History

"Idrætten er en aktiv kulturel kraft som giver os en nøgle til, hvordan det er at være mand (eller kvinde) i vort århundrede. Idrætten er en celle som i fortættet og legemliggjort form rummer en kode til hele samfundsorganismen."I "Mandighed og sport", der udkom første gang i 1991, fortæller Hans Bonde mændenes historie set ud fra idrætten i årene 1880-1920, da idrætten for alvor begyndte at spille en rolle i det danske samfund. I bogen fokuseres blandt andet på kønsaspektet i sport, definitionen af mandighed samt hvilken rolle idrætten spiller inden for begrebet maskulinitet.Hans Bonde (f. 1958) er historiker, samfundsdebattør og professor, dr.phil. på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet. Han har udgivet flere bøger om idrætshistorie samt om store skikkelser inden for dansk idræt. Hans Bonde deltager flittigt i den offentlige debat om både idræt, kultur, samfund og kønspolitik.

"Vi skrev i Danmark verdenshistorie tilbage i 1989, da vi som det første land i verden gav par af samme køn mulighed for at få papir på hinanden – kaldet registreret partnerskab.Fra først at være opfattet som en trussel og senere som outsidere fik bøsser og lesbiske med indførelsen af det registrerede partnerskab herhjemme for første gang samfundets accept og anerkendelse. Det var endelig gået op for politikerne, at homoseksuelle også lever sammen og har brug for grundlæggende juridiske rettigheder som alle andre i samfundet.""Partnerskab. Historien om homoægteskaber" fortæller om de store fremskridt i Danmark inden for homoseksuelles rettigheder, fra man fik mulighed for at gifte sig med en person af ens eget køn i 1989, frem til 2014. I bogen udtaler fremtrædende danskere sig om deres oplevelse af at være homoseksuelle i Danmark, og hvordan forholdene har ændret sig siden de sprang ud og frem til 2014, hvor bogen udkom første gang.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

"Fra historien kendes kongerne og de besiddende – sjældent hører man noget om dem, der holdt hjulene i gang.Sporvejsfolket – i dag busfolket i København – er ikke desto mindre en slags byens gule blodlegemer, som ikke kun holder egne hjul i gang, men som også sørger for, at mange af byens andre hjul starter. Et uundværligt arbejde til gavn for samfundet!"Uden den offentlige transport ville det danske samfund slet ikke kunne fungere, som vi kender det. Alligevel er det de færreste, der tænker over, hvor vigtige buschaufførerne i virkeligheden er. Bjarne Henrik Lundis’ bog fra 1993 fortæller om sporvogns- og buschaufførernes plads i historien og giver samtidig ordet til chaufførerne selv i en række interviews. Chaufførerne fortæller om deres dagligdag, og hvordan den har ændret sig i løbet af årerne både i form af arbejdsvilkår og andre borgeres syn på dem.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Fru Høegh hersker enevældigt over en af byens største virksomheder, og hun forstår at udnytte sine ansatte til det yderste, samtidig med at hun lærer dem nøjsomhedens dyd. Hun lover dem lønstigninger, som aldrig kommer, men som til gengæld får dem til at knokle ekstra hårdt for hende. Da hendes forretningsfører og bedste medarbejder Helwig varsler, at han skal giftes, bryder fru Høegh sig bestemt ikke om tanken. Så slår det hende imidlertid, at en gift mand med ansvar for kone og børn vil være langt mindre tilbøjelig til at sige op for at prøve lykken et andet sted, og derfor vil han finde sig i mere, end da han var ungkarl."De værgeløse" er fortællingen om en stor dansk provinsby, der omkring århundredeskiftet udvikler sig så rivende på det industrielle og materialistiske område, at borgerne slet ikke kan følge med. Den skildrer de mørke sider af industrialiseringen og de mennesker, der formåede at skumme fløden for andres hårde arbejde.Bogen udkom første gang i 1903.Charlotte Eilersgaard (1858-1922) var en dansk forfatter, der skrev en lang række romaner, noveller og skuespil. Hendes bøger opnåede stor popularitet i hendes samtid, og flere af hendes skuespil blev opført på Dagmar Teatret i København og på forskellige provinsteatre. Charlotte Eilersgaard var aktiv i kvindebevægelsen, og mange af hendes bøger handler om kvinder og pigers liv og vilkår i det danske samfund.

Obra epistolar en la que el literato y político Juan Valera defiende, a la contra del pensamiento establecido en su época, la independencia de las naciones latinoamericanas, sobre todo Cuba.Juan Valera fue un político y escritor español nacido en Cádiz en 1824 y fallecido en Madrid en 1905. Desarrolló su carrera diplomática en Washhington, Bruselas y Viena, puestos que compaginaba con su afición a las letras, tanto en novela como en ensayo. Suya es la inmortal obra costumbrista Pepita Jiménez, una de las más destacadas de la literatura española.

Krig kan handle om mange forskellige ting. Magt, storpolitik og religiøse spændinger. Men krig handler også om mennesker. I krig skal der bruges soldater, og hver og en af dem er et menneske af kød og blod.Nogle soldater bliver tvunget i krig, andre melder sig frivilligt. Men de har det til fælles, at krigen kommer til at sætte et varigt aftryk på deres tilværelse. Alt det grufulde i de blodige slag, men også alt det smukke i det fællesskab, de har været en del af.Hvad gør det egentlig ved os mennesker at være i krig? Det har journalist og forfatter Emil Arenholt Mosekjær sat sig for at undersøge. Og han har et rigtig godt personligt afsæt for at undersøge netop det emne. Han er nemlig selv veteran som tidligere udsendt til Afghanistan.De oplevelser, han selv fik som udsendt soldat trækker han flittigt på i den bog, han nu har skrevet. Men han gør meget mere end det. Emil Arenholt Mosekjær har brugt flere år på at rejse rundt i hele verden og tale med veteraner fra forskellige krige.Det gør han i et forsøg på at forstå. Blandt andet søger han svar på, hvorfor der virker til at være et særligt bånd mellem tidligere udsendte – om de så har været i Normandiet i 1945, i Vietnam i 1960’erne eller 70’erne, i Afghanistan som forfatteren selv – eller i Ukraine for ganske nylig.Emil Mosekjær er netop gæst i dette afsnit af Næste side, der handler om hvad det er for et særligt bånd der knyttes soldater imellem.Vært: Tommy HeiszGæst: Emil MosekjærKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

D. 3. juni 1989 udspiller der sig en uforglemmelig grusomhed på Den Himmelske Freds Plads i den kinesiske hovedstad Beijing. Kinesiske studerende, der er gået på gaden for at protestere mod regimet, bliver slået ihjel i hundredevis og ligger efterladt og døde i gaderne. I kølvandet på massakren forsøgte mange af de regimekritiske kinesere at flygte ud af landet. I dette afsnit af Undercover fortæller vi historien om en usandsynlig alliance mellem det britiske efterretningsvæsen, det franske konsulat i Hong Kong og de berygtede Triader, der alle var med til at redde menneskeliv i 'Operation Yellow Bird'.Vært: Thomas HeeManus: Thomas HeeKlip og lyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

En jumbojet med 257 gidsler, en gal diktator, en højrisikoplan og en katastrofe der venter på at ske.I sommeren 1976 mellemlander en jumbojet i Athen. Den er ankommet fra Tel Aviv i Israel og har en del jødiske passagerer med sig ombord. I Athen samler flyet fire ny passagerer op med taskerne fuld af våben. Det er starten på et højspændt gidseldrama, der blandt andet involverer Ugandas berygtede diktator Idi Amin. I dette afsnit af Undercover får du historien om, hvad der skete i de skæbnesvangre dage i juni, og om hvordan den israelske sikkerhedstjeneste Mossad planlagde at befrie de mange gidsler.Vært: Thomas HeeManus: Thomas HeeKlip og lyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

¿Quieres poner a prueba tus habilidades para sobrevivir en condiciones extremas? Con esta guía de supervivencia aprenderás los mejores consejos para salir con vida de la Prehistoria y todas sus amenazas.La Prehistoria es el periodo donde, hace millones de años, los humanos evolucionaron para poder sobrevivir los peligros que los rodeaban: desde animales depredadores y feroces como los mamuts, hasta los conflictos entre tribus, o la constante falta de alimento. Poco a poco fueron encontrando maneras de confrontar todas esas dificultades, desde la recolección de alimento y ganadería; hasta el descubrimiento del fuego, o como hacer herramientas de piedras.¡Atrévete a ser parte de los humanos triunfadores!"La guía de supervivencia de El Fisgón Histórico" es una serie donde el Fisgón Histórico nos presenta la historia de manera divertida y rápida.Este audilibro esta narrado en CastellanoEl Fisgón Histórico nos presenta la historia de manera divertida y rápida a través de sus textos ilustrados.Juan de Aragón (1986), mejor conocido bajo el pseudónimo de El Fisgón Histórico, es un autor español que se dedica a divulgar la historia de manera divertida. Títulado en Artes Plásticas y Diseño, pero con gran interés hacia la historia, Juan de Aragón ha publicado varias obras en sus proyectos de ilutraciones de sucesos historicos tanto en redes sociales como en formato de papel.Entre sus obras se distingue la serie "La guía de supervivencia de El Fisgón Histórico", donde nos cuenta sobre periodos desde la Prehistoria, hasta la Edad Media y la Antigua Roma.

"Næsten 60 år efter at Anette fik sin abort, kan hun ikke komme i nærheden af den adresse, hvor kvaksalveren boede, uden at det giver et jag i hende. Hun var 17 år dengang. I dag er hun 74. Indgrebet skete, mens der stadig var en straframme på op til otte års forbedringshus for ’letfærdige Quindfolk’."I dagens Danmark er det nemt at komme til at tage den frie abort for givet, men før aborten endelig blev frigivet i 1973, er der imidlertid gået flere hundreder af år med straf, skam og foragt for de kvinder, der valgte at afbryde deres graviditet."Provocatus. Fra fosterdrab til fri abort" udkom oprindeligt i 1983, hvor de grimme gamle dage stadig var friske i mange kvinders hukommelse. I bogen fortæller en række kvinder om deres egne oplevelser med illegal abort – nogle hos læger, der hjalp på grund af moralsk overbevisning om at abort skulle være kvindens eget valg, andre hos kvaksalvere, der lod kvinderne betale med penge, skønt flere af dem endte med at betale med livet, når aborten gik galt.Andre fortæller om at ansøge Mødrehjælpen om lov til at få en abort og om at blive afvist, fordi man var sund og rask og ikke kunne retfærdiggøre, at man ikke ville have barnet. Bogen handler også om dengang, der var dødsstraf for abort, da dødsstraf siden blev til fængselsstraf og tiden op til den dag, hvor kvinder endelig fik lov at bestemme over deres egen krop.Else Sander (f. 1943) er journalist og forfatter. I sine yngre dage udgav hun en række debatbøger med kvindepolitisk indhold, af og til i humoristisk form som i "Kanindræberen Kaj" og "Dåselatter" fra samme periode. Hun har engageret sig i kvinders liv og vilkår gennem hele sit liv. Som journalist har hun bl.a. arbejdet for Ekstra Bladet og siden som lektor på Journalisthøjskolen og på den grønlandske journalisthøjskole i Nuuk.

”Det var Stauning, der stod i spidsen for, at arbejderne blev en del af vores samfund og dermed, at arbejderne også tog samfundet til sig. At arbejderne følte, at de i Danmark havde et hjemland, noget som de kunne være stolte af. Sådan havde de bestemt ikke følt det før.”Da de første såkaldte arbejderforeninger blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet, var det ikke arbejderne selv, der var klar til at kæmpe for deres rettigheder. Det var tværtimod borgerskabet, der stiftede foreningerne for at arbejderne kunne få ordentlige manerer og god opdragelse, så de ikke endte med at gøre oprør, som man havde set det i Paris. Ud af disse foreninger voksede arbejderbevægelsen under indflydelse af Louis Pio, Thorvald Stauning, Jens Otto Krag og Anker Jørgensen, som fik foreningerne omdannet til noget, der tilgodeså arbejdernes interesser, ikke borgerskabets.Bjarne Henrik Lundis fortæller om arbejderbevægelsens spændende historie, og hvor stor indflydelse bevægelsen har haft på vores samfund. Bogen udkom første gang i 2020.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Plongez dans l'affaire Kulik, le récit captivant où le combat acharné d'un père et l'utilisation inédite de l'ADN ont permis de résoudre un crime qui défiait les autorités depuis dix-neuf ans.Nuit du 10 au 11 janvier 2002. Élodie Kulik, directrice de banque à Péronne en Picardie, quitte un ami après un dîner en ville. Au matin, on retrouve sa voiture précipitée dans le fossé, son sac à main laissé sur le siège passager. Son corps est retrouvé incendié quelques kilomètres plus loin. Son père, Jacky Kulik, s'engage alors dans une quête de justice sans relâche. Grâce à sa persévérance et à l'utilisation novatrice de l'ADN par parentèle en 2012, l'un des agresseurs d'Élodie est identifié.Une affaire hors norme qui a marqué les esprits et bouleversé les méthodes de la police scientifique.Catherine Siguret est journaliste, chroniqueuse, scénariste, auteure de plus de 70 livres et spécialisée dans les témoignages de société. Nombre de ses livres ont été adaptés pour le cinéma, parmi lesquels Défense d'aimer (sous le titre Éperdument avec Guillaume Gallienne et Adèle Exarchopoulos) ou Ils sont vivants (avec Marina Foïs).Jacky Kulik est le père d'Élodie. Il vit dans le Pas-de-Calais.

Die zahme kleine Schwester der Nordsee – das ist für Viele die Ostsee. Ein Vorurteil, wenn man sich anschaut, was es in der Geschichte zu entdecken gibt: Die Wikinger. Die weitverzweigte Hanse. Die großen Kämpfe zwischen den sich konsolidierenden Staaten der frühen Neuzeit. Die Abgründe des 20. Jahrhunderts. Aber auch, angelockt von der Landschaft, die Künstler auf der Suche nach Inspiration. Und die Urlauber auf Erholungssuche. Wasser trennt nicht, es verbindet. Ständig waren Menschen auf diesem Meer unterwegs. Ihre Motive? Satt werden. Reich werden. Mehr Macht bekommen. Neues entdecken. Da musste doch noch was sein, jenseits des Horizonts! Wasser lädt ein, es zu befahren. Nicht jede Reise endete glücklich im Hafen. Und nicht jede Seefahrt war die, für die sie sich ausgab: Deklariert als harmloses Papier, überquerten im Kalten Krieg auch Waffen die Ostsee.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Matka kiehtovaan Roomaan asiantuntevan oppaan seurassa!Lähde nojatuolimatkalle Euroopan todelliseen pääkaupunkiin ja kulje ikuisen kaupungin katuja eri aikakausina. Tuure Vierros kirjoittaa niin Rooman antiikista kuin renessanssistakin, minkä lisäksi hän kertoo kuuluisien taiteilijoiden matkoista Roomaan. Teos käsittelee myös legendaarisen kaupungin monin tavoin ainutlaatuista ympäristöä.Historian opettaja ja oppikirjailija Tuure Vierroksen teoksessa paljastuvat ikuisen kaupungit salaisuudet. Kiehtovassa esseeteoksessa länsimaisen kulttuurin tiet vievät yllättävin tavoin Roomaan.Tuure Vierros (1927–2012) oli suomalainen historian ja yhteiskuntaopin opettaja ja kirjailija. Hän oli kotoisin Kankaanpäästä ja teki pitkän uran opettajana eri paikkakunnilla. Vierros julkaisi lukuisia historiallisia romaaneja ja oppikirjoja ja myös näytelmiä ja esseitä.

"Tidligere drejede kampen sig om at kunne få lov til at leve som homoseksuel, og her var seksualiteten i fokus. I dag har miljøet ændret sig fra homomiljø til LGBTQ-miljø. Q’et står for queer.Det store slag gælder nu om at kunne få lov til at definere og designe sit eget køn på den måde, man nu har lyst til. En kamp fra seksualitet til identitet. Noget, der blandt andet viser sig tydeligt i de transkønnedes aktuelle kamp på ordentlige levevilkår.""Da vi fik ret" tager os med på en tur gennem de mange forskellige miljøer danske LGBTQ-personer bevæger sig i og dykker også ned i store, historiske begivenheder inden for LGBTQ-miljøet. Bogen viser os de forskellige steder, hvor LGBTQ-personer mødes, og den fortæller, hvordan homo- og LGBTQ-kulturen har udviklet sig gennem årene. Den beskriver den vigtige identitetskamp, mange kæmper for at blive anerkendt som dem, de er, selv når de ikke passer ned i det heteronormative samfunds kasser.Bogen udkom første gang i 2016.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Kuinka tieteilijät valjastettiin suomalaistamispolitiikan käyttöön jatkosodassa?Jatkosodassa vallatut Itä-Karjalan alueet nostivat esiin polttavan kysymyksen: miten valtauksia voitiin pitää oikeutettuina? Presidentti Ryti oli käynnistänyt jo ennen hyökkäystä tiedehankkeen, jossa tunnetut tutkijat aina maantieteen professori Väinö Auerista alkaen selvittivät, miksi Itä-Karjala ei kuulu Neuvostoliittoon, vaan ehdottomasti Suomeen. Mukana oli kuuluisia nimiä tutkija Kustaa Vilkunasta kirjailija Olavi Paavolaiseen ja Yrjö Jylhään, ja perusteluja etsittiin niin etnografiasta kuin kalevalaisesta runoudestakin. Jatkosodassa uusille alueille itään lähetettiin niin sanottu humanistinen tutkijapartio, joka keräsi taidetta, museoesineistöä ja erityisesti ikoneita, joita tuotiin runsain mitoin vanhan rajan takaa. Mutta kuinka luotettavia poliittisen koneiston tuottamat tutkimukset oikeastaan olivat?Yllättävä tietoteos perustuu kirjailijan väitöstutkimukseen ja kertoo tutkijoiden kiehtovasta työstä valloitetussa Itä-Karjalassa.Tenho Pimiä (s. 1970) on suomalainen tutkija ja tietokirjailija, joka on julkaissut useita sota-aikaa, sotahistoriaa ja tutkijoiden työtä käsitteleviä teoksia.

”Angsten overvældede Bjart. Fjender og overfaldsmænd kunne man forsvare sig imod. Men ikke pesten. Den rasede som en ild, der har fænget knastørt græs. Den, der fik pesten, var dømt til pine og død.”Bjart er 14 år i år 1349, da pesten kommer til den norske landsby Bjørgvin. Aldrig har han kunnet forestille sig noget så uhyggeligt som den sorte død, og selv da han flygter til en anden by, ser han, at pesten er løbet i forvejen. Den hærger overalt. På sin flugt møder Bjart en pige, der er flygtet fra sit hjem i brædalen. Hun har set så forfærdelige ting, at hun ikke bare har glemt sin fortid. Hun har også glemt sit eget navn.Torill Thorstad Hauge (1943-2014) blev født i bygden Trysil i Norge. Hun blev uddannet på Statens Håndværks- og Kunstindustriskole og studerede senere etnologi ved Oslo Universitet. Hun har skrevet en lang række populære historiske romaner blandt andre ungdomsromanerne ”Den lange rejse” om en ung nordmand, der tager til USA for at gøre lykken og ender med at opleve den forfærdelige borgerkrig.

Hvorfor er kvindernes bidrag til den kristne kultur blevet udeladt i historiebøgerne?Med udgangspunkt i begrebet androcentrisme (mandsorienteret dominans) undersøger Karen Glente i "Hellige kvinder" fra 1985 kvindernes placering i den kristne tradition. Fokus ligger på middelalderen, og en stor del af analysematerialet er skrifter fra nonner, herunder Marie af Oignes, Christina af St. Trond, Margareta af Ypres og Lutgard af Aywières.Bogen er en filologisk, tekstnær gennemgang af emnet, og den er relevant for alle med interesse i middelalderen, nonner, kristendom og feminisme.Karen Glente (f. 1936) er cand.mag. i klassisk og middelalderlig latin, religionshistorie og dansk, og lic.phil. i religionssociologi. Hun er forfatter til en række bøger, hvor et af de gennemgående temaer er køn.

Skandalen der var ved at trække tæppet væk under Ronald Reagan.I 1986 vader en amerikansk soldat ud af junglen i Nicaragua. Men det er ikke meningen, at han skal være der. Snart får hele USAs befolkning nys om ulovlige våbenleverancer til de USA-venlige "kontraer" i det mellemamerikanske land. Det skal dog vise sig kun at være den ene del af en større hemmelig operation, der finder dagens lys i disse år. Det som senere er blevet kendt under navnet "Iran-Contra skandalen". Dette afsnit af Undercover er det første af to afsnit, der fortæller den utrolige historie om USAs ulovlige våbenleverancer i Nicaragua og salg af våben for gidsler til præstestyret i Iran. Og om hvordan denne sprængfarlige sag næsten væltede den ellers populære Ronald Reagan ud af Det Hvide Hus.Vært: Thomas HeeManus: Thomas HeeKlip og lyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

Skandalen der var ved at rive tæppet væk under Ronald Reagan.I 1986 befinder USAs præsident Ronald Reagan sig i en forfærdelig knibe. To sideløbende skandalesager er på nippet til at sprænge i luften og gøre livet for ham som præsident mere end almindeligt surt. I dette andet og sidste afsnit af fortællingen om Iran Contra skandalen skal du høre om hvordan det ulovlige våbensalg til Iran og ulovlige våbenleverancer til contraerne i Nicaragua blev kædet sammen og eksploderede i de amerikanske medier. Og om hvordan den store kommunikator, Ronald Reagan, lykkedes med at sno sig udenom al balladen.Vært: Thomas HeeManus: Thomas HeeKlip og lyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

Jak wytłumaczyć małemu chłopcu, że właśnie wybuchła wojna i wszystko do czego się przyzwyczaił, z dnia na dzień musi się zmienić? Oto poruszająca historia pewnej rodziny, którą los pozbawił wszystkiego - oprócz miłości.Sześcioletni Bogdan zupełnie nie rozumie słowa „wojna", ale wie, że nie może ona oznaczać niczego dobrego. Dla niego i jego rodziny, mieszkającej w Kowlu, nadchodzą trudne czasy – wszyscy mają wkrótce zostać zesłani na Sybir. W sylwestrową noc 1939 roku cała czwórka decyduje się nielegalnie przekroczyć Bug i zacząć nowe życie w obcym mieście. Czekają ich lata tułaczki, biedy i ciężkiej pracy. Ale dopóki są razem, wierzą, że będą w stanie przetrwać wszystko, co przyniesie im los...Przed tobą burzliwe wspomnienia chłopca, którego szczęśliwe dzieciństwo brutalnie przerwał wybuch II wojny światowej. Jeśli lubisz biograficzne powieści o sile rodzinnej miłości i dążeniu do celu pomimo licznych problemów, historia opowiedziana przez Bogdana dostarczy ci wielu wzruszeń i na długo pozostanie w twej pamięci.Władysław Gołkiewicz jest autorem powieści obyczajowej pod tytułem ,,Dorastanie w cieniu wojny" wydanej po raz pierwszy w 2020 roku przez polskie wydawnictwo Novae Res.

Следосвобожденска България е преборила робство, но не и тегло, мъка, насилие. Надеждата е ту потушена, ту окрилена. Българинът е ту смел, ту сломен. Но чрез вяра, упорство, постоянство и работа, свободата може да бъде достигната.„Душо, не унивай, ободри са,изпълни се с вяра и надежда,наште мъки страшни, но свети са:.през мъглите слънце пак проглежда."Иван Вазов е един от най-известните български писатели и поети, живял в годините 1850-1921. Животът и творчеството на Вазов са белязани от два периода – Възрожденски и следосвобожденски. Дебютира през 1870 год. със стихотворението „Борба", а шест години по-късно издава първата си стихосбирката. Обемното творчество на Иван Вазов обхваща почти всички жанрове, като негово дело е първият български научнофантастичен разказ („Последният ден на ХХ век", 1899) и първата българска фентъзи поема („В царството на самодивите", 1884). Вазов се определя като „хроникьор на епохата", а Гео Милев от своя страна го нарича „патриарх на българската литература". Произведенията на Вазов могат да се четат като поезия, но и като история на България. Той заема достойно място сред българите, допринесли за утвърждаването, съхранението и развитието на нацията.

Filipsevangeliet er navnet på et apokryft skrift, der sammen med en række andre tekster blev fundet nær byen Nag Hammadi i Egypten i 1945.Den danske teolog Søren Giversen giver her en introduktion, før han præsenterer læseren for en dansk oversættelse af den koptiske tekst. Bogen udkom første gang i 1966.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

"Det vakte ikke større opmærksomhed, at der lå en død mand midt på gaden ved højlys dag; det så næsten ud, som om godtfolk i New York ikke var grusomme nok til at interessere sig levende derfor. Enten kunne den samme skæbne ramme dem selv nemlig, måske, eller de var selv parate til at fælde deres mand ved lejlighed, muligvis. Manden var død."I starten af det tyvende århundrede var USA stadig et sagnomspundet land for mange europæere. De fleste kendte nogen, der var udvandret til den ny verden, men ikke mange, der kom tilbage igen. Johannes V. Jensens bog fra 1907 beskriver de mange forskellige byer og egne i det store land, de mennesker, der boede der, og deres mentalitet, samt de indtryk den ny verden gjorde på ham."Den ny verden" udkom første gang i 1907 og er udgivet med datidens sprogbrug.Johannes Vilhelm Jensen (1873-1950) var en dansk forfatter og digter, der i 1944 modtog Nobelprisen i litteratur. Han debuterede som forfatter i 1896 med romanen "Danskerne" og udgav sidenhen en perlerække af romaner, noveller, essays, rejseskildringer og myter.Johannes V. Jensen, der selv var billedhugger, udgav flere portrætter om den store danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Han modtog en lang række legater og udmærkelser for sit store litterære arbejde og var blandt andet æresdoktor ved Lunds Universitet og modtager af statens livsvarige kunstnerydelse og det anckerske legat. Johannes V. Jensen er særligt kendt for sin historiske roman "Kongens fald", der er optaget i Kulturkanonen.

Mange af os har et varmt og nostalgisk forhold til den musik, der formede os i vores ungdom. Men hvad med barndommen? Hvor tit vender vi egentlig tilbage til den musik, som måske var den første vi mødte?Musik er i dén grad en kulturel markør. Det er noget, der binder os sammen. I Danmark har forskellige bølger af børnemusik været så markante, at man ud fra en persons fødselsår næsten med sikkerhed kan sige noget om, hvad der har lagret sig af musik i netop den person.I dette afsnit af Næste Side skal det handle om netop børnemusikken, og om nogle af de pionerer, der har været med til forme soundtracket til vores barndom. Musikjournalist Espen Strunk har skrevet bogen 'Når man siger missetand' om netop børnemusikkens udvikling, og han er med i studiet for at hjælpe med at folde fortællingen ud.Vært: Tommy HeiszGæst: Espen StrunkKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

När kända äventyrare kommer på tal tänker säkert de flesta Christopher Columbus. Kanske Vasco da Gama. Magellan? De Soto någon? I detta sällskap hör svensken S.A. Andrée hemma."Polarhjälte : en bok om S.A. Andrée" målar ett händelserikt karaktärsporträtt av Sveriges kanske mest kända upptäcktsresande. Hans tidiga äventyr skildras, som flygningen med luftballong från Stockholm till Finland bland lågt gående moln, men boken fokuserar givetvis främst på hans häpnadsväckande polarexpedition. Förberedelserna, utförandet och det brutalt tragiska slutet.Anders Eje är Axel Esséns (1880-1951) mest förekommande pseudonym. Han skrev främst exotiska underhållningsromaner, ofta på platser som Ceylon. Han arbetade även på olika tidningar, bland annat som redaktör för Vecko-Journalen.

Pourquoi Noor, princesse indienne, s'est-elle engagée en 1940 dans les services d'espionnage britanniques plutôt que d'attendre à Londres que la guerre se termine ? Quel appel Susan Travers a-t-elle entendu pour quitter sa luxueuse vie d'aristocrate et suivre les troupes du général de Gaulle à Bir Hakeim ? Pourquoi l'infirmière Geneviève de Galard a-t-elle choisi de partager les souffrances des blessés dans l'enfer de Diên Biên Phu, jusqu'à refuser d'être libérée avant eux ? Quelle passion a animé Lily qui, à moins de vingt ans, a défié les aviateurs d'Hitler au-dessus de Stalingrad, ou la poétesse Hannah qui a fui la Hongrie antisémite pour y revenir en agent secret britannique au moment même où les nazis vont envahir son pays ? Plus près de nous, pourquoi Jihane la Kurde a-t-elle renoncé à sa vie de femme pour combattre les monstres de Daesh, sachant sa tête mise à prix ? Quel déclic a poussé Cassiopée, une jeune étudiante de moins de trente ans, à s'engager dans l'armée française et devenir espionne dans le cadre de l'opération Barkhane au Mali, sillonnant les terres djihadistes au mépris de tous les dangers ?À travers ces sept portraits de femmes engagées, héroïnes exemplaires, c'est toute la force du courage au féminin qui s'impose dans ce formidable hommage.© Les Presses de la Cité, 2022Ancienne avocate d'affaires, Marie-Laure Buisson est aujourd'hui légionnaire de 1re classe d'honneur, colonelle de la réserve citoyenne de l'armée de l'air et marraine du 4e Régiment étranger.

Ungdomsoprøret var ikke blot en generationskamp – den var udtryk for en kulturkrise og for en ny social mentalitet, en ny måde at tænke og handle på, dvs. en ny samfundsfilosofi. Denne filosofi trængte ind i institutionerne som en ny livsførelse, en ny moral, en ny tænkning.Ud fra disse hovedtanker belyser Peter Kemp ungdomsoprørets filosofi og viser i korte, klare kapitler, hvordan der går en linje fra Rousseau, Nietzsche, Freud og Marx frem til filosoffer som Marcuse, Adorno, Habermas, Cohn-Bendit, Paul Ricœur og mange andre."Ungdomsoprørets filosofi" er en række radioforedrag holdt i 1972, efter at Peter Kemp havde modtaget Jens Rosenkjær-prisen for sin indsats som foredragsholder i Søndagsuniversitetet.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

Den teologiske debat i Danmark var i midten af 1970’erne præget af diskussionen omkring professor Ole Jensens 1976-disputats, som af nogle opponenter berømmedes højt, mens andre, bl.a. dr. theol. Peter Kemp, kritiserede den skarpt.I "Teologi og videnskab" fremlægger Peter Kemp sine synspunkter. Bogen bringer i udvidet form selve oppositionsindlægget og diskuterer desuden Wilhelm Herrmanns teologi, som den fremlægges i "Religionen", der også er hovedtemaet for Ole Jensens afhandling. Peter Kemp benytter lejligheden til en overvejelse over teologiens videnskabelighed i nutidig sammenhæng og slutter med en kritisk vurdering af Ole Jensens naturteologi.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

Peter Kemp gennemgår i ”Nye franske filosoffer” en halv snes af de betydeligste eller mest omtalte franske filosoffer i årene fra 1940 til 1970 – heriblandt Jean-Paul Sartre, Gabriel Marcel, Ricœur, Merleau-Ponty, Bachelard og Jacques Derrida – og giver et helhedsbillede af moderne fransk filosofi. Kemp redegør ikke alene for den enkelte filosofs hovedtanke, men læserne får også kendskab til de store spørgsmål, som har domineret den filosofiske debat inden for områder som fænomenologi, strukturalisme, eksistentialisme, marxisme og hermeneutik. Bogens indhold er en bearbejdning af en foredragsrække forfatteren holdt i radioens Søndagsuniversitet.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.