European history

Каква е историята на цар Иван Александър, съпругата му Теодора и еврейката Сара? Каква е връзката между техните отношения и състоянието на държавата през далечния XIV век? Възможно ли е било България да поеме по различен от турското робство път, ако изборът на цар Иван Александър е бил по-различен? Основавайки се на повестта си „Иван Александър", Иван Вазов създава пиеса, харесвана и поставяна на сцена и до ден днешен.Иван Вазов е един от най-известните български писатели и поети, живял в годините 1850-1921. Животът и творчеството на Вазов са белязани от два периода – Възрожденски и следосвобожденски. Дебютира през 1870 год. със стихотворението „Борба", а шест години по-късно издава първата си стихосбирката. Обемното творчество на Иван Вазов обхваща почти всички жанрове, като негово дело е първият български научнофантастичен разказ („Последният ден на ХХ век", 1899) и първата българска фентъзи поема („В царството на самодивите", 1884). Вазов се определя като „хроникьор на епохата", а Гео Милев от своя страна го нарича „патриарх на българската литература". Произведенията на Вазов могат да се четат като поезия, но и като история на България. Той заема достойно място сред българите, допринесли за утвърждаването, съхранението и развитието на нацията.

Hvordan har man set på personskader og personskadeforebyggelse op gennem tiden?Dette spørgsmål undersøger forfatteren. Han kommer vidt omkring og fortæller levende historien ‒ fra de ældste tiders ritualer, bønner og besværgelser og op til de mere moderne sikkerhedsforanstaltninger ved industritidens jernbaner.Bogen henvender sig til historieinteresserede læsere.Jens Steensberg er læge og forfatter. Han fungerede som embedslæge i Frederiksborg Amt og bidrog i sit arbejdsliv til den offentlige debat med en lang række indlæg om ulykkesforebyggelse. Han har bl.a. udgivet bogen "Trafik og alkohol" (2007) om spirituskørsel.

"At der var krig i verden, og at denne krig ikke blot var en kulisse til livet i Næstved er nok indlysende. Især for de, der oplevede den sidste del af besættelsen med sabotager, våbenmodtagelser, likvideringer, tyske flygtninge og sårede soldater fra østfronten."Når man fortæller historien om Danmark under anden verdenskrig, kommer det tit til at lyde, som om hele det danske folk stod skulder ved skulder mod besættelsesmagten og for en tid glemte uenigheder og stridigheder. Det var imidlertid langt fra tilfældet. Tværtimod, lyder det i Allan Huglstads omfattende historiske værk om anden verdenskrig, som den så ud i Næstved og omegn. Her så man i høj grad splittelsen i den danske befolkning, blandt de politiske partier, imellem folk, der var for eller imod samarbejdspolitikken, og folk, der var mere eller mindre dansksindede.På baggrund af dybdegående research viser Allan Huglstad, at splittelsen faktisk i flere tilfælde voksede som følge af krigen stik imod den fortælling, man så ofte hører om den danske sammenhængskraft under krigen.Selvom "Kiv og krig" fokuserer på Næstvedegnen, belyser bogen den tendens, der gjorde sig gældende mange steder i Danmark. Bogen, der udkom i år 2000, er med til at tage et opgør med den rosenrøde beskrivelse af det danske folk under besættelsen, der herskede i flere årtier efter krigens afslutning.Allan Huglstad (f. 1947) er dansk forfatter og officer. Han har blandt andet skrevet bøger om lokalhistorie og pædagogik. Han har undervist på Hærens Officersskole i logistik og humanitær folkeret og har blandt andet været udsendt som "Human Rights Officer" ved OSCE i Kosovo.

Den antikke romerske villa rustica var en gård eller et hus på landet, der var indrettet til både bolig og landbrug. I denne bog, der udkom første gang i 1961, giver historiker Jens Erik Skydsgaard et indblik i den romerske gårds indretning og udbredelse samt i hvilken type landbrug, der var knyttet til en villa rustica.Jens Erik Skydsgaard (1932-2014), dansk historiker og klassisk filolog, var i perioden 1970-2001 professor i antikkens historie ved Københavns Universitet. Han interesserede sig især for de historiske, praktiske og teoretiske sider af det romerske landbrug og skrev flere bøger om emnet, men han har også udgivet bøger om romersk politik og om antikkens Grækenland.

"Det antikke Grækenland", der udkom første gang i 1990, er tiltænkt undervisning i gymnasiet og på HF, men bogen vil være interessant for alle, der interesserer sig for oldtidshistorie og antikkens Grækenland.Jens Erik Skydsgaard (1932-2014), dansk historiker og klassisk filolog, var i perioden 1970-2001 professor i antikkens historie ved Københavns Universitet. Han interesserede sig især for de historiske, praktiske og teoretiske sider af det romerske landbrug og skrev flere bøger om emnet, men han har også udgivet bøger om romersk politik og om antikkens Grækenland.

Stavnsbåndet, der tvang mænd mellem 4 og 40 år til at blive boende på det gods eller den herregård, hvor de blev født, havde ikke blot en knusende indflydelse på de stavnsbundne menneskers liv, men det påvirkede også nationaløkonomien på flere forskellige måder. Først i 1788 blev det officielt ophævet for drenge under 14 år, og frem til år 1800 blev det afviklet helt. Professor V. Falbe-Hansen beskriver de indvirkninger, ophævelsen af stavnsbåndet og de nye landboreformer havde på nationaløkonomien.Første del behandler tiden, fra stavnsbåndet indførtes i 1733, og frem til 1807, da effekterne af dets ophævelse blev mere og mere tydelige i samfundet. Bogen udkom i 1888, og året efter udkom andet bind.Vigand Andreas Falbe Hansen (1841-1932) var en dansk nationaløkonom, konferensråd, dr.jur., professor og politiker, der skrev en lang række bøger og afhandlinger om økonomisk historie og nationaløkonomi. Han er særligt kendt for sin todelte bog om stavnsbåndsløsningen fra 1888-1889.

"Verdens bedste by." Sådan lyder det i forordet til denne rejseguide fra år 1992.Selvom byer konstant udvikler sig, og Barcelona ikke er nogen undtagelse her, vil der fortsat være meget viden og ikke mindst inspiration at hente i denne bog, som er skrevet af John Njor - den anerkendte journalist og forfatter til en række historiske bøger om Spanien og spansk kultur.John Njor er en dansk forfatter, Spanien-kender og journalist ved Politiken. Han har blandt andet skrevet en række bøger om Spanien og spansk historie, herunder bøgerne "Døden i arenaen" (1970), "Spanien ved korsvejen" (1976.) og "Baskerlandet - og baskerne" (1986). Hans bøger henvender sig generelt til læsere med interesse for spansk kultur og historie.

" - Værsgod, piger, sagde han, nu må I gerne gå op i gården og se, hvad der sker med de svin, som vover at sætte sig op mod vor elskede fører!- Der var faktisk to af mine kolleger, der meldte sig og gik op i gården. De kom ned igen lidt efter, smilende og uberørte, og fortalte, at de havde set en vældig dynge lig, alle sammen officerer, svømmende i deres blod – det var et stolt og opløftende syn, husker jeg, at en af dem sagde. Jeg kunne ikke få mig til at tale med dem siden."Da Nazityskland var faldet, gav den danske journalist Henrik V. Ringsted sig til at interviewe de overlevende tyskere om deres personlige følelser og tanker, mens deres land var tryllebundet af Hitler. Beretningerne viser tydeligt, at langt fra alle tyskere støttede Hitlers grusomheder, men at de, der sagde fra, blev straffet hårdt for det. Bogen udkom allerede i 1946, året efter krigens afslutning, og vidnesbyrdene bærer præg af en sjælden intensitet og ærlighed fra de overlevende, der endelig kunne tale frit.Henning Vibe Ringsted (1907-1983) var en dansk forfatter og journalist, der er særligt kendt for sit arbejde som krigskorrespondent for dagbladet Politiken i Berlin under anden verdenskrig. Han har skrevet et væld af bøger om europæisk kultur samt erindringer og noveller. Henrik V. Ringsted modtog i 1945 som den første nogensinde Cavlingprisen for sit enestående journalistiske virke.

I oldtiden havde man ikke de samme bogstaver, vi har i dag. Og de havde heller ikke papir og computere til at skrive på. Men hvordan skrev oldtidens folk så? Hvornår blev alfabetet opfundet? Og hvorfor hedder det egentlig et ’alfabet’? Tag med 2700 år tilbage i tiden til en skole i Athen, hvor børnenes skriveredskaber hænger på væggen og deres husslaver er med i skole.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvordan kan man lave store matematiske udregninger uden en lommeregner? Og hvordan kan man skrive tal, når de ikke er opfundet endnu? Det fandt oldtidens største videnskabsmand en løsning på. Men hvad var løsningen, og hvem er den største videnskabsmand? Tag med 2300 år tilbage i tiden, når Nora og Caroline besøger videnskabsmandens værksted, med alle hans matematiske opfindelser.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

I oldtidens Rom gik romerne i bad hver dag, uden at have brusere i hjemmene. Men hvordan blev de så vasket? Hvad er Kejser Caracallas store, flotte bade-termer for noget? Og hvorfor er der et bibliotek i bade-termerne? Det kan du få svar på, når Nora og Caroline inviterer dig med 1800 år tilbage i tiden til Caracallas termer.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Kan man se ind i fremtiden? Det mente oldtidens folk, at de kunne. De prøvede at spå om fremtiden ved at kigge på fugle og ved at læse i levere fra f.eks. får. Men hvordan gør man så lige det? Og hvorfor brugte de fårelevere? Kom med 2500 år tilbage i tiden, og hør hvordan det foregår, når en præst fra oldtiden ofrer et dyr og læser fremtiden i dens lever.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Elsker du også is på en varm sommerdag? I oldtiden var der ikke frysere til at holde isen kold. Men hvad gjorde de så? Og hvem ved egentlig, hvad oldtidens folk gjorde? I første episode tager Nora og Caroline dig 2500 år tilbage i tiden til en stor festmiddag i Kejser Neros gyldne palads. Her blev der ikke sparet på isen! Oldtidens folk havde nemlig lavet deres egen "fryser".Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Forfatter og arkæolog Frederik Poulsen beretter om sine studieår i Berlin omkring århundredeskiftet, om studieture til Grækenland, hvor han for alvor fik fingrene ned i antikkens muld, og om rejser rundt i det åbne og venlige Europa, hvis uskyld og samhørighed endnu ikke var blevet vasket bort af første verdenskrigs blodsudgydelser. Bogen fra 1947 giver et spændende indblik i forskellige europæiske kulturer set gennem øjnene på en ung videbegærlig idealist.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

Erasmus fra Rotterdam (1466-1536) var en af den nordeuropæiske renæssances vigtigste skikkelser. Hans forsøg på at reformere den katolske kirke indefra gjorde ham upopulær hos både katolikker og protestanter, og i takt med at protestantismen vandt frem i Nordeuropa blev hans synspunkter mere og mere farlige, ikke mindst i forhold til de fanatiske og intolerante calvinister og Martin Luther, hvis indflydelse bare voksede og voksede.Stefan Zweig tegner et spændende portræt af Erasmus fra Rotterdam, der i sin samtid blev kaldt humanisternes prins af andre humanister og frisindede mennesker. Bogen udkom første gang i 1934.Stefan Zweig (1881-1942) var en østrigsk forfatter, dramatiker og journalist. Han voksede op i Wien i et velhavende, jødisk hjem, studerede filosofi og litteraturhistorie og blev som ung forfatter del af de avantgardistiske kredse. I 1920’erne og 30’erne var han en af Europas førende forfattere. Zweig havde, som pacifist, med gru oplevet Første Verdenskrigs rædsler. Da Hitler kom til magten, slog han sig ned i England og rejste derfra videre til USA og Brasilien. I fortvivlelse over Europas fremtidsudsigter begik han og hans hustru selvmord i 1942.

Kejserinde Eugénie (1826-1920) blev ikke blot Frankrigs sidste kejserinde, hun var også en af landets mest bemærkelsesværdige og intelligente monarker. Ægteskabet med Napoleon III var ulykkeligt, men mandens utroskab fik hende til at dreje sin opmærksomhed mod politik, som hun viste sig at have et stort talent for. Også efter kejserrigets fald i 1870 og hendes mands død i 1873 vedblev hun at spille en rolle i samfundet omkring sig. I sit eksil i England indrettede hun sin store landejendom til sygehjem for de sårede soldater i første verdenskrig, ligesom hendes interesse for politik forblev stærk hele livet igennem.Octave Aubrys biografi skriver sig ind under huden på denne spændende historiske skikkelse, der på mange måder overstrålede sin ægtemand, der skaffede hende pladsen på tronen. Bogen udkom oprindeligt i 1938.Octave Aubry (1881-1946) var en fransk forfatter og historiker. Allerede i en ung alder var Aubry interesseret i historie, og det er særligt denne interesse, som hans forfatterskab bærer præg af. Alligevel fik Aubry sin litterære debut med digtsamlingen "De l’amour, de l’ironie, de la Pitié" (1904). Dog fylder fascinationen for historie størstedelen af hans forfatterskab med titler såsom "Napoleons privatliv" (1939) og "Kejserinde Eugénie" (1931).

"Et par alvidende, lastefulde øjne i et ungt og dejligt ansigt med blonde, gyldne lokker.Hvor erfaren var ikke denne sytten-attenårige kvinde."Georg Rønbergs biografiske roman handler om en af Venedigs mest berømte og indflydelsesrige kurtisaner, Veronica Franco, der var anerkendt for både sit digteriske talent og de råd, hun kunne give bystatens mest magtfulde mænd. Bogen handler samtidig om kurtisanernes helt specielle position i renæssancens Venedig, hvor deres magt og indflydelse var betydelig, men deres skæbne alligevel var yderst usikker og deres ry blakket.Bogen udkom første gang i 1918.Georg Rønberg (1877-1952) var en dansk forfatter og oversætter. Han debuterede i 1907 med romanen "De, som elske" og udgav senere en lang række romaner heraf en del historiske romaner. Georg Rønberg oversatte endvidere værker af blandt andre Bernhard Kellermann og Richard Nordhausen.

"Niccolo blev stående i dybe tanker. Han tænkte på den lille pige, som var ganske ensom i det store hus. Gamle Cosimo havde atter fået ret: ’Alt for stort et hus til så lille en familie!’ Nu var denne lille, tre uger gamle pige, som i dåben havde fået navnet Caterina Maria Romola af Medici, den eneste levende, som igen var i Firenze af Cosimos direkte efterkommere, og folket havde allerede vænnet sig til at kalde hende ’den lille hertuginde’, det samme folk, som snart ville have jaget hendes fader hertugen ud af Firenze, om ikke han nu havde ligget død deroppe."Caterina af Medici er en af de mest berygtede skikkelser fra renæssancen. Hun var lige så snu, som hun var skruppelløs, og skyede ingen midler for at bevare magten for sig selv og sin slægt. "Den lille hertuginde" er en historisk roman, der fortæller om Caterina af Medicis barndom, inden hun blev den frygtede og intrigante statskvinde, som hun ellers huskes som."Den lille kejserinde" udkom første gang i 1930.Georg Rønberg (1877-1952) var en dansk forfatter og oversætter. Han debuterede i 1907 med romanen "De, som elske" og udgav senere en lang række romaner heraf en del historiske romaner. Georg Rønberg oversatte endvidere værker af blandt andre Bernhard Kellermann og Richard Nordhausen.

"Prinsessen af Orleans, den sekstenårige Caterina de Medicis, havde allerede længe været oppe. Hun havde tilbragt en søvnløs nat ved siden af sin gemal, den syttenårige prins Henrik. Men han havde bare sovet sin tunge, næsten livløse søvn efter dagens trættende sport. Han havde ikke mærket hendes gråd. Hun var krøbet helt ud i den ene kant af den store seng og havde gemt sit hoved under puden. Hun fyldte så lidt ved siden af Henrik. Han var allerede en mand, og hun var kun en lille pige."Caterina af Medici er som ganske ung blevet gift med den franske kronprins Henrik. Hendes magtfulde slægtninge er døde, og nu ser resten af hoffet hende ikke længere som en prins værdig. Den unge prinsesse føler sig alene og ubeskyttet ved det fremmede hof, som er et farligt sted at være venneløs."Dronning og elskerinde" er en historisk roman om livet ved det franske hof under kong Frants den første og Henrik den anden. Bogen fortæller om livet ved hoffet, de utallige krige, der blev udkæmpet, og om hvordan dronningerne efterhånden som de blev ældre blev sat til side til fordel for unge smukke elskerinder."Dronning og elskerinde" udkom første gang i 1933 og er en uafhængig fortsættelse af romanen "Den lille hertuginde" om Caterina af Medicis barndom i Firenze.Georg Rønberg (1877-1952) var en dansk forfatter og oversætter. Han debuterede i 1907 med romanen "De, som elske" og udgav senere en lang række romaner heraf en del historiske romaner. Georg Rønberg oversatte endvidere værker af blandt andre Bernhard Kellermann og Richard Nordhausen.

"Pengar ja, det är då en välsignad ting som kan hjälpa en ur eländighet och bedrövelse. Men att pengar skulle göra allting lätt när man har det så illa ställt att man inte äger ett endaste träd eller kreatur, det kunde man då aldrig tänka sig förrän man kom i lag med Kärnebyen. Karl Ivarsson har så mycket pengar på fickan som han aldrig ägt. Det skall bli rediga lass med ost och smör för de pengarna."Västergötland under 1800-talets andra hälft. Storbonden Karl Ivarsson är en rakryggad karl i en tid av förändring. Han står inför en prövande tid präglad av skiftningen mellan ett självförsörjande samhälle till den mer progressiva industrialiseringen av samma arbete. En maktkamp mellan individens självständighet och storindustrins kapitalism.Konflikterna duggar tätt, mellan familjemedlemmar, med grannar. Ska Karl våga satsa sina tillgångar för att potentiellt skapa en större ekonomisk trygghet för sin familj och kommande generationer? Hur rakryggad kan han egentligen förbli om han ingår i ett mer vinstcentrerat avtal?"Skallgång" är Walter Dicksons första roman och första del i hans romansvit om släktöden och emigration.Walter Dickson (1916–1990) var en svensk roman- och novellförfattare, född i USA, senare bosatt i Falkenberg. Han debuterade med novellsamlingen "Perspektiv från Stigberget" 1942 och kom att skriva flera kulturhistoriska essäer och böcker om Halland. Emigration är ett återkommande tema i Dicksons berättelser, han skrev en romansvit baserad på sin egen familjehistoria och emigration till Amerika. Hans emigrationsskildringar har jämförts med Vilhelm Mobergs och Artur Lundkvist ska ha sagt "att medan Moberg är realismens skildrare av emigrantlivets stora skeende, skapar Walter Dickson den inre upplevelsens realism". Dickson gör ett betydligt litterärt avtryck med sin kreativt förtroliga berättarstil.

In questo particolarissimo saggio dalle inclinazioni romanzesche, Alexandre Dumas condensa tutto il proprio amore per l’arte e per l’Italia. Nel 1840, incaricato di comporre un testo sulla Galleria degli Uffizi, Dumas finisce per creare un vivido affresco di tre protagonisti assoluti del Rinascimento: Michelangelo, Tiziano e Raffaello. In "Tre maestri", quindi, abbiamo il privilegio di assistere al dialogo fra un grande romanziere del XIX secolo e i suoi artisti prediletti, potendo contare su un rigoroso metodo di ricerca e sulla sensibilità estetica dell’autore. Non c’è aspetto dell’atto creativo che Dumas non scandagli – dalla genesi di un’opera al suo contesto ambientale – né elemento biografico o caratteriale che sfugga al suo occhio vigile. Il Genio viene trattato in ogni sua sfumatura...Questo audiolibro è stato realizzato in collaborazione con Edizioni Clichy.Alexandre Dumas (1802-1870) nasce a Villers-Cotterêts, figlio di un generale della Rivoluzione Francese di origini haitiane. Cresciuto con la madre, che gestisce un piccolo spaccio di tabacchi, nel 1823 si trasferisce a Parigi, dapprima come copista del Duca di Orléans, poi affermandosi come drammaturgo. Ottenuta la fama con "Enrico III e la sua corte", ben presto Dumas si specializza nel romanzo storico e, a partire dal 1844, pubblica i suoi libri più noti: "La Regina Margot", "I Tre Moschettieri" e "Il Conte di Montecristo". Trascorre lunghi anni in viaggio – per sfuggire ai creditori – visitando vari paesi europei, la Russia e il Caucaso. Nel 1861 è fra i finanziatori della Spedizione dei Mille di Garibaldi. Morirà nel 1870, ospite nella villa del figlio, suo omonimo e altrettanto noto scrittore.

Elisabet Amalie Eugenie syntyi jouluaattona 1837 saksalaiselle herttualle. Elisabet, kutsumanimeltään Sissi, eli jokseenkin huolettoman lapsuuden lahjakkaamman siskonsa varjossa mutta isänsä suosikkina. Huolettomuus ei kuitenkaan jatkunut aikuisuuteen, sillä hän avioitui Itävallan keisari Frans Joosefin I:n kanssa vain 16-vuotiaana. Hovielämä Itävallan keisarittarena ja Unkarin kuningattarena oli muutakin kuin kiiltokuvaa, ja sitä varjostivat monenlaiset tragediat.Clara Tschudin elämäkerrallinen "Keisarinna Elisabet" (1900) valottaa kuninkaallisen naisen erikoista ja velvollisuuksien täyteistä elämää 1800-luvun Itävallassa.Clara Tschudi (1856–1945) oli norjalainen kirjailija, joka kirjoitti elämäkerrallisia teoksia historiallisista henkilöistä, erityisesti naisista. Hänen teoksiaan ovat esimerkiksi Marie Antoinette (1894–1896) ja Keisarinna Elisabet (1900).

Hvordan så Tyskland ud, lige inden Hitler kom til magten? Hvad diskuterede man på universitetet, og hvordan kunne en udenforstående se, at kulturen var ved at ændre sig?Det er noget af det, Frederik Poulsen belyser i sine rejseskildringer fra 1920’erne og 1930’erne. Som professor i klassisk arkæologi havde han i løbet af en lang årrække besøgt de tyske universiteter, og i mellemkrigstiden lagde han mærke til små ændringer i sine tyske kollegers forhold til ham som dansker og deres syn på resten af europæerne. Skildringen af Tyskland i 1920’erne og 1930’erne er særligt interessant, da den udkom allerede i 1935, da Hitler var kommet til magten, men endnu ikke havde begyndt sit overfald på resten af Europa.Frederik Poulsens rejseskildringer tager os også med til andre spændende steder, der var under stor forandring i mellemkrigstiden. Polen, Jugoslavien, Frankrig og Spanien er blot nogle af de lande, han lægger vejen forbi, og hvor han gør sig sine skarpsindige iagttagelser.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

Det meste af historieskrivningen om Romerriget fokuserer på overklassen, militæret eller politisk historie. Poul Nørlund undersøger i sin doktorafhandling fra 1920, "Det romerske slavesamfund under afvikling", vilkårene for de nederste i det romerske samfund med særligt blik på slaverne, uden hvem Romerriget havde set ganske anderledes ud. Afhandlingen omhandler afviklingen af slaveriet i Romerriget, hvad det betød for samfundet, og hvad slavernes vilkår blev, da slaveriet var blevet afviklet.Poul Nørlund (1888-1951) var en dansk historiker og arkæolog. Han beskæftigede sig primært med middelalderen og blev kendt for at være en dygtig udgraver efter at have deltaget i flere store udgravninger i blandt andet Grønland og Gotland. I 1917 blev han ansat som underinspektør ved Nationalmuseet og overtog senere posten som direktør. I sin tid på Nationalmuseet var han stærkt optaget af at formidle historien og gøre den tilgængelig og interessant for alle danskere og især ungdommen. Derfor udgav han en række lærebøger til folkeskolen og holdt gratis foredrag og rundvisninger. Det var medvirkende til museets øgede popularitet i befolkningen og Nørlund fortsatte sit virke frem til sin død i 1951.

Richard Petersens bog fra 1888 kigger hundrede år tilbage i tiden og laver et tværsnit over livet i Danmark i år 1788. Bogen lægger ikke vægt på bestemte begivenheder, men dykker ned i hverdagslivet hos de forskellige klasser og befolkningsgrupper, fortæller om selskabsliv og fritidsaktiviteter som udflugter og spadsereture, om tidsånden og de spirende nye tendenser, om kulturliv i form af poesi og teater samt om livet på universitetet, på gymnasiet og i skolen.Richard Petersen (1838-1905) var en dansk præst, forfatter og historiker, der udgav en lang række bøger om store skikkelser inden for litteraturens verden, kristendommen og historien. Richard Petersen var grundtvigianer, hvilket tydeligt kommer til udtryk i hans forfatterskab. Han er særligt kendt for sine biografier om Henrik Steffens, Frederik Barfoed, B.S. Ingemann og Jung-Stilling.

Almindeligvis er det sejrherrerne, der skriver historien, mens tabernes eftermæle plejer at blive derefter. Men i denne bog forsøger professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt – på baggrund af et rids af kirkens placering i det senmiddelalderlige danske samfund – at tegne et billede af, hvordan reformationskampene i Danmark har måttet tage sig ud for dem, der led nederlag. Han beskriver den katolske kirkes sidste dage og præsenterer læseren for tre af de katolske biskopper, der kæmpede mod reformatorerne; Lave Urne, Jens Andersen Beldenak og Joakim Rønnow."Nederlagets mænd" udkom første gang i 1968.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Der Sturm kommt aus Afrika. In nur wenigen Jahren erobern die Mauren, ein Völkergemisch aus Arabern und Berbern, fast die gesamte Iberische Halbinsel. Nur im kargen Norden Spaniens leisten die Menschen von Asturien erfolgreich Gegenwehr. Die Widerstandsnester sind die Keimzellen der späteren Königreiche Kastilien und León. Während Córdoba mit seinen Palästen, Bädern und Bibliotheken erblüht, baut man im Norden Burgen und Kathedralen. Zum Schutzpatron des Kampfes gegen die Muslime avanciert der Apostel Jakobus, der jetzt unter dem Kampfnamen »Matamoros« verehrt wird – der Maurentöter. Dann kommt die zweite Invasion: Die fundamentalistischen Almoraviden erobern Andalusien und vernichten 1086 das Heer König Alfons’ VI. bei Sagrajas. Doch es gibt einen Mann in Spanien, der dem neuen Feind gewachsen ist. Vor den Toren Valencias triumphiert Don Rodrigo de Vivar über die Wüstenkrieger und wird als El Cid zur spanischen Nationallegende. Den Schlussstrich unter das islamische Spanien ziehen 1492 Isabella von Kastilien und Ferdinand von Aragon. Mit der Eroberung Granadas endet die Epoche der Reconquista. Was folgt, ist die Vertreibung von Juden und Muslimen. Das Spanien der drei Kulturen ist nun Geschichte.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Den danske muld bugner af hemmeligheder og interessante svar på spørgsmål om Danmarks oldtid. Ikke mindst på Hammel-kanten har arkæologerne gjort spændende opdagelser.Lokalhistoriker og forfatter Arne Gammelgaard dykker ned i oldtidsfund fra netop Hammel og området omkring byen for at tegne et billede af, hvordan denne egn så ud i Danmarks oldtid. Bogen omhandler stendysser, borge, de første kirker, de ældste landsbynavne samt folkeminder og sagn, der særligt knytter sig til Hammel-egnen.Arne Gammelgaard (f. 1928) er en dansk lokalhistoriker, forfatter og lærer. Han har skrevet en lang række bøger om Hammels lokalhistorie og står endvidere bag bøger om de tyske flygtninge, der kom til Danmark efter anden verdenskrig. Ved siden af virket som forfatter har Arne Gammelgaard ernæret sig som lærer, skolebibliotekar og viceskoleinspektør.

In 'De beroepsarbeid der vrouw en het socialisme' wordt een interessant overzicht gegeven van de emancipatie van de vrouw. Dit boek betreft een uitgebreide studie over de vrouw en haar rol in de maatschappij, waarbij met name ingegaan wordt op haar positie in de arbeidsmarkt. Schrijfster Mathilde Berdenis van Berlekom benoemd de belangrijke voordelen van meer vrouwen op de werkvloer. Ze gaat daarbij in op de positieve effecten die het zal hebben op de maatschappij maar ook in het gezinsleven. Van Berlekom geeft in haar introductie aan dat de positie van de vrouw al flink is verbeterd, maar dat er nog lang geen sprake is zijn van gelijkheid.Mathilde Berdenis van Berlekom (1862-1952) was een Nederlandse feministe, schrijfster en lerares. Van Berlekom heeft zich jarenlang sterk gemaakt voor het vrouwenkiesrecht en de emancipatie van de vrouw in het algemeen.

Louis Couperus in ItaliëBehalve romans en verhalen publiceerde Louis Couperus een grote hoeveelheid columns, losse schetsen en reisnotities. Dat laatste genre probeerde hij voor het eerst uit met ‘Reis-impressies’, een bundeltje schetsen. Terwijl de latere reisverslagen indrukwekkend lang konden zijn, waarin hij regelmatig een gechargeerde versie van zichzelf en zijn vrouw als personages opvoerde, is hij hier de kunst nog aan het leren. Het zijn inderdaad impressies, de vinnige, vluchtige weergave van wat een uitermate nieuwsgierige toerist in Italië zag, in de laatste jaren van de 19de eeuw. Couperus verweeft aandacht voor kunst en werkelijkheid, heden en verleden van de steden die hij bezoekt. En hij spaart zichzelf niet, regelmatig klagend over een vertraagde trein of een verplaatsing die niet erg comfortabel was.Louis Couperus (1863-1923) was een Nederlands romanschrijver, columnist en dichter. Hij is de auteur van verschillende onverwoestbare klassiekers: 'Eline Vere' (een bestseller bij verschijnen), 'Van oude menschen, de dingen, die voorbij gaan...' (verfilmd), 'De stille kracht'... Hij woonde o.m. in Frankrijk en Italië en reisde de wereld rond. Of zijn romans zich nu afspelen in Den Haag of Djakarta, het heden of het oude Rome, het noodlot speelt altijd een grote rol. Couperus schreef in een meeslepende, emotionele stijl. Zijn verzameld werk bestrijkt vijftig boekdelen.