Cecilie Otterstrøm, men de to blev skilt i 1906. Samme år blev han gift med Marie Louise Müller. De var sammen til hans død. Han blev 55 år gammel.

Det kan være svært at nyde livet til fulde, hvis ens krop er uplejet, usund og dårligt ernæret. "Sundhed og livsnydelse" beskriver kroppens opbygning helt fra celleniveau til stofskifte og nervesystem. Bogen sætter fokus på, hvor stor en rolle sundhed eller mangel på samme spiller i ethvert menneskes liv og for dets livsglæde."Sundhed og livsnydelse" udkom første gang i 1903 og skal læses som et historisk dokument over videnskabens udvikling og synet på sundhed i starten af det tyvende århundrede.Arnold Møller blev født i 1869 i Køge. Han læste medicin og blev derefter praktiserende læge i Faaborg fra 1897-1900, hvorefter han tog til København, hvor han tidligere havde studeret. Her arbejdede han som almenpraktiserende læge frem til 1907 og igen fra 1909 til sin død i 1924 - denne gang med speciale i mave- og tarmsygdomme. Møller giftede sig i 1897 med sygeplejerske og oldfrue Sophie Cecilie Otterstrøm, men de to blev skilt i 1906. Samme år blev han gift med Marie Louise Müller. De var sammen til hans død. Han blev 55 år gammel.

"At jeg her søger at optrevle og finde rede i det væv, hvoraf mit liv er blevet vævet, skyldes nærmest min søn Holger, som gentagne gange har anmodet mig om at foretage dette arbejde, og de nærværende optegnelser er derfor nærmest bestemt for ham."Den anerkendte læge Andreas Georg Drachmann deler ud af sine erindringer fra tiden som skibslæge i Danmark og rundt omkring i den store verden. Han fortæller også om sin indsats som læge under koleraepidemien i København i 1853 og om mødet med familien Stæhr, hvis datter Wilhelmine han senere ægtede, og som fødte ham sønnen Holger Drachmann, der blev en af Det Moderne Gennembruds største digtere.Andreas Georg Drachmann (1810-1892) var en dansk læge, der fik stor betydning for indførslen af vigtige tiltag for folkesundhedens fremme i Danmark i 1800-tallet. Han var med til at sætte fokus på hygiejne og gymnastik som vigtige redskaber inden for sundhedsplejen og udgav sammen med Axel Hertel en populær håndbog i sundhedslære i 1886. Andreas Georg Drachmann var desuden far til digteren Holger Drachmann, filologen Anders Bjørn Drachmann og forfatter og kvinderettighedsforkæmper Erna Juel-Hansen, der førte sin fars ideer om medicinsk gymnastik ud i livet ved grundlæggelsen af et gymnastikinstitut for kvinder i 1884.

Cuando Albert Hofmann probó por primera vez el LSD, ignoraba que acababa de realizar uno de los hallazgos psicofarmacológicos más importantes de la historia y sin duda del siglo XX. El LSD se convirtió en una de las bases del movimiento hippie y en símbolo de la revolución contracultural en occidente. En este libro, un auténtico clásico, Hofmann cuenta todo el proceso de descubrimiento del LSD, los primeros efectos que observó, las investigaciones que se sucedieron y su irrupción en la cultura de masas. También cuenta con el testimonio de intelectuales del siglo XX que tuvieron experiencias con dicha sustancia, tales como Ernst Jünger, Timothy Leary o Aldous Huxley.Más de siete décadas después del primer viaje de Albert Hofmann, el LSD sigue despertando curiosidad y temor a partes iguales. Un libro imprescindible para conocer los orígenes de esta sustancia y sumergirnos en la historia del siglo XX.Este audiolibro está narrado en castellano.Albert Hofmann fue un químico suizo, mundialmente conocido por ser el descubridor del LSD. Se graduó en la Universidad de Zurich en 1927 y realizó su tesis doctoral sobre la quinina, convirtiéndose en la primera persona en describir por primera vez su estructura molecular. Como trabajador de la empresa farmacéutica Sandoz realizó investigaciones sobre los alcaloides del cornezuelo del centeno y fue durante este proceso cuando accidentalmente descubrió el LSD. Este hallazgo accidental se convirtió en el pilar de una generación entera. Hofmann defendió la utilidad de esta droga alucinógena para el análisis del funcionamiento de la mente o del psicoanálisis y, aunque contó con el beneplácito y la curiosidad de colegas y figuras intelectuales, este argumento fue recibido con reticencia por la mayoría de las autoridades e instituciones. Hofmann formó parte del comité del Premio Nobel y fue elegido por la revista Time como una de los personajes más destacados del siglo XX. En 2008, a la edad de 102 años, falleció en Basilea, Suiza.

In der großen Historiensaga kämpft die Ärztin Ricarda gegen Bleichsucht, Diphtherie oder Nervenschwäche. Manche Behandlungsmethode, mit denen Mediziner zur Kaiserzeit Krankheiten zu Leibe rückten, wirkt aus heutiger Sicht ungewöhnlich. Dieses Buch versammelt die Perlen aus jenen Nachschlagewerken, die Helene Sommerfeld inspirierten, und zeigt, vor welchen Problemen speziell weibliche Patienten standen. Die Ratschläge muten abenteuerlich, kurios und skurril an. Und vermitteln unterhaltsam ein lebendiges Bild des medizinischen Wissens einer wichtigen deutschen Epoche.Helene Sommerfeld ist das Pseudonym eines deutschen Autoren-Ehepaares. Viele ihrer Romane und Sachbücher waren internationale Bestseller. Die beiden wohnen mittlerweile in Berlin und suchen in ihrer Freizeit wie jeder „richtige Berliner" nach den schönsten Flecken im umliegenden Brandenburg. Die Kleinode, die sie dabei (auch mit Hilfe ihres Hundes) entdecken, verwandeln sie zu Hause in die wunderbaren Schauplätze ihrer Romane.

Den franske psykolog og apoteker Émile Coués teori om selvhelbredelse gennem optimistisk selvsuggestion var intet mindre end revolutionerende. Den lagde vægt på, at tankens kraft i høj grad kunne bruges til at helbrede alverdens fysiske sygdomme. I sin bog om Émile Coués spændende metode lægger Alfred Bramsen vægt på, at metoden skal ses som et supplement til den traditionelle lægekunst, ikke som en erstatning. Han beskriver selvhelbredelsen, dens sammenhæng med og adskillelse fra mere traditionel hypnose, samt hvilke psykologiske mekanismer den baserer sig på.Alfred Bramsens bog udkom første gang i 1923, og nogle af de behandlingsmetoder og psykologiske teorier, han beskriver, kan være blevet modbevist sidenhen. Bogen giver ikke desto mindre et spændende indblik i Émile Coués teori og den psykologiske forskning i første halvdel af 1900-tallet.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

Niels Stensen (1638-1686) er en af de mest betydningsfulde danske naturvidenskabsmænd gennem historien. Gennem 350 år har han fascineret og inspireret både fagfolk og lægfolk i ind- og udland.I løbet af et enkelt årti, 1660’erne, gjorde han en lang række epokegørende opdagelser indenfor anatomi, geologi og krystallografi.I "Niels Stensen. Kongelig anatom og fyrstelig geolog" kaster Jesper Brandt Andersen lys over Niels Stensens naturvidenskabelige indsats, baggrunden for hans enestående karriere og årsagerne til hans konversion til katolicismen, som fik ham til at vende sig fra naturvidenskaben.Jesper Brandt Andersen (f. 1965) er privatpraktiserende speciallæge i pædiatri og faglitterær forfatter. Han har tidligere udgivet "Martin Hammerich. Kunst og dannelse i Guldalderen" (2011), "Børnelægens store bog om barnets sygdomme" (2016), "Thomas Bartholin. Lægen og anatomen. Fra enhjørninger til lymfekar" (2017) og "100 myter om allergi" (2019). Han er forfatter til en lang række artikler om lægefaglige, kulturhistoriske og medicinhistoriske emner i danske og udenlandske fagtidsskrifter samt danske aviser – og foredragsholder om samme emner i Danmark og udlandet.

La humanidad ha vivido varias pandemias a lo largo de su historia más letales que la de la COVID-19, sin embargo, es posiblemente la peor que hayamos vivido en mucho tiempo y se ha convertido en un enemigo que nadie vio venir y que genera tanto miedo como dudas. En este libro, los autores nos presentan un recorrido divulgativo por el funcionamiento del virus: cómo actúa, cómo se propaga, qué podemos aprender de las pandemias del pasado y cómo prevenir las del futuro son algunos de los temas que abordan Sonia de Miguel y Juan Carlos Ruiz en estas páginas.Este audiolibro está narrado en castellano.Juan Carlos Ruiz de la Roja es licenciado en Medicina y Cirugía y especialista en urología. Ejerce como jefe de servicio de urología en el Hospital Universitario Santa Cristina. Ha publicado diversos libros sobre divulgación de temas relacionados con la medicina y en la salud. Colabora con el programa radiofónico «Agropopular» de la cadena COPE.Sonia de Miguel Fernández es licenciada en Medicina y Cirugía. Sus campos de especialización son la microbiología y la parasitología. En la actualidad es la presidenta de la Comisión de Infecciones Hospitalarias, Profilaxis y Política Antibiótica del Hospital Universitario Santa Cristina, donde también ejerce como microbióloga.

Under industrialiseringen blev også helt små børn sat til at arbejde på de mange nye fabrikker under kummerlige og uhygiejniske forhold, der hverken var forsvarlige for voksne eller børn. Den berømte læge Emil Hornemann, der hele sit liv kæmpede for at fremme folkesundheden hos de laveste klasser, udgav i 1872 artiklen "Om børns anvendelse på fabrikker". Artiklen beskriver de hårde vilkår og deres påvirkning af børnenes sundhed så indgående, at det førte til et forbud mod fabriksarbejde for børn under 10 år. Emil Hornemann giver et spændende og uhyggeligt indblik i arbejdernes vilkår i 1870’ernes Danmark.Emil Hornemann var en dansk læge, der gjorde en enorm indsats for folkesundheden i Danmark og i særdeleshed for børn af fattige familier. Under koleraepidemien i København i 1853 spillede Emil Hornemann en stor rolle, da han som professor og medlem af sundhedskommissionen brugte sin store indflydelse til at få indført en lang række reformer for at forbedre hygiejnen og drikkevandet og derved bremse smitten med den livsfarlige sygdom.Emil Hornemann stod bag en lang række bøger, pjecer og artikler om, hvordan folkesundheden kunne forbedres. For sit store arbejde for nationen blev han udnævnt titulær professer, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

"Om tatoveringer hos de offentlige fruentimmer" er en undersøgelse af sammenhængen mellem tatoveringer og prostitution. Med inspiration fra den italienske psykiater Cesare Lombrosos tese om den hyppige forekomst af tatoveringer hos forbrydere, mente Rudolph Bergh at se en sammenhæng mellem kriminelle og prostituerede. Gennem sine mange år som læge på de fattige københavneres hospital "Almindelig Hospital" tilså Bergh adskillige indlagte prostituerede. Tatoveringer hos de offentlige fruentimmer var ikke sjældne, og hermed mente han at kunne påvise et slægtskab mellem forbryderne og de prostituerede, og at tatoveringer i overvejende grad måtte antyde både psykisk og fysisk degeneration.Rudolph Bergh (1824-1909) var dansk læge og zoolog. Han blev færdig med medicinstudiet i 1849 og begyndte straks efter at arbejde som læge på afdelingen for syfilis og hudsygdomme på Almindelig Hospital, der lå i det indre København og var et sygehus for Københavns fattige indbyggere. I 1860 modtog han sin doktorgrad med afhandlingen "Bidrag til Kundskab om Gonorrhoe hos Mandfolk" og blev efterfølgende overlæge på Almindelig Hospital. Ud over sit virke som læge, interesserede han sig glødende for zoologi. Han blev således kendt som "verdens førende ekspert inden for nøgne, gællebærende havsnegles vanskelige anatomi og systematik".