European history

”Djævletro og folkemagi”, der udkom første gang i 1986, indeholder en lang række sande historier om mænd og kvinder, der blev beskyldt for at udøve trolddom, hvoraf mange blev henrettet for det. I bogen undersøger historiker Kim Tørnsø hvilke handlinger og omstændigheder, der kunne føre til beskyldninger og dom, men han ser også på, hvad de underliggende årsager i samfundet kunne være til, at trolddomsforfølgelserne fandt sted. I bogen fokuseres på trolddomsforfølgelserne i Vestjylland, fordi området var kendt for at have usædvanligt mange trolddomsprocesser i 1500- og 1600-tallet.Kim Tørnsø (f. 1956) er historiker, oprindeligt uddannet på Aarhus Universitet, og forfatteren bag "Djævletro og folkemagi".

България, Гърция, Черна гора и Сърбия са обединени в името на общия противник в лицето на Османската империя. 1912 год. е поставено началото на Балканската война, а Иван Вазов, наречен от мнозина летописец на своето време, съставя стихосбирката „Песни за Македония“. В центъра на конфликта Вазов поставя Македония, говори за сърбите като братя, но и като врагове, описва ситуацията по време на Първата световна война и с възторг разказва за освобождението на Македония през 1915 год.„Отиде си пришлеца,избяга чужденецаиз македонский рай!Видяхме тържествотона правдата въз злото -позорния му край.“Иван Вазов е един от най-известните български писатели и поети, живял в годините 1850-1921. Животът и творчеството на Вазов са белязани от два периода – Възрожденски и следосвобожденски. Дебютира през 1870 год. със стихотворението „Борба“, а шест години по-късно издава първата си стихосбирката. Обемното творчество на Иван Вазов обхваща почти всички жанрове, като негово дело е първият български научнофантастичен разказ („Последният ден на ХХ век“, 1899) и първата българска фентъзи поема („В царството на самодивите“, 1884). Вазов се определя като „хроникьор на епохата“, а Гео Милев от своя страна го нарича „патриарх на българската литература“. Произведенията на Вазов могат да се четат като поезия, но и като история на България. Той заема достойно място сред българите, допринесли за утвърждаването, съхранението и развитието на нацията.

Napoleon Bonaparte was een eerzuchtige, megalomane veroveraar, een onvermoeibare strijder met onverzadigbare ambitie die het Europese continent doorkruiste en door zijn vele oorlogen een spoor van vernieling achterliet. Of toch niet?Michel Franceschi en Ben Weider keren terug naar het einde van de 18e eeuw en bieden een andere kijk op deze periode en de meest opmerkelijke persoon die het voorbracht. Ze presenteren Napoleon als kind van de revolutie en voorvechter van de democratie. Hun Napoleon is een man die nooit zelf een oorlog verklaarde, maar zo’n bedreiging vormde voor de gevestigde orde dat grootschalig conflict onvermijdelijk was. 'Napoleon, martelaar voor de vrede' is een pleidooi voor een nieuwe geschiedenis, dat ons begrip van de Franse generaal op zijn kop zet."De auteurs pleiten sterk, overtuigend en intellectueel voor de andere kant van het gebruikelijke verhaal. Ze zullen overal waar er belangstelling is voor deze periode zeker een debat uitlokken." - Library JournalGeneraal Michel Franceschi was een hooggeplaatste militaire officier in het Franse leger. De kennis van militaire geschiedenis die nodig was om zijn beroep uit te oefenen gaf hem een grote fascinatie voor Napoleon, een mede-Corsicaan. Na zijn pensioen weidde hij zich volledig aan de studie van Napoleontische geschiedenis. Hij is tevens adviseur van de International Napoleontic Society.Dr. Ben Weider (1923-2008) had tevens een grote passie voor de figuur van Napoleon en richtte de International Napoleonic Society op om onderzoek naar de Franse keizer te bevorderen. Zijn eigen werk werd in meer dan 40 talen vertaald. Weider ontving belangrijke Franse en Canadese onderscheidingen voor zijn werk, en werd in 1984 genomineerd voor de Nobelprijs voor de Vrede.

I den tidlige middelalder kæmpede en brødreflok om magten i Danmark. Brødrene var alle efterkommere af Ulf Jarl, der også var kendt som Ulven fra Skåne. Ulveslægten var stærk, og kongen havde fået mange børn. Hvem af dem ender med at arve kronen? Bliver det den stærke Erik? Knud, der drømmer om at erobre England? Svend, der vil på korstog til Jerusalem? Eller en af de mange andre?"Ulveslægten", der både præsenterer læseren for fortidens legender og for historisk fakta, henvender sig til historieinteresserede børn i alderen ni til tretten år.Anders Lundt Hansen (f. 1973) er cand.mag. i historie fra Københavns Universitet, holder foredrag på Folkeuniversitetet og rundt omkring i landet, skriver for bl.a. Weekendavisen og medvirker i tv-udsendelser, senest serierne "Gåden om Danmarks første konge" og "Gåden om Odin" på DR2. Har tidligere udgivet "Sølv, blod og kongemagt – bag om vikingemyten" samt tegneserien "Runernes Verden" (s.m. Niels Roland og Lisbeth Imer) og børnebøgerne "Jellingmysteriet" og "Nordens hersker".

Une saga Viking, pour les enfants dès 10 ans.Lorsque leur père le roi est assassiné par un chef Viking, Signy, Regin et Buri doivent fuir vers un lointain royaume allié. Ils veulent venger leur père, et récupérer leur terre d'origine... Mais leur périple, peuplé de sorcières, d'elfes et de chimères, s'avère plus compliqué que prévu !Les enfants devront faire preuve de tout leur courage et détermination pour survivre – et rester ensemble !"Une histoire de vikings passionnante et bien racontée, avec de nombreux éléments sur les créatures de la mythologie nordique. En cours de route, les enfants et le chef maléfique racontent tous les deux, et les changements aident à maintenir le rythme et à rendre l'histoire captivante. Hautement recommandé !" - DBCPeter Gotthard (né en 1946) est un écrivain de livres pour enfants célèbre au Danemark. Il a publié une longue série de romans plongeant ses jeunes lecteurs dans divers mondes plus fantastiques les uns que les autres.

Bornholms politiske historie flugter et langt stykke hen ad vejen med resten af Danmarks. Alligevel er der noget ved øens placering så langt fra resten af landet og dens særegne kultur, der gør, at den bornholmske politiske historie også kan skrives for sig.Bornholmer og politiker K.H. Kofoed har dykket ned i arkiverne og skrevet et værk på fem bind om Bornholms politiske historie fra skæbneåret 1848 og frem til bogens udgivelse i 1936. Hvert bind fortæller om en bestemt periode i øens historie og kan således læses både i forlængelse af hinanden og hver for sig.Første bind fortæller om årene 1848-1852, hvor hele Danmarks politiske system forandredes med Grundlovens indførsel i 1849. K.H. Kofoed fortæller om de politiske konsekvenser, Grundloven fik for bornholmsk politik inden for de første år efter den trådte i kraft.Kristian Hansen Kofoed (1879-1951) var en dansk politiker, lærer og forfatter. Han blev født på Bornholm og bevarede stor tilknytning til sin fødeø livet igennem. K.H. Kofoed var finansminister for Det Radikale Venstre fra 1942 til 1943 og modtog i løbet af sit liv en række hædersbevisninger heriblandt Storkors af Dannebrogsordenen, Fortjenstmedaljen i guld og Dannebrogordenens Hæderstegn. Som forfatter er K.H. Kofoed særligt kendt for sit fem binds store værk om Bornholms politiske historie fra 1848 og op til 1936.

Ellen Jørgensens beretning om Valdemar Atterdag er baseret på nogle af de allerældste kilder om den store konge. Meget af informationen er hentet fra gamle folkeviser, som gennem flere århundreder er blevet overleveret om Valdemar Atterdag og de mange spændende begivenheder under hans herredømme.Bogen udkom første gang i 1911.Ellen Sophie Rasmine Jørgensen (1877-1948) var en dansk historiker og bibliotekar, der fra 1915 til 1941 var bibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek, hvor hun endvidere var leder af Håndskriftsafdelingen. Ellen Jørgensen udgav flere bøger om dansk historie og bidrog med en lang række artikler til Historisk Tidsskrift.

Simonetta Vespucci war die Geliebte Giuliano de Medicis und Muse Botticellis. Als Venus strahlte die Schönheit im Mittelpunkt seines Meisterwerkes »Primavera«. Als Mäzene von Künstlern wie Botticelli oder Michelangelo erwerben sich die Medici ihren guten Ruf. Aber die Ästheten vom Arno sind zugleich Meister einer diskreten Staatspolitik. Ohne ein politisches Amt avanciert Cosimo der Alte zum heimlichen Herrscher von Florenz, der wie Don Corleone im Film »Der Pate« alle Fäden in seiner Hand hält. Im 16. Jahrhundert steigen die Medici zu Herzögen auf. Cosimo I. ist ein brutaler Machtmensch, gnadenlos gegen seine Feinde und gierig nach dem Gold seiner Untertanen. Die Geschichte der Medici endet als Tragikomödie: Herzog Gian Gastone verbringt die Tage in seinem Schlafzimmer, das nach seinen Fäkalien stinkt. Aus Frühling ist Fäulnis geworden.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

"Flugtrute Østersøen" er fortællingen om de tusinder af østtyskere, der forsøgte at undslippe diktaturet i DDR ved at flygte over havet. For mange blev danske kyster og danske søfolk deres redning, men endnu flere blev arresteret og idømt hårde fængselsstraffe bag Jerntæppet. Andre druknede undervejs, den sidste så sent som i 1989. Fortællingen om flugten over Østersøen er en stræk og bevægende beretning om kampen for frihed, men også et stykke verdenshistorie med Danmark i en central rolle.Bogen udkom første gang i 2012. Den fik flotte anmeldelser, var nomineret til Weekendavisens Litteraturpris og modtog prisen som Årets Historiske Bog. Siden har forfatteren fortsat sin omfattende research i Danmark, Sverige og Tyskland. Resultatet er denne nye og gennemreviderede udgivelse med hidtil ukendte flugtdramaer og perspektiver på Danmarks rolle under Den Kolde Krig.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til flere historiske bøger, blandt andre bestsellerne "Afhopperne" og "Skibet fra Helvede".

Puolueettoman historiankirjoituksen isän mullistava teosThukydides teki muistiinpanoja koko Ateenan ja Spartan välisen pitkän peloponnesolaissodan (431–404 eaa) ajan ja kirjoitti kattavan teoksensa loppuun sodan päätyttyä. Teoksessaan hän taustoittaa sodan tapahtumia varhaisemmalla historialla, maantieteellä ja myös politiikalla, ja toisin kuin muut aikansa historioitsijat, hän ei viittaa esimerkiksi jumaliin ja mytologiaan, vaan esittää historian olevan seurausta ihmisen valinnoista ja toimista. Thukydides käyttää kerronnan apuna omia ja silminnäkijöiden havaintoja ja mainitsee pyrkineensä ottamaan asioista mahdollisimman tarkkaan selvää itse, sen sijaan että olisi luottanut toisen käden tietoon. Hänen tavoitteenaan oli kirjoittaa aikaa kestävä historiateos, josta voisi olla tulevaisuudessakin hyötyä tilanteissa, joilla on tapana toistua. Siksi tämä lähes 2 500 vuotta vanha teos on pysynyt ajankohtaisena läpi vuosituhansien.Emil Hårdhin suomennos vuodelta 1912 on teoksen ensimmäinen suomennos.Thukydides (n. 460/455–401/306 eaa) oli antiikin kreikkalainen historioitsija ja sotilas. Hän oli vaurasta ateenalaista sukua, ja hänet nimitettiin peloponnesolaissodassa kenraaliksi. Hänet karkotettiin kuitenkin maanpakoon taistelutappion jälkeen. Maanpakolaisena Thukydides kiersi ympäri Peloponnesosta ja teki muistiinpanoja sodan tapahtumista.

Die Bronzestatue einer abgemagerten, in Lumpen gehüllten Frau, die sich mit hohlem Blick an ihre wenigen Habseligkeiten klammert, bildet zusammen mit fünf weiteren lebensgroßen Figuren das »Famine Memorial« (Hungerdenkmal) nahe dem Stadtzentrum Dublins.Das 1997 errichtete Mahnmal erinnert an eine Zeit, die den Iren bis heute präsent ist: die Hungerkatastrophe von 1845 bis 1849, die geschätzt einer Million Menschen das Leben kostete und das Verhältnis zu England wohl endgültig zerrüttete. Denn die Regierung in London sah dem Massensterben ihrer irischen Staatsangehörigen weitgehend untätig zu. In der ersten Hälfte des 20. Jahrhunderts errang der Großteil der Grünen Insel dann die Unabhängigkeit – nach 800 Jahren Fremdherrschaft, die bis heute nachwirkt. Nicht nur in Form von Denkmälern. Trotz aller Distanzierung von England pflegen die Iren immer noch einen Lebensstil, der dem englischen auffallend ähnelt, vom üppigen Frühstück über die absurd unpraktischen, undichten Schiebefenster bis zu den herrlich traditionellen Pubs.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

„[Ludwik XVI] na uczynioną kiedyś uwagę, że on sam, jako król, powinien ponaglać prace swoich ministrów, odpowiedział: Bardzo chętnie, jeśli mnie tylko o to poproszą"."Władca też człowiek" to nie tylko zbiór biografii. To pełna humoru podróż w nieznane zakamarki życia najbardziej znanych władców Europy. Dzięki tej książce odkryjemy prawdziwe oblicza słynnych władców - ich dziwactwa, pasje i marzenia. Zapomnij o nudnych lekcjach historii! Te niekonwencjonalne biografie zabiorą cię w fascynującą podróż, ukazując monarchów jako ludzi pełnych życia, emocji i... ludzkich słabości.Idealna lektura dla miłośników filmów z serii "Historia Bez Cenzury".Małgorzata Czuma – autorka książki zatytułowanej „Władca też człowiek. Niekonwencjonalne biografie" opublikowanej po raz pierwszy w 2013 roku.

På knap 300 sider føres læseren gennem 3000 års europahistorie – fra oprindelsen af Europa til et kontinent, som endnu en gang er i krig. Vi hører om de gamle grækere, romere og krigen i Troja. Om vikinger, riddere og korstog. Om pest, paver og kirkens rolle. Om renæssancen og den knap så mørke middelalder. Om revolutioner, verdenskrige og jerntæpper. Om oprør, opgør og unioner. Om vækst, velfærd og nye kriser. Veloplagt og uden filter leverer Asser Amdisen sin version af vores fælles fortælling uden at gå af vejen for en god myte eller saftig sladder fra svundne tider. Det er sjov, underholdende og oplysende europahistorie, som gerne må både ophidse, provokere og begejstre undervejs.Historien fortælles i Asser Amdisens sædvanlige underholdende og til tider provokerende stil. Bogen indeholder desuden en tidslinje over de vigtigste årstal og begivenheder.Politiken skrev i 2018 om ”En ualmindelig og kortfattet Danmarkshistorie”: ”Amdisen er ikke bare en eminent fortæller, han er også en modig historiker.”

Mont-Saint-Michel an der Küste der Normandie ist die wohl berühmteste Teilzeitinsel Europas, deren Insel-Status von den Gezeiten abhängt. In dieser spannenden Ausgabe von G/Geschichte können Sie lesen, wie der Berg die Geschichte der Normandie widerspiegelt – und dabei zu einem Wunder der normannischen Architektur herangewachsen ist. Eine besondere Perspektive bietet in diesem Heft auch der Blickpunkt »Die Deutschen und der Wolf«. Unser Autor André Weikard gibt nicht nur einen souveränen Überblick über die jahrhundertealte Hassliebe, sondern lenkt den Blick auch auf kuriose Details – etwa die eigenartige Karriere der Wolfsangel von der grausamen Falle zum Stadtwappen und Nazi-Symbol.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Tag med på en rejse gennem de første 1000 år af Danmarks historie fra o. år 400, hvor danerne første gang optræder i skriftlige kilder, til år 1400, hvor Danmark er blevet et etableret kongedømme. Undervejs ser vi på de genstande og begivenheder, der formede tiden. Vi spejder efter blodige slag, mystiske runeindskrifter og store bygningsværker, men kigger også efter ydmyge stolpehuller og småting, der viser dagliglivet. Vi kommer til at høre nogle af de gamle myter og legender, og vi ser på, hvad der er den rigtige historie bag dem.Det er en overraskende fortælling, der giver et nyt blik på, hvad ’Danmark’ er, og hvor det kommer fra. Og når vi sætter alle århundrederne sammen, får vi historien om, hvordan Danmark blev til.

"Det indre Tyskland har allerede nu i februar som med ét slag forandret sig, og forandringen er endda meget påfaldende. De tyske borgere er urolige, lette at ophidse, næsten forpinte, man har en fornemmelse, som om en eller anden usynlig hånd pinte og plagede dem på et sted, hvor de ikke kunne komme til at slå igen eller jage bort. Gaderne i Berlin er meget tomme. Lørdag aften mellem 10 og 11 talte jeg på den ene side af Unter den Linden så langt øjet kunne række 4 mennesker."Under første verdenskrig drager Johannes Poulsen ud i verden for at suge til sig af indtryk fra andre lande og andre befolkninger. Første land, han når til, er Tyskland. I februar 1915 er landet helt forandret i forhold til før verdenskrigens udbrud i 1914. Gåpåmodet, optimismen og åbenhjertigheden, som han før har oplevet i Tyskland, er afløst af en trykkende dommedagsstemning, som driver ham videre ud i verden, som han opdager er lige så forandret som Tyskland."Gennem de fagre riger" er en spændende rejseskildring af turen gennem Europa, afrejsen fra den italienske havneby Genova, gennem Suezkanalen og Det Røde Hav, gennem Egypten, Indien og længere og længere østpå, til han til sidst når hjem til Danmark igen. Bogen udkom første gang i 1916.Johannes Poulsen (1881-1938) var en dansk skuespiller, sceneinstruktør og forfatter, der både optrådte på de skrå brædder og på film. Som forfatter er han særligt kendt for rejseskildringen "Gennem de fagre riger" fra 1916.

„Лозенград! Начало славнона велика епопея,предвещанието гнявноза конеца на злодея!"Балканската война набира сила, а българите смелост да се опълчат на петвековния си враг. Лозенградската операция от 1912 год. поставя началото на битките срещу властващата на Балканите Османска империя. Вазов ни отвежда на бойното поле, разказва ни за героите, жертващи живота си в името на свободата и пламенно защитава българите и техните събратя от туркофили като Пиер Лоти. Войната е бич и напаст, но трябва да се проведе до нейния си край в името на нещо по-велико и ценно дори от хилядите дадени жертви – пречупването на „братското иго".Иван Вазов е един от най-известните български писатели и поети, живял в годините 1850-1921. Животът и творчеството на Вазов са белязани от два периода – Възрожденски и следосвобожденски. Дебютира през 1870 год. със стихотворението „Борба", а шест години по-късно издава първата си стихосбирката. Обемното творчество на Иван Вазов обхваща почти всички жанрове, като негово дело е първият български научнофантастичен разказ („Последният ден на ХХ век", 1899) и първата българска фентъзи поема („В царството на самодивите", 1884). Вазов се определя като „хроникьор на епохата", а Гео Милев от своя страна го нарича „патриарх на българската литература". Произведенията на Вазов могат да се четат като поезия, но и като история на България. Той заема достойно място сред българите, допринесли за утвърждаването, съхранението и развитието на нацията.

Die zahme kleine Schwester der Nordsee – das ist für Viele die Ostsee. Ein Vorurteil, wenn man sich anschaut, was es in der Geschichte zu entdecken gibt: Die Wikinger. Die weitverzweigte Hanse. Die großen Kämpfe zwischen den sich konsolidierenden Staaten der frühen Neuzeit. Die Abgründe des 20. Jahrhunderts. Aber auch, angelockt von der Landschaft, die Künstler auf der Suche nach Inspiration. Und die Urlauber auf Erholungssuche. Wasser trennt nicht, es verbindet. Ständig waren Menschen auf diesem Meer unterwegs. Ihre Motive? Satt werden. Reich werden. Mehr Macht bekommen. Neues entdecken. Da musste doch noch was sein, jenseits des Horizonts! Wasser lädt ein, es zu befahren. Nicht jede Reise endete glücklich im Hafen. Und nicht jede Seefahrt war die, für die sie sich ausgab: Deklariert als harmloses Papier, überquerten im Kalten Krieg auch Waffen die Ostsee.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

"Ordet ’homoseksualitet’ er konstrueret i 1869, men havde nogle forgængere. I Danmark brugtes disse ældre ord sjældent generisk og i en form, som betegner en kategori eller en bestemt type af mennesket. Fra omkring 1830 blev ’pæderast’ anvendt af og til, og i anden halvdel af det 19. århundrede – omkring hundrede år efter, at det var taget i almen brug i Paris – blev det formentlig lidt mere almindeligt brugt i Danmark."Der har gennem historien været næsten lige så mange navne, som der har været fordomme om homoseksuelle. Med sit omfattende tobindsværk tager Wilhelm von Rosen os med gennem den danske bøssehistorie og beskriver både de homoseksuelles vilkår samt samfundets, juristernes og lægernes syn på dem. Han beretter om lovene imod sex mellem mænd, og om hvordan disse har forandret sig gennem tiden. Han viser desuden, hvordan bøssernes selvopfattelse har ændret sig gennem tiden, og kaster lys over de store skikkelser inden for bøssehistorien.Bogen udkom første gang i 1993 som doktorafhandling på Københavns Universitet og er spændende læsning for alle, der interesserer sig for homoseksualitetens historie og kulturhistorie generelt.Wilhelm von Rosen (1941-2019), rigsarkivar, seniorforsker og dr.phil., var en af de højest respekterede forskere i homoseksualitetens historie i Danmark og var desuden en stor stemme i Bøssernes Befrielsesfront fra 1973-1977 samt medredaktør af Panbladet. Han udgav flere artikler og bøger om mandlig homoseksualitet igennem danmarkshistorien og er særligt kendt for sin doktorafhandling "Månens kulør. Studier i dansk bøssehistorie".

"Alle de dømte i sagerne om omgængelse imod naturen mellem mænd, behandlet af Højesteret 1835-66, havde en meget beskeden social baggrund; de fleste hørte til på samfundets bund. Som bønderkarle, håndværkssvende, opvartere og tyende var knapt halvdelen noget hævet over de øvrige – forbedringshusfanger, fattiglemmer og vagabonder, mens én, Jens Jacobsen, var en fordrukken gårdmand. Kun omrejsende skuespiller Schjørslev var en smule hævet over almuen, men han var til gengæld alene ved sin levevej i en marginal social position."Der har gennem historien været næsten lige så mange navne, som der har været fordomme om homoseksuelle. Med sit omfattende tobindsværk tager Wilhelm von Rosen os med gennem den danske bøssehistorie og beskriver både de homoseksuelles vilkår samt samfundets, juristernes og lægernes syn på dem. Han beretter om lovene imod sex mellem mænd, og om hvordan disse har forandret sig gennem tiden. Han viser desuden, hvordan bøssernes selvopfattelse har ændret sig gennem tiden, og kaster lys over de store skikkelser inden for bøssehistorien.Bogen udkom første gang i 1993 som doktorafhandling på Københavns Universitet og er spændende læsning for alle, der interesserer sig for homoseksualitetens historie og kulturhistorie generelt.Wilhelm von Rosen (1941-2019), rigsarkivar, seniorforsker og dr.phil., var en af de højest respekterede forskere i homoseksualitetens historie i Danmark og var desuden en stor stemme i Bøssernes Befrielsesfront fra 1973-1977 samt medredaktør af Panbladet. Han udgav flere artikler og bøger om mandlig homoseksualitet igennem danmarkshistorien og er særligt kendt for sin doktorafhandling "Månens kulør. Studier i dansk bøssehistorie".

Familienkriege sind nichts Ungewöhnliches. Die meisten von uns können wohl von einem in der eigenen Verwandtschaft berichten, insbesondere wenn es ein Erbe zu verteilen gibt. Die fränkischen Merowinger treiben den Zwist allerdings auf eine Spitze, die außergewöhnlich ist, selbst für das wenig zimperliche Mittelalter. Der »Merowingische Bruderkrieg«, wie Historiker das innerfamiliäre Gemetzel und Gemeuchel ab 561 n. Chr. nennen, ist als Begriff aber etwas irreführend. Denn die beeindruckendste Blutspur zieht kein Mann hinter sich her, sondern eine Frau: Fredegunde, die von der Magd zur Königsgattin und später Alleinherrscherin aufsteigt. Fredegundes Opfer und Intrigen würden problemlos ein ganzes Buch füllen. Wie ein Treppenwitz mutet daher an, dass es ausgerechnet die Franken sind, die unsere westlichen Wertvorstellungen von Ehe und Familie bis heute entscheidend prägen. Die Gründe dafür erklärt Bernhard Jussen, Professor für Mittelalterliche Geschichte. Sein Essay bietet überraschende Gedanken, wie sich die fränkische Gesellschaft etwa von der römischen, chinesischen oder orientalischen abhebt – und so zur Basis des modernen Europas wird.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Hvordan har landsbyen dannet ramme om livets udvikling i Danmark?Dette spørgsmål bliver besvaret på en direkte og tilgængelig måde i denne bog. Fremstillingen er kronologisk fra oldtiden til samtiden. Forfatteren tager hele vejen igennem udgangspunkt i meget konkrete eksempler – det være sig undersøgelser af gamle huse, bevarede jordområder og historiske kilder fra arkiverne.Bogen, der oprindeligt udkom i 1973, henvender sig til alle historieinteresserede læsere, som synes at landboliv og folkekulturhistorie er spændende.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Hvordan så livet ud omkring Borup i vikingetiden og i middelalderen? Og hvordan kan vi spejle os som danskere i lige præcis Borup-egnen?I bogen giver forfatteren os nogle grundige og meget levende svar på netop de spørgsmål.Forfatteren beskriver malerisk hvordan landskabet på Midtsjælland blev dannet i istiden, hvordan de første stenalderfolk kom til og begyndte at fælde skoven med deres skarpe flinteredskaber for at dyrke simple afgrøder. Og på denne måde går den levende fortælling – som dog altid baserer sig på konkrete eksempler og kilder – videre op gennem tiden. Undervejs kommer fremstillingen ind på emner som hjulploven, dansepladsen, tærskepladsen, vogterhuset og meget mere.Bogen henvender sig til læsere som interesserer sig for landbokultur.Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Den danske kommunale inddeling her rødder, der går hele tusind år tilbage.Meget har forandret sig i løbet af de første 1000 år den kommunale inddelings historie. Kommunegrænser er flyttet. Sogne er blevet opdelt og sammenlagt. Meget af herredernes retslige magt er flyttet til kommunerne, ligesom kommunerne har måttet give afkald på pligter og magt til staten og andre aktører.Sven Skovmands bog fra 1988 beskriver, hvordan kommunerne har ændret sig i løbet af historien, og hvordan de var organiseret i slutningen af 1980’erne. Bogen beskriver grundigt følgerne af kommunalreformen i 1970 og lægger et solidt grundlag for forståelse af kommunernes udvikling i de følgende år.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

»Es ist das große Turnier Himmel gegen Hölle«, singt ein Troubadour Mitte des 12. Jahrhunderts über die Kreuzzüge. Wer den Konflikt mit den Augen der Gegenwart betrachtet, wird Schwierigkeiten haben, das Phänomen der Templer zu verstehen. Männer aus der aristokratischen Oberschicht verzichten auf Privilegien, Frauen und Freuden, um ein asketisches Leben zu führen. Als Ritter und Mönch in einer Person verkörpert der Templer die beiden prägenden Ideale des Mittelalters. »Denn nicht ohne Grund trägt er das Schwert; er steht im Dienst Gottes«, schwärmt der heilige Bernhard von Clairvaux. Die Templer sind Elitekrieger, deren Mut und Disziplin Schlachten entscheiden. Die Mönche sind zugleich brillante Geschäftsleute. Ihre Güter im Abendland gleichen Musterbetrieben, und im Bankwesen setzen die Templer Maßstäbe. Da die Ritter und ihr Besitz einzig der Autorität des Papstes unterstellt sind, stehen sie dem Machtstreben Philipps IV. von Frankreich im Weg. Es wird der größte Schauprozess des Mittelalters. Zeugen werden gekauft und Geständnisse unter der Folter erpresst. Die Vorwürfe: Götzendienst und homosexuelle Praktiken. 1312 löst Philipps Marionettenpapst Clemens V. den Orden auf. Doch den Mythos kann der Papst nicht vernichten. Bis heute stellen sich Menschen in die Tradition der Templer – von harmlosen Schwärmern fürs Mittelalter bis hin zu esoterischen Brandstiftern.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

De islandske sagaer er fortalt af mænd og handler primært om mænd. I "Kvinden i Sagatiden" fortæller Johannes V. Jensen kvindernes historier fra fordums tid. Med udgangspunkt i sagalitteraturen skildres kvindernes vilkår og hvordan deres tilværelse formede sig mellem krigere og lykkeriddere på grænsen mellem forhistorisk og historisk tid i Norden.Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket “Kongens fald” til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

Den 9. april 1940 blev en afgørende dag i Danmarks historie og i danskernes selvforståelse. Mange ved nogenlunde, hvordan besættelsen foregik rent konkret, men optakten til den og de politiske og militære beslutninger, der i Danmark førte til, at man ikke tog kampen op mod nazisterne, fortjener at blive belyst. I sin bog fra 1990 spørger Helge Wiingaard blandt andet, om den danske nation virkelig var undergangen nær den 9. april 1940, eller om dagen blot var kulminationen på en sikkerhedspolitisk krise, der havde været under opsejling siden første verdenskrig, hvor Danmark så vidt muligt forsøgte at holde sig udenfor.Helge Wiingaard (f. 1950) er en dansk forfatter og lektor i historie og engelsk. Han har skrevet flere artikler og bøger om moderne historie og samfundsforhold og har særligt beskæftiget sig med emner som krig, fred, frihed og politisk historie.

Каква е историята на цар Иван Александър, съпругата му Теодора и еврейката Сара? Каква е връзката между техните отношения и състоянието на държавата през далечния XIV век? Възможно ли е било България да поеме по различен от турското робство път, ако изборът на цар Иван Александър е бил по-различен? Основавайки се на повестта си „Иван Александър", Иван Вазов създава пиеса, харесвана и поставяна на сцена и до ден днешен.Иван Вазов е един от най-известните български писатели и поети, живял в годините 1850-1921. Животът и творчеството на Вазов са белязани от два периода – Възрожденски и следосвобожденски. Дебютира през 1870 год. със стихотворението „Борба", а шест години по-късно издава първата си стихосбирката. Обемното творчество на Иван Вазов обхваща почти всички жанрове, като негово дело е първият български научнофантастичен разказ („Последният ден на ХХ век", 1899) и първата българска фентъзи поема („В царството на самодивите", 1884). Вазов се определя като „хроникьор на епохата", а Гео Милев от своя страна го нарича „патриарх на българската литература". Произведенията на Вазов могат да се четат като поезия, но и като история на България. Той заема достойно място сред българите, допринесли за утвърждаването, съхранението и развитието на нацията.

Hvordan har man set på personskader og personskadeforebyggelse op gennem tiden?Dette spørgsmål undersøger forfatteren. Han kommer vidt omkring og fortæller levende historien ‒ fra de ældste tiders ritualer, bønner og besværgelser og op til de mere moderne sikkerhedsforanstaltninger ved industritidens jernbaner.Bogen henvender sig til historieinteresserede læsere.Jens Steensberg er læge og forfatter. Han fungerede som embedslæge i Frederiksborg Amt og bidrog i sit arbejdsliv til den offentlige debat med en lang række indlæg om ulykkesforebyggelse. Han har bl.a. udgivet bogen "Trafik og alkohol" (2007) om spirituskørsel.