European history

Børge Outze fortæller om sommeren 1942, hvor tyske feriegæster strømmede ind over den danske grænse. Der var mange tyske børn, der skulle fedes op i trygge omgivelser hos tyskere og på forhånd godkendte danske nazister, men i blandt feriegæsterne var også højtstående nazistiske politikere, der udnyttede ferien til at lægge planer omkring Danmarks fremtid. Der blev blandt andet drøftet en mulig jødeforfølgelse i Danmark.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"I forberedelserne til landgangen i England og, noget senere, i forberedelserne til erobringen af Gibraltar, inddrog den tyske overkommando bl.a. invasionseksperten general Kaupisch, som efter eget ønske var blevet flyttet fra det fredelige København til vestfronten den 31. maj. Han havde bl.a. taget Langeliniehelten Zimmermann med sig. Kaupisch var efter Frankrigs fald indkvarteret bedre end de fleste – på et slot, tilhørende en af brødrene Martell i selve Cognacdistriktet!"Børge Outze fortæller om Danmarks rolle i de nye Europa, der opstod i løbet af 1940. Landet var ikke meget mere end en brik i Tysklands spil, et spisekammer og en trædesten til Norge og Sovjetunionen, som tyskerne stadig håbede at kunne invadere.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Administration – eller forvaltning, som dr. Best foretrak at kalde det – var SS-juristens kæphest. Han havde allerede i en afhandling ‘Grundproblemerne i en tysk storrums-forvaltning‘, trykt som bidrag til et festskrift til Himmler i 1941, været inde på spørgsmålet Danmark og kaldt Renthe-Finks arbejde for ‘Forbunds-Forvaltning‘. Nu trak han linjerne tydeligere op."Børge Outze fortæller om topnazisten Werner Bests forhold til Danmark, som han senere kom til at forvalte. Dr. Best så nazisternes forvaltning af Danmark som et forbillede for resten af de besatte områder, og i forhold til det Paris, han forlod, virkede København som et paradis.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Alt, hvad der hændte i Europa i første halvdel af 1941, må ses i lyset af Hitlers ‘Barbarossa-ordre‘ om angrebet på Sovjetunionen, og alt, hvad der skete efter 22. juni 1941 og langt ind i krigen må ses i lyset af begivenhederne på østfronten."Børge Outze fortæller om Hitlers afgørende Barbarossa-ordre, der brød ikkeangrebspagten mellem Sovjetunionen og Tyskland. Ligesom Napoleon på den hårde måde måtte lære, at russerne er en krigsfjende af en særlig støbning, indså nazisterne først for sent, at den russiske bjørn endnu levede i bedste velgående i Sovjetunionens folk.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"‘Den dag var det, fru Sømmelighed døde.Hun blev begravet ved siden af to afDanmarks tidligere afdøde skønne døtre:Fru Frihed og fru Værdighed.‘ – Give AvisSå stærk var Hitler, at disse ord i den lille "Give Avis" vel var de eneste, som på legal vis gav en proengelsk mening til kende i hele området fra Sicilien til Nordkap, fra Kanalen til Vladivostok – for heller ikke russerne skrev jo den slags i 1940!Der skete ikke redaktøren i Give noget alvorligt – på grund af avisens lidenhed. Men man holdt øje med ham!For resten tog han fejl. Danmarks ‘smukke døtre‘ var ikke døde. De sov blot Tornerosesøvn – eller, om man vil, Holger Danskesøvn. Og nu var de ved at vågne!"Børge Outze fortæller, hvordan man forsøgte at bevare en sjælelig modstand mod tyskerne i den brede befolkning og at ære englænderne, selv da Scavenius fra Folketingets talerstol havde talt om danskernes frygt for englænderne før krigen.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Om direkte militære forberedelser til et tysk angreb på Sverige fra dansk territorium har der ikke været tale. Derimod var v. Hanneken foruroliget over risikoen for svensk aktion mod Sjælland. Den svenske oprustning havde skabt mærkbare resultater, og v. Hanneken var vidende om, at det svenske forsvar nu i det nye år havde fået en forholdsordre, som viste, at de svenske styrker ikke var til at spøge med. Den gik ud på, at der skulle gøres modstand til de yderste, hvis Sverige blev angrebet, og at enhver ordre til våbnenes nedlæggelse skulle anses for falsk!"Børge Outze fortæller om Werner Best og nazisternes syn på Danmarks strategiske placering i forhold til den mulighed, at Sverige skulle gå ind i krigen på de allieredes side. Op igennem 1943 blev rygterne om, at Sverige oprustede, taget mere og mere alvorligt i Tyskland.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"I general Falkenhorsts liste over norske personer af interesse stod der under navnet Quisling kun: "Tyskvenlig. Spiller ingen rolle. Regnes for fantast." (Beneckes karakteristik!) Og den lokale tyske chef i Oslo, general Engelbrecht, reddet fra "Blücher", havde aldrig så meget som hørt navnet Quisling."Børge Outze fortæller om Norges ministerpræsident fra 1942 til 1945, Vidkun Quisling, og hans vej til magten. Den tyskvenlige general blev lykkelig, da Tyskland besatte Norge, og han med sine nazistiske holdninger pludselig var relevant som aldrig før.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Kong Haakon boede stadig på en gård uden for Otta – skibsreder Thomas Olsens ‘Sandbu‘ i Vågå. Sent den aften gjorde han et nyt forsøg på at komme forbi de tyske faldskærmsjægere, men måtte vende om. Kampene var endnu ikke forbi."Børge Outze fortæller, hvad der skete dag for dag i Skandinavien i de første fire uger efter den 9. april 1940, hvor Danmark uden modstand lod sig besætte, og tyskerne opdagede, at nordmændene ikke havde tænkt sig at overgive sig uden kamp, og at Sverige agtede at bevare sin neutralitet for enhver pris.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Med udgangen af marts blev de tyske forberedelser så iøjnefaldende, at hemmeligheden måtte sive ud. Den nåede i løbet af få døgn til Stockholm, København, Oslo, Bern, London og Paris, men enten troede man, at alarmmeldingerne var en tysk rygtekampagne, som skulle lægge et røgslør over forberedelser til den offensiv, hele verden ventede: Fremstødet på vestfronten, eller også opfattedes rygterne som forsinket omtale af forberedelser til aktion mod de allieredes "Finlandskorps"."Børge Outze fortæller om de direkte og indirekte advarsler, der slap ud i Europa om den kommende besættelse af Danmark og Norge. Den tyske modstandsbevægelse forsøgte at slå alarm, men de rette personer lukkede af den ene eller den anden grund ørerne for det.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"‘Never‘ er et almindeligt engelsk ord, som ikke behøver oversættelse. Det har aldrig været så almindeligt som i 1940- ‘Never give up!‘ var Storbritanniens motto – i slang ændret til: ‘Never give in‘, som er næsten bedre. Det betyder: Læg dig aldrig til at dø –! eller på godt gammelt dansk: Opgiv aldrig ævred!Churchills taler holdt mod i Vesteuropa. De trængte igennem de tyske støjsenderes kvasende larm, som skulle hindre radiolytterne i at opfange dem – og de virkede netop sådan, som det er skildret af Torgny Segerstedt, hvis ord i parentes bemærket også satte mod i antinazister – og fik Sveriges konge og regering til at ryste på hænderne i frygt for neutraliteten."Børge Outze fortæller om Churchills brave og kompromisløse tilgang til krigen og det mod, han gav danskerne under besættelsen, hvor danskerne ikke bare måtte finde sig i nazisternes forhadte tilstedeværelse, men også måtte skjule sig for de engelske bombefly.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

I løbet af besættelsen måtte nazisterne indse, at det blev sværere end først antaget at indlemme Danmark i Tyskland som en slags tysk provins af ligesindede. Ikke mindst var kongen et problem. Ikke blot var hans holdning til nazisterne og føreren selv kølig, men han insisterede også på at deltage i kulturelle begivenheder, der gik imod besættelsesmagtens interesser, at anerkende tyskfjendtlige danske forfattere og at erklære offentligt, at han ville overdrage riget lige så frit til sin søn, som han havde modtaget det af sin far. Det blev mere og mere tydeligt, at kongen ikke var interesseret i at blive en del af det storgermanske rige.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Under alarmen eller lige efter angrebet gennemsøgte ukendte personer hotellet. Man opdagede bagefter, at de bl.a. havde stjålet statsministerens kuffert, så han nu kun ejede en spadserestok (Den mistede han senere!), og alle notater fra nattens telefonsamtaler. Nogle bygninger brændte. Hotellet fik ruderne på førstesal blæst ind, men bygningen var i øvrigt uskadt.Kort efter angrebet kom Kongen ud fra lunden, noget rystet, men fattet. Kronprinsen var tilsyneladende ganske upåvirket."Børge Outze fortæller om nazisternes desperate mordforsøg på den norske konge og kronprins, da det gik op for dem, at de ikke kunne overtale ham til at overgive sig. De overvejede at få den danske konge til at mægle mellem nazisterne og kong Haakon, men Norges konge var ikke til at snakke med. Danske tilstande ville han ikke vide noget af.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"En af de nordligst boende danske sydslesvigere, Nikolaj Nielsen i Kobbermølle, var ved midnat på vej hjem fra møde i Flensborg. Han gik til fods ud ad Åbenrågade. Hans tanker var ved alle de tegn på noget "stort og ondt", som han havde anet snarere end iagttaget i dagens løb. Han havde endnu ikke syn for sagn. Ville tyskerne hævne slaget ved Bov – general Hedemanns sejr over slesvig-holstenerne 9. april 1848 her lige nordenfor Flensborg? Skulle der atter kæmpes i Bov sogn en 9. april? Ville danske soldater atter leve op til de stolte ord, som – på tysk – står på gravstenen på Flensborg Kirkegård, den, som fik lov at blive stående, da de flyttede Istedløven: "Treu waren sie geschworenen Eiden," Tro var de mod svoren ed"."Børge Outze fortæller om natten til den 9. april 1940, hvor tyskerne næsten uden modstand besatte Danmark. Ikke alle var tilfredse med den danske regerings villighed til at give op uden nogen form for kamp.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Bomber fra luften ville belære alle om, at Danmark var "på krigskortet" og alle danske arbejdere om faren ved at deltage i tysk krigsproduktion – hvor uundgåeligt det end var for dem, om de ville leve. Og inspiration til sabotage ville næppe udeblive."Børge Outze fortæller om starten af januar 1943, hvor de allierede begyndte at udse sig bombemål i Danmark, der, skønt det ikke var med god vilje, i al for høj grad hjalp med den tyske krigsproduktion. Måske kunne Royal Air Forces bombardementer af de danske fabrikker, der producerede krigsvigtigt materiale til tyskerne, inspirere de lokale arbejdere til at sabotere produktionen fremfor at hjælpe til med den.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Flera av de mest framgångsrika, men också mest excentriska ledarna i historien återfinns i Romarrikets kejsarlängder. Roms tid som republik avslutades genom en serie blodiga inbördeskrig och kupper. När dammet lagt sig satt en man kvar på tronen, Julius Caesar. Hans beslut kom att förändra republiken i grunden, och leda till Romarrikets förfall. Genom Julius Caesar blev Rom ett kejsardöme, där makten gick i arv, eller togs med våld.I denna bok tar Harald Wägner med oss in i den Romerska kejsartidens mest turbulenta dagar och vi får möta några av de mest kontroversiella figurerna i världshistorien. Tiberius var Roms andra kejsare, som förde sitt folk till vinst i krig, men ogillades av sin befolkning. Han efterträddes av Caligula, som på grund av sitt depraverade leverne mördades av sina egna livvakter. Vi möter också Nero, som var kejsare när Rom brann och avsattes i en stadskupp. Hadrianus, som regerade Rom när det var som störst, och Marcus Aurelius, den sista kejsaren under fredstiden Pax Romana. Wägner berättar här de häpnadsväckande historier som ligger bakom dessa kända namn.Harald Wägner 1885-1925 var en svensk journalist och författare. Wägner skrev böcker i ett flertal genrer, däribland deckare och äventyrsromaner, ofta med en humoristisk vinkel. Harald var också bror till den kända feministen Elin Wägner och far till tv-personligheten Ria Wägner.

I 1970 gør forfatter og debattør Bjørn Svensson status over forandring og udvikling i Sønderjylland i løbet af de 50 år, der er gået, siden Sønderjylland i 1920 igen blev en del af Danmark i kølvandet af første verdenskrig. Endnu en verdenskrig afbrød idyllen, og Sønderjylland kom ligesom resten af Danmark igen under tysk herredømme, før landet i 1945 blev frit og selvstændigt."50 år med Danmark" er udgivet af Grænseforeningen som en del af "Grænseforeningens årbog".Bjørn Svensson (1910-2010) var en dansk skribent, bankfuldmægtig og modstandsmand. Svensson blev født i Sønderjylland og har skrevet en række bøger om sønderjysk historie og det dansk/tyske grænseland. Mest markant var dog hans politiske forfatterskab imod nazismen.

Da nyheden om, at bolsjevikkerne havde henrettet den russiske zar og zarina og alle deres børn, nåede enkekejserinde Dagmar i hendes sommerbolig på Krim, nægtede hun først at tro det. Hos hendes familie i Danmark og England bredte frygten for hendes liv sig imidlertid, og man tog en lang række initiativer til at redde hende ud af den nyfødte Sovjetunion.Bent Jensen fortæller om enkekejserinde Dagmars liv i Rusland og om hendes oplevelser af revolutionen, der blev enden på hendes russiske familie og zartiden. Samtidig spørger bogen, om zarfamilien kunne være blevet reddet, hvis de europæiske fyrstefamilier havde skredet til handling.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Francesco Pertrarcas kærlighedsdigte, der omfatter utallige sonetter samt en del canzoner og sestiner, er alle rettet til den berømte Laura, som han mødte første gang i maj 1327. Selvom digtene er udtryk for en ren platonisk tilbedelse, er de ikke virkelighedsfjerne, men tværtimod fulde af friske iagttagelser både af den elskede selv og af naturen, hvorfra digteren henter sine fuldendte lignelser.Den italienske digter Francesco Petrarca (1304-1374) var en af førrenæssancens største humanister. Som kærlighedsdigter var han ophav til den store poetiske blomstring på folkesprogene Europa over, der kendetegnede de følgende århundreder.

Der har levet mennesker på Sjælland i tusindvis af år, og mange af de gamle bygder er i dag blevet til byer, hvor andre er forsvundet. Vilhelm la Cour har undersøgt de ældste bygder, deres udvikling fra små bosteder til hele byer helt tilbage fra deres grundlæggelse i stenalderen.'Sjællands ældste bygder' er Vilhelm la Cours doktordisputats.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Maffia är ett begrepp som kan skänka oss obehag och kanske rädsla. Här får vi följa maffians framväxt på Sicilien och hur dess organisation flyttat ut i Italien och sedan resten av världen. Vi får följa den amerikanska armens häpnadsväckande hjälp att återupprätta maffian under andra världskrigets slutskede. Brottsorganisationens roll i det dagliga livet i Italien och dess kopplingar till politiker och makthavare på olika nivåer beskrivs ingående.Thomas Lappalainen (f. 1958) är en svensk journalist och författare med en lång rad uppmärksammade och framgångsrika böcker bakom sig.

Drengen Laris tilhører det etruskiske folk og bor i byen Veia, der er blevet belejret af romerne. Kort tid før byen bukker under for romernes pres, får Laris adoptivfar, der er byens øverste præst, ham til at flygte og bringe en magisk tordensten med sig til et fjernt og helligt sted. Men han advarer også Laris om stenens stærke kræfter, for hvis den falder i de forkerte hænder, kan den bringe stor ulykke. Undervejs på flugten lærer Laris både om kærlighed og had, og han bliver på godt og ondt klogere på sin etruskiske arv og kultur.Susanne Lembrecht Madsen er en dansk forfatter, der har skrevet en lang række bøger til børn og unge. Nogle af hendes bøger foregår i fortiden, mens andre udspiller sig i nutiden. Romanen "Tordenstenen" tager os med tilbage til Italien i år 400 f.Kr. hos etruskerne.

Den anden Karl Gustav-krig raser for fulde drøn i midten af 1600-tallet, og København er belejret af svensken. Svend Gønge og dronnings vagtmester, Ib Abelsøn, nægter at lade sig underkue af besættelsesmagten og sammen påtager de sig at redde en adelsfamilies værdier ud af deres slot ved Jungshoved, inden svenskerne får fat i dem. Det bliver imidlertid en farligere opgave, end makkerparret først regner med, for de har både fjender mellem den svenske hær og de danske borgere."Dronningens vagtmester" er en uafhængig fortsættelse af Carit Etlars mest kendte roman, "Gjøngehøvdingen". Romanen blev filmatiseret i 1963 med Poul Reichardt og Jens Østerholm i hovedrollerne.Carit Etlar (1816-1900) var en dansk forfatter. Mest kendt er han for sine værker Gjøngehøvdingen (1853) og fortsættelsen Dronningens vagtmester (1855), som handler om den folkelige modstand mod svenskerne under krigen 1658-60.

Renæssancen bød på en enorm åndelig og kunstnerisk udvikling i Europa. Særligt kendt er poesien og kunsten, som tog syvmileskridt i denne blomstrende periode. Sophus Schandorphs doktordisputats fortæller om et mindre kendt område af renæssancen, nemlig dramaet. Sophus Schandorph udviklede sig selv til en stor dramatiker og skrev et væld af skuespil, og dette gør kun hans doktordisputats mere fornøjelig at læse.Sophus Schandorph var en dansk forfatter, digter og uddannet teolog. I 1872 var han med til at stifte Litteraturselskabet sammen med blandt andre Georg Brandes og Holger Drachmann.

"Ingvor Holt" er en spændende slægtsroman, hvoraf store dele af handlingen er baseret på Henrik Ussings egen far og bedstefars liv. Romanen er en kærlighedserklæring til Erritsøegnen ved Vejle, hvor Henrik Ussing voksede op, og den fortæller om familiens oplevelser af de store begivenheder i 1800-tallets Danmark. Blandt andet er vi med under treårskrigen mellem 1848 og 1851, hvor egnen og erritsømenneskene ændrede sig markant.Henrik Ussing (1877-1946) var en dansk forfatter, der udgav en lang række fagbøger om blandt andet lokalhistorie og sagn samt dramaer og romaner. Han var uddannet cand.mag. i nordiske sprog og arbejdede i lang tid som lærer og bibliotekar, men det er som forfatter og lokalhistoriker, han huskes bedst i dag.

Der er blevet skrevet et væld af artikler, historiebøger og romaner om Treårskrigen, der også er kendt under navnet 1. Slesvigske Krig. A.W. Dinesens beretning adskiller sig på flere måder fra de andre. Ikke alene fortæller han om sine egne oplevelser som chef for 5. batteri; hans beretning er også skrevet i 1849, mens krigen stadig er i gang, inden efterrationaliseringen er sat ind, og historikere og politikere er begyndt diskutere, hvad sandheden om krigen var.Adolph Wilhelm Dinesen (1807-1876) var en dansk officer, politiker, godsejer og forfatter. Han udmærkede sig som officer i både Treårskrigen og 2. Slesvigske Krig og sad en kort periode i Folketinget for partiet Højre. A.W. Dinesen har udgivet erindringsbogen "Abd-el-Kader", der fortæller om hans indtryk af Algier fra krigen i slutningen af 1830‘erne, samt sine erindringer fra Treårskrigen under titlen "Den slesvigske krig i 1848".

"– Hur gammal är du?– Tretton år!Ministern skakade på huvudet.–Det duger inte, du får lugna dig ett par år till.Pojken kastade huvudet tillbaka, och en blixt sköt ur de stora svarta ögonen.–Ers Excellens, man kasserar inte en man med mitt namn. Claude-Alexandre de Bonneval!"Härmed var den unga gossens öde beseglat. Få upplevt lika många äventyr som fransmannen Bonneval. Han föddes 1675 och kastades som ung man in i solkungen Ludvig XIV:s krig. Efter att han blivit dömd till döden flydde han Frankrike, och begav sig ut på en strapatsrik resa, genom 1700-talets Europa.Artur Möller (1883-1940) var en svensk författare. Möller skrev allt från kåserier till romaner, och han blev speciellt hyllad för sin själfulla lyrik. Hans verk skildrar med unik träffsäkerhet den borgerliga miljö som han själv levde i.

"Pagebreve" består af en række breve skrevet af oberst Erik Høegh i midten af 1700-tallet. Brevene giver et unikt indblik i en turbulent periode i danmarkshistorien, hvor den underligt skinhellige Christian VI og hans danskhadende dronning regerede landet. De fortæller om overgangen til den udsvævende, men elskværdige kong Frederik V og hans dronning Louise, som hele landet elskede.Peter Frederik Rist (1844-1926) var en dansk forfatter, redaktør og officer. Som ganske ung deltog han i krigen i 1864, og hans beretning om krigen er den eneste selvbiografiske skildring fra den skelsættende krig. Peter Frederik Rist skrev både skøn- og faglitteratur samt erindringer.

Kirstin Deckert voksede op i Tyskland under Anden Verdenskrig med en dansk mor, en tysk far og fem søskende. I denne bog fortæller hun om de første ti år af sit liv – om bombardementerne, om skolegangen og om rejserne mellem Tyskland og Danmark i en tid, hvor de fleste danskere afskyede alt, hvad der var tysk.Kirstin Deckert (f. 1939) er en tysk-dansk forfatter og nu pensioneret musikpædagog. Hun har skrevet essays, eventyr og digte og har oversat blandt andet salmer, noveller og fortællinger til dansk. Hun debuterede med bogen "Børnene dernedefra" i 2012.

Frank Esmann var en af de første, der dykkede ned i det britiske rigsarkiv, da de hidtil hemmeligholdte politiske og militære dokumenter fra perioden 1939- 1945 blev offentliggjort i starten af 1970’erne. Mange sandheder om De Allieredes syn på Danmark under 2. verdenskrig kom pludselig for en dag, og besættelsestiden måtte ses i et nyt lys. Frank Esmanns bog gengiver en lang række dokumenter og sætter dem ind i en kontekst, så de giver mening for lægmand. Bogen udfylder således et stort tomrum i fortællingen om Danmark under 2. verdenskrig.Frank Esmann (1939-2016) var en dansk journalist og forfatter, der blandt andet arbejdede som udenrigskorrespondent for Danmarks Radio i USA og Berlin. Han har desuden været chefredaktør for Weekendavisen fra 1978 til 1984 og arbejdet som udenrigspolitisk kommentator for Dagbladet Information. Frank Esmann står bag flere bøger om historie og samfund og har endvidere skrevet skønlitteratur.