European history: the Romans

”Cæsar havde ved sin afmarch givet Quintus Cicero streng befaling til, så længe hæren var fraværende på hævntoget, at holde sine tropper i lejren og ikke engang tillade en trosknægt at gå ud. Det var jo hans agt at være i Aduatuca igen om en uge.I de første seks dage adlød Cicero uden vaklen den ordre, der var bleven ham givet. Den syvende dag tvivlede han på, at Cæsar ville holde sit ord, da det blev ham sagt, at han endnu var temmelig langt borte.”Georg Brandes fortæller om en af historiens største skikkelser og det gamle Roms mest berømte statsleder, Cajus Julius Cæsar. I løbet af to bind beskriver Georg Brandes både det samfund, Cæsar blev født ind i, hans barndoms- og ungdomsår og ikke mindst den måde han forandrede Romerriget og Europa på. Udover at male et levende portræt af Cæsar selv tegner bogen også et interessant billede af livet i det gamle Rom. Bogen udkom første gang i 1918.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

”Naturligvis er Cæsar som dreng også bleven ført i cirkus for at se på gladiatorlege. Tidligt vænnedes den unge romer til synet af blodsudgydelse og til at betragte et menneskeliv mere eller mindre som en sag af ringe værd. Cæsar skulle da også i løbet af sit offentlige liv give sin landsmænd gladiatorspil, i hvilke udstyrelsens pragt og de optrædendes antal overgik alt, hvortil man før ham havde været vidne.”Georg Brandes fortæller om en af historiens største skikkelser og det gamle Roms mest berømte statsleder, Cajus Julius Cæsar. I løbet af to bind beskriver Georg Brandes både det samfund, Cæsar blev født ind i, hans barndoms- og ungdomsår og ikke mindst den måde han forandrede Romerriget og Europa på. Udover at male et levende portræt af Cæsar selv tegner bogen også et interessant billede af livet i det gamle Rom. Bogen udkom første gang i 1918.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

In 52 BC, after six years of war against the Gallic tribes, Julius Caesar had tamed another enemy of the Roman Republic. Almost one million Gauls were taken as slaves, while their land became just another Roman province. Soon tonnes of grain along with lucrative taxes were flowing towards the imperial capital, whose inhabitants enjoyed all the luxuries of the provinces.Everything had changed since outlaws had founded Rome almost 500 years earlier. The small city on the seven hills had grown powerful through irresistible military might and political ingenuity, and the Roman Republic came to rule an expanse of territory that stretched around the Mediterranean and beyond. A few years later, Julius Caesar was brutally assassinated, and the republic was replaced by an empire that mad tyrants and power-hungry generals would ultimately destroy from within.World History invites you on a fascinating journey to bygone eras, allowing you to explore the greatest events in history. Take a trip back in time - to the frontlines of World War 2, to the Viking raids, and to the religious rituals of ancient Egypt. World History is for everyone who would like to know more about the exciting and dramatic events of the past.

In 52 BC, after six years of war against the Gallic tribes, Julius Caesar had tamed another enemy of the Roman Republic. Almost one million Gauls were taken as slaves, while their land became just another Roman province. Soon tonnes of grain along with lucrative taxes were flowing towards the imperial capital, whose inhabitants enjoyed all the luxuries of the provinces.Everything had changed since outlaws had founded Rome almost 500 years earlier. The small city on the seven hills had grown powerful through irresistible military might and political ingenuity, and the Roman Republic came to rule an expanse of territory that stretched around the Mediterranean and beyond. A few years later, Julius Caesar was brutally assassinated, and the republic was replaced by an empire that mad tyrants and power-hungry generals would ultimately destroy from within.World History invites you on a fascinating journey to bygone eras, allowing you to explore the greatest events in history. Take a trip back in time - to the frontlines of World War 2, to the Viking raids, and to the religious rituals of ancient Egypt. World History is for everyone who would like to know more about the exciting and dramatic events of the past.

”I takt med at Romerriget blev udvidet til De Britiske Øer i nord og Afrika i syd, ville flere og flere af imperiets byer have en akvædukt. Udover at kunne ses i landskabet af forbipasserende gav akvædukten prestige til byen. Med rindende vand kunne borgerne fremvise fontæner og springvand, og mod betaling kunne byens velhavende overklasse få ført vand ind i deres villaer til private havebassiner og toiletter.”Romerriget var ikke bare sin tids største rige. Det var også oldtidens mest teknologisk udviklede. ”Alt om historien” fortæller om det fantastiske riges spændende grundlæggelse, store sejre og det overmod, der var med til at føre til dets undergang efter mere end 1000 års dominans i både Europa og Afrika.”Alt om historie” tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. ”Alt om historie” er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Det här är berättelsen om imperiets födelse, guldålder och undergång. Enligt romarnas egna myter grundades staden Rom år 753 f.Kr. Genom århundranden av tårar, triumfer och svindlande innovationer steg Rom till att bli ett av historiens största imperier. Men liksom allt annat, varade dess storhetstid inte för evigt. I början av 300-talet började riket falla isär, konfronterat med det oundvikliga slutet på sin guldålder.De åtta historierna som vi har samlat här berättar om rikets tidiga seger över ärkefienden Karthago, ingenjörernas förbluffande skicklighet, jakten på rikedomar och trycket från yttre och inre fiender som till slut ledde till imperiets undergång. ”Tusen år av Romarriket” är ett fönster till en svunnen era och ett absolut måste för alla historieälskare."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du ska kunna njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egyptiernas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är serien för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Mit Nerva, Trajan, Antoninus Pius und Mark Aurel zählt Hadrian zu den Herrschern, die im englischen Sprachraum als »Five Good Emperors« (Fünf gute Kaiser) bezeichnet werden. Der britische Historiker Edward Gibbon schwärmt 1776 in seinem epochalen Hauptwerk »Verfall und Untergang des Römischen Imperiums« über deren Amtszeit von 96 bis 180 n. Chr.: »Wenn ein Mensch dazu aufgerufen wäre, sich auf einen Abschnitt in der Weltgeschichte festzulegen, in dessen Verlauf die Lage des Menschengeschlechts die glücklichste und fortschrittlichste war, so würde er, ohne zu zögern, jenen benennen, welcher vom Tod des Domitian bis zum Amtsantritt des Commodus reichte.« Das Urteil ist aus heutiger Sicht natürlich unhaltbar. Schon die von Rom angegriffenen und versklavten Völker hätten der Jubelarie sicher nicht zugestimmt. Für die Menschen im Reich aber war es eine Phase erstaunlicher Stabilität, die bereits in der Zeit der Flavier begann und so manchem Bewohner ungeahnte Möglichkeiten eröffnete, wie Archäologieprofessor Salvatore Ortisi im Interview anschaulich erklärt.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

"He aprendido mucho más de mi única derrota que de todas mis victorias."Carlomagno (742-814) es una de las figuras históricas más destacadas de la Europa de los siglos VIII y IX. Como rey de los francos y emperador de Occidente siempre tuvo como objetivo integrar los distintos pueblos que habitaban la geografía del continente en un proyecto común. Su tesón y su carisma para liderar, así como su política de protección al papado, permitieron sentar las bases de lo que más tarde podría definirse como una identidad europea.Los que más disfrutarán de esta obra son lectores de cualquier edad que tengan curiosidad por conocer a uno de los personajes más influyentes de la historia, Carlomagno. Otros libros de Lluis Prats relacionados con los entresijos de la historia antigua son "Gladiadores" y "El escriba del rey leproso".Lluís Prats (Terrassa, 1966) cursó Historia del Arte y Arqueología en la Universidad Autónoma de Barcelona y en la Universidad de Girona. Se dedicó a la investigación histórica durante varios años y ejerció como profesor de secundaria y bachillerato. Su incursión en el mundo de la literatura se produjo como editor de libros de arte y su pasión por el cine le llevó a trabajar como productor en Los Ángeles.Como escritor ha publicado obras que van desde el ensayo y la novela histórica hasta la novela infantil; por su labor en este último campo recibió el Premio Folch y Torres de literatura infantil en 2014. En 2006 recibió el primer premio del Ministerio de Cultura de España por u libro sobre arte del Renacimiento y el Barroco italiano.

"Ave Caesar! Morituri te salutant!"Durante casi setecientos años, los habitantes del Imperio Romano gozaron de los más diversos espectáculos de masas que podamos concebir: teatro, cacerías de animales salvajes, atletismo, carreras de cuadrigas, luchas y un largo etcétera. No obstante, fueron las feroces luchas de gladiadores las que levantaron las mayores pasiones y lo que ha permanecido en el imaginario colectivo como sinónimo de espectáculo en la antigua Roma. Parejas de hombres luchando con espadas, redes, tridentes y escudos en la arena de los anfiteatros hasta caer derrotados o eliminar a sus adversarios. Pese a la fascinación que despierta este mundo, a menudo se ha tratado de recordar con mayor ímpetu anécdotas o detalles de dudosa veracidad y de escaso rigor histórico: no está demostrado que el emperador tuviera que bajar o elevar el pulgar para señalar su veredicto ni que el grito «Ave Caesar! Morituri te salutant!» (¡Ave César! ¡Los que van a morir te saludan!) se empleara antes de cada velada, si bien todo tiene su parte de verdad.Un libro en el que se indaga sobre esta práctica que durante decenios fue el culmen de los espectáculos en la antigua Roma.Lectura recomendada para curiosos sobre los entresijos de la historia, y especialmente aquellos que disfruten con los sangrientos detalles de uno de los grandes imperios de nuestra historia, el Imperio Romano.Lluís Prats (Terrassa, 1966) cursó Historia del Arte y Arqueología en la Universidad Autónoma de Barcelona y en la Universidad de Girona. Se dedicó a la investigación histórica durante varios años y ejerció como profesor de secundaria y bachillerato. Su incursión en el mundo de la literatura se produjo como editor de libros de arte y su pasión por el cine le llevó a trabajar como productor en Los Ángeles.Como escritor ha publicado obras que van desde el ensayo y la novela histórica hasta la novela infantil; por su labor en este último campo recibió el Premio Folch y Torres de literatura infantil en 2014. En 2006 recibió el primer premio del Ministerio de Cultura de España por u libro sobre arte del Renacimiento y el Barroco italiano.

Matka kiehtovaan Roomaan asiantuntevan oppaan seurassa!Lähde nojatuolimatkalle Euroopan todelliseen pääkaupunkiin ja kulje ikuisen kaupungin katuja eri aikakausina. Tuure Vierros kirjoittaa niin Rooman antiikista kuin renessanssistakin, minkä lisäksi hän kertoo kuuluisien taiteilijoiden matkoista Roomaan. Teos käsittelee myös legendaarisen kaupungin monin tavoin ainutlaatuista ympäristöä.Historian opettaja ja oppikirjailija Tuure Vierroksen teoksessa paljastuvat ikuisen kaupungit salaisuudet. Kiehtovassa esseeteoksessa länsimaisen kulttuurin tiet vievät yllättävin tavoin Roomaan.Tuure Vierros (1927–2012) oli suomalainen historian ja yhteiskuntaopin opettaja ja kirjailija. Hän oli kotoisin Kankaanpäästä ja teki pitkän uran opettajana eri paikkakunnilla. Vierros julkaisi lukuisia historiallisia romaaneja ja oppikirjoja ja myös näytelmiä ja esseitä.

Den antikke romerske villa rustica var en gård eller et hus på landet, der var indrettet til både bolig og landbrug. I denne bog, der udkom første gang i 1961, giver historiker Jens Erik Skydsgaard et indblik i den romerske gårds indretning og udbredelse samt i hvilken type landbrug, der var knyttet til en villa rustica.Jens Erik Skydsgaard (1932-2014), dansk historiker og klassisk filolog, var i perioden 1970-2001 professor i antikkens historie ved Københavns Universitet. Han interesserede sig især for de historiske, praktiske og teoretiske sider af det romerske landbrug og skrev flere bøger om emnet, men han har også udgivet bøger om romersk politik og om antikkens Grækenland.

Den 24. august år 79 e.Kr. gik vulkanen Vesuv i udbrud. I tre dage regnede der aske og glødende sten ned over den romerske provinsby Pompeii, der havde knap 20.000 indbyggere.I dag er Pompeii en enestående historisk kilde til livet i Romerriget. Med bogen "Pompeii. En romersk provinsby", der udkom første gang i 1977, giver historiker Jens Erik Skydsgaard et indblik i, hvordan en sådan by fungerede i oldtiden.Jens Erik Skydsgaard (1932-2014), dansk historiker og klassisk filolog, var i perioden 1970-2001 professor i antikkens historie ved Københavns Universitet. Han interesserede sig især for de historiske, praktiske og teoretiske sider af det romerske landbrug og skrev flere bøger om emnet, men han har også udgivet bøger om romersk politik og om antikkens Grækenland.

Har du prøvet at tage tid på, hvor mange ord du kan nå at sige på 30 sekunder? I oldtiden var tid meget vigtigt! Både når der skulle tages tid på store taler og for at vide hvad tid, det var på dagen. Men i oldtiden havde de hverken ure eller telefoner. Så hvordan kunne de vide, hvad klokken var? Tag med tilbage til Agoraen i Athen for 2400 år siden og find ud af, hvad en klepsydra er, og hvordan man brugte den.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

I oldtiden havde man ikke de samme bogstaver, vi har i dag. Og de havde heller ikke papir og computere til at skrive på. Men hvordan skrev oldtidens folk så? Hvornår blev alfabetet opfundet? Og hvorfor hedder det egentlig et ’alfabet’? Tag med 2700 år tilbage i tiden til en skole i Athen, hvor børnenes skriveredskaber hænger på væggen og deres husslaver er med i skole.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvordan kan man lave store matematiske udregninger uden en lommeregner? Og hvordan kan man skrive tal, når de ikke er opfundet endnu? Det fandt oldtidens største videnskabsmand en løsning på. Men hvad var løsningen, og hvem er den største videnskabsmand? Tag med 2300 år tilbage i tiden, når Nora og Caroline besøger videnskabsmandens værksted, med alle hans matematiske opfindelser.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

I oldtidens Rom gik romerne i bad hver dag, uden at have brusere i hjemmene. Men hvordan blev de så vasket? Hvad er Kejser Caracallas store, flotte bade-termer for noget? Og hvorfor er der et bibliotek i bade-termerne? Det kan du få svar på, når Nora og Caroline inviterer dig med 1800 år tilbage i tiden til Caracallas termer.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Kan man se ind i fremtiden? Det mente oldtidens folk, at de kunne. De prøvede at spå om fremtiden ved at kigge på fugle og ved at læse i levere fra f.eks. får. Men hvordan gør man så lige det? Og hvorfor brugte de fårelevere? Kom med 2500 år tilbage i tiden, og hør hvordan det foregår, når en præst fra oldtiden ofrer et dyr og læser fremtiden i dens lever.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Elsker du også is på en varm sommerdag? I oldtiden var der ikke frysere til at holde isen kold. Men hvad gjorde de så? Og hvem ved egentlig, hvad oldtidens folk gjorde? I første episode tager Nora og Caroline dig 2500 år tilbage i tiden til en stor festmiddag i Kejser Neros gyldne palads. Her blev der ikke sparet på isen! Oldtidens folk havde nemlig lavet deres egen "fryser".Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvordan blev man kejserinde i oldtiden? I oldtiden måtte kvinderne normalt ikke blande sig i politik. Men det gjorde Roms første kejserinde, Livia. Hvorfor var Livia noget helt særligt? Og hvordan kan vi se Livia i dag? Du er inviteret 2000 år tilbage i tiden til Kejserinde Livias smukke villa, når Nora og Caroline går på opdagelse i de fine sale og den kæmpe store have. Og hør hvordan du faktisk selv kan se villaen i dag!Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvordan så Rom ud, før der var store villaer, badetermer og masser af mennesker i gaderne? Hvorfor hedder byen Rom? Og kan en by have fødselsdag? Det siges, at tvillingerne Romulus og Remus skaber Rom. Men er det nu også helt rigtigt? Hvad fortæller arkæologien om Roms begyndelse? Tag med på en rejse 3000 år tilbage i tiden med Nora og Caroline til et Rom, der ser helt anderledes ud, end byen gør i dag.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Du kender måske de olympiske lege - sportsbegivenheden, der afholdes hvert 4. år forskellige steder i verden. Men ved du, hvorfor det hedder olympiske lege? Og ved du, hvordan atleterne rensede sved af? De gik nemlig ikke i bad! Der er også en anden MEGET mærkelig ting, atleterne gjorde i oldtiden! Hør hvad det er, når Nora og Caroline inviterer dig med til olympiske lege i oldtidens Athen.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvad er din livret? I oldtiden spiste de lidt anderledes mad, end vi gør i dag. De spiste blandt andet dyrehjerner, kamelhæle og stinkende fiskesauce. Men de havde ikke elektriske ovne og komfurer til at lave maden på. Hvordan lavede de så mad? Og hvornår spiser man stinkende fiskesauce? Kom med 2000 år tilbage i tiden, når Nora og Caroline tager dig med til et græsk køkken, hvor slaver blander dyrehjerner og rå æg. Det er ikke alt mad, der lyder eller lugter godt!Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Det meste af historieskrivningen om Romerriget fokuserer på overklassen, militæret eller politisk historie. Poul Nørlund undersøger i sin doktorafhandling fra 1920, "Det romerske slavesamfund under afvikling", vilkårene for de nederste i det romerske samfund med særligt blik på slaverne, uden hvem Romerriget havde set ganske anderledes ud. Afhandlingen omhandler afviklingen af slaveriet i Romerriget, hvad det betød for samfundet, og hvad slavernes vilkår blev, da slaveriet var blevet afviklet.Poul Nørlund (1888-1951) var en dansk historiker og arkæolog. Han beskæftigede sig primært med middelalderen og blev kendt for at være en dygtig udgraver efter at have deltaget i flere store udgravninger i blandt andet Grønland og Gotland. I 1917 blev han ansat som underinspektør ved Nationalmuseet og overtog senere posten som direktør. I sin tid på Nationalmuseet var han stærkt optaget af at formidle historien og gøre den tilgængelig og interessant for alle danskere og især ungdommen. Derfor udgav han en række lærebøger til folkeskolen og holdt gratis foredrag og rundvisninger. Det var medvirkende til museets øgede popularitet i befolkningen og Nørlund fortsatte sit virke frem til sin død i 1951.

Mange politikere, også i dag, bliver kaldt sindssyge af deres politiske modstandere. I dagens fortælling skal vi møde den romerske kejser Nero, som var den første som oplevede det. I ren og skær magtsyge slog han både sin mor og bror ihjel, men fik i den grad også lov til at betale prisen for det.Her er podcasten til dig der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

Als Gemeinschaft von Ausgestoßenen beschreiben die Römer rückblickend ihren Urzustand. Da ist interessant, wie schnell diese vermeintlichen Outlaws dazu übergingen, Bündnisse zu schmieden. Wie sie aus Bündnispartnern Vasallen machten. Dass andere Stämme ebenfalls nach der Macht griffen, war nur praktisch. So gab es stetig Druck von außen, der Verteidigung erforderte. Das stabilisierte im Inneren, wo die Patrizier ihre Pfründe wahren mussten. Alles über den Aufstieg Roms und heutige Bezüge erfahren Sie in dieser spannenden Ausgabe von G/Geschichte.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

«Las lágrimas de Julio César» es una palpitante novela que recrea la intensa relación de Julio César con Hispania y que toma como punto de partida su llegada a la península Ibérica en el año 68 a. C. Cónsul, dictador, eficaz estratega e ilustrado gobernante, César alentó sus sueños políticos en la ciudad aliada de Gades, desde la cual se reconstruye la historia del estadista, su destino, sus fantasías, sus victorias, obsesiones y afectos.En «Las lágrimas de Julio César» se recorre el mundo conocido en la época, de Roma a Britania, de la Galia a Egipto y de Grecia a Tapsos, en el norte de África, evocando el fascinante ambiente de las más florecientes ciudades del Mediterráneo.Este audiolibro está narrado en castellano.Jesús Maeso de la Torre es un escritor, conferenciante y articulista español, conocido fundamentalmente por sus novelas históricas. Se doctoró en Filosofía e Historia por la Universidad de Cádiz y es académico de número de la Real Academia Hispanoamericana de Ciencias, Artes y Letras. En 2019 recibió el Premio Espartaco de la Semana Negra de Gijón.

Opfandt romerne julen? I denne uge ser vi nærmere på romernes vinterfest, som på rigtig mange måder ligner vores moderne julefejring. Bare uden Jesusbarnet. Måske er vi mere hedenske, end vi selv går og tror?Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Troede du, at forurening, overudnyttelse af ressourcer og miljøsvineri var noget nyt? Tro om. Nogle af historiens største miljøsvin var romerne, hvis forurening kan ses i grønlandske iskerneboringer, og som udryddede flere dyrearter i Europa og Afrika for deres egen fornøjelses skyld.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Hvad skete der i antikkens Rom om natten? I denne uge tager Katrine og Marie på en legendarisk bytur, der byder på fortyndet vin, knoglespil, bælgravende mørke, ildebrand, kistesnedkere og gravludere.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Caligula : tyran épouvantable et énigme irrésolue. Après un début de règne prospère et paisible, cet Empereur fut pris d'un revirement soudain, pour se montrer d'une cruauté allant jusqu'au sadisme. Il commit l'inceste avec ses sœurs, menaça de nommer son cheval consul pour humilier ses opposants politiques, accumula assassinats et exils avec un plaisir non dissimulé, tout en menant des projets d'une extravagance incroyable. La vie des douze Césars est l'oeuvre majeure de l'historien Suétone, et une des seules sources de référence sur la vie de Caligula. Découvrez le règne d'un des plus grands tyrans ayant marqué l'Empire romain.