Nursing specialties

Der er mange ting, man må tage stilling til, hvis ens familie bliver ramt af demens.I "Demens i familien", som udkom første gang i 1994, giver Henning Kirk og Christine E. Swane et indblik i sygdommen – fra de første symptomer og undersøgelser til tips til, hvordan man kan hjælpe både den syge og de nærmeste pårørende.De kommer også omkring de samfundsmæssige udfordringer ved en sygdom som demens og berører nogle af de mange etiske spørgsmål, der knytter sig til den.Henning Kirk (f. 1947) er aldringsforsker, læge dr.med., forfatter og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger om det at blive ældre, og om hvordan man holder kroppen og hjernen i gang, så begge dele holder længst muligt.Christine E. Swane (f. 1960) er mag.art. i kultursociologi og fik i 1996 ph.d.-graden med afhandlingen ”Hverdagen med demens – billeddannelser og hverdagserfaringer i kulturgerontologisk perspektiv”. Hun har i knap 40 år beskæftiget sig med forskning og formidling inden for gerontologien – læren om aldring, alderdom og ældre mennesker. I perioden 1998-2004 var hun leder af Gerontologisk Institut, og siden 2006 har hun været direktør og forskningsleder i Fonden Ensomme Gamles Værn.

Ilia Fibiger skrev som sin søster – den for eftertiden mere kendte Mathilde Fibiger – bøger. Hun udgav dramaer, eventyr og en guvernanteroman. Selvom et af hendes stykker blev opført på Det Kgl. Teater i 1860, kunne hun ikke leve af forfattergerningen, og hun arbejdede sideløbende blandt andet som lærerinde og sygeplejerske.Margrethe Fibiger, der var niece til både Ilia og Mathilde Fibiger, skildrer i denne biografi om sin faster Ilia et på alle måder spændende, men også hårdt kvindeliv i 1800-tallets Danmark. Bogen udkom første gang i 1894.Margrethe Fibiger (1846-1927) var en dansk forfatter. Hun var niece til forfatteren og kvindesagsforkæmperen Mathilde Fibiger, der i midten af 1800-tallet skrev og udgav bøger under pseudonymet Clara Raphael. Margrethe Fibiger skrev flere biografier – blandt andet en om sin faster – og en enkelt roman.

"Ha’ det godt med demens" henvender sig til alle demensramtes pårørende, til alle ansatte i ældreplejen, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter og til ledere i ældresektoren. Bogen bør desuden være obligatorisk læsning for praktiserende læger.Al Power kalder selv sin tilgang for erfarings- og oplevelsesbaseret. Og han beskriver, hvordan den overdrevne medicinering sammen med den traditionelle sygdomstilgang får os til at fejlfortolke udtrykkene hos mennesker med demens.Mange pårørende og mange praktikere indenfor demensområdet har set og oplevet, at det er muligt at ’Ha’ det godt med demens’. Med denne bog giver Al Power sit bud på, hvordan vi kan skabe en ny forståelse og gøre velvære til en reel mulighed for alle, der lever med demens.Dr. Allen Power er plejehjemslæge, geriater og associate Professor of Medicine på University of Rochester, New York. Han har undervist I demens og andre ældreomsorgs-relaterede emner i USA, Canada, Storbritannien, Danmark, Singapore, Malta, New Zealand og Australien.

Forskare har slagit fast att Freuds teorier inte håller och att han ljög om sina behandlingsresultat. Vetenskapsjournalisten Charlotta Sjöstedt visar att det svenska samhället trots detta satsar stora resurser på att utbilda i Freuds pseudovetenskap. Patienter behandlas med traditionell psykodynamisk terapi där idéerna om verkningsmekanismer är de samma som i Freuds psykoanalys. Samtidigt råder det en skriande brist på yrkesfolk i psykiatrin som kan ge vetenskapligt underbyggd psykoterapi. Andra problem är resursbrist och hög personalomsättning. Alltför många patienter får inte den vård de behöver. Tre drabbande fallstudier illustrerar både att det kan sluta riktigt illa och att med rätt behandling och stöd kan en patient leva ett gott liv trots psykisk sjukdom.Charlotta Sjöstedt (1958-) har en bakgrund som vetenskapsjournalist och har haft psykiatrin som ett av sina arbetsfält i flera decennier. Hon har skrivit facklitteratur inom historia och psykologi och har gjort sig känd för bland annat böckerna Öar av frihet (2002) och I skuggan av ett hjälteland (1999).

"Det sker kun for naboen! Sådan siger vi, når ulykker rammer. Når man får et sygt barn, når et barn dør, når man får konstateret kræft, når trafikulykker ødelægger menneskeliv, kan vi ikke forstå, hvorfor det lige skulle ramme os. Det sker kun for naboen, siger vi chokerede og uforberedte og fortvivlede.Denne bog er ment som en hjælp til mennesker i nød, sørgende, døende, syge og pårørende."I løbet af sine mange år som hospitalspræst har Bente Chernitz fået en stor indsigt i danskernes forhold til døden. Hun har talt med folk om deres håb om liv efter døden, deres uforståenhed over for, hvor lige netop de eller deres kære skulle blive ramt af dødelig sygdom, og den angst og magtesløshed, der følger beskeden om, at døden er nært forestående.I "Det sker kun for naboen" fortæller Bente Chernitz om kristendommens syn på døden, og hvordan troen på en barmhjertig og tilgivende gud kan hjælpe os med at tage ordentligt afsked med livet og vores kære.Bente Chemnitz (1951-2006) var en dansk sognepræst og forfatter, der skrev en lang række bøger om menneskets forhold til døden. Hun var længe ansat som hospitalspræst på Rigshospitalet og efterfølgende Roskilde Amts Sygehus Køge. I mange år fulgte Bente Chernitz sjælesørgeruddannelsen hos psykiater Åse Stubbe Teglbjerg og åbnede sidenhen en klinik for sjælesorg, hvor hun rådgav folk om døden.