European history

Hunden har sedan länge gått vid människans sida, närmare bestämt dryga femtontusen år. Men hunden har inte alltid varit ett hemtamt sällskapsdjur.Fyratusen år före vår tideräkning börjar kan man hitta stora väggmålningar som föreställer stridshundar som kämpade åt sina herrars vägnar. Även långt senare har hunden agerat utanför hemmets sfär.I "Modiga tassar på minerad mark: hundar på slagfälten under första och andra världskrigen" beskriver Kjell E. Genberg hur människans bästa vän blev motståndarsidans värsta fiende.Kjell Erling Genberg (1940-) är en svensk författare och manusförfattare från norra Hälsingland. Genberg är främst känd för sina deckarromaner, westernromaner och sin otroliga produktivitet som författare.

"Selv de yngste unge, de, der endnu slider skolebænken i gymnasiets ældste klasse, – skoleungdommen er for tiden naturligvis spejdergal, – brænder af utålmodighed efter at opnå den lovmæssige udskrivningsalder. Mange melder sig som frivillige allerede i syttenårsalderen, og mange, som ikke har kunnet opnå deres forældres samtykke, flygter fra hjemmet og udstår adskillig modgang for at nå frem til fanerne."Kun to år efter første verdenskrig brød ud, skrev Adolf Langsted en beretning om det heltemod, der bredte sig i Frankrig, så snart landet kom under angreb. Han fortæller om de unge franskmænds ihærdighed for at tjene deres land, om det hårde og farlige liv ved fronten, om kvindernes rolle på både hjemmefronten og som en del af hospitalsvæsnet samt genoptræning af dem, der kom tilbage med ar på krop og sjæl. Adolf Langsted (1864-1919) var en dansk forfatter og skolebestyrer, der hovedsageligt skrev romaner, digte og dramaer. Efter en studentereksamen og filosofistudiet i København var Adolf Langsted redaktør af Wisbechs Almanak fra 1885 og skoleinspektør ved Mariboes Latin- og Realskole. Adolf Langsteds digte og romaner er prægede af hans interesse for religiøse vers og bibelske tragedier.

Igennem tiderne har der været mange forskellige idéer og teorier om vikingernes samfund og hverdag. Denne bog beretter om de kilder, der danner baggrund for vores nutidige syn på perioden fra cirka år 700-1100 i Skandinavien. Ole Helmer Jensen redegør for vikingernes levevilkår og samfundsopbygning, deres hverdag og deres vovede vikingetogter. Vi lærer også om en brydningstid, hvor den hedenske tro blev udfordret af kristendommen, der langsomt blev udbredt i Norden. Desuden handler bogen om vikingesamfundets relationer til resten af Europa.Ole Helmer Jensen (f. 1926) var forfatter til en række bøger om Europæisk historie med vægt på militære og politiske begivenheder. Særligt hans bøger om anden verdenskrig har været populære og læst på mange af landets skoler og gymnasier.

I tobindsværket "Vort folk i det nittende århundrede" fortæller en lang række danske eksperter fra om det århundrede, de selv er en del af. Bogen fra 1897 fokuserer både på store kulturelle bevægelser og begivenheder, på den militære historie, store danskere og landets rivende udvikling. Vi læser om det nittende århundredes største forfattere, politikere, kunstnere, intellektuelle og adelsfolk, og hvordan de hver især repræsenterede en strømning, en begivenhed eller en ideologi.Andet bind fortæller om årene 1848 til 1900. Vi læser om de to slesvigske krige og deres store betydning for den danske selvforståelse og for de mennesker, der kæmpede i krigene. Bogen fortæller endvidere om den store koleraepidemi i København i 1850’erne, om højskolebevægelsen og om videnskaben og litteraturens udvikling i anden halvdel af det nittende århundrede.Vilhelm Østergaard (1852-1928) var en dansk forfatter, journalist og titulær professor, der udgav en lang række bøger i forskellige genrer. Som journalist skrev Vilhelm Østergaard for blade som "Nationaltidende", "Berlingske Tidende" og "Dagens nyheder" om primært kulturliv. Han debuterede som forfatter i 1879 med novellesamlingen "Fra ulige steder" og udgav efterfølgende både romaner, digtsamlinger, erindringer, biografier, lærebøger samt genfortællinger af eventyr og sagn. I 1899 blev han titulær professor, og senere blev han både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

"Amerikas opdagelse er en af de begivenheder, der har haft størst verdenshistorisk betydning. Det er derfor naturligt, at dets opdagers historie har været genstand for stor interesse lige fra hans egen tid af. Columbus’ søn Fernando skrev en biografi af sin fader; også tre andre af hans samtidige: Peter Martyr, las Casas og Oviedo skildrede Columbus’ liv."Skønt der meget tidligt blev skrevet biografier om den store opdagelsesrejsende Christopher Columbus’ liv, ved vi ikke meget om hans tid før opdagelsen af Amerika. Faktisk gjorde både han selv og hans søn et bravt forsøg på at skjule hans beskedne herkomst, og i lang tid var end ikke hans fødselsår kendt.P. Horn sammenfatter forskningen i Columbus’ tidlige liv i sin korte og overskuelige biografi om den modige og stærke italiener, der kæmpede sig ud af fattigdommen og endte som et af verdens mest berømte og hyldede mennesker.P. Horn (Søren Peter Jensen Horn) (1880-1964) var uddannet lærer og ansat ved Hjørring Østre Kommuneskole fra 1912 til 1950. Han var medlem af byrådet i perioden 1925-54 og har bl.a. været viceborgmester, formand for socialudvalget, børneværnsudvalget, skoleudvalget og Hjørringkredsens Venstrevælgerforening. Han var desuden Ridder af Dannebrog.

Ligesom et væld af andre kunstformer nåede portrætmaleriet nye højder under renæssancen. I middelalderen havde kirken behersket portrætmaleriet ligesom så mange andre aspekter af samfundet og kulturen, men i renæssancen begyndte det såkaldte profanportræt af vinde frem. Her var der tale om portrætter, der ikke lagde vægt på den portrætteredes forhold til Gud, men udelukkende fokuserede på personens verdslige liv.Francis Becketts bog fortæller om portrætmaleriets spændende udvikling i løbet af renæssancen, og hvordan hele samfundets og kulturens udvikling bliver afspejlet i denne spændende disciplin.Francis Beckett (1868-1943) var en dansk kunsthistoriker og forfatter. I løbet af sit liv foretog han mange længere studierejser i Europa. I 1924 blev han en del af direktionen for Ny Carlsbergfondet, og samme år blev han Ridder af Dannebrog. Francis Beckett debuterede som forfatter i 1895 med bogen "Altertavler i Danmark fra den senere Middelalder" og udgav efterfølgende flere bøger om europæisk kunst- og arkitekturhistorie.

”Næppe nogen periode i Danmarks historie har påkaldt så megen offentlig interesse som den, hvori J.F. Struensee regerede landet i den sindssyge Christian 7.’s sted. Interessen har ikke været mindre i udlandet, bl.a. fordi historiens to hovedpersoner var en tysker af borgerlig herkomst og en engelsk prinsesse, der var dansk dronning. De pikante og romantiske omstændigheder såvel som den blodige afslutning kan let fortegne billedet af de mennesker, der deltog, og tilsløre den centrale skikkelses virkelige format. Samtidens forargelse og den nærmestfølgende tids glorificering – med adresse til de upopulære magthavere – tegnede henholdsvis en karikatur og et glansbillede.”Christian 7.’s tyske livlæge J.F. Struensee er en af de mest kontroversielle personer i det danske enevældes historie. Hans affære med dronning Caroline Mathilde skaffede ham omverdens fordømmelse såvel som dens interesse, mens hans politiske reformer i oplysningstidens ånd ofte er blevet overskygget af de intriger, han var involveret i. Svend Cedergreen Bechs biografi om Struensee tegner et omfattende portræt af den spændende mand, den tid han var formet af, samt det aftryk han satte sig på danmarkshistorien.Svend Cedergreen Bech (1920-2007) var en dansk forfatter, historiker og redaktør, der udgav en lang række historiebøger. Han har endvidere udgivet biografier om Johann Friedrich Struensee og Charlotta Dorothea Biehl.

Før Danmark blev til et samlet rige, var alle landsdele og øer samlet under selvstændige herskere, konger eller høvdinger. Det bakkes op af stednavnene rundt omkring i landet. Jylland er jydernes land, Sjælland er sjællændernes og selv mange hundrede år efter Danmark blev samlet under en trone havde de forskellige steder deres egne gamle love. "Danmark i verden. Da riget var ungt" er fortællingen om, hvordan Danmark blev et samlet rige og under kongerne fra Knud den Store til Valdemar Sejr blev en stærk nation i tæt samarbejde med kirken.Rikke Agnete Olsen (f. 1939) er en dansk historiker og forfatter. Hun blev uddannet i historie og fransk fra Københavns Universitet i 1966 og blev efterfølgende museumsinspektør ved Nationalmuseet med ansvar for middelaldersamlingen. Siden 1971 har Olsen skrevet bøger og forsket i Danmarks historie med fokus på middelalderen. Hun har skrevet en lang række bøger om sit forskningsfelt, herunder "Sjællandske krønike" fra 1981, "Borge i Danmark" fra 1986 og "Da riget var ungt" fra 1999, som blev udgivet i forbindelse med middelalderåret i Danmark.

Den først slesvigske krig kom til at betyde uhyre meget for danskere i alle samfundslag. Høj som lav deltog i krigen, der satte sine spor dybt i den danske folkesjæl. Wilhelm Holst, der selv deltog i krigen som marineløjtnant, fortæller om sine oplevelser i løbet af den tre år lange krig. Hans bog blev meget populær i sin samtid, da den henvendte sig til danskere af alle samfundslag.Wilhelm Holst (1807-1898) var en dansk skuespiller, forfatter og officer, der opnåede stor berømmelse og popularitet ved Det kgl. Teater både som skuespiller og skuespilforfatter. Wilhelm Holst er både kendt for sin teaterkarriere og for sin deltagelse i den første slesvigske krig, som han skrev den folkelige skildring "Felttogene 1848, 1849, 1850" om. Han var i mange år formand for selskabet De danske Våbenbrødre og blev hædret som både Dannebrogsmand og Ridder af Dannebrog og modtog senere Fortjenstmedaljen i guld.

«Dolores» (1851) es una novela histórica escrita por Gertrudis Gómez de Avellaneda que narra un episodio en la historia de su familia. Doña Beatriz de Avellaneda, mujer del conde de Castro-Xeriz, se opone a la boda que el rey Juan II de Castilla ha dispuesto entre Dolores, la hija de Beatriz, y un bastardo: Rodrigo de Luna.Gertrudis Gómez de Avellaneda (1814-1873) fue una escritora cubana que residió gran parte de su vida en España. Fue un referente del romanticismo literario y precursora del movimiento feminista. Sus obras, de gran compromiso social, llenaron los teatros, ganó importantes concursos poéticos y dirigió el álbum cubano «Lo bueno y lo bello». Fue, además, la primera mujer en pretender un asiento en la Real Academia Española.

"Vinterkrigen 1939-1940 falder gerne mellem to stole. Den passer ikke så godt ind i billedet af anden verdenskrig, og den har nogle afgørende elementer som ikke er så velkomne i alle huse.Den var en parentes, ikke engang en bisætning, en kamp ført af de forkerte mod de forkerte på det forkerte tidspunkt.Der var så mange følelser i den, så mange at man næsten må rødme ved tanken om at man har ladet sig engagere så stærkt.Derfor er der gået så lang tid, før den har kunnet finde sin plads i et rimeligt perspektiv."Krigen mellem Finland og Sovjetunionen i vinteren 1939-1940 er for manges vedkommende trådt i baggrunden for alle de storpolitiske begivenheder, der fandt sted samtidig i forbindelse med anden verdenskrig. En lille krig så langt oppe mod nord var der ikke mange, der bed mærke i på det tidspunkt. Søren Sørensens bog tager ikke desto mindre emnet op og stiller to essentielle spørgsmål: Hvordan kunne det komme til krig, når begge parter så åbenbart var klar over, at de ville tabe på det, og hvordan kunne der skabes fred, efter at krigen var brudt ud, og der stod så meget på spil?Søren Sørensen (1937-2018) var en dansk forfatter, digter, oversætter og billedkunstner. Han var oprindeligt uddannet skolelærer, men kunne fra 1985 hellige sig arbejdet som forfatter og billedkunstner på fuldtid. Hans imponerende forfatterskab spænder over fagbøger om historie og kultur, romaner og noveller, digte samt oversættelse af digte og sange fra islandsk, finsk, svensk og norsk.

"Fodfolket i hæren herhjemme dannedes i det 16. århundrede, når det kom til krig, i reglen af udbud af købstadsborgere og af landalmuen, derhos af hvervede, hyppigst udlændinge, især tyske. I almindelighed dannede hver af disse grupper for sig afdelinger eller underafdelinger; undertiden var de blandede. Enkelte gange benyttedes alene hvervede."Den danske hær har en lang og broget historie, men til enhver tid har fodfolket spillet en afgørende rolle. Det bestod ofte af utrænede soldater, som ikke desto mindre var vigtige for krigens udfald. Militærhistoriker og officer Emil Madsen fortæller om fodfolket i de danske hære i det 16. århundrede. Artiklen tager udgangspunkt i konkrete lister, overslag og afregninger fra den pågældende periode, som viser de forskellige soldaters herkomst, betaling, erhverv og samfundsposition.Augustin Julius Emil Christian Madsen (1830-1919) var en dansk officer, forfatter, militærhistoriker og formand for Det Kongelige Danske Geografiske Selskab. Han udgav en lang række bøger om geografi, militærhistorie og opdagelsesrejser og blev for sit store arbejde som officer, forfatter og geograf hædret som Dannebrogsmand og Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen.

"Middelalderbyen Viborg" er et historisk og arkæologisk værk om Viborgs historie. Bogen er udgivet som en del af det tværvidenskabelige projekt "Middelalderbyen", som Statens Humanistiske Forskningsråd iværksatte i 1977. Projektets formål var at etablere og formidle ny viden om de danske købstæders oprindelse og udvikling gennem middelalderen. I dette værk beskrives Viborgs historie gennem de tidligste arkæologiske fund og senere skriftlige kilder. Herigennem tegner der sig et billede af en købstad, der har haft afgørende betydning for lokalområdet gennem handel, landbrug, kirker, klostre, katedralskoler og infrastruktur. Bogen giver et grundigt indblik i den historiske udvikling af en by og et lokalsamfund.Hans Krongaard Kristensen (f. 1947) er middelalderarkæolog, forfatter og professor emeritus ved afdeling for middelalder- og renæssancearkæologi på Aarhus Universitet. Han har været ansat på forskellige museer og har taget del i en lang række arkæologiske udgravninger i Danmark. Mest kendt er han for sit bidrag til "Projekt Middelalder", som var et tværvidenskabeligt projekt, der skulle tilvejebringe ny viden om danske købstæders historiske udvikling. Han har udgivet en række bøger om sit forskningsfelt, der primært har haft fokus på danske klostre.

"Det er en bekendt sag, at franske hjem er meget tillukkede og kun nødigt og under en stærk pression åbner sig for udlændinge. Der er derfor lykkedes dem gennem tiderne at bevare sig ultrafranske, upåvirkede af al fremmed indflydelse, lykkeligt kendetegnede af et national særpræg.Ganske det samme er tilfældet med de franske byer og da i første række med Paris.Når det altid fremhæves, at Paris mellem Europas storbyer særtegnes af et fornemt, ensartet harmonisk præg, så skyldes dette afstemte ensemble jo netop pariserens medfødte tagen afstand fra al udenlandsk skik og hans egen udprægede stilsans og noble smag."Paris har til alle tider fascineret og draget mennesker fra hele verden til sig med sin unikke charme, som har bevaret sit særpræg igennem århundreder. Adolf Langsted tager os med tilbage til Paris i starten af det 20. århundrede både op til og under første verdenskrig. Han tegner et skønt portræt af byen og dens borgere, arkitekturen, der også dengang var under hurtig forandring, og kulturen, der både bar præg af den klassiske franske tradition og eksotiske input fra kolonierne. Adolf Langsted (1864-1919) var en dansk forfatter og skolebestyrer, der hovedsageligt skrev romaner, digte og dramaer. Efter en studentereksamen og filosofistudiet i København var Adolf Langsted redaktør af Wisbechs Almanak fra 1885 og skoleinspektør ved Mariboes Latin- og Realskole. Adolf Langsteds digte og romaner er prægede af hans interesse for religiøse vers og bibelske tragedier.

Gennem historien er der to perioder, der springer frem som særligt afgørende faser indenfor naturvidenskaberne. Den første er videnskabens antikke fase i den græske oldtid og den anden er den moderne videnskabs tidsalder, der indvarsledes da Newton og Galilei lagde grunden til den klassiske fysik og astronomi i 1600-tallet. Mellem disse to afgørende perioder møder man middelalderen, som ofte karakteriseres som en lang og mørk tid uden videnskabelige eller kulturelle landvindinger. Denne karakteristik er selvfølgelig karikeret og i "Middelalderens verdensbillede. Astronomi og kultur i middelalderen" forsøger videnskabshistoriker Olaf Pedersen at nuancere billedet og bringe middelalderen ud af mørket.Olaf Pedersen (1920 - 1997) var en dansk videnskabshistoriker og professor. Han blev uddannet i fysisk fra Niels Bohr-instituttet ved Københavns Universitet i 1943 og studerede efterfølgende filosofi og idéhistorie. Han står bag en række bøger om astronomi i antikken og den latinske middelalder, men er især kendt for sine fremragende formidlingsevner, som han brugte i både radio og på tv. I 1965 etablerede han Institut for De Eksakte Videnskabers Historie på Aarhus Universitet, hvor han frem til 1990 fungerede som den første professor i videnskabshistorie.

"Studium generale. De europæiske universiteters tilblivelse" omhandler universiteternes forhistorie og tilblivelse. Gennem ti kapitler belyser videnskabshistoriker Olaf Pedersen kronologisk, hvordan universitetet som institution har udviklet sig. Fra den tidlige middelalder, hvor undervisningen var baseret på oldtidens lærdom og frem til det 13. århundrede, hvor kirken fik stadig større indflydelse på videnskaberne. I denne periode var universiteterne præget af store strukturelle forandringer, der også rummede en kamp om, hvilke dannelses- og samfundsmæssige idealer, undervisningen skulle opfylde. Bogen er et pionerarbejde inden for sit område og er veloplagt læsning til alle, der interesserer sig for kultur og historie.Olaf Pedersen (1920 - 1997) var en dansk videnskabshistoriker og professor. Han blev uddannet i fysisk fra Niels Bohr-instituttet ved Københavns Universitet i 1943 og studerede efterfølgende filosofi og idéhistorie. Han står bag en række bøger om astronomi i antikken og den latinske middelalder, men er især kendt for sine fremragende formidlingsevner, som han brugte i både radio og på tv. I 1965 etablerede han Institut for De Eksakte Videnskabers Historie på Aarhus Universitet, hvor han frem til 1990 fungerede som den første professor i videnskabshistorie.

Under besættelsen arbejdede den danske modstandsbevægelse i det skjulte over hele landet. Helt almindelige danskere satte livet på spil for at modarbejde besættelsesmagten på mange forskellige måder. Anders Bjørnvad gør status over det illegale arbejde, som fandt sted på Sjælland og Lolland-Falster, og beretter blandt andet om faldskærmsagenter, våbenforsyninger, den politiske kamp og de forskellige foreninger, der opstod under besættelsen med det formål at bekæmpe besættelsesmagten.Anders Bjørnvad (1927-2011), dansk forfatter og historiker, var oprindeligt uddannet skolelærer. Bjørnvad har skrevet adskillige bøger om Danmarks besættelse med fokus på de allierede flyveres skæbne i forbindelse med nedskydning over dansk luftrum - heriblandt kan nævnes "De fandt en vej" og "Faldne allierede flyvere 1939-1945".

"Jeg har altid haft meget let ved at lære sprog, men det kom vel af, at mit hjem i Mecklenburg var temmelig kosmopolitisk. Mor var jo russisk. Far og mor talte altid fransk sammen, og vi børn talte engelsk med dem. Med min broder talte jeg tysk, men dagligsproget mellem min søster og mig var altid engelsk. I Danmark har jeg altid talt dansk med mine sønner og med den øvrige slægt, men Kongen og jeg talte meget engelsk sammen, og vi anvendte altid engelsk, når vi skrev til hinanden."Dronning Alexandrine blev født i Schwerin i 1879 som datter af Storhertug Friedrich Franz III af Mecklenburg-Schwerin og Storfyrstinde Anastasia og var kun 18 år, da hun giftede sig med Prins Christian af Danmark, som senere blev Kong Christian X. Gennem interviews med Dronning Alexandrines efterkommere, svigerdatteren Dronning Ingrid, børn af venner af familien og andre med tilknytning til Dronning Alexandrine tegner Randi Buchwaldt et levende portræt af dronningen og fortæller om hendes spændende liv og store betydning på kongefamilien i Danmark, som strækker sig helt op til vore dage.Journalist og forfatter Randi Buchwaldt (f. 1930) står bag flere historisk orienterede fagbøger, herunder "Marselisborg: slot og fristed", "Kongehusets farmor og oldemor Dronning Alexandrine" og "Et hjørne af Hellebæk: om huse og mennesker og hvad et gammelt egetræ kan have oplevet".

Zijn bijnaam is 'De duivel', maar ook de duivel kan verliefd worden. Nadat de vader van Larisa zijn gehele vermogen uit heeft gegeven aan een collectie oude boeken en vervolgens onverwachts komt te overlijden, moet de jonge en beeldschone Larisa een manier vinden om aan geld te komen voor haar familie. Ze besluit gouvernante te worden bij een beruchte Franse vrouwenverslinder en de opvoeding van zijn zoontje op zich te nemen. Ontdek zelf of Larisa zijn charmes kan weerstaan...Barbara Cartland was de meest productieve romanschrijver ter wereld. Ze heeft het verbijsterende aantal van 723 boeken op haar naam staan, waarvan het merendeel (644 boeken) bouquetromans betrof. Haar werk werd in 36 talen vertaald en ze verkocht wereldwijd meer dan een miljard exemplaren. Naast bouquetromans schreef ze onder andere historische biografieën en toneelstukken.Behalve zeer productief was Cartland ook tot op hoge leeftijd actief. Het leeuwendeel van haar oeuvre schreef ze zelfs na haar 75e, en haar laatste boek verscheen toen ze 97 was. Daarnaast schilderde ze zelf de afbeeldingen voor haar boekomslagen.In de boeken van Cartland is de hoofdrolspeelster meestal een onschuldige, pure vrouw, die een intrigerende, avontuurlijke man ontmoet. Het einde is altijd goed, en liefde overwint alles. Daarmee heeft Cartland een oeuvre geschapen dat haar vele lezers vooral troost en comfort geboden heeft.

"Det er umuligt at forstå efterkrigstidens nordiske, delvis endda dens europæiske historie uden at man indrømmer Kekkonen den plads der tilkommer ham. Han var i mange henseender en central skikkelse, ikke mindst fordi han i sit liv var med i, ikke i få tilfælde med til at forme, og i nogle begivenheder den der satte i gang af ja, hele Finlands historie i dette århundrede."Urho Kekkonen (1900-1986) var en af de mest markante skikkelser i Norden under den kolde krig, og som først premierminister og derefter præsident af Finland lykkedes det ham at holde landet så neutralt, at det kunne samarbejde og holde fred med både landene i NATO og Warszawa-pagten. Søren Sørensens biografi om Urho Kekkonen tegner et spændende og levende portræt af Finlands længst siddende præsident og beskriver samtidig en højspændt tid for hele Europa og Finlands særlige position deri.Søren Sørensen (1937-2018) var en dansk forfatter, digter, oversætter og billedkunstner. Han var oprindeligt uddannet skolelærer, men kunne fra 1985 hellige sig arbejdet som forfatter og billedkunstner på fuldtid. Hans imponerende forfatterskab spænder over fagbøger om historie og kultur, romaner og noveller, digte samt oversættelse af digte og sange fra islandsk, finsk, svensk og norsk.

I 1935 begyndte Vilhelm Møller-Christensen og hans hold at udgrave ruinen af Æbelholt Kloster, der i sin storhedstid i 1200-tallet var Nordens største Augustinerkloster, og hvor mange spændende arkæologiske opdagelser senere blev gjort. I "Æbelholt-studier" fra 1949 fortæller Vilhelm Møller-Christensen både om det arkæologiske arbejde og om klostrets historie, der lige så langsomt viste sig for ham. Værket er både interessant som et studie over et af de vigtigste katolske klostre i danmarkshistorien og er samtidig spændende læsning for den, der planlægger en tur til ruinen Æbelholt Kloster.Vilhelm Møller-Christensen (1903-1988) var dansk læge og professor i medicinhistorie ved Københavns Universitet. Han skrev en række bøger og artikler om medicinsk historie med særligt fokus på spedalskhed. Han stod blandt andet bag den banebrydende opdagelse, at mennesker, der lider af spedalskhed, mister knoglemasse i kraniet som følge af sygdommen. Dette gjorde stort indtryk på de læger, der forskede i spedalskhed, og i 1973 førte hans internationale position inden for skeletarkæologi til, at den store samling af skeletter af spedalske på Medicinsk-historisk Museum i København fik status som WHO-institut med Møller-Christensen som leder.

I middelalderen spillede klostrene en afgørende rolle for åndslivet i Europa. Det var i klostrenes biblioteker, at både antikke og nyere bøger og manuskripter blev opbevaret, og det var også her, der var tid og plads til, at man kunne studere og fortolke bibelske tekster og antikkens mesterværker.Valdemar Vedel fortæller i "Bag klostermure" om klostrenes betydning for den europæiske kultur- og kirkehistorie. I bogen berøres bl.a. emner som helgenlegender, sjælepleje, kirkekunst, dialektikere og overflytningen af åndslivet fra klostrene til universiteterne.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

I middelalderen var Danmark præget af en lang række uhyggelige sygdomme, hvoraf mange for længst er blevet udryddet af lægekunsten. Det samme kan siges om behandlingsformerne, hvoraf nogle hverken gjorde fra eller til for patienten, flere gjorde patienten endnu dårligere, mens nogle kurerede eller lindrede lidelsen.Læge og medicinhistoriker Vilhelm Møller-Christensen fortæller i denne bog fra 1944 om sygdomme i middelalderen og deres behandling. En stor del af de sygdomstilfælde, han beskriver i bogen, er baseret på undersøgelser af skeletter, han selv har gravet op ved Æbelholt Kloster.Vilhelm Møller-Christensen (1903-1988) var dansk læge og professor i medicinhistorie ved Københavns Universitet. Han skrev en række bøger og artikler om medicinsk historie med særligt fokus på spedalskhed. Han stod blandt andet bag den banebrydende opdagelse, at mennesker, der lider af spedalskhed, mister knoglemasse i kraniet som følge af sygdommen. Dette gjorde stort indtryk på de læger, der forskede i spedalskhed, og i 1973 førte hans internationale position inden for skeletarkæologi til, at den store samling af skeletter af spedalske på Medicinsk-historisk Museum i København fik status som WHO-institut med Møller-Christensen som leder.

Set med datidens egne øjne bød renæssancen på en genopblomstring af antikkens kultur og idealer – blandt andet på områder som videnskab, moral, arkitektur og kunst. Det gav sig også udslag på teaterscenen, og i denne bog dykker teaterhistoriker Klaus Neiiendam ned i dansk renæssanceteaters opførelsespraksis i perioden 1500 til 1634 med særligt fokus på forestillingernes budskab og form.Klaus Neiiendam (1938-2010) var en dansk teaterhistoriker. Han var gennem mange år ansat som lektor og senere dr.phil. ved Københavns Universitet, men havde inden da også arbejdet på Teatermuseet i Hofteatret, der blev grundlagt af hans farfar, Robert Neiiendam. Klaus Neiiendam skrev og udgav flere teatervidenskabelige bøger og skrifter.

Middelalderen betragtes ofte som en periode med kulturel og intellektuel stilstand midt imellem antikken og renæssancen. Det er imidlertid langt fra sandheden. I middelalderen blomstrede forskellige former for teater op over hele Europa og også i Danmark. Teaterhistoriker Klaus Neiiendam fortæller om middelalderteatrets forskellige udtryk, des vilkår, der ofte var ganske trængte, og de tre hovedlinjer: den gejstlige, den politiske og den folkelige.Klaus Neiiendam (1938-2010) var en dansk teaterhistoriker. Han var gennem mange år ansat som lektor og senere dr.phil. ved Københavns Universitet, men havde inden da også arbejdet på Teatermuseet i Hofteatret, der blev grundlagt af hans farfar, Robert Neiiendam. Klaus Neiiendam skrev og udgav flere teatervidenskabelige bøger og skrifter.

"Er der behov for en afkolonisering af udforskningen af hellenismen på samme måde, som så mange andre områder af vores tankeverden – og i noget mindre omfang adfærd – er blevet afkoloniseret efter frigørelsen af den såkaldte tredje verden? Det spørgsmål stiller mange forskere sig i disse år."Historieprofessor Uffe Østergaard ser nærmere på den interesse, man i Vesten har haft for Grækenland og Orienten i flere hundrede år, og hvordan synet på sidde områder har ændret sig gennem tiden. Han gør status over hellenismeforskningen i starten af 1990’erne og de problemstillinger, den står over for, i takt med at verden og folkestemningen forandres.Uffe Østergaard (f. 1945) er en dansk professor i historie, forfatter og debattør. Han står bag en lang række bøger og artikler om europæisk identitetshistorie siden år 1500. Uffe Østergaard er uddannet mag.art. i historie fra Aarhus Universitet, hvor han i dag er Jean Monnet Professor, ligesom han siden 2007 har været professor i europæisk og dansk historie ved Copenhagen Business School.

I middelalderen og renæssancen var det i Danmark skik, at en drabsmand betalte en bøde til sit offers familie – ikke blot som erstatning for det tabte liv, men også for at sikre sig at de ikke tog hævn. Det var imidlertid kun en tredjedel, drabsmanden selv skulle betale. Det såkaldte slægtsansvar gjorde nemlig, at hans familie ansås som medskyldige, selvom de ikke havde deltaget i selve mordet, og derfor skulle den mødrene og den fædrene side hver betale en tredjedel.Professor i retshistorie Ole Fenger fortæller om traditionen for mandebod og slægtsansvar i Danmark og Tyskland. Han undersøger, hvor fænomenet stammer fra, og hvilke strafformer der efterhånden tog over og udfasede mandeboden.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i "Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie" og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet "Spørg Århus" i 1970’erne.

"Såfremt som vi skulle være deres lydige borgere. Rådene i København og Malmø 1516-1536 og deres politiske virksomhed i det feudale samfund" er en bearbejdet udgave af forfatterens speciale i historie ved Københavns Universitet fra 1985. Det er en undersøgelse af reformationens betydning for den udvikling, der leder fra feudalisme til kapitalisme. En af teorierne, der ligger til grund for undersøgelsen, er, at reformationen og bondekrigen i Tyskland i sin helhed var et mislykket forsøg på en tidlig borgerlig revolution på baggrund af en radikal alliance mellem bønder og byernes lavere samfundsgrupper. I dette perspektiv analyseres kildemateriale om bl.a. de københavnske og malmøske rådmænds sociale og klassemæssige position, borgernes handelsmonopol og kongemagtens forhold til rådene.Henrik Lundbak (f. 1954) er dansk historiker og dr.phil. med afhandlingen "Staten stærk og folket frit. Dansk Samling mellem fascisme og modstandskamp 1936-47". I 1984 blev han museumsinspektør ved Frihedsmuseet og i 2004-05 var han deltager i projektgruppen bag Nationalmuseets særudstilling "Spærretid". I 2008-12 var Lundbak projektleder for opbygningen af Frihedsmuseets Modstandsdatabase, senere blev han ansvarlig for databaseregistrering og digitalisering af Frihedsmuseets arkiv, og i 2013 blev han konstitueret som leder af Frihedsmuseet.

Frode Kristoffersen begyndte sin journalistiske karriere i Danmark men rejste senere videre ud i Europa som korrespondent. "Mit Europa" er hans beretning om mødet med det europæiske kontinent og den europæiske union – fyldt med både faglig baggrundsviden om EU og Europa og underholdende fortællinger om vores fælles europæiske historie, fra Anden Verdenskrigs afslutning og frem.Frode Kristoffersen (f. 1931-2016) var journalist, forfatter og politiker. Han var korrespondent for en lang række danske aviser samt for Danmarks Radio op gennem 1960’erne og 1970’erne. Fra 1994-99 var han medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti. Frode Kristoffersen har skrevet flere bøger om sit arbejde som journalist.

De fem forbandede år, hvor Danmark var besat af Nazityskland, er et af de mørkeste kapitler i vort lands historie. Mange af de vigtigste begivenheder og mest afgørende politiske beslutninger blev først belyst i deres helhed, da besættelsen var slut, og de, der ellers kunne være blevet henrettet af besættelsesmagten, nu kunne stå ved deres patriotiske gerninger."Danmark besat og befriet" er skrevet af nogle af de mennesker, der selv var med i beslutningslokalet, samt af historikere, der fulgte med i både danske og europæiske begivenheder på første række.Tredje og sidste bind fortæller om tiden efter samarbejdspolitikkens sammenbrud i august 1943. Jødeforfølgelsen gik i gang på dansk jord, og almindelige danskere hjalp mange med at flygte til Sverige. Samtidig intensiverede modstandsbevægelsen sin sabotage og begyndte at henrette stikkere.Hartvig Frisch (1893-1950) var en dansk forfatter, klassisk filolog og politiker, der fra 1947 til 1950 var undervisningsminister for Socialdemokratiet. I forbindelse med besættelsen spillede Hartvig Frisch en omstridt rolle, da han udtalte sig kritisk om både nazismen og visse af modstandsbevægelsens handlinger.Som undervisningsminister indførte Hartvig Frisch i 1948 retskrivningsreformen, som blandt andet ændrede "aa" til "å" og "vilde" til "ville". Mange af Hartvig Frisch’ bøger handler om Danmark under anden verdenskrig, mens en del af hans andre bøger beskæftiger sig med antikkens verden.