Historiography

Når man undersøger et historisk emne, er det vigtigt, at man har styr på sine kilder og er i stand til at se kritisk på dem. Hvem er de mennesker, der har skrevet eller udtalt sig om dette emne, er deres synspunkter farvet af deres baggrund, arbejde eller uddannelse, og er de overhovedet i stand til at være upartiske?Gennem en lang række eksempler på historiske begivenheder og problemer indfører historiker Niels Skyum-Nielsen læseren i, hvordan man forholder sig kritisk til historiske kilder, og hvorfor lige netop dette er så essentielt. Han tager udgangspunkt i historiske begivenheder, der strækker sig tilbage til 1198 og op til 1963, heriblandt en af den nyere histories største gåder; mordet på John F. Kennedy.Niels Skyum-Nielsen (1921-1982) var en dansk historiker. Han blev uddannet ved Københavns Universitet i 1949 og blev efterfølgende ansat samme sted med speciale i middelalderhistorie. Som forfatter står han bag en række bøger, herunder "Fruer og vildmænd", "Kvinde og slave", "Kirkekampen i Danmark" og "Blodbadet i Stockholm og dets juridiske maskering".

Professor i historie Uffe Østergaard fortæller om den materialistiske historieopfattelse i Danmark op igennem 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet. Bogen fortæller blandt andet om den sociale katastrofeteori, om Pariserkommunen, om de forskellige socialistiske tidsskrifter og drømmen om den socialistiske fremtidsstat.Uffe Østergaard (f. 1945) er en dansk professor i historie, forfatter og debattør. Han står bag en lang række bøger og artikler om europæisk identitetshistorie siden år 1500. Uffe Østergaard er uddannet mag.art. i historie fra Aarhus Universitet, hvor han i dag er Jean Monnet Professor, ligesom han siden 2007 har været professor i europæisk og dansk historie ved Copenhagen Business School.

I anden halvdel af det tyvende århundrede spillede Holocaust en enorm rolle i den kollektive bevidsthed, særligt efter de overlevende begyndte at fortælle deres historier. I slutningen af århundredet skete der imidlertid en uhyggelig modreaktion. Nogle mennesker begyndte at benægte, at jødeforfølgelsen overhovedet havde fundet sted, og i takt med at vidnerne – både ofre og bødler – døde, blev det nemmere og nemmere at bortforklare eller helt benægte uhyrlighederne."Løgnens veje" fra 2001 afslører, hvordan holocaustbenægtelsen er taget til i løbet af 1980’erne og 1990’erne, og afdækker motiverne for at benægte dette grusomme kapitel i den europæiske historie. Jacques Blum og Eva Bøggild fortæller, hvem hovedaktørerne bag benægtelsen er, og hvilke metoder de anvender for at få folk til at tro dem.Eva Bøggild er journalist, forfatter og forlægger. Hun har i mange år beskæftiget sig med jødedommen, blandt andet som projektleder for Jødisk Informationscenter og som forfatter til en række historiske bøger om emnet.Jacques Blum (1945-2012) var en dansk kultursociolog. Efter sin kandidat i kultursociologi var han blandt andet været ansat ved Københavns Universitet, RUC og Lunds Universitet. Jacques Blum var i en årrække talsmand for Det Mosaiske Trossamfund, ligesom han i mange år var en prominent debattør om Israel og jøder.I 2007 stiftede Eva Bøggild og Jacques Blum det jødiske kulturskrift Goldberg, som Eva Bøggild stadig er redaktør for i dag.

Povl Bagge (1902-1991) er en af de mest indflydelsesrige skikkelser inden for dansk historieforskning. I sit virke som professor i historie ved Københavns Universitet, redaktør for Historisk Tidsskrift og forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie har han sat et unikt præg på dansk historieforskning.Mogens Rüdiger, der selv er professor i historie, fortæller blandt andet om historikerens rolle i forskningsprocessen, afgrænsningen af det historievidenskabelige felt samt metodebegrebet, som vi ser det i Povl Bagges forfatterskab og forskning.

Während seines langen Lebens erlebte Fritz Stern, wie sich Deutschland veränderte: Von der Weimarer Republik zum „Dritte Reich", dann Bundesrepublik und DDR und schließlich das wiedervereinigte Deutschland nach 1989. Als einer der bedeutendsten Historiker des 20. Jahrhunderts verbindet er gekonnt die eigene Erinnerung als jüdischer Emigrant mit der Geschichtsschreibung, wobei immer die „deutsche Frage" im Fokus bleibt. Das Hörbuch wird ergänzt durch Interviews mit und Reden von dem Autoren, die im NDR erschienen sind.Fritz Stern (1926-2016) war ein amerikanischer Historiker und mehrfacher Preisträger mit deutschen Wurzeln, der in Breslau aufwuchs. Auf der Flucht vor den Nazis wanderte er mit seiner jüdischen Familie 1938 in die USA aus, wo er in New York Geschichte studierte und schließlich Professor wurde. Seine Schwerpunkte lagen auf der Geschichtsschreibung sowie auf der Geschichte des modernen Europas, hauptsächlich Deutschland im 19. und 20. Jahrhundert.

Hippolyte Adolphe Taine (1828-1893) var en af de største historikere og kritikere i 1800-tallets Frankrig, og han var hovedkraften inden for den franske naturalisme. Den store danske litteraturkritiker Georg Brandes fortæller om Hippolyte Taine og hans enorme indflydelse på kulturen og æstetikken både inden for og uden for Frankrigs grænser. Bogen giver et spændende indblik i den store mands tanker og teorier.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

Wie und warum verrät uns die Laus, seit wann der Mensch Kleidung trägt? Wie lassen sich die komplizierten Familienverhältnisse bei den ägyptischen Pharaonen klären? Und stammen wir heutigen Menschen nun vom Neandertaler ab oder nicht? Die Antwort liegt in den Genen - sie verraten nicht nur, wie der Mensch entstand, sondern auch, wie er die Erde besiedelte und sie sich untertan machte. Ja, sogar prähistorische Mordfälle geraten ins Visier der Genetiker: So wirft etwa die molekularbiologische Untersuchung von Ötzis Mageninhalt neues Licht auf die tödliche Begegnung zweier Steinzeitmenschen an einem Sommertag vor über 5000 Jahren ... Das Hörbuch erzählt von sensationellen Ergebnissen gentechnologischer Analysen, berichtet aber auch von Hoffnungen und Spekulationen, von Sternstunden und Irrwegen einzelner Forscher auf ihrer ständigen Suche nach neuen Erkenntnissen.

Am 28. August 476 setzt der weströmische Offizier und Rebell Odoaker, Sohn eines hunnischen Adeligen und einer Germanin, den 16-jährigen Romulus Augustulus ab, der nominell der letzte Kaiser des weströmischen Reiches ist. Sein Vater, ein römischer Heermeister, hatte ihn 475 als Kind von seinen Soldaten zum Kaiser ausrufen lassen, diese meuterten und töteten ihn. Ihr Anführer Odoaker ließ sich, vom oströmischen Kaiser Zenon gebilligt, zum König von Italien, zum ›rex Italiae‹, ausrufen, und Romulus wird in ein Kastell in der Nähe von Neapel verbannt. Von nun an haben ganz offiziell verschiedene germanische Völker die Macht über das Kernland des alten römischen Imperiums, weshalb die Absetzung des letzten römischen Kaisers bald auch für die Zeitgenossen das Ende einer glanzvollen Epoche bedeutet. Das Hörbuch geht der spannenden Frage nach, ob dieses Datum denn tatsächlich ein Wendepunkt war. Faktensatt und lebendig!

I fire essays stiller Palle Lauring spørgsmålstegn ved, om vi kan bruge historien til noget – ja, vi kan! Lyder svaret selvfølgelig fra den store historiker og historiefortæller, og i løbet af bogen gør han det klart, hvor vigtig en rolle historien spiller overalt i vores hverdag.