History

I ”Nyt lys over Marx” giver Peter Kemp, der har beskæftiget sig med marxismen som filosofi og ideologi, den moderne, filosofiinteresserede læser kontant viden om Karl Marx selv og hans forudsætninger. Bogen indledes med en nøgtern introduktion til Marx som filosof, oprører og kritiker. Derefter gives en fremstilling af forskellige nutidige forskeres strid om forståelsen af Marx. Peter Kemp bidrager selv til Marxforskningen med en skildring af forholdet mellem Marx og hans læremester Hegel. Denne skildring er fuld af overraskelser. Marx bliver grundigt afmytologiseret, og den sande marxisme viser sig som en radikal kriseanalyse, der ikke er i modstrid med den ægte humanisme.Bogens sidste kapitler behandler Michel de Certeaus historiefilosofi og det ondes problem ud fra Marx, Nietzsche og Freud. I et tillæg bringes et uddrag på dansk af de Hegel-forelæsninger, der kaster et revolutionerende nyt lys over Marx.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

"Det filosofiske indslag i kulturdebatten er uundværligt, hvis ikke denne debat skal blive domineret af demagogiske frasemagere." Med blandt andre disse linjer fra forordet præsenterer teolog og filosof Peter Kemp tolv artikler om ældre og – især – nyere filosoffer, hvis arbejder har kaldt på samtidens interesse.Navne som Descartes, Bergson, Kierkegaard, Sartre, Mounier, Nietzsche, Marcuse, Habermas, Merleau-Ponty, Ricœur, Adorno m. fl. giver et fingerpeg om bogens spændvidde, og Peter Kemp går i dybden med emner som idéhistorie, eksistensfilosofi, oprørsfilosofi, sprogfilosofi og etik.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

"Ordet ’homoseksualitet’ er konstrueret i 1869, men havde nogle forgængere. I Danmark brugtes disse ældre ord sjældent generisk og i en form, som betegner en kategori eller en bestemt type af mennesket. Fra omkring 1830 blev ’pæderast’ anvendt af og til, og i anden halvdel af det 19. århundrede – omkring hundrede år efter, at det var taget i almen brug i Paris – blev det formentlig lidt mere almindeligt brugt i Danmark."Der har gennem historien været næsten lige så mange navne, som der har været fordomme om homoseksuelle. Med sit omfattende tobindsværk tager Wilhelm von Rosen os med gennem den danske bøssehistorie og beskriver både de homoseksuelles vilkår samt samfundets, juristernes og lægernes syn på dem. Han beretter om lovene imod sex mellem mænd, og om hvordan disse har forandret sig gennem tiden. Han viser desuden, hvordan bøssernes selvopfattelse har ændret sig gennem tiden, og kaster lys over de store skikkelser inden for bøssehistorien.Bogen udkom første gang i 1993 som doktorafhandling på Københavns Universitet og er spændende læsning for alle, der interesserer sig for homoseksualitetens historie og kulturhistorie generelt.Wilhelm von Rosen (1941-2019), rigsarkivar, seniorforsker og dr.phil., var en af de højest respekterede forskere i homoseksualitetens historie i Danmark og var desuden en stor stemme i Bøssernes Befrielsesfront fra 1973-1977 samt medredaktør af Panbladet. Han udgav flere artikler og bøger om mandlig homoseksualitet igennem danmarkshistorien og er særligt kendt for sin doktorafhandling "Månens kulør. Studier i dansk bøssehistorie".

"Alle de dømte i sagerne om omgængelse imod naturen mellem mænd, behandlet af Højesteret 1835-66, havde en meget beskeden social baggrund; de fleste hørte til på samfundets bund. Som bønderkarle, håndværkssvende, opvartere og tyende var knapt halvdelen noget hævet over de øvrige – forbedringshusfanger, fattiglemmer og vagabonder, mens én, Jens Jacobsen, var en fordrukken gårdmand. Kun omrejsende skuespiller Schjørslev var en smule hævet over almuen, men han var til gengæld alene ved sin levevej i en marginal social position."Der har gennem historien været næsten lige så mange navne, som der har været fordomme om homoseksuelle. Med sit omfattende tobindsværk tager Wilhelm von Rosen os med gennem den danske bøssehistorie og beskriver både de homoseksuelles vilkår samt samfundets, juristernes og lægernes syn på dem. Han beretter om lovene imod sex mellem mænd, og om hvordan disse har forandret sig gennem tiden. Han viser desuden, hvordan bøssernes selvopfattelse har ændret sig gennem tiden, og kaster lys over de store skikkelser inden for bøssehistorien.Bogen udkom første gang i 1993 som doktorafhandling på Københavns Universitet og er spændende læsning for alle, der interesserer sig for homoseksualitetens historie og kulturhistorie generelt.Wilhelm von Rosen (1941-2019), rigsarkivar, seniorforsker og dr.phil., var en af de højest respekterede forskere i homoseksualitetens historie i Danmark og var desuden en stor stemme i Bøssernes Befrielsesfront fra 1973-1977 samt medredaktør af Panbladet. Han udgav flere artikler og bøger om mandlig homoseksualitet igennem danmarkshistorien og er særligt kendt for sin doktorafhandling "Månens kulør. Studier i dansk bøssehistorie".

Familienkriege sind nichts Ungewöhnliches. Die meisten von uns können wohl von einem in der eigenen Verwandtschaft berichten, insbesondere wenn es ein Erbe zu verteilen gibt. Die fränkischen Merowinger treiben den Zwist allerdings auf eine Spitze, die außergewöhnlich ist, selbst für das wenig zimperliche Mittelalter. Der »Merowingische Bruderkrieg«, wie Historiker das innerfamiliäre Gemetzel und Gemeuchel ab 561 n. Chr. nennen, ist als Begriff aber etwas irreführend. Denn die beeindruckendste Blutspur zieht kein Mann hinter sich her, sondern eine Frau: Fredegunde, die von der Magd zur Königsgattin und später Alleinherrscherin aufsteigt. Fredegundes Opfer und Intrigen würden problemlos ein ganzes Buch füllen. Wie ein Treppenwitz mutet daher an, dass es ausgerechnet die Franken sind, die unsere westlichen Wertvorstellungen von Ehe und Familie bis heute entscheidend prägen. Die Gründe dafür erklärt Bernhard Jussen, Professor für Mittelalterliche Geschichte. Sein Essay bietet überraschende Gedanken, wie sich die fränkische Gesellschaft etwa von der römischen, chinesischen oder orientalischen abhebt – und so zur Basis des modernen Europas wird.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Tag med Bent Nielsen, når han følger i sporene på Knud Rasmussen, der i 1924 krydsede Beringstrædet for at besøge yupik-befolkningen i Rusland. Gennem unikt historisk kildemateriale, personlige erfaringer fra Danske Tjukotka Ekspeditioner og interviews med befolkningen, der selv har oplevet voldsomme politiske forandringer, fortæller han om yupik-minoritetens dagligdag fra den russiske revolution i 1917 og frem til i dag.Bent Nielsen er eskimolog, ph.d. og direktør for Arktisk Institut, der dokumenterer og formidler Danmarks historie i Grønland og Arktis. Bent Nielsen har siden 1998 ledet seks Tjukotka-ekspeditioner med det formål at studere yupik-folkets historie og levevilkår.

Este tratado agrícola trae a la luz una de las facetas menos conocidas del autor del Martín Fierro, celebérrimo poema épico argentino.Instrucción del estanciero contiene: un repaso histórico de la cría ganadera en los países del Cono Sur; un análisis de los diferentes tipos de pastos que se hallan en la pampa húmeda; consejos sobre las construcciones idóneas para una hacienda; recomendaciones técnicas para domesticar y cuidar a los caballos, vacas y ovejas; criterios a tener en cuenta en la selección del personal en la estancia.Se constituye así en un documento histórico sobre la ocupación del campo en Sudamérica, sazonado con las grandes dotes de observador que distinguían a Hernández.José Hernández (Charcas de Pedriel, 1834 - Buenos Aires, 1886) fue un escritor, militar y periodista nacido en la Argentina. Su poema Martín Fierro, compuesto por El gaucho Martín Fierro (1872) y La vuelta de Martín Fierro (1879), lo convirtió en una de las principales plumas sudamericanas de la segunda mitad del siglo XIX. Se opuso al poder centralizado en la capital y escribió multitud de artículos a favor del federalismo. También colaboró en distintas obras del Estado argentino en consolidación.

"Til det yderste"fortæller om det yderste vestligste hjørne af 5. Thule Ekspedition og om Tjukotka og yupik-befolkningen gennem næsten 100 år.I september 1924 gik Knud Rasmussen i land på Tjukotka-halvøen i det østligste Sibirien. I båden ”Teddy Bear” har han sammen med fem andre – kaptajn Joe Bernard og maskinisten Jim, Earl Rossmann fra Herald Tribune og hans assistent, Roy, samt Knud Rasmussens inuit-rejsefælle Miteq – krydset Beringstrædet.Målet er at afslutte 5. Thule Ekspedition med et ophold hos yupik-befolkningen på Tjukotka. Det er vestligste eskimo-befolkning, og Knud Rasmussen vil undersøge de kulturelle og sproglige bånd mellem yupik-befolkningen og inuitterne i Canada og Grønland.Men Knud Rasmussen havde ikke skaffet sig indrejsetilladelse og måtte forlade Tjukotka efter 48 timer. Bent Nielsen, direktør for Arktisk Institut, har siden 1998 ledet 6 Tjukotka ekspeditioner for at studere yupik-folkets historie samt de vilkår de lever under som en af Ruslands mindste minoriteter.

”Axel og Eigil var ikke kun kærester og delte bopæl. De havde også forretning sammen. Og de var formentlig de to første homoseksuelle mænd herhjemme, som skattevæsenet accepterede boede sammen. En af deres forretninger var et billedbureau, hvor de solgte billeder af 10 ad gangen. Mange havde nemlig spurgt, om der ikke kunne komme billeder af nøgne mænd i Vennen. Men det turde foreningen ikke, da man var bange for, at bladet så ville blive betragtet som pornografisk og dermed i sidste ende kunne risikere at blive lukket. Overskuddet fra billedbureauet blev givet videre til foreningen.”Gennem en række interviews skitserer Bjarne Henrik Lundis bøssernes danmarkshistorie. Blandt andet møder vi Axel Axgil, der tog det første skridt i den moderne kamp for homoseksuelles rettigheder, da han stiftede en forening for homoseksuelle mænd og senere blev medudgiver af bladet Vennen, som har spillet en stor rolle inden for homoseksuel kultur i Danmark. Bogen bringer interviews med en lang række fremtrædende homoseksuelle mænd og kvinder i alle aldre. Blandt andre møder vi Bjørn Lomborg, Uffe Elbæk, Klaus Bondam, Jim Lyngvild, Stig Elling, Dennis Kristensen, Uffe Buchard og Ole Henriksen.”Hvor regnbuen ender” udkom første gang i 2008.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Ein episches Abenteuer in dunklen Zeiten: Der Historienroman "Die sieben Monde des Jakobus" von Bestsellerautorin Brigitte Riebe.Das streng calvinistische Genf des 16. Jahrhunderts ist kein sicherer Ort für eine Katholikin – und so steht die junge Clara Weingarten nach dem Tod ihres Mannes nicht nur mittellos da, sondern muss auch gegen immer heftigere Anfeindungen und bitteren Verrat kämpfen. Noch dazu gibt es in ihrer Familiengeschichte Geheimnisse, die sie nicht versteht; können ihr die Aufzeichnungen ihrer Vorfahrin dabei helfen, diese zu entschlüsseln? Auf Pilars Spuren wagt Clara darum die gefährliche Reise ins ferne Santiago de Compostela. Zu ihrer eigenen Überraschung schließt sie auf dem Jakobsweg unerwartete Freundschaften: zum Feuerschlucker Bruno, zur schönen Camille mit dem rätselhaften Brandzeichen ... und zu Luis Alvar, dem Sohn eines spanischen Eroberers. Doch sie alle verbindet weit mehr als das Ziel ihrer Pilgerreise – ein Rätsel aus der Vergangenheit, dass sie bald in tödliche Gefahr bringt!Brigitte Riebe, geboren 1953 in München, ist promovierte Historikerin und arbeitete viele Jahre als Verlagslektorin. 1990 entschloss sie sich schließlich, selbst Bücher zu schreiben, und veröffentlichte seitdem mehr als 50 historische Romane und Krimis, mit denen sie regelmäßig auf den Bestsellerlisten vertreten ist. Heute lebt Brigitte Riebe mit ihrem Mann in München.

Hér er gerð úttekt á ritstörfum Jóns, þar á meðal aðkomu hans að blaðamennsku sem hann fór ávallt leynt með. Á árum þessum lagði hann mikla stund á rannsóknir í tengslum við baráttu til fjárhagslegs sjálfstæðis Íslendinga sem síðar meir urðu grundvöllur fyrir fullveldinu. Jón lét sig einnig varða fjárkláðann sem þá dundi yfir landið og var Íslendingum mikið áhyggjuefni. Málið olli bæði spennu og sundrung sem varð til þess Jón sótti hvorki Alþingi né heimsótti Ísland í sex ár. Þegar hann loksins sneri aftur ásamt konu sinni Ingibjörgu Einarsdóttur vakti það mikla gleði meðal landsmanna.Jón Sigurðsson I-V er ævisaga þjóðarhetju og leiðtoga Íslands í sjálfstæðisbaráttunni á 19. öld. Ævisagan var upprunalega gefin út í fimm bindum af Hinu Íslenzka Þjóðvinafélagi í Reykjavík á árunum 1929-1933. Verkið er viðamikið og gefur innsýn í afdrifaríka ævi Jóns Sigurðssonar og sjálfstæðisbaráttuna við Dani. Höfundur bókanna er Páll Eggert Ólason.Páll Eggert Ólason (1883-1949) var íslenskur doktor og prófessor í sagnfræði. Eftir stúdentsprófið lauk hann embættisprófi í lögfræði við Háskóla Íslands og hlaut síðar doktorsnafnbót fyrir rit sitt um Jón Arason. Páll sinnti fjölbreyttum störfum í gegnum tíðina en þar má helst nefna stöðu bankastjóra Búnaðarbankans, skrifstofustjóra fjármálaráðuneytisins og bæjarfulltrúa í Reykjavíkurborg. Þekktastur er Páll þó fyrir fræða- og ritstörf sín sem skipuðu stóran sess á starfsferli hans. Hann var afkastamikill rithöfundur enda fróður um sögu Íslands og afar leikinn við heimildavinnu. Ritverk hans eru bæði yfirgripsmikil og efnisrík en meðal þeirra eru samantekt á Íslenzkum æviskrám, Ævisaga Jóns Sigurðssonar I-V og Menn og menntir siðaskiptaaldarinnar á Íslandi I-IV.

Hvordan har landsbyen dannet ramme om livets udvikling i Danmark?Dette spørgsmål bliver besvaret på en direkte og tilgængelig måde i denne bog. Fremstillingen er kronologisk fra oldtiden til samtiden. Forfatteren tager hele vejen igennem udgangspunkt i meget konkrete eksempler – det være sig undersøgelser af gamle huse, bevarede jordområder og historiske kilder fra arkiverne.Bogen, der oprindeligt udkom i 1973, henvender sig til alle historieinteresserede læsere, som synes at landboliv og folkekulturhistorie er spændende.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Denne beskrivelse af bondekulturen tager sin begyndelse i 3000 – 2500 f.v.t. På baggrund af arkæologiske fund og historiske sammenligninger giver forfatteren et billede af, hvordan livet så ud dengang. Han beskriver problemer med skovrydning, fremstilling af flinteredskaber mm.Herfra fortælles der videre op i mod vore dage.Bogen indeholder afsnittene: De første bønder; I landsbyen og sognet; Frygtens århundrede; Det store opbrud; Højskolebonden; De lange linjer.Bogen henvender sig til historieinteresserede læsere med nysgerrighed på bondekultur i en dansk kontekst.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Sovjetunionen, der bestod af 15 republikker med fælles kommunistisk styre, var en gigantisk stat – og selvom landet ikke længere eksisterer, kan vi stadig lære meget af historien om det. I denne bog, der udkom første gang i 1985, giver historiker Bent Jensen et indblik i Sovjetunionens historie, ideologi, økonomi og politik.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

I "Historieproblemet hos Kierkegaard og den unge Marx", der oprindeligt er fra 1974, analyserer Hans Erik Avlund Frandsen de to samtidige filosoffers fælles problem: Hvordan kan man fastholde ideen om mennesket som et frit handlende væsen, når den historiske udvikling tilsyneladende sætter sig igennem bag om ryggen på de konkrete "frie" enkeltindivider?Det problem førte dem begge ud i filosofiske modsigelser, som Kierkegaard aldrig fik løst, og Marx først senere fandt et svar på: Den historiske udvikling har ikke sit eget liv, men det har den særlige kapitalistiske produktionsmåde. Enhver virksomhed og dermed hele samfundet er tvunget til en bestandig stræben efter maksimal økonomisk vækst. Nulvækst er ikke en mulighed.Med klimakrisen er spørgsmålet om frihed og vækst blevet stærkt accentueret. Derfor er det problem, Kierkegaard og den unge Marx baksede med, mere aktuelt end nogensinde.Hans Erik Avlund Frandsen (f. 1942) er forfatter til flere bøger og artikler om historie og samfund, bl.a. "Historieproblemet hos Kierkegaard og den unge Marx" (1974), "Planøkonomi og folkefront. Omkring Socialdemokratiet og DKP i mellemkrigstiden" (s.m. Jørgen Bloch Poulsen og Morten Thing) og "Klassesamarbejde og klassekamp. Den politiske, sociale og økonomiske udvikling i Danmark 1940-78" (1980). I de senere år artikler om klima og kapitalisme på netmedierne POV International, Eftertryk og Solidaritet.

Pysäyttävä tietokirja elämästä suomalaisella sotavankileirillä.Jatkosodan aikaan Orivedellä sijaitsi vankileiri, jossa pidettiin venäläisiä sotavankeja. Sotilashallinnon siunauksella noin tuhat heistä luovutettiin rautatiemaalle työvoimaksi. Suunnitelmana oli kyhätä junarata, joka kulkisi Orivedeltä Jämsään. Vangit elivät huonoissa oloissa ilman riittäviä ruoka- tai hygieniapalveluita, ja kuolleisuus suomalaisilla vankileireillä oli kolmisenkymmentä prosenttia. Taudit levisivät ja ihmiset kärsivät. Leireiltä säilyneistä dokumenteista voi kuitenkin päätellä, että vankien oloja pyrittiin myös jonkin verran parantamaan. Sotavankileiri n:o 23:n toiminta lakkasi 1942, mutta sen vaikutukset kantoivat vuosikymmenten päähän.Tenho Pimiän syväluotaava teos nostaa esiin yhden suomalaisen sotavankileirin arkea aina vankien elämästä leirin johtajien toimintaan ja sota-ajan historiaan saakka.Tenho Pimiä (s. 1970) on suomalainen tutkija ja tietokirjailija, joka on julkaissut useita sota-aikaa, sotahistoriaa ja tutkijoiden työtä käsitteleviä teoksia.

Få år efter hans tid i Det Hvide Hus var ovre, trak Ronald Reagan sig tilbage fra offentligheden på grund af en fremskreden alzheimer sygdom. Hans popularitet har dog strukket sig langt ind i fremtiden, hvor det lige indtil 2016 var normen for republikanske præsidentaspiranter at style sig selv som den nye Ronald Reagan. Siden 2016 har klangen dog fået en anden lyd. i dette afsnit af Reaganland ser de to værter Anders Agner og Lars Mathiasen nærmere på Reagans eftermæle, og den betydning han har haft for det republikanske parti.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenKlipper: Camilla SagerRedaktør: Andreas SaxildReaganlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går vi helt ned i materien på præsident Ronald Reagans tid i Det Hvide Hus fra 1981 til 1989. En skelsættende periode der var præget af magtforholdet mellem USA og Sovjetunionen, men også en periode præget af den neokonservative økonomiske politik og skandaler. Om der var tale om skandaler eller sejre, så tog "The Great Communicator" det meste med et smil.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Hvordan så livet ud omkring Borup i vikingetiden og i middelalderen? Og hvordan kan vi spejle os som danskere i lige præcis Borup-egnen?I bogen giver forfatteren os nogle grundige og meget levende svar på netop de spørgsmål.Forfatteren beskriver malerisk hvordan landskabet på Midtsjælland blev dannet i istiden, hvordan de første stenalderfolk kom til og begyndte at fælde skoven med deres skarpe flinteredskaber for at dyrke simple afgrøder. Og på denne måde går den levende fortælling – som dog altid baserer sig på konkrete eksempler og kilder – videre op gennem tiden. Undervejs kommer fremstillingen ind på emner som hjulploven, dansepladsen, tærskepladsen, vogterhuset og meget mere.Bogen henvender sig til læsere som interesserer sig for landbokultur.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

De tre syskonen Signe, Regin och Bure tvingas fly för livet när deras far dödas av vikingahövdingen Härulv. Någonstans långt österut bakom höga fjäll ligger ett främmande rike där de hoppas få hjälp att hämnas för hans död och ta tillbaka sitt hemland. På vägen dit hamnar de i en värld med trollkvinnor, vålnader, alver, jättar och djurliknande människor. De tre kungabarnen måste använda allt sitt mod och all beslutsamhet för att hålla ut – och hålla ihop. Det här är den första boken i fantasyserien Kungabarn.Peter Gotthardt (f. 1946) är en välkänd dansk barnboksförfattare. Han har gett ut en rad titlar, däribland Alvdrottningens riddare, Det förtrollade slottet, Alvdrottningens barn och Den magiska falken.

Hannelore Kohl (1933–2001) war First Lady, Zeitzeugin und engagierte Ehrenamtlerin.Sie hat die deutsche Nachkriegsgeschichte hautnah erlebt und als Frau des früheren Bundeskanzlers Helmut Kohl in der zweiten Hälfte des 20. Jahrhunderts mitgeprägt. Doch Hannelore Kohl hatte auch eine zweite, private Seite, die sie in der Öffentlichkeit nie zeigen konnte. Patricia Clough hat mit vielen Wegbegleitern von Hannelore Kohl gesprochen und zeichnet in dieser Biografie das Bild einer starken Frau, die viel mehr war als nur Kanzlergattin.Patricia Clough, geboren 1938 in England, ist Journalistin und Buchautorin. Für wichtige britische Tageszeitungen wie „The Times" und „The Independent" arbeitete sie jahrelang als Korrespondentin in Deutschland und in weiteren Teilen Europas. Patricia Clough hat erfolgreich mehrere Bücher, unter anderem über den früheren Bundeskanzler Helmut Kohl und seine Frau Hannelore Kohl, geschrieben. Die Autorin lebt in Umbrien, Italien.

Den danske kommunale inddeling her rødder, der går hele tusind år tilbage.Meget har forandret sig i løbet af de første 1000 år den kommunale inddelings historie. Kommunegrænser er flyttet. Sogne er blevet opdelt og sammenlagt. Meget af herredernes retslige magt er flyttet til kommunerne, ligesom kommunerne har måttet give afkald på pligter og magt til staten og andre aktører.Sven Skovmands bog fra 1988 beskriver, hvordan kommunerne har ændret sig i løbet af historien, og hvordan de var organiseret i slutningen af 1980’erne. Bogen beskriver grundigt følgerne af kommunalreformen i 1970 og lægger et solidt grundlag for forståelse af kommunernes udvikling i de følgende år.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

"Vidunderbarn var hun, den lille Agnes Hansen, datter af musiklærer C.E. Hansen, da hun, kun otte år gammel, første gang optrådte offentligt. 'Det forekom mig ganske naturligt, at jeg skulle spille for de mange mennesker,' siger fru Agnes Adler selv. 'Hvad var der ved det? Jeg havde spillet altid, syntes jeg, det var lige så naturligt at spille som at trække vejret, og desuden optrådte jeg sammen med min fader og min broder, og vi var jo sammenspillede vi tre.'"Olga Eggers tegner portrætter af en lang række danske kvinder, der var særligt berømte og fremtrædende i 1930’erne. Gennem interviews og biografier lærer vi både musikere, forfattere, lærere og forretningskvinder at kende. Samtidig får vi et indblik i, hvad der skulle til, for at en kvinde kunne komme frem i livet i mellemkrigstidens Danmark.Bogen udkom første gang i 1934.Olga Eggers (1875-1945) var dansk journalist og forfatter. Hun var en markant skikkelse i sin samtid som fremtrædende socialdemokrat og kvindesagsforkæmper. Eggers var optaget af kvinders seksuelle frigørelse og retten til prævention og abort, og hun udfoldede disse emner i flere af sine romaner.I 1933 meldte Eggers sig imidlertid ind i det danske nazistparti og blev i 1945 arresteret af modstandsbevægelsen og døde samme år i Vestre Fængsel. Olga Eggers står tilbage som en kompleks og sammensat skikkelse i dansk kultur- og litteraturhistorie.

"Græsk religion er med sin polyteisme præget af mangfoldighed, og der er ingen kanoniske skrifter eller professionel præstestand til at fastlægge en lære som den rette. Alligevel kan man tale om en enhed, der udgør en fælles baggrund for alle antikkens skribenter, og som man må kende, hvis man vil forstå deres udsagn om religiøse forhold."Græsk religion bestod af en mangfoldighed af lokale kulturer og myter, men ved siden af de lokale varianter fandtes der alment accepterede forestillinger om verdens tilblivelse, om guderne og om menneskelivets vilkår. "Hellas i klassisk tid" fortæller om den kulturelle og religiøse periode i det gamle Grækenland fra Homer i ca. 8. årh. f.Kr. til Alexander den Stores død i 323 f.Kr.Bogen udkom første gang i 1997 og er en del af serien "Verdensreligionernes hovedværker".Vagn Duekilde er en dansk forfatter og oversætter. Han står blandt andet bag bogen "Hellas i klassisk tid" om det gamle Grækenlands religion og kultur samt oversættelsen af Georges Dumézils "De nordiske guder".

"Spørgsmålet om de æstetiske arbejdes egenart – om værket og virket omkring det – stiller sig for alle, som enten omgås kunst eller blot undrer sig over selve kunstens eksistens: der er unægtelig noget at undre sig over, dels dens magt over sindene, dens beslaglæggelse af menneskelig lidenskab, dens indgriben i vor oplevelsesverden, dels dens lige så radikale nyttesløshed, og ikke mindst det forhold, at vi ret klart skelner den fra alle andre aktiviteter uden dog at råde over en dækkende definition."Den danske sprogforsker og digter Per Aage Brandt har i mange år været toneangivende i dansk kulturliv. Hans forelæsning "Guds æstetik" blev oprindeligt holdt ved Det kgl. danske Kunstakademis åbning 1. oktober 1991 og diskuterer nogle af de evigtgyldige spørgsmål omkring kunstens væsen og betydning i samfundet. Et par af de centrale spørgsmål er de klassiske, der går igen og igen igennem kunst- og kulturhistorien: Hvad er kunst, og hvad skal vi bruge det til?Per Aage Brandt (f. 1944) er en dansk sprogforsker og digter. Han er uddannet i romansk filologi ved Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Frankrig. Per Aage Brandt har været med til at grundlægge Forfatterskolen og har både været professor ved Aarhus Universitet og Case Western Reserve University i Ohio, USA.

Hvordan har livet på bondegården ved Pebringegård set ud igennem tidens løb?Forfatteren til denne bog, der oprindeligt udkom i 1986, giver et yderst grundigt indblik i denne fantastisk velbevarede bondegårds historie og byggestil. Han går grundigt ind og beskriver indboet, redskaberne og besætningen på gården. Og så udlægger han mange sigende detaljer om gården, rum for rum, og omkring bygningernes ydre udformning og konstruktion.Denne bog henvender sig til læseren med interesse for dansk folkeliv og bondekultur.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

I midten af 1980'erne begyndte en skandale at rulle som satte den ellers så populære præsident Reagan under heftigt pres. Afsløringer om ulovlige våbenhandler i Iran begyndte at komme frem. Kort tid efter kom også historier om ulovlig støtte til de såkaldte "contraer" i Nicaragua. Det hele skulle senere vise sig at være forbundet, og det store spørgsmål var hvor meget præsidenten vidste om det hele. I dette afsnit af Reaganland får du hele historien om Iran Contra skandalen, og hvorfor den var tæt på at koste Reagan jobbet. I studiet for at hjælpe med at fortælle den ret så komplekse historie er seniorforsker ved DIIS Rasmus Søndergaard.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenGæst: Rasmus SøndergaardKlipper: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går vi helt ned i materien på præsident Ronald Reagans tid i Det Hvide Hus fra 1981 til 1989. En skelsættende periode der var præget af magtforholdet mellem USA og Sovjetunionen, men også en periode præget af den neokonservative økonomiske politik og skandaler. Om der var tale om skandaler eller sejre, så tog \"The Great Communicator\" det meste med et smil.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

"Javel, hr. baron!" er historien om forvalterne og deres lige så hårdtarbejdende hustruer, som gerne havde elever og karle på kost og logi. Det er en lettilgængelig og populærhistorisk fortælling om hverdagen på godserne – med perspektivering til den øvrige samfundsudvikling.Engang var godsinspektører og herregårdsforvaltere de ’store mænd’ med betydelig indflydelse på såvel den enkelte bedrift som det omgivende samfund. De var ofte et aktiv for både næringsliv og sognekasse, for ikke at tale om landskabskulturen. "Javel, hr. baron!" er blandt andet baseret på interviews med en række nulevende landbrugsledere og deres ægtefæller, hvoraf enkelte har været med helt fra hestenes tid, og på erindringshistorisk materiale fra foreningen Landbrugslederen, der blev grundlagt i 1943.Helle Juhl (f. 1957) er journalist, forfatter og efterspurgt foredragsholder og har siden 2008 udgivet en lang række kulturhistoriske bøger og biografier med fokus på især kvindehistoriske emner og landbokulturen.

Hvad ved vi egentlig om Afrika?Verdens næststørste kontinent og hjemsted til over 1 mia indbyggere. Men den version af Afrika vi kender til herhjemme er typisk den der bliver serveret for os i nyhederne. Historier om korruption, hungersnød og folkedrab præger den vestlige verdens syn på kontinentet. Men er Afrika fanget i en dødsspiral, hvor den ene konflikt overtager den anden? Kan kontinentet stå på egne ben eller er der behov for, at vi i resten af verden hjælper? Og hvordan i så fald?I dette afsnit af Næste Side skal handle om netop det, når fotograf, kameramand og journalist Jørn Stjerneklar besøger studiet. Jørn Stjerneklar har boet i Afrika i over 40 år, og har rapporteret fra landet og dokumenteret sine oplevelser fra blandt andet folkedrabet i Rwanda. Han kan, om nogen, hjælpe os med at forstå det store kontinent.Vært og tilrettelæggelse: Tommy HeiszGæst: Jørn StjerneklarKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Hur var det att vara flygare i Hitlers Luftwaffe under andra världskriget? I denna bok ger veteranerna själva svar på detta. Författaren Christer Bergström har i fem decennier genomfört mängder av resor till Tyskland för att besöka och intervjua pilotveteraner. Här återger han vad veteranerna själva berättade – ofta sådant som inte brukar förekomma i vanliga böcker om kriget.Christer Bergström anses vara en av de världsledande experterna på Luftwaffe under andra världskriget. Han har studerat ämnet i flera decennier och utgivit 28 böcker inom det, flertalet på den internationella marknaden.

Konservative vinde blæste over store dele af vesten i 1980'erne. Ronald Reagan i USA, Jernladyen Margaret Thatcher i Storbrittannien, mens vi herhjemme i Danmark havde den konservative Poul Schlütter som statsminister. Ronald Reagans forhold til den britiske premierminister var aldeles tæt og udviklede sig til et regulært venskab. Det var dog ikke et venskab uden bump på vejen. Dette afsnit af Reganland handler om det konservative årti, og om Reagan og Thatchers tætte bånd. I studiet for at hjælpe med at fortælle historien er vært på TV-avisen og tidligere USA korrespondent Kim Bildsøe Lassen.Værter: Anders Agner PedersenGæst: Kim Bildsøe LassenKlipper: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går vi helt ned i materien på præsident Ronald Reagans tid i Det Hvide Hus fra 1981 til 1989. En skelsættende periode der var præget af magtforholdet mellem USA og Sovjetunionen, men også en periode præget af den neokonservative økonomiske politik og skandaler. Om der var tale om skandaler eller sejre, så tog \"The Great Communicator\" det meste med et smil.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.