History

Oraklet i Delfi har i årtusinder været kendt vidt og bredt, og i oldtidens Grækenland lagde høj som lav stor vægt på oraklets forudsigelser og visdom.Den klassiske arkæolog Frederik Poulsen fortæller om de mange forskellige aspekter, der knytter sig til oraklet. Han beskriver dets forhold til den græske gud Apollon i græsk mytologi, dets historie og betydning for den græske kultur og religion. Bogen giver en interessant indsigt i de mange myter og fortællinger, der knytter sig til det ikoniske orakel."Oraklet i Delfi" udkom første gang i 1919.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

"Overalt i Amerika hører man dampvognenes fløjten og klokkeringen. Der skal i de forenede stater findes 200.000 lokomotiver. Hvor jernbanelinjen kommer til at gå, opstår der stationer, og uden om dem gror der stationsbyer op. Disse udvider sig ikke sjældent til ret betydelige købsstæder."I 1901 begav Christian Balling sig endeligt ud på den amerikarejse, han havde drømt om i så mange år. I flere årtier havde han sagt farvel til venner og gamle elever, som han havde undervist i skolen, når de krydsede Atlanten, og flere og flere havde bedt ham komme og besøge dem. Den spændende rejse gik over England til New York, ned ad Hudson-floden, over prærien og gennem skoven til Mississippi og en masse andre spændende steder.Undervejs kommenterer Christian Balling på sine indtryk af Amerika og amerikanerne og giver således et spændende indblik i, hvordan landet og folket så ud omkring århundredeskiftet. Han fortæller også om mødet med de danske udvandrerbygder, som han holdt en række foredrag for.Bogen udkom første gang i 1902.Christian Balling (1843-1916) var en dansk forfatter og overlærer, der spillede en stor og samlende rolle i sin hjemby, Lindeballe. Efter sin hustrus død foretog Christian Balling flere rejser til udlandet, som han skrev om ved flere lejligheder. Bogen "En sommer i Amerika" fortæller om netop en af disse rejser.

"Endnu herskede den sygelige mening, at de sydlige stater umulig kunne mene det alvorlig, de ville nok blot skræmme, og når de fik at se, at de nordlige stater tog alvorlig på sagen og ville for enhver pris holde foreningen sammen, så skulle de nok bøje sig. Endnu mindes jeg klart, at der blev sagt, at det aldrig ville komme til noget virkeligt sammenstød eller slag, når først de så, at vi havde en armé, så ville alt falde til ro igen."Den danske udvandrer og forfatter Celius Christiansen fortæller om sine dramatiske oplevelser som soldat i nordstaternes hær under den amerikanske borgerkrig. Han tegner et usædvanligt tydeligt billede af, hvordan krigen så ud fra den menige soldats synspunkt. Hans status af nyankommen fra et fjernt land gør ham i stand til at betragte dette dramatiske kapitel af amerikansk historie med et andet blik, end man ser i så mange andre beretninger fra krigen.Bogen udkom første gang i 1909, da Celius Christensen igen var tilbage på dansk jord.Celius Christensen var en dansk forfatter. I 1853 rejste han til Amerika sammen med sine to brødre og blev senere en del af de amerikanske nordstaters hær under den amerikanske borgerkrig. Han udgav en erindringsbog om sine oplevelser fra krigen i 1909.

Den danske journalist Edgar Collin, der selv var frimurer udgav i 1872-75 et tobindsværk om en række af de kendteste danske frimurere gennem tiden. Læseren bliver præsenteret for både kongelige, politikere, militærfolk og forretningsmænd. I første bind blandt andet Kong Christian 8., overhofmarskal og overstaldmester Adam Vilhelm Hauch og lingvist Rasmus Kristian Rask.Edgar Collin (1836-1906) var journalist, litterat og teaterhistoriker. Han virkede blandt andet som teateranmelder ved Dagens Nyheder og siden ved Nationaltidende. Collin udgav en lang række bøger om dansk kulturhistorie og kulturliv samt et tobindsværk om de danske frimurere.

"Folkepoesien lever endnu i sin gamle ærværdige skikkelse og de folkedigtninger, som kaldes gamle viser, kunne endnu høres, forplantede ved den mundtlige overlevering. Denne bog giver bevis herpå."Hver landsdel har sine egne fortællinger og folkeminder, som er blevet fortalt og genfortalt igennem mange generationer. Ikke mindst Jylland er fyldt med folkeminder, der binder det jyske folk sammen og siger meget om deres særlige kultur. I anden halvdel af 1800-tallet gav den danske forfatter og folkemindesamler Evald Tang Kristensen sig til at indsamle disse mundtligt overleverede fortællinger, inden de forsvandt i urbaniseringen og blev glemt til fordel for det trykte ord.Ottende bind indeholder et væld af sagn og historier om overnaturlige væsner. Den gengiver desuden en perlerække af overtroiske fortællinger, der knytter sig til de forskellige egne i Jylland. Nisser, elver, trolde og hekse dukker op overalt i de spændende fortællinger, der er samlet direkte fra folkemunde.Evald Tang Kristensen (1843-1929) var en dansk forfatter og folkemindesamler. Han er særligt kendt og elsket for sine genfortællinger af gamle danske eventyr og sagn, indsamling og udgivelse af gamle børnerim og viser samt indsamling af ældre menneskers erindringer om lokalhistorie.

"Det antikke Grækenland", der udkom første gang i 1990, er tiltænkt undervisning i gymnasiet og på HF, men bogen vil være interessant for alle, der interesserer sig for oldtidshistorie og antikkens Grækenland.Jens Erik Skydsgaard (1932-2014), dansk historiker og klassisk filolog, var i perioden 1970-2001 professor i antikkens historie ved Københavns Universitet. Han interesserede sig især for de historiske, praktiske og teoretiske sider af det romerske landbrug og skrev flere bøger om emnet, men han har også udgivet bøger om romersk politik og om antikkens Grækenland.

"Om musikkens oprindelse har man – for ikke at tale om poetiske sagn – kun hypoteser, af hvilke i alt fald foreløbig ingen kan bevises. Vi ved ikke engang, om denne kunst er opstået på et enkelt eller på flere steder af jordkloden, om den er udgået fra ét folk, eller om den er opstået hos flere folkeslag i indbyrdes uafhængighed."Den danske zoolog, komponist og musikhistoriker Rudolph Sophus Bergh beretter om musikkens historie helt tilbage fra forhistorisk tid og op til Beethovens revolutionerende indflydelse på den måde, vi forstår musik på.Bogen udkom første gang i 1926, og nutidens musikhistorikere ser muligvis anderledes på en del af bogens emner. Ikke desto mindre giver bogen et spændende indblik i, hvordan man så på musikhistorien i 1920’erne.Rudolph Sophus Bergh (1859-1924) var dansk zoolog og komponist. Han underviste ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og som komponist skrev han både kammermusik, orkesterværker og større korværker. Før han for alvor gav sig i kast med den klassiske musik, var han ansat ved Københavns Universitet, hvor han modtog stor anerkendelse for sit arbejde med mikroskopi og udviklingslære inden for zoologien. Han blev medlem af Videnskabernes Selskab i 1898.

Stavnsbåndet, der tvang mænd mellem 4 og 40 år til at blive boende på det gods eller den herregård, hvor de blev født, havde ikke blot en knusende indflydelse på de stavnsbundne menneskers liv, men det påvirkede også nationaløkonomien på flere forskellige måder. Først i 1788 blev det officielt ophævet for drenge under 14 år, og frem til år 1800 blev det afviklet helt. Professor V. Falbe-Hansen beskriver de indvirkninger, ophævelsen af stavnsbåndet og de nye landboreformer havde på nationaløkonomien.Første del behandler tiden, fra stavnsbåndet indførtes i 1733, og frem til 1807, da effekterne af dets ophævelse blev mere og mere tydelige i samfundet. Bogen udkom i 1888, og året efter udkom andet bind.Vigand Andreas Falbe Hansen (1841-1932) var en dansk nationaløkonom, konferensråd, dr.jur., professor og politiker, der skrev en lang række bøger og afhandlinger om økonomisk historie og nationaløkonomi. Han er særligt kendt for sin todelte bog om stavnsbåndsløsningen fra 1888-1889.

En bank har historisk set haft vidt mange betydninger og formål. At det har haft noget med penge at gøre, er der ingen tvivl om, men i forskellige tider og lande har den spillet vidt forskellige roller.Axel Nielsen fortæller om bankvæsnets historie helt tilbage til, da Venedig i 1171 optog lån for at føre krig, og på den måde kom til at skylde penge, som der skulle betales renter af, til da der i Amsterdam og Hamborg i starten af 1600-tallet begyndte at dukke deposito- og girobanker op.Bogen fra 1923 tegner et spændende billede af bankernes skiftende væsen og formål gennem historien og beretter således også om de vestlige landes økonomiske og samfundsmæssige udvikling.Axel Nielsen (1880-1951) var en dansk nationaløkonom og professor. Han blev uddannet dr.phil. i 1908 ved Københavns Universitet, hvor han senere blev først professor og så rektor. Axel Nielsen skrev en lang række bøger og afhandlinger om nationaløkonomi, statsvidenskab og samfundshistorie. Han var medlem af Videnskabernes Selskab, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Stavnsbåndet, der tvang mænd mellem 4 og 40 år til at blive boende på det gods eller den herregård, hvor de blev født, havde ikke blot en knusende indflydelse på de stavnsbundne menneskers liv, men det påvirkede også nationaløkonomien på flere forskellige måder. Først i 1788 blev det officielt ophævet for drenge under 14 år, og frem til år 1800 blev det afviklet helt. Professor V. Falbe-Hansen beskriver de indvirkninger, ophævelsen af stavnsbåndet og de nye landboreformer havde på nationaløkonomien.Anden del fortæller om tiden fra 1807 og op til bogens udgivelse i 1889, hvor effekten af landboreformerne endnu var tydelige at spore i nationaløkonomien og samfundet.Vigand Andreas Falbe Hansen (1841-1932) var en dansk nationaløkonom, konferensråd, dr.jur., professor og politiker, der skrev en lang række bøger og afhandlinger om økonomisk historie og nationaløkonomi. Han er særligt kendt for sin todelte bog om stavnsbåndsløsningen fra 1888-1889.

I 1974 vandt svenske ABBA det internationale Melodi Grand Prix overbevisende. Men den vildeste historie knytter sig til en sang, som det år endte på en delt sidsteplads.Et par uger efter sangkonkurrencen blev Portugals bidrag ’E depois do Adeus’ nemlig startskuddet til den revolution, der skulle gøre en ende på 48 års diktatur i hjemlandet. Da den harmløse kærlighedssang blev spillet på national radio, var det signalet til, at Nellikerevolutionen kunne sætte i gang.Dette afsnit af Vild Historie handler om sammenblandingen mellem politik og Eurovision. En sammenblanding, der har vist sig mange gange op gennem historien, også for ganske nylig. Vores gæst er Mila Kovalj, som læser Østeuropastudier og er vært på podcasten Eurovision Fanklub.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Danmark er uden konge, og landet er pantsat til et par holstenske grever. I årene omkring 1340 raser en blodig kamp om riget, hvor den ædle danske prins Otto uden held forsøger at vinde tronen. Den tro væbner Svend Trøst er med, da hans morbror, Niels Ebbesen, beslutter at tage kampen op mod Grev Gerhard af Holsten – eller Den kullede Greve, som han også blev kaldt.slxBernhard Severin Ingemann (1789- 1862) er nationaldigter fra den danske guldalder, hvis betydning for danskernes læselyst, nationalitetsfølelse og for litteraturens udbredelse er stort set uovertruffen. Hans store litterære produktion tæller både eventyr, historiske romaner, salmer og sange, og især hans historiske romaner, der ikke altid holdt sig til fakta, fik store dele af den uoplyste, danske befolkning til at læse. Men også salmerne, der var enkle, uhøjtidelige og med smukke natur-, lys- og morgenbilleder, kunne samle danskerne; fulde af varme, tryghed og harmoni gav de danskerne en nationalt forankret og tryg fornemmelse i en i øvrigt usikker tid med politisk ustabilitet, statskonkurs og generel landbrugskrise. Litterært bevæger han sig mellem den poetiske realisme med det trygge, nære hverdagsliv i centrum, og så en mere overnaturlig verden fuld af mørke kræfter. Hos Ingemann bliver det imidlertid aldrig rigtig farligt, idet kampen mellem det gode og onde stort set altid falder ud til det godes side. Dette skyldes hans trang til at afdække det uigennemskuelige og igen bevægelsen hen mod realisme.

Charles Dickens’ historiske roman tager os med tilbage til 1780’ernes folkeopstand i England, da parlamentet ophævede nogle gamle forordninger mod katolikkerne. Samtidig fortæller den historien om et gammelt uopklaret mord på en lokal godsejer, hvis bror ikke tøvede med at flytte ind og overtage godset efter den myrdede. Historien er fyldt med gamle hemmeligheder, spøgelser, kærlighed, psykologiske skildringer og nådesløs udstilling af social uretfærdighed, som Charles Dickens er så kendt og elsket for.Charles Dickens (1812-70) er et af de helt store navne i engelsk litteratur. Hans bøger læses stadig flittigt og lever videre på både teatret og filmlærredet. I hans bøger fokuserer han ofte på klasseskel og de fattiges kår, til tider tilsat en god portion humor. Foruden romaner har han skrevet mange kortere prosatekster samt skuespil, rejsebøger og børnebøger.

Junker Sølver Falk bor ved siden af den rige og strenge ridder Sten Basse og hans smukke unge datter Gro. En dag kommer den unge junker tilfældigt til at se Gro nøgen på Æbelø, og det vækker ridderens vrede og had. Sagesløs og ude af stand til at forsvare sig bliver Sølver kastet ned i fangekælderen under ridderens borg som straf for at have begæret Gro. Men skønt fangekælderens tykke mure afholder Sølver fra at opsøge Gro, kan de ikke afholde Gro for at liste sig ned og tale med Sølver, som hun fatter større og større sympati for."Æbelø" er en romantisk skildring af middelalderens Danmark og den tidsløse kærlighed, der også dengang kunne spire mellem to mennesker på trods af de sociale såvel som fysiske skel, der skilte dem.slxSophus Michaëlis (1865-1932) var en dansk forfatter og digter, der i 1919 blev slået til Ridder af Dannebrog og i 1929 blev hædret med titlen Dannebrogsmand for sit litterære virke. Sophus Michaëlis debuterede i 1889 med "Digte", og sidenhen udgav han et væld af romaner og digtsamlinger.

Otto Ludwig har i "Skipperlabskovs" samlet en lang række sjove og finurlige udtryk og vendinger fra handelsflåden, søværnet og sejlsportens verden. Hvad er admiraler i sprit? Hvad vil det sige at slå glas? Og hvem er Rasmus? Alt det og meget mere, kan du blive klogere på i denne lille bog, der udkom første gang i 1966.Otto Ludwig (1923-2012) var en dansk journalist og forfatter. Under Anden Verdenskrig gjorde han tjeneste i Søværnet og var blandt andet med til at sænke artilleriskibet Niels Juel i 1943. Han skrev freelance for en række søfarts- og sejlsportsmagasiner og flere ugeblade, men kom i 1959 til Aktuelt, hvor han arbejdede i godt 30 år. Otto Ludwig er for eftertiden især kendt for sine mange aforismer og underfundige formuleringer, der blev bragt i Lodvi’s Tankebox.

Den danske organist Thomas Laub var modstander af sin samtids verdslige tendenser i kirkemusikken og af 1800-tallets romanceprægede salmemelodier. Han var af den opfattelse, at kirkemusikken burde søge tilbage til sine rødder i tiden før år 1600, og han argumenterede gennem en lang karriere for sine synspunkter. Bogen "Musik og kirke", der udkom første gang i 1920, byder på en sammenfatning af disse synspunkter.Thomas Linnemann Laub (1852-1927) var en dansk komponist og organist, som fik stor betydning for og indflydelse på dansk kirkemusik. Han var organist i København fra 1877, først ved Trinitatis Kirke og siden ved Helligåndskirken og Holmens Kirke. Hans argumenter for, at kirkemusikken burde føres tilbage til sin oprindelige form fra tiden før år 1600, skabte voldsom debat i hans samtid.

I selvbiografien "Minder", der oprindeligt udkom i 1929, ser Astrid Stampe Feddersen tilbage på et langt liv med kamp for folkeoplysning og kvinders rettigheder. Hun fortæller om sin familie, om barndommen ved Præstø, ungdommen, foredrag, højskoler og kvindesagen. Og så slutter hun bogen af med et par kapitler om Sønderjylland, der i det meste af hendes levetid var skilt fra Danmark, og Island, som hun oplevede et stærkt sprogligt fællesskab med.Astrid Stampe Feddersen (1852-1930), født baronesse Stampe, var en dansk kvindesagsforkæmper. Som ung arrangerede hun sammen med to af sine søstre folkeoplysende foredrag på hjemegnen ved Præstø, hvor de også oprettede et bibliotek. I 1882 meldte hun sig ind i Dansk Kvindesamfund, som hun var forkvinde for i årene 1913-18. Et par af Astrid Stampe Feddersens mærkesager var kvindernes valgret og forbedring af vilkårene for enlige mødre.

Forfatter og arkæolog Frederik Poulsen beretter i sin doktorafhandling fra 1904 om nogle af det gamle Grækenlands vigtigste og skønneste genstande nemlig Dipolynvaserne og de grave, de blev fundet i ved Dipolynporten, der førte ind gennem bymurene omkring Athen. Bogen giver en usædvanligt detaljeret beskrivelse af vaserne og gravenes betydning for hellenistisk kultur og studier af det gamle Grækenland.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

"Verdens bedste by." Sådan lyder det i forordet til denne rejseguide fra år 1992.Selvom byer konstant udvikler sig, og Barcelona ikke er nogen undtagelse her, vil der fortsat være meget viden og ikke mindst inspiration at hente i denne bog, som er skrevet af John Njor - den anerkendte journalist og forfatter til en række historiske bøger om Spanien og spansk kultur.John Njor er en dansk forfatter, Spanien-kender og journalist ved Politiken. Han har blandt andet skrevet en række bøger om Spanien og spansk historie, herunder bøgerne "Døden i arenaen" (1970), "Spanien ved korsvejen" (1976.) og "Baskerlandet - og baskerne" (1986). Hans bøger henvender sig generelt til læsere med interesse for spansk kultur og historie.

"Vore hjems vigtigste opgave er at opdrage børnene, som fødes deri. Dette hverv deler hjemmet i vor tid med skolerne. Men det bør ikke glemmes, at forældrene har ansvaret, og at lærerne kun skal være hjemmets hjælpere ved opgavens løsning.Grundlaget for al virkelig opdragelse er, efter min gammeldags mening, lydighed. Vil man dømme om forældres evne til at udvikle deres børn til rette mennesker, ser man først på, om de har deres lydighed."Den danske teolog og højskoleforstander Holger Begtrup har samlet en lang række foredrag holdt rundt omkring i Danmark i de første par årtier af det tyvende århundrede. Foredragene, der både behandler problemstillinger i hjemmet og i det offentlige liv, giver et spændende indblik i, hvordan en grundtvigianer så på livet og samfundet i starten af 1900-tallet.Holger Christian Begtrup (1859-1937) var en dansk teolog, højskoleforstander og forfatter. Han var uddannet cand.theol. og vandt i 1883 Københavns Universitets guldmedalje. I 1895 grundlagde Holger Begtrup Frederiksberg Højskole, som han blev forstander for. Holger Begtrup er desuden kendt for sine bøger "Det danske Folks Historie i det 19. Aarhundrede", "Grundtvigs udvalgte Skrifter", biografien "C. Berg, en dansk Politikers Udviklingshistorie" og "Den danske Højskole".

I "Glæde over Danmark", der oprindeligt er udgivet i 1924, har Andreas Vinding samlet en række skitser og essays om danske landskaber, byer og mennesker. De fleste af teksterne er skrevet i årene umiddelbart efter første verdenskrigs afslutning, og bogen er i høj grad en hyldest til vores fædreland.Andreas Vinding (1881-1950) var en dansk journalist og forfatter. I 1905 blev han ansat på Politiken, hvor han især blev kendt for sine reportager. Fra 1911 var han udenrigskorrespondent og rapporterede fra vestfronten i Frankrig under første verdenskrig og sidenhen fra Finland. Efter krigen bosatte Vinding sig i Paris, hvorfra han skrev for en lang række europæiske aviser ligesom han udgav en række reportage- og erindringsværker. Andreas Vinding er farfar til Thomas Winding og oldefar til Alberte Winding.

" - Værsgod, piger, sagde han, nu må I gerne gå op i gården og se, hvad der sker med de svin, som vover at sætte sig op mod vor elskede fører!- Der var faktisk to af mine kolleger, der meldte sig og gik op i gården. De kom ned igen lidt efter, smilende og uberørte, og fortalte, at de havde set en vældig dynge lig, alle sammen officerer, svømmende i deres blod – det var et stolt og opløftende syn, husker jeg, at en af dem sagde. Jeg kunne ikke få mig til at tale med dem siden."Da Nazityskland var faldet, gav den danske journalist Henrik V. Ringsted sig til at interviewe de overlevende tyskere om deres personlige følelser og tanker, mens deres land var tryllebundet af Hitler. Beretningerne viser tydeligt, at langt fra alle tyskere støttede Hitlers grusomheder, men at de, der sagde fra, blev straffet hårdt for det. Bogen udkom allerede i 1946, året efter krigens afslutning, og vidnesbyrdene bærer præg af en sjælden intensitet og ærlighed fra de overlevende, der endelig kunne tale frit.Henning Vibe Ringsted (1907-1983) var en dansk forfatter og journalist, der er særligt kendt for sit arbejde som krigskorrespondent for dagbladet Politiken i Berlin under anden verdenskrig. Han har skrevet et væld af bøger om europæisk kultur samt erindringer og noveller. Henrik V. Ringsted modtog i 1945 som den første nogensinde Cavlingprisen for sit enestående journalistiske virke.

"Der er et før og et efter 24. februar 2022"Vi lever i en tid, hvor verdenshistorien i dén grad skrives live og i real time fra dag til dag. Det lyder måske som en kliché, og som noget man kan sige om alle tider. Men de fleste kan nok genkende følelsen af, at det hele lige nu er oppe i luften. At det er de helt store spørgsmål, der melder sig, når det gælder fremtiden.Siden invasionen af Ukraine har førende Europa-eksperter haft travlt med at lede efter årsager og blive så meget klogere på situationen, at vores næste træk forhåbentlig kan blive lidt bedre end den måde, vi har ageret på indtil nu.En af de eksperter er Lykke Friis. Som direktør for Tænketanken Europa og co-chair for European Council on Foreign Relations forsøger hun hele tiden at blive klogere på, hvor Europa er på vej hen.For nylig udkom Lykke Friis med bogen ’Tårernes Europa’, hvor hun leder efter nogle af disse svar.I dette afsnit af 'Næste Side' interviewer vært Tommy Heisz Lykke Friis om de forvarsler der var til "Tårernes Europa" og hvilket nyt Europa vi måske er på vej ind i.Vært: Tommy HeiszGæst Lykke FriisManus og tilrettelæggelse: Tommy HeiszKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

"Time flies even if turkeys don't"Udover at være en dygtig orator, viste Obama også et stort talent for det satiriske og brugte satiren strategisk både under valgkampe, og da han skulle have unge amerikanere til at tilmelde sig Obamacare. Efter sin tid i embedet har Obama desuden været dygtig til at positionere sig og finde nye platforme for sine projekter. I dette sidste afsnit af Obamaland tager værterne Anders Agner og Lars Mathiasen på rundtur i nogle af Obamas bedste satiriske præstationer. Fra den årlige kalkunbenådning og pressemiddag i Det Hvide Hus til Between two Ferns med Zach Galifianakis.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenKlipper: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går vi helt ned i materien på præsident Barack Obamas embedsperiode fra januar 2009 til januar 2017. Du vil møde et karaktergalleri af prominente figurer, der har haft stor indflydelse på præsidentens gøren og laden, og få et indblik i hvordan det var at arbejde i Obamas Hvide Hus. Fra det store håb om \"Change\" og \"Yes we can\" til nøglerne blev afleveret til Donald Trump. Det her er 'POTUS: Obamaland'.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Alt imens ældre kunstretninger har udviklet sig, og nye er kommet til, har anmelderne stået klar på sidelinjen til at give deres holdning og analyse af det pågældende værk til kende. Indimellem har det været til frustration for skaberen, men altid har det været i publikums tjeneste.John Chr. Jørgensens afhandling "Det danske anmelderis historie" begynder i 1720’erne, hvor de første litteratur- og teateranmeldelser dukker op i tidsskrifterne, og fortsætter op igennem 1800-tallet, hvor toneangivende anmeldere og kritikere for alvor begynder at sætte kulturen under lup i de mange aviser, der bliver mere og mere læste. Bogen giver et spændende indblik i anmelderiets historie fra 1720 og op til starten af det tyvende århundrede.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

"När han reser sig upp märker jag med ens hur gammal och trött han ser ut. Och det kommer för mig att han visst varit långt borta i en arbetsdag på norra stambanan. Hans blick är lite tung. Nu är han här, så helt här, att jag själv känner mig förflyttad med honom någonstans bortifrån och hit.""Storbasen" minns tillbaka på sitt yrkesliv som sprängarbas vid Norra Stambanan, en redogörelse för en arbetares stundom torftiga liv och det ständigt hårda arbetet. Han berättar för sitt barnbarn om sina möten med politiken, kärleken och verklig mänsklig lycka. Om barndomens intryck från hemmet i "Askskogen". Han dröjer vid sina kärleksmöten med den vackra mursmäckan Kajsa där ekivoka tillfälligheter och suggestiva scener blir beskrivna filterlöst. Realismens hårdhet möter livets glans. Barndomens minnen möter reflektioner kring döden.Walter Dickson [1916–1990] var en svensk roman- och novellförfattare, född i USA, senare bosatt i Falkenberg. Hans emigrationsskildringar har jämförts med Vilhelm Mobergs och Artur Lundkvist ska ha sagt "att medan Moberg är realismens skildrare av emigrantlivets stora skeende, skapar Walter Dickson den inre upplevelsens realism". Dickson gör ett betydligt litterärt avtryck med sin kreativt förtroliga berättarstil.

"De kommer snart att hitta mig. De får inte hitta mig! Vad i helvete har jag med detta krig att göra?! Jag reste hit för att slippa exercisen och allt annat jävulskap, för att slippa allt det gamla, som kommenderade mig."Året är 1917, i kulmen av första världskriget. Lars som är huvudpersonen i den föregående romanen har äntligen hittat sin plats i det nya hemlandet. Han har hunnit gifta sig och lever ett lugnt och tämligen tryggt liv. Desto sämre går det för den unge Knut, Lars nyanlända kusin från Värmland.Knuts vistelse i det nya hemlandet Amerika kantas med konflikter och orolighet redan från början, något som sätts på sin spets när han blir inkallad i den amerikanska armén. Knut förväntas inte bara sympatisera med utan även slåss för den amerikanska sidan, ett folk som tills nyligen var honom främmande.Ska han ingå gemenskapen av amerikansk patriotism med tillhörande krigsbenägenhet eller vidhålla den pacifistiska socialism han själv var fostrad i som svensk? Hur ska han kunna navigera sina känslor när de är så präglade av den ambivalens han känner som både svensk och nybliven amerikan? Sviker han bandet till sitt gamla hemland om han ger sig hän det nya?"Amerika" är andra delen i Walter Dicksons Amerikasvit och fortsättning på hans tidigare emigrantskildring "Carmania".Walter Dickson [1916–1990] var en svensk roman- och novellförfattare, född i USA, senare bosatt i Falkenberg. Hans emigrationsskildringar har jämförts med Vilhelm Mobergs och Artur Lundkvist ska ha sagt "att medan Moberg är realismens skildrare av emigrantlivets stora skeende, skapar Walter Dickson den inre upplevelsens realism". Dickson gör ett betydligt litterärt avtryck med sin kreativt förtroliga berättarstil.

"Jag kika bort mot fönstret och tänkte igen att nej det här är inte Sweden. Inte Sweden och inte Amerika. Det var nåt så konstigt alltihop, nånting mittemellan, nånting som jag inte kunde hitta ett namn på och det var hemskt. Nu var vågorna inne i huvet som en yrsel och jag kände mig lite illamående som jag inte hade gjort på båten."Lars, Gunhild och sonen Roy återvänder till det land där allt började, Sverige. Det är tidigt 1930-tal, en tid av kris och politisk dramatik inte bara i Sverige utan i större delar av Europa och av världen. Roy får uppleva ett Sverige i uppror. Intrycken blir en slags febrig dröm, stundtals overklig men övervägande familjär. I sitt första möte med sina morföräldrar överrumplas han med kärlek och ömhet. Hur kan dessa främlingar älska honom så mycket när de aldrig har träffats förut? Parallellt med Roys ankomst skakas det lilla samhället av grannpojken Nils Roberts självmord. Det blir tydligt för Roy att den självklara kärlek och ömhet hans morföräldrar försöker upprätthålla även prövas av sorg och missförstånd.Roy tar studenten, och Spanien är landet som man måste fara till för att inspireras av föredömliga politiska motaktioner som leddes av ungdomar i hans egen ålder. Är det i Spanien han kommer att finna meningen med sitt liv, sitt kall, sin riktning? Samtidigt håller kärleken och åtrån för hans älskade Marie honom kvar. Är utforskandet av deras kärlek den egentliga och verkliga meningen med livet?"Marie! Madrid!" är fjärde delen i Walter Dicksons Amerikasvit.Walter Dickson [1916–1990] var en svensk roman- och novellförfattare, född i USA, senare bosatt i Falkenberg. Hans emigrationsskildringar har jämförts med Vilhelm Mobergs, och Artur Lundkvist ska ha sagt "att medan Moberg är realismens skildrare av emigrantlivets stora skeende, skapar Walter Dickson den inre upplevelsens realism". Dickson gör ett betydligt litterärt avtryck med sin kreativt förtroliga berättarstil.

Denne bog er en introduktion til Den Kongelige Livgarde og dens mere end 350 år lange historie. Livgarden har deltaget i alle store krige – fra Karl Gustav-krigene i 1658-60 til de internationale missioner i nyere tid på bl.a. Balkan, i Irak og Afghanistan. Den Kongelige Livgarde har to hovedopgaver: at stå vagt om Majestæterne og deres familier, de kongelige slotte og palæer samt at bidrage med soldater og befalingsmænd til felthæren.Ved Livgardens 250-års jubilæum i 1908 skænkede den franske prins Jean en større historisk billedsamling til Livgarden, og i 1928 donerede han et legat til udgivelsen af en lille bog om Livgarden, der siden er blevet kendt som ”Prins Jeans Bog”. Prins Jean af Orléans (1874-1940) blev født i Paris og uddannet som officer i Danmark. Hans søster, Marie, var gift med Valdemar, Christian 9.s yngste søn. Den franske prins startede som rekrut ved Livgarden i Danmark den 5. maj 1894. Han blev premierløjtnant og optaget i Officersskolens stabsafdeling. I 1899 fulgte udnævnelsen til kaptajn à la suite (uden for nummer), hvorefter prins Jean forlod Danmark. Under 1. Verdenskrig tjente han ved Fransk Røde Kors.

"Fra det ’nye regimente’ var indført i 1536, havde der ikke fundet større ændringer sted i rigets styre. Ledelsen lå stadig hos kongen og hos rigsrådet – to regeringsfaktorer, hvis indbyrdes magtforhold ikke var så nøje bestemt, at den enkelte personligheds viljestyrke og overblik savnede mulighed for at gøre sig stærkt gældende på vidt skilte områder."Danmarks historie er lang og spændende og strækker sig helt tilbage til cirka 10.000 år f.Kr., da det varmere klima gjorde det muligt for mennesker at bo og jage i det før så kolde og snedækkede land. Vilhelm la Cours to bind om danmarkshistorien begynder med disse omstrejfende jægere, der fandt en rigdom af vildt at jage i de øde egne, beskriver folkets forhold til de omkringliggende lande, som de skiftevis bekrigede og sluttede sig sammen med, og fortæller om da Danmark blev kristent og senere en kolonimagt samt den turbulente tid i 1800-tallet med krige, Grundlov og reformer.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.