History of the Americas

Roman om Mexicos erobring 1519-1521. Om to kulturers voldsomme møde, menneskeofringer og guldtørst. Om elskov og svig, tvivl og beslutsomhed. Om et af verdens største rigers undergang, en skæbne der præger vores klode endnu i dag.Men også en roman om Mexico og Danmark i 1990’erne. Om mødet med det fremmede og de prøvelser, kærligheden sættes på, når vi når den yderste grænse for, hvad vores viden og samvittighed kan bære.Kåre Bluitgen (f. 1959) er uddannet folkeskolelærer og journalist. Han har udgivet en række romaner for børn, unge og voksne og har desuden skrevet undervisningsbøger, essays og filmmanuskripter.

Siouxindianeren Charles Alexander Eastman fortæller om sin barndom blandt indianerne i USA i 1860’erne. Hans indianernavn var Ohiyesa, og allerede som ganske lille måtte han flygte med sin familie fra Minnesota til de nordlige prærier efter opstanden i 1862. Hans historie giver et spændende indblik i de indfødte amerikaneres dramatiske historie og i et usædvanligt menneskes sind.Charles Alexander Eastman (1858-1939) var en af det 19. århundredes mest indflydelsesrige mennesker inden for kampen for de indfødte amerikaneres rettigheder. Han havde rødder i Sioux-stammen samt i England og Frankrig og anses for at være den første forfatter, der skrev om amerikansk historie fra en indfødt amerikaners synspunkt. rnrnCharles Alexander Eastman var uddannet læge og anvendte både traditionel naturmedicin, som han havde lært af sin Sioux-bedstemor, og vestlig medicin, som han studerede på Darthmouth College i Boston. Han var medstifter af en lang række velgørenhedsorganisationer og tiltag for at forbedre unge indfødte amerikaneres vilkår. Som forfatter blev han blandt andet kendt for historierne om sin egen opvækst under indianernavnet Ohiyesa.

"e;Orjien vapauttaminen Pohjois-Amerikassa"e; on Aleksanda Gripenbergin kirjoittama tietokirja vuodelta 1892. Gripenberg kay teoksessa lapi historiallisia tapahtumia, jotka johtivat mustien orjien vapauttamiseen. Teoksessa kerrotaan niin kapinoista, orjien koskettavista kohtaloista kuin myos rohkeista kansalaisista, jotka auttoivat orjia pakoon Kanadaan - sakkojen ja vankeuden uhalla.Orjuus kiellettiin vuonna 1865, kun Yhdysvaltain perustuslakiin tehtiin muutos.-

"Ingen har overskuet USA. Og ingen har set på landet uden at bringe sine egne forudsætninger med. To af de vigtigste forudsætninger for ens syn på Amerika og amerikanerne er hvor man kommer fra og hvor man havner. Jeg landede i New England, den egn af landet hvor pilgrimmene og puritanerne slog sig ned for tre hundrede og halvtreds år siden for at grundlægge et nyt og bedre England."Thomas Bredsdorff var i 1972-73 Visiting Professor ved Harvard University i New England, USA. "Ærinde i vildnisset" består af hans egne observationer om amerikanerne og den amerikanske mentalitet blandt andet baseret på samtaler med en indfødt amerikaner, en puritaner og en jernfiligran.Thomas Bredsdorff (f. 1937) er en dansk forfatter, litteraturforsker og kritiker. Han er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og var fra 1978 til 2004 professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet. Thomas Bredsdorff har skrevet en lang række bøger om dansk og international litteratur og blev i 2001 Ridder af 1. grad af Dannebrosordenen.

USA är ett mångsidigt land med rik historia. Det är ett land med ökade klassklyftor och hög konsumtion, men det är också landet som satte den första människan på månen och landet där Walt Disney introducerade världen för en tecknad mus. Här förklaras landets valrörelser och pengarnas roll i politiken, och vilken betydelse medierna har i samhället. Presidentens befogenheter förklaras, såväl som hur dessa hänger ihop med kongressen och Högsta domstolen. Det berättas om krigsmakt och kapitalism, och miljöpolitik och sjukvård, och om infrastruktur och fordonsbranschen."USA – så fungerar det" är en bok om USA - om allt från landets historia och jakten på den amerikanska drömmen, till det politiska system och traditioner som utgör supermakten idag.Karin Henriksson är en svensk journalist och författare. Hon är sedan 25 år tillbaka bosatt i USA som USA-korrespondent och har gett ut böcker om landet. 2012 tilldelades hon journalistpriset Guldkrattan.

Flyvende Stjerne er en blackfoot-indianerdreng i USA. De hvide har allerede gjort meget skade på indianerne og deres land, og omkring år 1900 går det op for Flyvende Stjerne, at de hvides tilstedeværelse ender med at udslette indianerne. Derfor gør han det eneste, han kan: Han beder dem forlade landet. Men det er ikke så let, som han tror...Ursula Wölfel (1922-2014) var en tysk børnebogsforfatter. Hun debuterede som forfatter i 1959 og udgav efterfølgende en lang perlerække af børnebøger. Mange af hendes bøger er blevet oversat til fremmedsprog.

1980’erne. Når virkeligheden ikke skriver tilstrækkelige historier, træder USA’s ideologiske fiktionsmaskine til. I en tid hvor Den Kolde Krig raser både fysisk og psykisk, bringer Sylvester Stallone med Rocky-filmene det drama til boksning, som virkelighedens mester Larry Holmes aldrig formår.Tag med på en rejse gennem USA’s store århundrede og mærk blodet, sveden og tårerne, der har været med til at skabe USA og amerikanerne. Som historien er skredet frem har de amerikanske værdier tæsket løs på hinanden for at finde ud af, hvilke, der skulle være de "sande" i USA. Med amerikanernes mest elskede sport som ramme undersøger serien USA’s historie - et årti af gangen - med portrætter af de største stjerner og de mest tragiske skæbner i toppen af amerikansk boksning. Serien sætter spot på race- og klassekampe, kriminalitet og mafia og en buldrende medievirkelighed, der både formidler og forvrænger historien. Serien handler ligeså meget om kultur, politik og samfund som om boksning.Jonas Sølberg er 33 år, freelance journalist og lever af at fortæller historier på tekst, video og podcast. Han er uddannet kandidat i mellemøststudier.Simon Østergaard Chievitz er 29 år, arbejder som konsulent med fokus på politik, organisationer og organisering. Han er uddannet kandidat i idehistorie.

1990’erne. Hvis frigørelsen af de sorte er kommet så langt, at man tør at bruge sorte som reklamesøjler på lige fod med hvide, hvad er det så egentlig for en frihed, man har opnået? Med Mike Tyson tager vi fat i en historie om bokseren, der bliver et produkt, men desværre i skæret af alle de gamle og slidte stereotyper om sorte.Tag med på en rejse gennem USA’s store århundrede og mærk blodet, sveden og tårerne, der har været med til at skabe USA og amerikanerne. Som historien er skredet frem har de amerikanske værdier tæsket løs på hinanden for at finde ud af, hvilke, der skulle være de "sande" i USA. Med amerikanernes mest elskede sport som ramme undersøger serien USA’s historie - et årti af gangen - med portrætter af de største stjerner og de mest tragiske skæbner i toppen af amerikansk boksning. Serien sætter spot på race- og klassekampe, kriminalitet og mafia og en buldrende medievirkelighed, der både formidler og forvrænger historien. Serien handler ligeså meget om kultur, politik og samfund som om boksning.Jonas Sølberg er 33 år, freelance journalist og lever af at fortæller historier på tekst, video og podcast. Han er uddannet kandidat i mellemøststudier.Simon Østergaard Chievitz er 29 år, arbejder som konsulent med fokus på politik, organisationer og organisering. Han er uddannet kandidat i idehistorie.

1960’erne. Det skulle være den perfekte historie om et land, der udvikler sig harmonisk, men i stedet begynder det at slå sprækker alle steder. Den sorte sværvægtsmester Floyd Patterson er en skikkelse de hvide kan acceptere i sin behagelige og "hvide" sorthed. Men gode fortællinger fjerner ikke et samfunds underliggende spændinger. Den ’sorte ondskab’ viser sig i form af den hårdtslående og brutale Sonny Liston, der er klar til at smadre den hvide fortælling.Tag med på en rejse gennem USA’s store århundrede og mærk blodet, sveden og tårerne, der har været med til at skabe USA og amerikanerne. Som historien er skredet frem har de amerikanske værdier tæsket løs på hinanden for at finde ud af, hvilke, der skulle være de "sande" i USA. Med amerikanernes mest elskede sport som ramme undersøger serien USA’s historie - et årti af gangen - med portrætter af de største stjerner og de mest tragiske skæbner i toppen af amerikansk boksning. Serien sætter spot på race- og klassekampe, kriminalitet og mafia og en buldrende medievirkelighed, der både formidler og forvrænger historien. Serien handler ligeså meget om kultur, politik og samfund som om boksning.Jonas Sølberg er 33 år, freelance journalist og lever af at fortæller historier på tekst, video og podcast. Han er uddannet kandidat i mellemøststudier.Simon Østergaard Chievitz er 29 år, arbejder som konsulent med fokus på politik, organisationer og organisering. Han er uddannet kandidat i idehistorie.

1970’erne. I dette årti findes historien om fødslen af sportsverdenens uomtvisteligt største politiske ikon og stemme nogensinde. Historien om Cassius Clay, der konverterer til Islam og bliver til muslimske Muhammad Ali. Med sin kompromisløse personlighed, sine talegaver og en politisk stemme, der trodser alt og alle viser Muhammad Ali vejen for en ny og selvsikker sort identitet, der ikke står tilbage for noget eller nogen.Tag med på en rejse gennem USA’s store århundrede og mærk blodet, sveden og tårerne, der har været med til at skabe USA og amerikanerne. Som historien er skredet frem har de amerikanske værdier tæsket løs på hinanden for at finde ud af, hvilke, der skulle være de "sande" i USA. Med amerikanernes mest elskede sport som ramme undersøger serien USA’s historie - et årti af gangen - med portrætter af de største stjerner og de mest tragiske skæbner i toppen af amerikansk boksning. Serien sætter spot på race- og klassekampe, kriminalitet og mafia og en buldrende medievirkelighed, der både formidler og forvrænger historien. Serien handler ligeså meget om kultur, politik og samfund som om boksning.Jonas Sølberg er 33 år, freelance journalist og lever af at fortæller historier på tekst, video og podcast. Han er uddannet kandidat i mellemøststudier.Simon Østergaard Chievitz er 29 år, arbejder som konsulent med fokus på politik, organisationer og organisering. Han er uddannet kandidat i idehistorie.

Michelle Obama er en af vor tids mest ikoniske og spændende kvinder. Som USA?s førstedame - og den første afroamerikanske førstedame - var hun med til at skabe det mest imødekommende og rummelige Hvide Hus i historien, samtidig med at hun etablerede sig som en stærk fortaler for kvinder og piger i USA og rundtomkring i verden. Hun har været med til på afgørende vis at ændre den måde, familier stræber efter et sundere og mere aktivt liv, og hun stod ved sin mands side, da han førte Amerika gennem nogle af de mest dramatiske øjeblikke. Undervejs viste hun os et par dansetrin, sejrede i Carpool Karaoke og opdragede to døtre med begge ben på jorden på trods af en ubarmhjertig mediebevågenhed. Erindringerne er fascinerende historiefortælling og rummer også dybe refleksioner. Michelle Obama inviterer læserne ind i sin verden og i de oplevelser, der har formet hende - fra barndommen i Chicagos South Side til hendes år som en erhvervsleder, der skulle finde balancen mellem moderskab og arbejde, og endelig hendes år på verdens mest berømte adresse. Med ærlighed og humor beskriver hun sine sejre og sine skuffelser, både de offentlige og de private, og fortæller hele sin historie, som hun har oplevet den. Det er varmt, klogt og åbenhjertigt. MIN HISTORIE er en usædvanlig personlig beretning fra en kvinde med sjæl og substans, der utrætteligt har overgået alle forventninger - og hvis historie inspirerer andre til at gøre det samme. Michelle Obama (f.1964) er uddannet advokat fra Princeton university og Harvard Law School. Gift med Barack Obama.

I "Indianske Skyggebilleder" skildres tre epokegørende begivenheder i det 19. århundredes Nordamerika. Først George Catlins besøg hos mandanerne i 1832, derefter den sejr, som lakotaerne, og cheyennerne under Crazy Horse, Gall og Sitting Bull i 1876 vandt over "drengegeneralen" George A. Custer og hans 7. kavaleri ved Greasy Grass (Little Big Horn) og endelig massakren ved Wounded Knee i 1890.Bogen rummer desuden en detaljeret beskrivelse af indianernes historie og kultur i Nordamerika.Vagn Lundbye (1933-2016) var en dansk forfatter. Han debuterede i 1964 med novellen "En af disse" i tidsskriftet Vindrose og udgav to år efter romanen "Signalement". Siden skrev han både romaner, noveller, digte og rejseskildringer. Lundbye har modtaget flere priser for sit forfatterskab, blandt andet Kritikerprisen, Oehlenschlägers Mindelegat, Beatriceprisen og Det Danske Akademis Store Pris.

Det sjette afsnit af Jacobs Slum skal handle om Jacob A. Riis‘ kamp for parken - og så en bestemt episode, hvor Jacob A. Riis stålsat forsøgte at finde en papegøje for at redde en døende kvindes liv. Kampen for parken og jagten på papegøjen er nemlig tæt knyttede sammen i fortællingen om Jacob A. Riis‘ New York og kampen for det, som han kaldte medmenneskelige reformer af byens slumområder. Parkens åbne rum og legepladsens ubekymrede leg var intet mindre end et vidundermiddel til at sikre bedre levevilkår for den sammenstuvede befolkning i de værste distrikter af byen.Kasper Jacek er uddannet idéhistoriker og analytisk journalist fra Aarhus Universitet. Han er freelanceskribent, medstarter af Baggrund.com, og så er han interesseret i at forstå, hvordan vi forstår byen og dens underside - slummen og ghettoerne.

Dansk-amerikaneren Jacob A. Riis ankom med dampskibet til Castle Garden i 1870. Med 40 dollars i lommen, foræret af hans naboer i Ribe, kun lige stået af båden, der havde fragtet ham fra det gamle kontinent kiggede den 21-årige Jacob A. Riis udover byen og beskrev et syn, der på samme måde må have betaget de mange andre immigranter, som han havde delt båd med: "... og da jeg skuede ud over de milelange lige linjer af gader, Brooklyns grønne højdedrag, og færgernes og lystfartøjernes røre i floden, steg mine forhåbninger om, at der et eller andet sted i denne summende bikube, ville være en plads til mig."Men under byens håbefulde overflade gemte sig også noget andet. Jacobs slum er historien om Jacob A. Riis - en lærersøn fra købstaden Ribe, der rejste til USA og blev voksen sammen med den amerikanske by - og byens onde tvilling, der var blevet døbt "slummen". Det var den slum han senere skulle fotografere og dokumentere med ét brændende ønske: at rydde slummen fra jordens overflade.I sin levetid nåede Jacob A. Riis at blive politi-reporter, redaktør, foredragsholder, forfatter og så blev han også venner med den 26. amerikanske præsident Theodore Roosevelt. Hans fotografier var nogle af de første og eneste fotografiske dokumenter fra undersiden af den tidlige megaby New York. Her dokumenterer fotografierne livsforholdene hos arbejderne, som levede tæt sammen i mørke boliger, hvor sygdomme trivedes bedre end menneskene, der boede der.I de næste syv afsnit af Jacobs slum tager vi Jacob A. Riis i hånden, og lader os føre igennem New Yorks labyrintiske slum, hvis årsager og konsekvenser for første gang blev kortlagt i disse år. Og her finder vi måske spor af nutidens diskussioner om paraboler og parallelsamfund.Kasper Jacek er uddannet idéhistoriker og analytisk journalist fra Aarhus Universitet. Han er freelanceskribent, medstarter af Baggrund.com, og så er han interesseret i at forstå, hvordan vi forstår byen og dens underside - slummen og ghettoerne.

Den store storby var stadig et nyt fænomen i 1800-tallet, og i perioden, hvor Jacob A. Riis begav sig ind i storbys slumme, havde man ikke endnu ikke en klar idé om, hvad en storby overhovedet var. Idéer om mørke, fugtige slumme fyldt med dårlige mennesker og lyse og rene middelklassehjem med gode borgere var normale måder at beskrive og forstå storbyen på.Det blev normalt at forbinde de fugtige, mørke rum og den tunge luft med fattigdom og moralsk dårligdom i New York. Det er også nogle af de bærende metaforer i Jacob A. Riis‘ beskrivelser af slummen. I kortlægningen af storbyens slum blev spørgsmålet "Hvordan så slummen ud?" derfor også en undersøgelse af, hvordan disse omgivelser var med til at forme de mennesker, som boede og levede i dem.Kasper Jacek er uddannet idéhistoriker og analytisk journalist fra Aarhus Universitet. Han er freelanceskribent, medstarter af Baggrund.com, og så er han interesseret i at forstå, hvordan vi forstår byen og dens underside - slummen og ghettoerne.

I det andet afsnit af Jacobs slum skal vi besvare spørgsmålet: Hvad er en slum? Jacob A. Riis gav bare ét af tidens mange svar på slumspørgsmålet. For ham var slummen uløseligt forbundet med den type byggeri, der hed The Tenement House. På dansk: lejekasernen. Dette afsnit handler derfor om boligblokken med navnet The Tenement House - vi træder ind i lejekasernens gange og værelser, for at se hvordan den amerikanske slum så ud.Jacob A. Riis var ikke den eneste, der svarede på slumspørgsmålet. I løbet af 1800-tallet og starten af 1900-tallet begyndte man at operere med en klar forestilling om slummen som grundlæggende anderledes fra resten af byen. Mange besøgende og journalister anså slummen for at være et eksotisk, fremmed land, man kunne gå på opdagelse i og blive forarget. Samtidig blev slummen en afgørende del af begyndende klassificering af det nye bysamfund som ikke tidligere var set i så stor skala i de nye megabyer som i New York.Kasper Jacek er uddannet idéhistoriker og analytisk journalist fra Aarhus Universitet. Han er freelanceskribent, medstarter af Baggrund.com, og så er han interesseret i at forstå, hvordan vi forstår byen og dens underside - slummen og ghettoerne.

I dette afsnit skal vi undersøge den kriminelle storby og de dele af byen, som ifølge mange var meget meget langt fra at være en del af det store amerikanske fællesskab - nemlig de folk, der boede i en nat ad gangen i de billige lodging houses.De billige lodging-huse tilbød en nats søvn i bytte for et lille beløb. Et beløb, der som regel kunne skrabes sammen af selv byens allerfattigste. Modsætningen til lodging-husene var gode og trygge hjem. Men som tingene så ud i slutningen af 1800-tallet, så havde New York gjort sig fortjent til titlen som "Den hjemløse by". Og for at gøre USA til en sand nation, så var det nødvendigt at skabe hjem.Det er disse to modpoler, vi skal besøge i det femte afsnit af Jacobs Slum - de billige lodging-huse og hjemmet.Kasper Jacek er uddannet idéhistoriker og analytisk journalist fra Aarhus Universitet. Han er freelanceskribent, medstarter af Baggrund.com, og så er han interesseret i at forstå, hvordan vi forstår byen og dens underside - slummen og ghettoerne.

I dette afsnit driver vi med strømmen af litteratur, journalistik og rapporter, der afdækkede slumområderne. Den litteratur, som Jacob A. Riis selv bidrog til. Vi bevæger os dybere ind i lejekasernen, ind i gaderne og gyderne. Vi vil nærmere os det spørgsmål, der naturligt meldte sig med slummens tilsynekomst: Hvem boede i slummen? Ligesom Jacob A. Riis selv, var beboerne i New York City kommet fra landområderne til de store industribyer eller ankommet med båd til USAs håbefulde kyster. Indtil nu havde de fleste levet en usynlig tilværelse for den mere velstillede klasse. Og i takt med, at storbyens sande ånd kom til syne, begyndte visse ængstelser og bekymringer også at opstå i storbyen - især hos de mere velstillede klasser. En af dem var frygten for epidemier med udspring i de dele af byen, hvor de arbejdende klasser, de fattige og vagabonderne havde deres daglige gang. En anden kilde til de velstillede klassers frygt og bekymring om slumkvartererne var volden - og frygten for, at volden blev organiseret som man havde set det i Frankrig under Den Franske Revolution i slutningen af det 18. århundrede.Kasper Jacek er uddannet idéhistoriker og analytisk journalist fra Aarhus Universitet. Han er freelanceskribent, medstarter af Baggrund.com, og så er han interesseret i at forstå, hvordan vi forstår byen og dens underside - slummen og ghettoerne.

Der er udbrudt krig mellem nordstaterne og sydstaterne, og det store indianeroprør spreder skræk og rædsel – også i de svenske nybyggeres små hjem. Kristina dør som følge af for mange børnefødsler, og endelig må det allersidste brev hjem skrives. "Amerikanerne" er ottende og afsluttende del i Vilhelm Mobergs udvandrersaga.Vilhelm Mobergs udvandrersaga handler om Karl Oskar og Kristina Nilsson, der sammen med andre småfolk fra Småland forlader Sverige for at slå sig ned i Minnesota i midten af 1800-tallet. Serien består af fire bøger; "Udvandrerne", "Indvandrerne", "Nybyggerne ved Ki-Chi-Saga" og "Sidste brev hjem". Hver af de fire bøger er yderligere delt i to, så serien bliver på i alt otte bind.Vilhelm Moberg (1898-1973) var en svensk forfatter, der i dag er bedst kendt for sin serie om "Udvandrerne", der blev til i årene 1949-59. I Vilhelm Mobergs forfatterskab var det ofte den lille mand, der var helten, og historien blev fortrinsvis fremstillet fra folkets perspektiv, hvilket af samme grund gjorde ham til en meget folkekær forfatter. Han var i øvrigt udtalt republikaner og var en af Olof Palmes største kritikere fra venstrefløjen. I 1973 tog Vilhelm Moberg sit eget liv som følge af en langvarig depression.

"Harlem var som en orientalsk basar i technicolor. Der er aldrig noget negersted, der har imponeret mig så meget. Det vrimlede med hvide mennesker i den sorte by, med ruffere, ludere, sprutsælgere, med svindlere af enhver slags, med farverige personligheder og med politibetjente og spiritustoldere. Negrene dansede som de aldrig havde gjort før eller siden." – Malcolm X ved sit første glimt af Harlem i 1930‘erne.Niels Frid-Nielsen tager os med til New Yorks legendariske bydel Harlem og fortæller om grundlæggelsen, da den første 11 sorte kom hertil som slaver i 1626 på et hollandsk skib. Siden da er bydelen blevet et overflødighedshorn af mangfoldighed. Man møder rappere, ludere, turister, bander og en ny veluddannet middelklasse. Bogen er samtidig en turistguide til den spændende og enestående koloni nord for Central Park.Den danske forfatter Niels Frid-Nielsen (f. 1958) har i en lang årrække været tilknyttet Danmarks Radio som kulturjournalist- og kommentator. Han har udgivet flere bøger om kultur og subkulturer i både Danmark og udlandet. Niels Frid-Nielsen er oprindeligt uddannet exam.art. i nordisk litteratur og sprog fra Københavns Universitet.

I Charlottesville i USA har historiske monumenter den seneste tid været genstand for stor debat. Statuerne, der forestiller generaler fra den amerikanske borgerkrig, bliver nemlig beskyldt for at romantisere slaveri. I den forbindelse tager ugens podcast til Rigsarkivets overdådige Harsdorffssal og møder historiker Lif Lund Jacobsen, der netop er hjemvendt fra Nordisk Historikermøde, hvor 500 historikere mødtes i Aalborg. På samme måde som i USA (dog på langt roligere facon) handlede en del af debatten på historikermødet også om statuer, og Lif Lund Jacobsen holdt oplæg om den internationalt kendte danske forsker Inge Lehmann. Inge Lehmann står nemlig model til et nyt monument, der skal stå på Vor Frue Plads i København, og ifølge Lif Lund Jacobsen er det med til at fremme en vis samfundsagenda. Københavns Universitet lagde nemlig vægt på, at monumentet skulle være af en kvindelig forsker – `med tryk på kvinde,´ forklarer Lif Lund Jacobsen. I podcasten kan du høre meget mere om Inge Lehmanns fantastiske forskerkarriere og desuden høre, hvorfor det giver mening, at nogen forsker i æggebakkernes historie.I denne serie af podcasts går Videnskab.dk i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden med debatter, reportager og en masse interviews med forskere.Medvirkende:- Lif Lund Jacobsen, arkivar og forsker på Rigsarkivet- Bo Poulsen, lektor på Aalborg Universitet- Jørn Brøndal, lektor på Syddansk Universitet- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Da amerikanerne i 1962 opdagede, at Sovjetunionen var i færd med at opstille missiler på Cuba, der kunne nå langt ind over USA's grænser, blev frygten for en 3. verdenskrig velbegrundet. USA kunne ikke bare stå til og lade deres ærkefjende udføre en så truende og provokerende aktion uden at skride til handling. Hele verden holdt vejret, da John F. Kennedy gik på tv den 22. 1962 oktober for at sætte nationen ind i den yderst prekære situation.Svend-Arne Jensens bog giver en hurtig indføring i de skelsættende dage omkring Cubakrisen.Svend-Arne Jensen (f. 1939) er en dansk forfatter og historiker. Svend Arne Jensen har udgivet historie- og lærebøger om blandt andet Portugals, Spaniens og Danmarks historie.

"Den fjerklædte slange" er en sammenlignende beskrivelse af Mexicos indianerkultur – deres oprindelse, storhedstid og bratte undergang ved spaniernes invasion i 1500-tallet.Bogen er på én gang en kulturhistorie med eksakt viden og orientering om de nyeste opdagelser og teorier, en aktuel håndbog for den, der søger overblik og ny indsigt – og en usædvanlig turistfører for den, der vil have en kvalificeret guide ved hånden under rejsen til Mellemamerika.Asger Nørgaard Larsen (1931-2008) var en dansk journalist, forfatter, historiker og redaktør. Han har skrevet en lang række fagbøger om historie, og som romanforfatter har han skrevet flere historiske romaner.

I 1892 skrev Morten Pontoppidan bogen "De Forenedes Staters historie fra landets opdagelse til Frihedskrigens slutning, fremstillet til almenlæsning". Flere årtier senere udgav han bogen "Kampen mod negerslaveriet i De Forenede Stater", der fungerer som en slags fortsættelse til det arbejde, han havde udført i den første bog. I modsætning til det første værk, koncentrerer dette sig omkring en specifik periode og en specifik tematik - slaveriet i Amerika frem til omtrent 1870.Titlen er en genudgivelse af et tidligere værk udgivet med datidens sprogbrug, og udgives som historisk værk som den udkom første gang i 1925.Morten Pontoppidan (1851-1931) var dansk forfatter, præst og højskolemand og desuden en ivrig formidler af kristendommen. En formidling, der altid stod i relation til den på daværende tid givne politiske og kirkepolitiske kontekst. Oprindelig var han grundtvigianer, men med sin kulturåbenhed og sit syn på personlig og kirkelig frihed gjorde han op med denne fløj og fattede i stedet stor sympati for den frembrydende liberalteologi. Morten Pontoppidan var bror til forfatteren og nobelpristageren i litteratur Henrik Pontoppidan.

Winnetou und Old Shatterhand, Wyatt Earp und Doc Holliday - um diese berühmten Namen ranken sich bis heute zahllose Mythen und Legenden, nicht zuletzt befördert durch die Filmfabrik Hollywood. Aber ging dieser legendäre Zug gen Westen tatsächlich so vonstatten, wie es uns die Filmindustrie bis heute weismacht? Dieses Hörbuch beschreibt facettenreich die Vision des US-Präsidenten Thomas Jefferson, der 1803 das von den Franzosen erworbene, bis zu den Rocky Mountains reichende Land zur Besiedlung freigab und damit eine Kettenreaktion auslöste: Den ersten Forschern und Entdeckern folgten schnell Trapper und Jäger, aber auch schon bald unzählige Siedler, die im Westen das sagenhafte Land urbar machen wollten und die indianischen Ureinwohner ohne Skrupel vertrieben. Doch erst der Bau der transkontinentalen Eisenbahn brachte die unzähligen Goldsucher, Banditen, Abenteurer und Desperados in die endlosen Weiten und schuf damit jenes Bild vom Wilden Westen, das wir bis heute vor Augen und in den Ohren haben.

Der Amerikanische Bürgerkrieg - der einzige jemals auf dem Boden der USA ausgetragene Krieg - hat im 19. Jahrhundert die Existenz der Vereinigten Staaten in Frage gestellt und wird allgemein als das zentrale Ereignis in der Entwicklung des Landes auf dem Weg zur heutigen Weltmacht betrachtet. Die Loslösung der elf Südstaaten von der amerikanischen Union endete nach vier Jahren erbitterter Kämpfe mit der Niederlage der Konföderierten und dem wirt-schaftlichen Ruin des Südens, während der Norden durch den Krieg einen ungeheuren kon-junkturellen Aufschwung erfahren hatte. Neueste militärische Erfindungen und Techniken wie Schützengräben, Minen, Schnellfeuergewehre und Kriegsschiffe hatten diesen Krieg zum ersten „modernen" Krieg in der Geschichte gemacht.

Hvad kendetegner de danske emigranter i USA omkring 1800-tallet? Det spørgsmål forsøger Karin Michaëlis og Joost Dahlerup at skitsere i de syv portrætter fra bogen "Danske foregangsmænd i Amerika". Læs bl.a. om Niels Poulsen og Gutzon Borglum og om deres vej til Det forjættede land.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet. Og så var hun meget berejst i Europa og USA. Joost Dahlerup (1874-1944) var baron, forfatter og bosat i New York.

"... de, som var tilovers i den gamle verden, de uønskede, de yngre gårdmandssønner, der ikke havde håb om at arve den fædrene jord, de fattigste, men også eventyrerne og alle de, for hvem forholdene var for små og trange i Europa. Det mægtige Canadas skove og prærier tog imod dem. Nogle blev pelsjægere, andre landmænd, som var lokket af løfterne om gratis jord. Men der var også skovhuggere, håndværkere, ingeniører, lykkejægere og fupmagere. Det er dem og deres efterkommere, som er med til at skabe det endnu ufærdige, store land... Det er om dette indvandrernes land, jeg vil fortælle på de efterfølgende sider."Eventyrer og journalist Arne Falk-Rønne er taget til Canada for følge i fodsporene på de mennesker, der på hver sin måde har gjort Canada – og vores opfattelse af det store land – til det, det er i dag. Vi føres gennem mohikaner-indianernes land, møder håbefulde guldgravere ved Klondikeflodens bredder og pelsjægere i Labradors vildmarker, og gennem disse oplevelser bliver vi klogere på Canadas historie, natur og befolkning.Arne Falk-Rønne (1920-1992) var en dansk forfatter, journalist, rejseleder og eventyrer. Han har udgivet både rejsehåndbøger og rejsebeskrivelser, og slog for alvor igennem internationalt med en række værker, hvor han følger i flere bibelske personers fodspor. Heraf kan nævnes "Abrahams vej til Kanaáns land" (1971), "Moses' vej gennem ørkenen (1973) og "Du er Peter - en rejse i apostelen Peters fodspor" (1976).

"Slaveriet i Nordamerika er på mange måder et særligt kapitel i den vestlige civilisations historie. Det tog sin begyndelse i det tidlige 17. århundrede og blev først afskaffet under den amerikanske borgerkrig. Man bliver aldrig færdig med at undre sig over, at man så langt op i tiden kunne have et system, hvorunder mennesker fra en anden verdensdel blev behandlet som husdyr...De erindringer fra slaveriets periode (i USA 1700-1865), som bogen bringer i oversat form, er hudløst autentiske beretninger..."Erik Overgaard Pedersen (f. 1950) er en dansk historiker, underviser og forfatter, uddannet cand.mag og dr.phil. i historie. Han har udgivet flere bøger om bl.a. slaveriet i Nordamerika og opstanden mod diskrimering og raceadskillelse i det 20. århundredes borgerrettighedsbevægelse.Mogens Pontoppidan (f. 1937) er cand.mag. i biologi og geografi og lektor ved Duborgskolen i Flensborg.