Filter
Filter
Sort bySort Newest
  • by Rasmus Broe
    79.00 kr.

    Stress af med naturens lyde!Udenfor dit vindue rusker den kolde vind i træerne. Regnen trommer rytmisk på taget, og indimellem hører du et fjernt buldrende tordenbrag. Indenfor er der derimod lunt og trygt, og uvejrets lyde luller dig i søvn.Undersøgelser har vist, at naturens lyde kan have en både afstressende og stimulerende effekt på hjernen. Saga Sounds er en serie af behagelige, varierede lydlandskaber, som du kan lytte til, når du vil slappe af, når du skal sove eller når du skal arbejde fokuseret. Et specialdesignet lydunivers skaber en afslappende atmosfære, også kaldet 'ambience', som du kan træde ind i når og hvor, du har lyst.Saga Sounds er en serie af behagelige, afslappende lydlandskaber, som du kan lytte til, når du vil slappe, når du skal sove eller når du skal arbejde fokuseret.

  • by Rasmus Broe
    79.00 kr.

    Stress af med naturens lyde!Solen spiller i de grønne trækroner, der rasler blidt i vinden. Fuglene kvidrer, og i det fjerne kan du høre en roligt klukkende bæk. Du er i den frodige, fredfyldte skov. Alene med naturens lyde.Undersøgelser har vist, at naturens lyde kan have en både afstressende og stimulerende effekt på hjernen. Saga Sounds er en serie af behagelige, varierede lydlandskaber, som du kan lytte til, når du vil slappe af, når du skal sove eller når du skal arbejde fokuseret. Et specialdesignet lydunivers skaber en afslappende atmosfære, også kaldet 'ambience', som du kan træde ind i når og hvor, du har lyst.Saga Sounds er en serie af behagelige, afslappende lydlandskaber, som du kan lytte til, når du vil slappe, når du skal sove eller når du skal arbejde fokuseret.

  • by Rasmus Broe
    79.00 kr.

    Stress af med naturens lyde!Ilden i pejsen knitrer lystigt, og spreder en varme i rummet omkring dig. Bornholmeruret tikker, og katten på gulvet strækker sig og spinder roligt. Du sidder i en stor blød lænestol og betragter roligt flammernes bevægelser foran dig.Undersøgelser har vist, at naturens lyde kan have en både afstressende og stimulerende effekt på hjernen. Saga Sounds er en serie af behagelige, varierede lydlandskaber, som du kan lytte til, når du vil slappe af, når du skal sove eller når du skal arbejde fokuseret. Et specialdesignet lydunivers skaber en afslappende atmosfære, også kaldet 'ambience', som du kan træde ind i når og hvor, du har lyst.Saga Sounds er en serie af behagelige, varierede lydlandskaber, som du kan lytte til, når du vil slappe af, når du skal sove eller når du skal arbejde fokuseret.

  • by Andreas Illum & Christoffer Greenfort
    49.00 kr.

    Fokus i 'På Stribe' er normalt på, hvem der gjorde hvad og hvor de kom fra. I dag ved vi det ikke. Fra Columbia, til en hovedvej i Afrika og videre til et husmandssted udenfor München er den røde tråd, at kun ofrene er tilbage. Andres Illum og Christoffer Greenfort dykker også ned i Borderline Personlighedsforstyrrelse. En invaliderende tilstand, som ikke er så ualmindelig som man skulle tro.Mord har altid skræmt og fascineret os. Hvad får én person til at tage en andens liv? De fleste af os kan på ingen måde sætte os ind i, hvad der skal til for at trykke på aftrækkeren eller stramme løkken om halsen på et uskyldigt offer. Alligevel sker det dagligt verden over. Endnu mere uforståeligt og uhyggeligt er det, når det går op for os, at vi står overfor en seriemorder, der gang på gang tager andres liv for at tilfredsstille sine egne lyster og udleve ustoppelige mørke fantasier. Christoffer Greenfort og Andreas Illum tager lytterne med ind i disse personers skyggeverden og fortæller historierne om virkelighedens monstre, der går uset rundt iblandt os.Christoffer Greenfort og Andreas Illum mødte hinanden gennem en fælles passion for amerikansk fodbold. De fandt hurtigt ud af, at lighederne strakte sig længere end det. Computerspil, fantastiske fortællinger og ikke mindst seriemordere har en helt central plads i livet hos juristen og civilingeniøren. I På Stribe deler de ud af deres viden om virkelighedens dæmoner blandt os. Det bliver både spændende, lærerigt og uhyggeligt.

  • by Merete Nordentoft
    99.00 kr.

    En tredjedel af alle danskere kommer i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem mindst én gang i deres liv. Antallet er fordoblet de seneste ti år; stigningen har været størst for børn og unge. Og der er stadig store grupper, som ikke får hjælp. De psykiske sygdomme er nemlig usynlige, hemmeligholdte, tabubelagte og underbehandlede folkesygdomme.Der er store samfundsøkonomiske gevinster ved at behandle bedre, hurtigere og mere effektivt – for ikke at tale om gevinsten for de syge. Alligevel er psykiatrisk behandling stærkt under finansieret sammenlignet med behandlingen af fysiske sygdomme. Hvordan kan vi acceptere, at psykisk sygdom er stigmatiseret og underbehandlet i Danmark?Merete Nordentoft peger på en lang række områder, hvor vi kan blive meget bedre.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Professor Merete Nordentoft (f. 1955) er speciallæge i psykiatri og overlæge på Psykiatrisk Center København. Hun har arbejdet med selvmordsforebyggelse, tidlig og intensiv behandling af unge med psykose og har desuden været involveret i undersøgelser af overdødelighed hos mennesker med psykiske lidelser.

  • by Lorenz Wagner
    96.99 kr.

    EIN BUCH, DAS UNSEREN BLICK AUF AUTISTEN VERÄNDERN WIRDAls Henry Markram ein autistisches Kind bekam, zählte er zu den berühmtesten Hirnforschern der Welt. Er arbeitete am Weizmann-Institut und am Max-Planck-Institut, gewann zahlreiche Forschungspreise und hielt Vorträge auf der ganzen Welt. Seine Methode, die misst, wie Zellen sich vernetzen, wurde internationaler Standard. Doch dann kam Kai. Und Fragen und Sorgen lagen auf einmal im Kinderzimmer, zwischen Teddybär und Mondlampe. Markrams geachtete Aufsätze vermochten seinem Sohn weniger zu helfen als das Liederbuch, aus dem er ihm abends vorsang. Und so stürzte sich der Hirnforscher auf die Frage, was Autismus wirklich ist. Nach Jahren gelang ihm der Durchbruch. Und seine Antworten stellten alles auf den Kopf, was man über Autismus zu wissen glaubte.Autisten fehle es an Empathie, sie hätten kaum Gefühle, hieß es in Expertenkreisen. Nach jahrelanger Beschäftigung mit der Störung seines Sohnes ist Markram vom Gegenteil überzeugt: Kai fühlt nicht zu wenig, er fühlt zu viel. Seine Sinne, sein Hören, Fühlen und Sehen sind zu fein für diese Welt. Er muss sich zurückziehen, um sich vor dem Übermaß an Eindrücken zu schützen. Eine Theorie, die immer mehr Anhänger findet. Über Monate hinweg hat Journalist Lorenz Wagner die Familie Markram begleitet und erzählt in `Der Junge, der zu viel fühlte´ eine berührende Vater-Sohn-Geschichte. Zugleich taucht er ein in die Forschung des Vaters und vermittelt anschaulich dessen bahnbrechende Erkenntnisse über Autismus und bisher unbekannte Seiten des menschlichen Gehirns. Ein faszinierendes Buch, das uns Autisten mit völlig anderen Augen sehen lässt.LORENZ WAGNER gehört zu den angesehensten Journalisten Deutschlands. Bekannt wurde er mit einem Langzeitporträt der BMW-Erbin Susanne Klatten, deren Leben zuvor ein großes Geheimnis war. Er schrieb aufwändige Nahaufnahmen von Persönlichkeiten wie Dieter Zetsche, Melinda Gates oder Jeff Bezos, dem reichsten Mann der Welt. Seine Arbeiten als Reporter des Süddeutsche Zeitung Magazins und Chefreporter der Financial Times Deutschland wurden vielfach ausgezeichnet, 2018 mit dem Theodor-Wolff-Preis, Herbert-Quandt-Medienpreis und Deutschen Journalistenpreis. Keine seiner preisgekrönten Geschichten hat die Leser so bewegt wie die von Henry und Kai Markram. In kurzer Zeit stieg sie zu den meistgelesenen Artikeln des SZ-Magazins auf und wurde viele Tausende Male geteilt und empfohlen. Wagner begleitete die Familie Markram nochmals über Monate. Daraus entstand dieses ungewöhnliche Buch.

  • by Hans Petter Hougen, Stine Bolther & Bent Isager-Nielsen
    149.00 kr.

    De 7 dødssynder er udgangspunktet for en række samtaler mellem retsmediciner Hans Petter Hougen og efterforsker Bent Isager-Nielsen. Hovmod, griskhed, begær, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab kan nemlig være med til at forklare, hvorfor nogle mennesker begår de værste forbrydelser. Det er samtaler om ondskab, moral, liv og død – samlet af journalist og forfatter Stine Bolther. Og det er samtidig et unikt indblik i efterforskningsarbejdet bag en række spektakulære danske og udenlandske kriminalsager. Udgivelsen er en storskrift-udgave i 2 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

  • by Peter Lund Madsen
    250.49 kr.

    Peter Lund Madsen tager os med på en rejse gennem hjernens evolutionshistorie og forklarer, hvorfor alle moderne mennesker bærer kimen til mental ubalance i sig. Peter Lund Madsen fortæller også om dengang, han selv var bange for at blive sindssyg. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når virkelighedsopfattelsen forsvinder, og man ikke kan kende sig selv i spejlet? Når man bliver så angst, at hjertet hamrer, gulvet forsvinder, og man ikke kan trække vejret? Læs om den betydning hjernens funktionsevne har for stress, demens, angst, skizofreni og meget mere.

  • by Søren Hertz
    180.00 kr.

    Hvad er der galt? Er der tale om psykisk sygdom? De spørgsmål stilles ofte, når børn og unge ikke trives.Børn og unge er ikke problemet. De viser problemet. Heller ikke andre er problemet. Det handler om betydningen af livgivende fællesskaber. Børn og unge inviterer med deres symptomer og særlige vanskeligheder til en proces, der kan bidrage til anderledes ro, trivsel og udvikling.Børn og unge, psykiatri og samfund lægger sig op af en solid børne- og ungdomspsykiatrisk tradition for at blande sig i vigtige socialpolitiske anliggender. Social udsathed, afmagt og oplevelser af forkerthed kan få fænomener til at fremtræde psykiatrisk. Men begrebet psykisk sygdom fører til begrænset nysgerrighed.Søren Hertz er børne- og ungdomspsykiater, forfatter til Børne- og ungdomspsykiatri – nye perspektiver og uanede muligheder (2008) og Børn og unge, psykiatri og samfund (2017) og er medstifter af Metalog, der bevæger sig på tværs af traditionelle fagforståelser.

  • by Marianne Hesselholt
    From 49.00 kr.

    5-årige Anne og oldefar er gode venner. Selvom oldefar er meget gammel og bor på plejehjem, så er han sjov at lege med. Han fortæller sådan nogle spændende historier om deres slægt! Men en dag vil Annes forældre ikke længere besøge oldefar, og det bliver Anne rigtig ked af ... Så hun tager da bare på besøg hos ham alene!Den danske forfatter Marianne Hesselholt (f. 1943) er uddannet cand.mag. i fransk og dansk fra Aarhus Universitet og arbejdede efterfølgende som gymnasielærer. Marianne Hesselholt har udgivet en lang række novellesamlinger samt historiske og biografiske romaner. I sine noveller har hun blandt andet beskæftiget sig med sygdommen demens.

  • by Lene Rem
    79.00 kr.

    I Lene Rems bog "Velbekomme : en bog om spiseforstyrrelser" bliver læseren introduceret for emnet via interviews og samtaler med unge, der fortæller om spisemani, bulimi og anoreksi. I bogen gives der også gode råd om, hvor og hvordan man kan få hjælp.Lene Rem er uddannet socialrådgiver og kombinerede i store dele af sin arbejdstid denne uddannelse med skriveriet. Blandt andet har hun arbejdet på B.T. Båndet (en art brevkasse til unge – og forældre – som søger hjælp, råd og vejledning). Der arbejdede hun i 30 år, og undervejs har hun udgivet bøger om nogle af de emner, der også har fyldt på "Båndet", eksempelvis spiseforstyrrelser, identitet og familie.

  • by Birgit Petersson
    69.00 kr.

    Hvad er årsagen til at flere og flere unge udvikler en spiseforstyrrelse? Det moderne kropsideal af den trænede og sygeligt tynde krop bærer en del af skylden, men selvom mange er utilfredse og kede af den måde, de ser ud på, er det dog kun 5 ud af 100, der udvikler en decideret spiseforstyrrelse.Speciallæge i psykiatri Birgit Petersson fortæller om unges fysiske og psykiske udvikling, og hvor det går galt for nogen, så spiseforstyrrelse kan udvikle sig. Med udgangspunkt i ti pigers livshistorie og oplevelser med anoreksi og bulimi giver hun os et indblik i en af de farligste psykiatriske lidelser.Birgit Petersson er speciallæge i psykiatri og lektor i medicinsk kvindeforskning ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet. Hun har i en mange år besvaret spørgsmål om kvinders sundhed i ALT for damerne og har desuden udgivet en lang række bøger om emnet.

  • by Heike Achner
    From 44.99 kr.

    Die antike Medizin ist ein facettenreiches Thema. Der Drang des Menschen, Krankheiten zu erklären und zu heilen, ließ schon im frühen Griechenland Gesundheitskonzepte reifen, die zum Teil auch heute noch erstaunlich modern klingen. In diesem Hörbuch stellt die Autorin den Beruf des Arztes in den Mittelpunkt. Sie porträtiert die berühmtesten Ärzte des Altertums, wie etwa Hippokrates oder Celsus, und erweckt mit ihren spannenden Biographien die Medizin der Antike zum Leben. Zudem beleuchtet sie die Rolle des medizinischen "Hilfspersonals": Hebammen, Gymnasiallehrer, Einsalber und Kräuterhändler waren häufig medizinisch bewandert und erfahren, und da es keine geregelte Ausbildung und keine Approbation gab, war die Grenze zum ärztlichen Beruf ohnehin nicht selten fließend.

  • by Charlotte Strandgaard
    79.00 kr.

    "Lille menneske" er Charlotte Strandgaards mest kendte roman. Med stor indlevelse, præcision og nøgternhed skildrer hun pubertetspigen Maria og hendes nervøse spisevægring i protest mod at blive kvinde. Også forældrene må se sig selv efter i sømmene og tage deres liv og roller op til revision i kampen for Marias liv.Charlotte Strandgaard, født 1943, prisbelønnet dansk forfatter. Forfatterskabet tæller både digte, prosa, debatbøger, skuespil, film og radio. I det tematiske centrum for forfatterskabet står det, der er svært at tale om og kampen for kvinders ret til egen krop, ligestilling mellem kønnene og bekæmpelsen af ulighed. Genstand for fortællingerne er de liv, der leves i samfundets periferi og de stemmer, der ikke bliver hørt. Charlotte Strandgaard arbejder på at skabe forståelse mellem samfundets udstødte og samfundets støtter – også politisk og aktivistisk – og er således både privat og professionelt båret frem af et socialt engagement og en vilje til indlevelse i andre skæbner og miljøer.

  • by Jørgen Lange Thomsen & Jytte Banner
    99.95 kr.

    Retsmedicin er om noget det medicinske område, der binder liv og død sammen. Retsmedicinere kommer under huden på danskernes hverdagsliv og får et barskt indblik i den menneskelige natur. Det kan være skræmmende, men er også frem for noget ærligt. Den døde krop er fredfyldt, al forstillelse og falskhed er forsvundet.Retsmedicineren står til hverdag over for det puslespil, det er at få drab og andre sager til at give mening. Det lægefaglige, kriminaltekniske puslespil skal gå op. Denne bogs 24 retsmedicinske fortællinger tager udgangspunkt i virkelige sager. Alt, hvad der står i bogen, er sandt, men anonymiseret. Mordene er fra virkeligheden, ligesom alle de andre sager i bogen – nogle pudsige, andre rørende.Man lades ikke upåvirket efter at have læst fortællingerne. Det er grusomt, hvad vi mennesker til tider gør ved hinanden.Virkeligheden overgår fiktionen.Jørgen Lange Thomsen og Jytte Banner er retsmedicinere.ANMELDERNE SKREV"Bogen beskriver 24 anonymiserede men sande retsmedicinske sager. de 24 fortællinger er skrevet af fremtrædende retsmedicinere og omhandler nogle af deres mest uforglemmelige sager. Foruden gys og mystik giver bogen derfor et unikt indblik i retsmedicinsk praksis."- Magasinet Sundhed

  • by Annette Skipper
    From 69.00 kr.

    På den anden side af et vellykket terapiforløb fortæller Klara sin historie om en barndom med incest og psykisk vanrøgt, det strukturerede, succesfulde arbejdsliv og om det sammenbrud, der førte til terapeuten. "Hænder" er en intens fortælling om at komme ud af fortidens skygge og finde sig en berettigelse til at leve.Forfatter Annette Skipper er dybt engageret i vilkårene for børn, der har været udsat for seksuelle overgreb. Hun har på den baggrund skrevet dokumentarromanen "Hænder", der også bruges i terapeutiske sammenhænge.

  • by Martin Østergaard
    From 98.99 kr.

    Vejen til mandens hjerte fortæller dig, hvordan du får det fulde udbytte af mandens kærlighed. Både under forelskelsen og i kærlighedsforholdet. Læs hvordan du uden at tabe ansigt lægger dine våben og får manden til at sænke sit skjold og overgive sig til dig. Lær hvordan du med sårbarhed og blid kvindelist gør manden tryg og åben, så du kan få det, du allermest søger.Som kvinde i parforholdet har du selv en stor del af ansvaret for at finde vejen til mandens hjerte. For det er sværere at lære manden at vise vej gennem labyrinten, end det er for en kvinde at lære, hvilken vej hun skal gå."Her gik vi og troede, at ruten til mandens hjerte gik via laks om lørdagen, rituel onsdagshygge og tournedos om torsdagen. Men nej, tøser, vi kan med held vælge andre veje. For eksempel at opføre os ordentligt." - Jette Aaes, Jyllands-Posten

  • by Martin Østergaard
    From 78.99 kr.

    "Vejen til kvindens hjerte" er skrevet til både kvinder og mænd. Til de kvinder, der gerne vil forklare manden - med ord han forstår - hvordan han skal gøre hende glad. Og til de mænd, der gerne vil tættere på den kvinde, de elsker og gerne vil lære bedre at kende ... eller måske endda redde forholdet til, inden det er for sent. "Vejen til kvindens hjerte" blev skrevet af Martin Østergaard som opfølger til bestselleren "Vejen til mandens hjerte" på opfordring fra utallige kvinder, der godt kunne tænke sig at forære deres mand en bog om, hvordan kvinder fungerer følelsesmæssigt, og hvad der får en kvinde til at føle sig elsket og værdsat.Bogen er ofte blevet brugt af mænd, der har fået et voldsomt wake up call, fordi deres kæreste eller hustru har meddelt dem, at hun nu ville skilles eller ikke længere være kæreste. Mange af disse mænd er fra den ene dag til den anden meget parate til at ændre sig og suge informationer til sig om, hvad en kvinde gerne vil have af en mand. "Vejen til kvindens hjerte" giver mange af disse informationer. Martin Østergaard er parterapeut, foredragsholder og forfatter til adskillige bøger om samliv og parforhold.

  • by Martin Østergaard
    98.99 kr.

    En bog til alle kvinder, der vil forstå deres mand og kæreste endnu bedre. Mænd og kvinder fungerer forskelligt, og for at få det bedst mulige ud af parforhold er det væsentligt, at man som kvinde anerkender forskellighederne og forstår at det er svært at finde vej til mandens hjerte med ord, og at manden skal føle sig som jægeren, både når et forhold indledes, og i et længerevarende forhold.Martin Østergaard er parterapeut, foredragsholder og forfatter til adskillige bøger om samliv og parforhold.

  • - mit møde med det psykiatriske behandlingssystem
    by Lars Jensen
    From 49.00 kr.

    Han blev landskendt som L:Ron:Harald - Pornogangsteren - den Sønderjyske rapper med den grove mund, den vilde Kadett, håndvåben, dåseøl og nøgne damer. Virkeligheden var imidlertid en ganske anden for Lars Jensen. Bag den prangende og bevidst platte facade skjulte sig en følsom person med et skrøbeligt sind, der allerede tre år før gennembruddet blev alvorligt psykisk syg og to gange indlagt på psykiatriske hospitaler - og under hele karrieren som rapper var under medicinsk behandling. Patient er hans egen beretning, ikke mindst om tiden på Den Lukkede, Gøgereden. Det er en barsk beretning om sygdom, selvmord, stoffer, sorg og svigt. Og et sønderlemmende angreb på det psykiatriske behandlingssystem i almindelighed og lokalpsykiatrien i særdeleshed.

  • by Per Fabæch Knudsen & Hermann Christmann
    From 39.00 kr.

    Pjecen er skrevet for forældre til små børn, der stammer, og for forældre, der er i tvivl om, hvorvidt deres barn stammer. Pjecen henvender sig også til pædagoger, dagplejere og andre, der i deres hverdag er i kontakt med små børn.Formålet med pjecen er at give forældre og andre en forståelse af, hvad stammen er, hvordan stammen kan udvikle sig, og hvordan man bedst muligt kan håndtere stammen hos det lille barn. Stammen kan udvikle sig til et alvorligt handicap, hvis der ikke tidligt bliver grebet ind med behandling. Både logopæder, forældre og daginstitutionspersonale er vigtige i behandlingen.Pjecen indeholder beskrivelse af forskelle på stammen og normal ikke-flydende tale hos børn, viden om stammen, hvordan stammen kan udvikle sig og teorier om stammens opståen. Foruden råd til forældre er der en række henvisninger til kilder, hvor det er muligt at søge mere information.Denne pjece er en revideret udgave af pjecen fra 1990. Forfatterne har i den reviderede udgave gjort brug af den nyeste viden om arbejdet med børn, der stammer.2. udgave 2011