Pathology

THE JOURNEY OF THE PIONEERS OF IMMUNOLOGY FROM SMALLPOX TO COVID-19In December 2019 a new virus emerged, one that caused a global pandemic. Millions were infected. In the recesses of their fragile bodies a battle raged: between the immune system and the virus. But what is the immune system? What are its components? How do they work?One way to understand this system, arguably the most complicated in human physiology, is by walking in the footsteps of history, one observation and experiment at a time – beginning with the first written record of the concept of immunity in 430 BCE and travelling through the ensuing centuries, which gave the world vaccines, organ transplantation, novel therapies for cancer and now the understanding and tools to tackle the pandemic virus.An entertaining and accessible work of popular science, At the Edge of Mysteries introduces the reader to a compelling cast of characters, from Edward Jenner and Louis Pasteur to the Nobel laureates of the modern day. This book glimpses into their lives and times – seeking clues to their genius and celebrating their yearning for discovery – and asks the question of what can be learned from the past in the age of global pandemics.'A unique historical perspective on how the field of immunology developed, told in short stories that will both educate and entertain and which can be read and understood by all. A captivating read' Paul Murray, Professor of Molecular Pathology, Institute of Immunology and Immunotherapy, University of Birmingham'This book should be in every university library' Neville Punchard, Professor Emeritus in Molecular Biosciences, University of East London'I found this book easy to read and it’s a great foundation for immunology/medical students' Professor Lucy Fairclough, PhD, AFHEA, Chair in Immunology, University of NottinghamShantha Perera is a Senior Lecturer in Immunology at the School of Medicine, University of Wolverhampton, U.K. He has taught immunology to undergraduate and postgraduate students for over 25 years and is the principal author of Integrated Medical Sciences: The Essentials. John Wiley 2007.

Hvordan så man på bakterier i 1870’erne, da videnskaben netop var begyndt at få øjnene op for deres eksistens og betydning?Det kan man læse i dr. Carl Julius Salomonsens afhandling fra 1877, som beskriver, hvordan bakterierne påvirker blodets forrådnelse, det farveskifte, det undergår, imens det forrådner, samt selve størkningsprocessen. Mange af teorierne er blevet modbevist sidenhen, og for eksempel kan overbevisningen om, at bakterierne hører til botanikkens forskningsfelt, virke tilbagestående i dag. Ikke desto mindre tegner bogen et spændende billede af forskningens fremskridt på dette interessante tidspunkt i videnskabens historie.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

Professor Carl Julius Salomonsens pamflet fra 1919 fremsætter en interessant teori om de retninger inden for moderne kunst, der herskede i starten af 1900-tallet. I pamfletten argumenterer han for, at ideerne bag den moderne kunst og publikums betagelse af den er udtryk for en smitsom sindslidelse, der florerer i disse miljøer. Teorien blev diskuteret vidt og bredt på sin tid, og selvom den senere er blevet modbevist, er pamfletten stadig både spændende og underholdende at læse for enhver, der interesserer sig for videnskabshistorie.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

Forståelsen af, at de såkaldte patologiske mikrober spiller en afgørende rolle for menneskets sundhed, er relativt ny og har været i forandring helt fra teoriens fremsættelse. I sin bog fra 1910 fortæller den danske bakteriologis grundlægger, Carl Julius Salomonsen, om denne videnskabs udvikling i første halvdel af 1800-tallet. Selvom mange af Carl Julius Salomonsens egne forestillinger om denne komplicerede videnskab i dag er blevet modbevist, er det meget interessant at se ham forholde sig til den videnskabelige tradition, han skrev sig ind i og gjorde op med på én og samme tid.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomonsen havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

Den danske retsmediciner Preben Geertinger fortæller om sit liv med bizarre obduktioner, uløste kriminalsager og det specielle forhold, man uundgåeligt får til liv og død, når man håndterer lig på daglig basis. "Af en retsmediciners bekendelser" er tankevækkende læsning – både for de der går op i kriminalhistorie og for de, der er nysgerrige på, hvordan en retsmediciner arbejder med og tænker på døden."Tidligere var døden en foreteelse, som alle jævnligt blev konfronteret med – også i fredstid. Familie og venner samledes omkring dødslejet og senere ved den dødes båre helt op til begravelsen. Selv de små børn blev fortrolige med fænomenet. I vore dage opfattes døden som noget afskyvækkende, uæstetisk, noget der skal skjules og gøres af med så hurtigt som muligt ved fremmedes hjælp og for klækkelig, om end rimelig betaling.""En af de bedste danske erindringsbøger, der længe har set dagens lys." BerlingskeRetsmediciner Preben Geertinger (1923-2003) hjalp forfatter Peter Høeg med de retsmedicinske dele af Høegs internationale bestseller "Frøken Smillas fornemmelse for sne". På Høegs opfordring begyndte Geertinger efterfølgende at skrive, og det resulterede blandt andet i erindringsbogen "Af en retsmediciners bekendelser" og romanen "Lualaba".

"Bakteriologisk teknik for medicinere" er en lærebog om bakteriologi og teknik for medicinere og veterinære. Bogen rummer kapitler om blandt andet sterilisation, dyrkningsapparater, varmekasser og dyrkning af mikrober under mikroskopet. Carl Julius Salomonsens arbejde har haft afgørende betydning for vores forståelse af bakterier, vira og epidemiske infektionssygdomme og denne udgivelse giver et enestående indblik i lægevidenskabens udvikling i slutningen af 1800-tallet.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.