History

Lørdag den 23. november 1963 vågnede USA op som en nation i kollektivt chok. Dagen forinden var den 46-årige præsident, John Fitzgerald Kennedy, på brutal vis blevet skudt og dræbt i Dallas, Texas. 1000 dages præsidentskab var brat afsluttet. USA havde mistet deres præsident, Jackie Kennedy havde mistet sin mand og børnene Caroline og John deres far.I denne anden del af podcastserien '4 dage i november' skal du blandt andet høre om hvordan Jackie Kennedy planlagde sin afdøde mands begravelse, og hvilke helt særlige signaler hun ønskede at sende og dermed bidrog til myteskabelsen omkring sin mands eftermæle.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenManus og tilrettelæggelse: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenKlip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildD. 22. november 1963 bliver præsident John F. Kennedy skudt og dræbt under en paradekørsel i Dallas, Texas. Således skrev Kennedy sig ind i den triste historie over amerikanske præsidenter, der er blevet myrdet i embedet. Begivenhederne i Dallas lagde kimen til den myte som blev \"Kennedy\" og ikke mindst gøede den frugtbare jord, der kundgjorde verdens måske berømteste konspirationsteori.I podcastserien '4 dage i november' tager værterne fra de kendte POTUS-programmer, Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen et intensivt dyk ned i de skæbnesvangre døgn, hvor verden stod stille. Vi følger præsident Kennedy og hans kone Jackie Kennedy fra om morgenen d. 22. november til præsidenten fire dage senere bliver lagt i graven på Arlington kirkegården i Washington D.C.Dag for dag, time for time får du et indblik I hvad der skete, og hvorfor Kennedy til stadighed den dag i dag er en af de mest sagnomspundne præsidenter - og hvorfor der blev spundet så mange konspirationsteorier om hvem der måske kunne stå bag mordet.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Hvem var Lee Harvey Oswald? Hvorfor havde han skudt John F. Kennedy? Havde han handlet alene eller var han en del af en større sammensværgelse? Svarene på de mange spørgsmål, der rejste sig i kølvandet på Kennedymordet var fortsat få, da kirkeklokkerne ringede og kalenderbladet viste søndag den 24. november 1963.I dette tredje afsnit af podcastserien '4 dage i november' får du den korte historie om attentatmanden Lee Harvey Oswald, og hans kaotiske død blot to dage efter, da natklubejeren Jack Ruby skød og dræbte Oswald. En hændelse som har skabt megen spekulation og konspirationsteorier sidenhenVærter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenManus og tilrettelæggelse: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenKlip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildD. 22. november 1963 bliver præsident John F. Kennedy skudt og dræbt under en paradekørsel i Dallas, Texas. Således skrev Kennedy sig ind i den triste historie over amerikanske præsidenter, der er blevet myrdet i embedet. Begivenhederne i Dallas lagde kimen til den myte som blev \"Kennedy\" og ikke mindst gøede den frugtbare jord, der kundgjorde verdens måske berømteste konspirationsteori.I podcastserien '4 dage i november' tager værterne fra de kendte POTUS-programmer, Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen et intensivt dyk ned i de skæbnesvangre døgn, hvor verden stod stille. Vi følger præsident Kennedy og hans kone Jackie Kennedy fra om morgenen d. 22. november til præsidenten fire dage senere bliver lagt i graven på Arlington kirkegården i Washington D.C.Dag for dag, time for time får du et indblik I hvad der skete, og hvorfor Kennedy til stadighed den dag i dag er en af de mest sagnomspundne præsidenter - og hvorfor der blev spundet så mange konspirationsteorier om hvem der måske kunne stå bag mordet.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

John F. Kennedy var død og lå nu begravet på Arlingtonkirkegården i Virginia. Over hans gravsted brændte en flamme, en evig ild . Måden han døde ville for altid være en del af historien om hans præsidentskab. Men hvordan hans eftermæle ellers ville komme til at tage sig ud, var endnu usikkert. Flere af skriverierne i pressen i dagene efter hans død var imidlertid ikke helt som hans enke, Jackie, gerne ville have dem. Det skinnede ganske enkelt ikke tydeligt nok igennem, hvor stor en præsident, hendes afdøde mand havde været, mente førstedamen. Derfor valgte hun at tage sagen i egen hånd – og på en yderst effektiv måde, må man sige.I dette femte afsnit af '4 dage i november' fortæller værterne Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen historien om hvordan myten om John F. Kennedy blev til, og om hvordan konspirationsteorierne fik lov til at leve.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenManus og tilrettelæggelse: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenKlip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildD. 22. november 1963 bliver præsident John F. Kennedy skudt og dræbt under en paradekørsel i Dallas, Texas. Således skrev Kennedy sig ind i den triste historie over amerikanske præsidenter, der er blevet myrdet i embedet. Begivenhederne i Dallas lagde kimen til den myte som blev \"Kennedy\" og ikke mindst gøede den frugtbare jord, der kundgjorde verdens måske berømteste konspirationsteori.I podcastserien '4 dage i november' tager værterne fra de kendte POTUS-programmer, Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen et intensivt dyk ned i de skæbnesvangre døgn, hvor verden stod stille. Vi følger præsident Kennedy og hans kone Jackie Kennedy fra om morgenen d. 22. november til præsidenten fire dage senere bliver lagt i graven på Arlington kirkegården i Washington D.C.Dag for dag, time for time får du et indblik I hvad der skete, og hvorfor Kennedy til stadighed den dag i dag er en af de mest sagnomspundne præsidenter - og hvorfor der blev spundet så mange konspirationsteorier om hvem der måske kunne stå bag mordet.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

D. 22. november 1963 vågner John F. Kennedy sammen med sin kone Jackie på et hotel i Fort Worth, Texas. Kennedy er på en ugelang tur rundt i den store stat, der skal være en vigtig brik i Kennedys kampagne for genvalg til præsidentembedet året efter. Senere samme dag går turen til Dallas, hvor skæbnen vil det, at en anden mand, Lee Harvey Oswald, er mødt op med en riffel og dårlige intentioner.Dette er første episode i podcastserien '4 dage i november' om de skæbnesvangre dage, der fulgte mordet på præsident Kennedy. I første afsnit tager værterne Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen dig med til starten, og fortæller om hvad der skete på dagen for mordet. Hvorfor var Kennedy i Dallas, hvad lavede han de morgen, og hvor var han egentlig på vej hen?Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenManus og tilrettelæggelse: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenKlip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildD. 22. november 1963 bliver præsident John F. Kennedy skudt og dræbt under en paradekørsel i Dallas, Texas. Således skrev Kennedy sig ind i den triste historie over amerikanske præsidenter, der er blevet myrdet i embedet. Begivenhederne i Dallas lagde kimen til den myte som blev \"Kennedy\" og ikke mindst gøede den frugtbare jord, der kundgjorde verdens måske berømteste konspirationsteori.I podcastserien '4 dage i november' tager værterne fra de kendte POTUS-programmer, Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen et intensivt dyk ned i de skæbnesvangre døgn, hvor verden stod stille. Vi følger præsident Kennedy og hans kone Jackie Kennedy fra om morgenen d. 22. november til præsidenten fire dage senere bliver lagt i graven på Arlington kirkegården i Washington D.C.Dag for dag, time for time får du et indblik I hvad der skete, og hvorfor Kennedy til stadighed den dag i dag er en af de mest sagnomspundne præsidenter - og hvorfor der blev spundet så mange konspirationsteorier om hvem der måske kunne stå bag mordet.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

En klub for eventyrere. Det lyder måske som noget fra en anden tid. Fra dengang, hvor der stadig var hvide pletter på landkortet, og hvor man ikke bare kunne finde svar på Google, hvis der var noget, man var i tvivl om.Men hvis man tror, at opdagelsesrejsens tid er ovre, tager man fejl. Det viser en ny bog, som er spækket med gode fortællinger fra Kvindelige Eventyreres Klub.Klubben blev grundlagt i 1954 af en gruppe pionerer – 29 kvinder, som ville ud i verden. De var globetrottere, vovehalse, outsidere. Ved at gå sammen i en klub sikrede de sig den opbakning, som de langt fra altid fik af deres omgivelser i en tid, der var ekstremt mandsdomineret.Der er gået næsten 70 år, siden klubben holdt sit første møde. Men den findes faktisk stadig. I dag er der 65 medlemmer. Kvinder, som alle aktivt opsøger eventyret. Huledykkere, bjergbestigere, astronomer, polarforskere, fotografer, biologer, journalister og læger – for nu bare at nævne nogle af titlerne.De har alle det til fælles, at de vil udfordre deres egne grænser, og at de har lyst til at møde det ukendte og anderledes.I dette afsnit af Næste side har vært Tommy Heisz besøg af to af disse eventyrere. Sammen med Cecilia Vanman og Charlotte Haslund-Christensen taler de om den bog, der tager sin læser med på opdagelser og oplevelser i hele verden.Vært: Tommy HeiszGæster: Cecilia Vanman og Charlotte Haslund-ChristensenKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

"Flugtrute Østersøen" er fortællingen om de tusinder af østtyskere, der forsøgte at undslippe diktaturet i DDR ved at flygte over havet. For mange blev danske kyster og danske søfolk deres redning, men endnu flere blev arresteret og idømt hårde fængselsstraffe bag Jerntæppet. Andre druknede undervejs, den sidste så sent som i 1989. Fortællingen om flugten over Østersøen er en stræk og bevægende beretning om kampen for frihed, men også et stykke verdenshistorie med Danmark i en central rolle.Bogen udkom første gang i 2012. Den fik flotte anmeldelser, var nomineret til Weekendavisens Litteraturpris og modtog prisen som Årets Historiske Bog. Siden har forfatteren fortsat sin omfattende research i Danmark, Sverige og Tyskland. Resultatet er denne nye og gennemreviderede udgivelse med hidtil ukendte flugtdramaer og perspektiver på Danmarks rolle under Den Kolde Krig.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til flere historiske bøger, blandt andre bestsellerne "Afhopperne" og "Skibet fra Helvede".

Puolueettoman historiankirjoituksen isän mullistava teosThukydides teki muistiinpanoja koko Ateenan ja Spartan välisen pitkän peloponnesolaissodan (431–404 eaa) ajan ja kirjoitti kattavan teoksensa loppuun sodan päätyttyä. Teoksessaan hän taustoittaa sodan tapahtumia varhaisemmalla historialla, maantieteellä ja myös politiikalla, ja toisin kuin muut aikansa historioitsijat, hän ei viittaa esimerkiksi jumaliin ja mytologiaan, vaan esittää historian olevan seurausta ihmisen valinnoista ja toimista. Thukydides käyttää kerronnan apuna omia ja silminnäkijöiden havaintoja ja mainitsee pyrkineensä ottamaan asioista mahdollisimman tarkkaan selvää itse, sen sijaan että olisi luottanut toisen käden tietoon. Hänen tavoitteenaan oli kirjoittaa aikaa kestävä historiateos, josta voisi olla tulevaisuudessakin hyötyä tilanteissa, joilla on tapana toistua. Siksi tämä lähes 2 500 vuotta vanha teos on pysynyt ajankohtaisena läpi vuosituhansien.Emil Hårdhin suomennos vuodelta 1912 on teoksen ensimmäinen suomennos.Thukydides (n. 460/455–401/306 eaa) oli antiikin kreikkalainen historioitsija ja sotilas. Hän oli vaurasta ateenalaista sukua, ja hänet nimitettiin peloponnesolaissodassa kenraaliksi. Hänet karkotettiin kuitenkin maanpakoon taistelutappion jälkeen. Maanpakolaisena Thukydides kiersi ympäri Peloponnesosta ja teki muistiinpanoja sodan tapahtumista.

En omsorgsfull och omskakande skildring av 1860-talets Göteborg med en av sin tids mest uppmärksammade mordrättegångar i centrum.Året är 1862. Anna Britta Persson lever ett till synes vanligt liv som arbetarkvinna, nyligen gift och med barn på väg. Men bortom det finns också någon annan – en gåtfull och skrämmande kvinna, som stjäl och luras. När hennes dolda sida hotas att avslöjas träder en ny nivå av ondska fram – med kallblodig utgång.”Med den ondes hjälp” bygger på den sanna historien om Anna Britta Persson, Sveriges första kvinnliga styckmördare. Efterkänningarna av mordet spåras i rättegångsprotokoll och muntlig historia, och visar på samtidens syn på kvinnor som kriminella.Karin Edvall är en svensk författare född i Umeå. Hon har skrivit flera romaner, reportageböcker i kvinnohistoria samt en släktsaga i fyra delar om den egna släkten, serien Lapptäcket.

Calígula, el emperador romano al que se recuerda como sinónimo de la depravación, sigue motivando curiosidad y polémicas entre los historiadores.Más allá de otros aspectos de su gobierno –reformas, expansión militar– lo más llamativo sobre él pasa por la ristra de anécdotas sobre su sexualidad desenfrenada, los crímenes por diversión y el supuesto intento de hacer que su caballo fuera nombrado cónsul. Todo mientras levantaba un culto religioso en torno de su persona.Calígula fue asesinado por un complot, e inmediatamente se dispararon las primeras versiones sobre las causas probables de su demencia.

Marilyn Monroe era una actriz en ascenso que murió joven. Y fue el símbolo de la sensualidad para buena parte del mundo, pasando la mitad del siglo XX.Había saltado a la fama por su carisma y sus expresiones fotogénicas. Sin embargo, el sueño de Marilyn era consagrarse en la actuación. Participó en varias películas y dedicó mucho esfuerzo a perfeccionarse.Se le recuerdan varios romances icónicos: con el beisbolista Joe DiMaggio, con el escritor Arthur Miller y sobre todo con el presidente estadounidense John F. Kennedy.Las extrañas circunstancias de su muerte, producto de una sobredosis de barbitúricos, dieron pie a muchas teorías sobre lo que pudo haber sucedido.En Marilyn convivían la apariencia de una gran alegría de vivir y varias tristezas profundas. Tal vez por eso todavía nos intriga tanto la mujer que redefinió el "sex appeal".

Die Bronzestatue einer abgemagerten, in Lumpen gehüllten Frau, die sich mit hohlem Blick an ihre wenigen Habseligkeiten klammert, bildet zusammen mit fünf weiteren lebensgroßen Figuren das »Famine Memorial« (Hungerdenkmal) nahe dem Stadtzentrum Dublins.Das 1997 errichtete Mahnmal erinnert an eine Zeit, die den Iren bis heute präsent ist: die Hungerkatastrophe von 1845 bis 1849, die geschätzt einer Million Menschen das Leben kostete und das Verhältnis zu England wohl endgültig zerrüttete. Denn die Regierung in London sah dem Massensterben ihrer irischen Staatsangehörigen weitgehend untätig zu. In der ersten Hälfte des 20. Jahrhunderts errang der Großteil der Grünen Insel dann die Unabhängigkeit – nach 800 Jahren Fremdherrschaft, die bis heute nachwirkt. Nicht nur in Form von Denkmälern. Trotz aller Distanzierung von England pflegen die Iren immer noch einen Lebensstil, der dem englischen auffallend ähnelt, vom üppigen Frühstück über die absurd unpraktischen, undichten Schiebefenster bis zu den herrlich traditionellen Pubs.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Fascynująca wyprawa w głąb dziejów PolskiPorywająca opowieść o trojgu odkrywców, którzy podróżują po ziemi chełmińskiej w poszukiwaniu zapomnianych tajemnic zakonu krzyżackiego. Podróżując przez malownicze krajobrazy, odwiedzając miejsca osławione historią i te skrywające nieodkryte sekrety, bohaterowie prezentują czytelnikowi bogactwo polskiego dziedzictwa. Ale ta wyprawa to nie tylko lekcja historii. Kiedy natrafiają na ślad pewnej tajemnicy, podróż staje się pasjonującym śledztwem.Z każdą stroną, dzięki barwnym opisom i żywemu językowi autora, czujemy się jak uczestnicy tej przygody. „Śladami Krzyżaków" to nie tylko książka o przeszłości, to zachęta do odkrywania historii ukrytej tuż obok nas. Czy jesteś gotowy ruszyć w drogę?Jerzy Mirosław Sawicki – urodzony 4 maja 1950 roku inżynier i pisarz, profesor Politechniki Gdańskiej. Autor niemal 200 publikacji, w tym 13 książek i monografii. Jako pisarz debiutował powieścią „Skarb menonitów" (2003). Ponadto jest autorem „Laminatu" (2005), „Ostatniego szamesa" (2006), „Zagadkowego młyna" (2008), „Zaginionego posłańca" (2010) oraz „Śladami Krzyżaków" (2014). Jest członkiem Związku Literatów Polskich.

I begyndelsen af 1870’erne var Louis Pio – Socialdemokratiets grundlægger – en så alvorlig torn i øjet på de danske myndigheder, at han blev arresteret og smidt i fængsel.Da Pio – på dødens rand – blev løsladt i 1875, begyndte han straks at planlægge socialistiske eksperimenter i Amerika. Bestukket af politiet tog Louis Pio flugten til Amerika to år senere og kastede sig ind i kampen for et mere retfærdigt samfund på den anden side af Atlanten. I tæt ved et årti var Pio en del af den amerikanske arbejderbevægelse og oplevede som arbejderleder, forfatter og journalist nogle af verdens største arbejderslag – og arbejderbevægelsens racemæssige spændinger – på tætteste hold.”Pio – Flugten til Amerika” er fortællingen om en ildsjæl og fantast, hvis kamp for retfærdighed fik en enorm betydning for både samtiden og eftertiden.Anders Bo Rasmussen (født 1978) er lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet og forfatter til de anmelderroste bøger ”I krig for Lincoln” og ”Civil War Settlers” (vinder af DAHS Book Award). Han har i en årrække været redaktør på tidsskriftet ”American Studies in Scandinavia”, og hans bidrag til danske og internationale medier inkluderer The Washingtong Post, NDR, TV 2 og flere andre.

”Førstedamer” er fortællingen om kvinderne i Det Hvide Hus. De har fulgt amerikanske præsidenter gennem omvæltninger, krige, kriser og beslutninger, der forandrede verden. Men kvinderne har ofte stået i skyggen af deres mænd. Hvad har de selv udrettet og betydet for USA?Bogen giver et interessant indblik i livet og rollen som førstedame, der har eksisteret siden USA’s første præsident blev indsat i 1789. Med tiden har kvinderne fået større og større betydning i det politiske spil og den dramatiske kamp om magten.Forfatterne stiller skarpt på ti førstedamer, der i særlig grad har sat deres aftryk: Edith Wilson, Eleanor Roosevelt, Jackie Kennedy, Lady Bird Johnson, Betty Ford, Nancy Reagan, Hillary Clinton, Laura Bush, Michelle Obama og Melania Trump.Kirstine Biltoft Knudsen (f. 1988) er redaktør på DR’s udlandsredaktion. Hun har tidligere boet i New York og dækket amerikanske samfundsforhold som journalist for Al Jazeera og TV 2.Agnete Wismer (f. 1984) er journalist på TV 2. Hun har tidligere boet i Chicago og rapporteret fra USA for flere danske medier. Hun er medforfatter til bogen ”Krigen på Capitol Hill”.

FØRSTEDAMER er fortællingen om kvinderne i Det Hvide Hus. De har fulgt amerikanske præsidenter gennem omvæltninger, krige, kriser og beslutninger, der forandrede verden. Men kvinderne har ofte stået i skyggen af deres mænd. Hvad har de selv udrettet og betydet for USA?Bogen giver et interessant indblik i livet og rollen som førstedame, der har eksisteret siden USA’s første præsident blev indsat i 1789. Med tiden har kvinderne fået større og større betydning i det politiske spil og den dramatiske kamp om magten.Forfatterne stiller skarpt på ti førstedamer, der i særlig grad har sat deres aftryk: Edith Wilson, Eleanor Roosevelt, Jackie Kennedy, Lady Bird Johnson, Betty Ford, Nancy Reagan, Hillary Clinton, Laura Bush, Michelle Obama og Melania Trump.

I mellemkrigstiden – længe før Danmark fik en narkotikalov – endte mange danskere som morfinister. Hårdest ramt var sygeplejersker og læger, som havde adgang til stofferne.Misbrugere blev typisk indlagt på sindssygehospitalet Skt. Hans i Roskilde. Vi ser nærmere på deres skæbner sammen med vores gæst, Ida Nørskov. Hun er historiker og har skrevet et speciale, hvor hun har arbejdet med patientjournaler fra Skt. Hans Hospital i 1920-45.Værter: Tommy Heisz og Simon AnkjærgaardGæst: Ida NørskovKlip: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Избавлението е възможно, а свободата е близо. Новата 1878 година носи надежда и вяра, че вековното робство и потисничество ще отстъпят пред несломимия български дух.„Свободата се смейкат слънце от възтокаи скоро ще огрейземята ни широка."Българи и руснаци застават рамо до рамо в боя, жертвайки се в името на по-добро бъдеще. Правдата възтържествува, потъпканият и поробен народ възкръсва, а чрез стихосбирката „Избавление" можем да усетим емоцията, несигурността, плахата радост на едни българи, на които предстои да познаят друг живот – свободния.Иван Вазов е един от най-известните български писатели и поети, живял в годините 1850-1921. Животът и творчеството на Вазов са белязани от два периода – Възрожденски и следосвобожденски. Дебютира през 1870 год. със стихотворението „Борба", а шест години по-късно издава първата си стихосбирката. Обемното творчество на Иван Вазов обхваща почти всички жанрове, като негово дело е първият български научнофантастичен разказ („Последният ден на ХХ век", 1899) и първата българска фентъзи поема („В царството на самодивите", 1884). Вазов се определя като „хроникьор на епохата", а Гео Милев от своя страна го нарича „патриарх на българската литература". Произведенията на Вазов могат да се четат като поезия, но и като история на България. Той заема достойно място сред българите, допринесли за утвърждаването, съхранението и развитието на нацията.

6. august 1945 faldt atombomben over Hiroshima. Tre dage senere d. 9 august 1945 faldt den over havnebyen Nagasaki. Umiddelbart efter kapitulerede den japanske kejser og gjorde en ende på anden verdenskrig. Bombeangrebene var første og hidtil eneste gang, at atomvåben er blevet brugt i aktiv krigsførelse, og indvarslede på samme tid den atomare tidsalder.I dette sidste afsnit af podcastserien 'Sidste nedtælling' dykker værterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen ned i konsekvenserne af skabelsen af atomvåben, og om hvad der skete efterfølgende med J. Robert Oppenheimer.Værter: Simon Ankjærgaard og Steffen JacobsenTilrettelæggelse: Simon AnkjærgaardKlip: Laura ThurøeRedaktør: Andeas Lindinger Saxild"Da blev jeg Døden, ødelæggeren af Verdener"Sidste nedtælling er en podcastserie med forfatterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen, der fortæller den dramatiske historie om tilblivelsen af atombomben. Fra den skelsættende første spaltning af atomet til bomberne faldt over Japan og de konsekvenser som atomvåben har fået for den verden vi lever i. Du får et indblik i de mennesker der stod bag skabelsen af dette ultimative våben, ikke mindst den karismatiske J. Robert Oppenheimer, der var hovedarkitekten bag den amerikanske jagt på den ultimative magt i New Mexicos ørken.Steffen Jacobsen (f. 1956) debuterede i 2008 med "Passageren", og fik i 2013 sit store gennembrud med "Trofæ", den første af en række spændingsromaner med makkerparret Michael Sander og Lene Jensen, hvoraf den seneste er "Ghostwriter". I 2017 udkom "Da blev jeg Døden", en stor historisk spændingsroman om Niels Bohr og atombomben. Med "Proxy" og "De stumme piger" (2019 og 2020) introducerede Steffen Jacobsen et nyt efterforskerpar, Tanya Nielsen og Jakob Nordsted, og i 2021 udkom romanen "Detox".Steffen Jacobsens bøger er solgt til filmatisering og udgivelse i det meste af Europa.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).

I dette tredje afsnit i podcastserien ’Sidste Nedtælling’ om udviklingen af atombomben skal det handle om spionage, efterretningsarbejde og den overraskende svære skelnen mellem venner og fjender. Den store fare ved et så stort og farligt projekt som Manhattanprojektet var nemlig, at andre fremmede magter skulle få et afgørende indblik i det arbejde der foregik. Og når vi taler om fjender, så vil værterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen i dette afsnit også vende blikket mod atombombebestræbelserne i Tyskland – og dermed vende tilbage til en vigtig karakter, vi har introduceret tidligere her i programrækken, nemlig Werner Heisenberg.Værter: Steffen Jacobsen og Simon AnkjærgaardTilrettelæggelse: Simon AnkjærgaardKlip: Laura ThurøeRedaktør: Andreas Lindinger Saxild"Da blev jeg Døden, ødelæggeren af Verdener"Sidste nedtælling er en podcastserie med forfatterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen, der fortæller den dramatiske historie om tilblivelsen af atombomben. Fra den skelsættende første spaltning af atomet til bomberne faldt over Japan og de konsekvenser som atomvåben har fået for den verden vi lever i. Du får et indblik i de mennesker der stod bag skabelsen af dette ultimative våben, ikke mindst den karismatiske J. Robert Oppenheimer, der var hovedarkitekten bag den amerikanske jagt på den ultimative magt i New Mexicos ørken.Steffen Jacobsen (f. 1956) debuterede i 2008 med "Passageren", og fik i 2013 sit store gennembrud med "Trofæ", den første af en række spændingsromaner med makkerparret Michael Sander og Lene Jensen, hvoraf den seneste er "Ghostwriter". I 2017 udkom "Da blev jeg Døden", en stor historisk spændingsroman om Niels Bohr og atombomben. Med "Proxy" og "De stumme piger" (2019 og 2020) introducerede Steffen Jacobsen et nyt efterforskerpar, Tanya Nielsen og Jakob Nordsted, og i 2021 udkom romanen "Detox".Steffen Jacobsens bøger er solgt til filmatisering og udgivelse i det meste af Europa.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).

I august 1942 igangsættes det såkaldte "Manhattanprojekt" fra amerikansk side. General Leslie R. Groves blev sat til at lede projektet, hvis formål var at skabe verdens første atombombe. I spidsen for den videnskabelige del af Manhattanprojektet faldt valget på den unge atomfysiker J. Robert Oppenheimer, der i de kommende tre år ledte et hold af verdens førende kernefysikere frem mod frembringelsen af det ultimative våben.I dette andet afsnit af 'Sidste nedtælling' fortæller værterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen historien om Manhattanprojektet.Værter: Simon Ankjærgaard og Steffen JacobsenTilrettelæggelse: Simon AnkjærgaardKlip: Laura ThurøeRedaktør: Andreas Lindinger Saxild"Da blev jeg Døden, ødelæggeren af Verdener"Sidste nedtælling er en podcastserie med forfatterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen, der fortæller den dramatiske historie om tilblivelsen af atombomben. Fra den skelsættende første spaltning af atomet til bomberne faldt over Japan og de konsekvenser som atomvåben har fået for den verden vi lever i. Du får et indblik i de mennesker der stod bag skabelsen af dette ultimative våben, ikke mindst den karismatiske J. Robert Oppenheimer, der var hovedarkitekten bag den amerikanske jagt på den ultimative magt i New Mexicos ørken.Steffen Jacobsen (f. 1956) debuterede i 2008 med "Passageren", og fik i 2013 sit store gennembrud med "Trofæ", den første af en række spændingsromaner med makkerparret Michael Sander og Lene Jensen, hvoraf den seneste er "Ghostwriter". I 2017 udkom "Da blev jeg Døden", en stor historisk spændingsroman om Niels Bohr og atombomben. Med "Proxy" og "De stumme piger" (2019 og 2020) introducerede Steffen Jacobsen et nyt efterforskerpar, Tanya Nielsen og Jakob Nordsted, og i 2021 udkom romanen "Detox".Steffen Jacobsens bøger er solgt til filmatisering og udgivelse i det meste af Europa.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).

I verdensopinionens forståelse startede atomalderen, da amerikanerne 6. august 1945 kastede den første atombombe over Hiroshima i Japan. Sandheden om den atomare tidsalder er, at den startede langt tidligere og at kapløbet om atombomben var intens, dramatisk, fuld af spionage og med et imponerende og interessant persongalleri. Dette er det første af i alt fire afsnit om tilblivelsen af atomvåbnet, menneskene bag og beslutningen om at kaste de første to atombomber i et vellykket forsøg på at stoppe anden verdenskrig. Og i dette første afsnit undersøger værterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen hvordan det overhovedet blev muligt at skabe atombomben, og hvorfor lande som Tyskland, Sovjetunionen og ikke mindst USA var motiverede til at skaffe sig dem først.Værter: Simon Ankjærgaard og Steffen JacobsenTilrettelæggelse: Simon AnkjærgaardKlip: Laura ThurøeRedaktør: Andreas Lindinger Saxild"Da blev jeg Døden, ødelæggeren af Verdener"Sidste nedtælling er en podcastserie med forfatterne Simon Ankjærgaard og Steffen Jacobsen, der fortæller den dramatiske historie om tilblivelsen af atombomben. Fra den skelsættende første spaltning af atomet til bomberne faldt over Japan og de konsekvenser som atomvåben har fået for den verden vi lever i. Du får et indblik i de mennesker der stod bag skabelsen af dette ultimative våben, ikke mindst den karismatiske J. Robert Oppenheimer, der var hovedarkitekten bag den amerikanske jagt på den ultimative magt i New Mexicos ørken.Steffen Jacobsen (f. 1956) debuterede i 2008 med "Passageren", og fik i 2013 sit store gennembrud med "Trofæ", den første af en række spændingsromaner med makkerparret Michael Sander og Lene Jensen, hvoraf den seneste er "Ghostwriter". I 2017 udkom "Da blev jeg Døden", en stor historisk spændingsroman om Niels Bohr og atombomben. Med "Proxy" og "De stumme piger" (2019 og 2020) introducerede Steffen Jacobsen et nyt efterforskerpar, Tanya Nielsen og Jakob Nordsted, og i 2021 udkom romanen "Detox".Steffen Jacobsens bøger er solgt til filmatisering og udgivelse i det meste af Europa.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).

Konceptet med verdenskrig, hvor kontinenter flåes i småstykker af hærgende stormagter er ældre end de fleste tror. 1618-1648 blev Europa hærget af en voldsom krig, som startede som en religionskrig og sluttede i den sædvanlige jagt på ære og sejr. Efter den krig indså man, at krigen var et onde og gjorde alt for at der aldrig ville blive krig igen - men jo ikke med det store held.Vært: Asser AmdissenTilrettelæggelse: Asser AmdisenKlip: Katja GrandeRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHer er podcasten til dig, der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige, er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

Historien om hvordan danske bomber i 1770 skulle overbevise en Nordafrikansk konge om, at de eneste som måtte bruge pirater til udenrigspolitik og gøre andre til slaver var hvide, kristne europæere. Det mislykkedes, men bomberne over Algier skabte alligevel ravage - bare i dansk politik i stedet.Vært: Asser AmdissenTilrettelæggelse: Asser AmdisenKlip: Katja GrandeRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHer er podcasten til dig, der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige, er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

For dem som var børn i 1962 var Cubakrisen et varsel om, at de snart skulle dø. Atombomber fra øst og vest stod klar til at udslette verden og det eneste som kunne stoppe dem var to testetoronpumpede magtmennesker, som sad med fingrene på de store røde knapper. Vi overlevede den krise og kunne have lært meget af den - men det valgte vi så ikke at gøre.Vært: Asser AmdisenTilrettelæggelse: Asser AmdisenKlip: Katja GrandeRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHer er podcasten til dig, der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige, er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

Kongers sexliv er ikke en privatsag. I dagens historie fortælles om en smuk ung kvinde, som fik fordrejet kongens hovede og dermed var med til at understrege hans virilitet og evne til at regere. Det er en historie om fattigdom, sex og historiens vildeste overklasseliv - og også lidt historien om, hvordan det hele druknede i blod.Vært: Asser AmdissenTilrettelæggelse: Asser AmdisenKlip: Katja GrandeRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHer er podcasten til dig, der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige, er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

I mange lande kæmpes der voldsomt om løn og arbejderrettigheder, men ikke i Danmark. I mange lande er arbejderne fattige, men ikke i Danmark. Dette skyldes alt sammen en aftale indgået i september 1899, som skabte ro på arbejdspladserne og hævede levestandarden, men som også kan siges at have spærret danskerne inde bag ligusterhækkene.Vært: Asser AmdisenTilrettelæggelse: Asser AmdisenKlip: Katja GrandeRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHer er podcasten til dig, der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige, er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

Historien om vinhandlersønnen som drog ud i verden og blev moderne og vendte hjem og blev greve og næsten enerådende i Danmark. Peder Schumacher var en af Danmarks bedste begavelse gennem tiderne og ikke mindst en af de lækreste mænd med stor paryk og gedigen charme. Og alligevel endte det grumme galt til sidst.Vært: Asser AmdissenTilrettelæggelse: Asser AmdisenKlip: Katja GrandeRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHer er podcasten til dig, der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige, er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

Flaget der daler ned fra himmelen er en af vores helt grundlæggende legender. I dette afsnit fortælles historien om Valdemar, som drog på korstog og kom hjem med et flag, som var givet af Gud og som senere kunne bruges som fikspunkt for opbygningen af en velvoksen og særdeles hårdnakket dansk nationalisme.Vært: Asser AmdissenTilrettelæggelse: Asser AmdisenKlip: Katja GrandeRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHer er podcasten til dig, der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige, er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

Når fjenden kommer, så rejser Holger Danske sig fra sin plads i Kronborgs kælder og kæmper for fædrelandet. Formodentligt er Holger bare en skrivefejl, men alligevel så har hans historie præget danskernes selvforståelse og den er også god. I ugens historie fortæller vi både legenden med fuld knald på og kigger lidt på, hvor den faktisk kommer fra.Vært: Asser AmdisenTilrettelæggelse: Asser AmdisenKlipper: Katja GrandeRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHer er podcasten til dig, der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige, er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

Man kan på Netflix få et bud på Regnar Lodbrogs historie i serien "Vikings". Man kan også høre ugens afsnit og få den version, som findes i de gamle sagaer. Vi hører om lindorme, halvnøgne kvinder og en flok vikinger, som blev pissesure på englænderne.Vært: Asser AmdissenTilrettelæggelse: Asser AmdisenKlip: Katja GrandeRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHer er podcasten til dig, der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige, er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.