History of other geographical groupings and regions or specific cultures / societies / groups / peoples

”I slutningen af november og begyndelsen af december 1987 var vi på en kort, men hektisk studierejse i Sovjetunionen. Gennem en lang række samtaler med centrale og toneangivende personer fik vi mulighed for at gå ’bag om perestrojka’ og diskutere, hvad der egentlig ligger bag dette begreb, der næsten er blevet en del af det internationale ordforråd, og som ordret oversat betyder ombygning eller omstilling.”Efter Mikhail Gorbatjov overtog lederskabet for Sovjetunionen i 1985, søsatte han en lang række nyskabende tiltag, der skulle skabe åbenhed og fremgang i unionen. Det satte gang i en enorm forandring i Sovjetunionen, som ikke lod sig rulle tilbage.Kurt Jacobsen og Jesper Karup Pedersen var i 1987 på rejse i den enorme union, hvor de mødtes med mennesker fra den intellektuelle elite såvel som fabriksarbejdere i Sibirien, Moskva og Ukraine for at finde ud af, hvad "perestrojka" egentligt gik ud på, og hvordan det tog sig ud i praksis for den almene sovjetiske borger.Bogen udkom i 1988 få år før Sovjetunionens opløsning.Kurt Jacobsen er en dansk forfatter og professor i virksomhedshistorie ved Copenhagen Business School. Han var i mange år en af de største stemmer inden for Danmarks Kommunist Parti og var under den kolde krig korrespondent for det kommunistiske tidsskrift ”Land og Folk” i Moskva. Kurt Jacobsen blev dr.phil. i 1993 på en biografi om den danske kommunistiske politiker Aksel Larsen og har endvidere udgivet en lang række bøger om kommunisme og forholdet mellem Danmark og Sovjetunionen.Jesper Karup Pedersen er en dansk journalist og forfatter, der i mange år har været ansat som projektchef hos rådgivningsfirmaet COWI med speciale i de tidligere Sovjetstater. Han er oprindeligt uddannet økonom og har i flere år skrevet for Dagbladet Information med særligt fokus på Rusland og russiske forhold.

Den danske forfatter, præst og højskolemand Morten Pontoppidan (1851-1931) var gennem hele livet en skarp formidler af kristendommen, som han tolkede ud fra tidens aktuelle samfundsforhold.I andet bind af P.G. Lindhardts biografi om Pontoppidan får vi et indblik i hans liv, fra han i 1894 blev sognepræst og frem til hans død i 1931. Bogen udkom første gang i 1953.P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

I ”Brødremenighedens mission i Dansk Vestindien 1769-1848”, der udkom første gang i 1902, giver den danske præst Hermann Lawaetz et indblik i den herrnhutiske Brødrekirke, der også nåede til De Vestindiske Øer. Han giver en karakteristik af kirken og dens gerning samt af de farvedes stilling i forhold til kristendommen.Værket er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug.Hermann Lawaetz (1864-1949) var en dansk præst, der i mange år havde sit virke i Christianssted på Sct. Croix. Han var stærk modstander af salget af De Vestindiske Øer, og han skrev og udgav en lang række artikler – blandt andet til sit eget tidsskrift ”The Danish West-Indian” – hvor han gav luft for sin modvilje. Han skrev også flere bøger om De Vestindiske Øers historie.

George Sand (1804-76) – med det borgerlige navn Armandine Aurore Lucile Dudevant født Dupin – hører til de relativt få kvindelige forfattere, der har skaffet sig en plads i litteraturhistorien. Men for hende såvel som for hendes kvindelige kollegaer gælder det, at berømmelsen har en tvetydig karakter. Interessen har samlet sig om hendes personlige liv: de berømte elskere og venner, de oprørske meninger og vaner, alle afvigelserne fra det traditionelle kvindeliv. Til gengæld har man ikke interesseret sig synderligt for hendes litterære arbejde.I ”Frigørelse eller selvrealisering” kaster Lise Busk-Jensen lys over George Sands tidlige forfatterskab og redegør for de bevægelser i 1830’ernes samfund, der formede det. Bogen udkom første gang i 1981.Lise Busk-Jensen (f. 1944) er dr.phil i litteraturvidenskab og forsker i 1800-tallets europæiske kvindelitteratur og feministisk teori. Foruden egne forskningsartikler og bøger har hun bidraget til adskillige samleværker og antologier om litteraturhistorie, og i 2019 forsvarede hun sin doktordisputats med det omfangsrige og særdeles ambitiøse værk “Romantikkens forfatterinder 1-3”. I perioden 1981-2005 var Busk-Jensen en del af redaktionen af tidsskriftet K&K - Kultur & Klasse.

”Skyldes det tilfældighed eller lovmæssighed, at USA mellem 1780’erne og 1850’erne udviklede sig til én kontinental stormagt og ikke en snes konkurrerende, transatlantisk orienterede republikker som Latinamerika i 1820’erne?”Det spørger Uffe Østergaard om i sin artikel om USA som føderativ union. Artiklen diskuterer, hvordan USA’s interne opbygning kunne have udviklet sig, hvis omstændighederne havde været anderledes, eller hvis andre beslutninger var blevet truffet.Artiklen udkom første gang i 1992 ved Center for Kulturforskning ved Aarhus Universitet.Uffe Østergaard (f. 1945) er en dansk professor i historie, forfatter og debattør. Han står bag en lang række bøger og artikler om europæisk identitetshistorie siden år 1500. Uffe Østergaard er uddannet mag.art. i historie fra Aarhus Universitet, hvor han i dag er Jean Monnet Professor, ligesom han siden 2007 har været professor i europæisk og dansk historie ved Copenhagen Business School.

I den lille bog ”Indien og Europa” beskriver Åge Meyer Benedictsen forholdet mellem det store asiatiske land og vores egen kendte verden.Bogen udkom første gang i 1908.Åge Meyer Benedictsen (1866-1927) var en dansk etnolog, historiker, forfatter, oversætter og foredragsholder. Han foretog talrige rejser for at besøge og studere folkeslag, der levede i den europæiske kulturverdens periferi. De mange rejser og møderne med fremmede kulturer resulterede i en lang række bøger om emnet.

Da Anden Verdenskrig brød ud, blev Grønland pludselig del af en global konflikt. Øen var en vital mellemstation for de allierede, når militært materiel skulle transporteres over Nordatlanten. Meteorologiske data fra den lange østkyst viste sig afgørende for krigens forløb i Europa, og tyske vejrstationer var i en årelang kamp med især den navnkundige dansk-grønlandske slædepatrulje. Imens leverede kryolitminen i Ivigtut en vigtig komponent til produktionen af aluminium, som skulle bruges til flyvemaskiner.Men det er ikke hele historien. Grønlands udvikling i krigsårene var kompleks og dramatisk. I starten opstod der et overraskende modsætningsforhold mellem USA og Canada, som begge forsøgte at skabe sig en position i Grønland, ligesom nordmænd både på allieret og tysk side arbejdede på at få øen ”tilbage”. Der var også gnidninger – grænsende til gensidig foragt – mellem amerikanerne og danskerne. Og en lille gruppe grønlændere var en kort overgang samlet i en lokal nazibevægelse.Peter Harmsen (f. 1968), ph.d. i Kina-studier og cand.mag. i samfundsfag og russisk, har arbejdet som journalist i Østasien i over 25 år for bl.a. AFP, Bloomberg og Financial Times. Skriver for Weekendavisen med fokus på Kina og det øvrige Asien. Han har udgivet anmelderroste bøger om Anden Verdenskrig, ”Den mørkeste vinter” og ”Storm over Stillehavet”, samt om kinesisk historie.

”Deprimeret både i materiel og psykologisk henseende, som vor nation er – i hvilken henseende, den deler skæbne med næsten hele verden – er det nødvendigt, at der appelleres til noget andre og højere instinkter end de, der nu gør sig gældende.”I 1920’erne var folkestemningen og fremtidsudsigterne dystre i Danmark såvel som i de fleste andre lande. ”Selvopgivelse eller selvhævdelse” er Povl Drachmanns indspark i en debat, der nemt bliver grå og opgivende, når der i virkeligheden er brug for kampgejst og national værdighed. Bogen udkom første gang i 1922 og giver et interessant indblik i samfundsånden umiddelbart efter første verdenskrig.Povl Drachmann (1887 - 1941) var en dansk politiker, redaktør og forfatter. Han blev uddannet i økonomi fra Københavns Universitet i 1911 og udgav året efter sin første roman “Kraft”. I 1924 blev han valgt til folketinget for Det Konservative Folkeparti og fik posten som erhvervspolitisk ordfører. Ved siden af sit politiske virke skrev han en række faglitterære bøger om store virksomheder og selskaber i Danmark, herunder Aalborg-Portland, Brandts Klædefabrik og De Danske Sukkerfabrikker A/S.

”Al politik er lokal,” er udtalt af mange fremtrædende amerikanske politikere. For kongrespolitikere i USA er det en kendsgerning – hvert andet år for medlemmer af repræsentanternes hus, mens senatorernes embedsperiode er seks år.Bogen ”USA – til valg i 90erne” søger at komprimere beskrivelsen af det stort og kompliceret politisk system. Den grundlæggende påstand i bogen er, at lokale forhold spiller ind på national politik og på USA’s udenrigspolitik – i et omfang, som oftest overses uden for USA – netop på grund af valgsystemets indretning.”USA – til valg i 90erne”, der udkom første gang i 1990, er en revideret udgave af ”Æslet og elefanten” fra 1983.Sune Finn Sunesen er forfatter til bøgerne ”Æslet og elefanten. Det politiske system i USA”, ”USA – til valg i 90erne” og ”USA efter 9/11. Hvordan vælger amerikanerne?”.

Ethvert samfund, der er baseret på love og regler, vil have borgere, der ikke formår eller ikke ønsker at følge dem. Forbryder man sig imod samfundets love, er man per definition en forbryder. Men kan enhver blive forbryder, hvis omstændighederne er til det?Sådan spørger Johnny Thiedecke i bogen her, mens han fortæller om kriminalitetens udvikling i danmarkshistorien. Bogen handler også om, hvordan samfundets syn på forbrydere har ændret sig med tiden, og om hvordan man har behandlet forbrydere for at forhindre dem i at forbryde sig mod samfundet igen. I bogen spekulerer forfatteren desuden i, hvordan synet på kriminalitet og behandlingen af forbrydere vil ændre sig i fremtiden.Bogen ”Er vi alle forbrydere?” udkom første gang i 1996.Johnny Thiedecke (f. 1946) er dansk forfatter og lektor i historie. Han har udgivet en lang række undervisningsbøger til fagene historie, religion, samfundsfag og oldtidskundskab i gymnasiet. Thiedeckes viden spænder bredt, og hans mange bøger omhandler alt fra hekseforfølgelser og historiske sygdomme til hellig krig og oplysningstiden.

I årene efter den russiske revolution, borgerkrigen og krigskommunismen forsøgte man fra statens side ihærdigt på at forme borgerne efter kommunismen idealer. Med mange forskellige midler prøvede man at påvirke de almene sovjetiske borgere, så de lagde de værdier, de var opfostret med, på hylden og vænnede sig til, at de nu var borgere i Sovjetunionen, ikke Rusland.Med udgangspunkt i det populære kvinde- og familieblad ”Arbejdersken” fortæller Erik Kulavig om propagandaen og dens effekt i årene 1924-36. Bogen ser også på datidens litteratur, journalistik og de utallige pjecer, der skulle opdrage borgerne.Bogen udkom første gang i 1991.Erik Kulavig (f. 1953) er cand.mag. i russisk og dansk fra Odense Universitet. Han har flere gange været på studie- og forskningsophold i Sovjetunionen/Rusland og har endvidere været gæsteforsker ved Stanford University i USA og ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. Ved siden af sit arbejde som forsker og underviser har Erik Kulavig skrevet en lang række bøger om Rusland, kommunisme og Sovjetunionen.

”Jeg har hørt af folk, som forstår sig derpå, at den høje bankerække, som går igennem Rønnebæk Sogn fra nordvest mod sydøst, er dannet under vandet, mens Sjællands kyst var ved Vesteregede Banker; den kom da frem som en sandrevle i havet, og vandet skyllede hen over dens højeste toppe og over landet både syd og nord for dem.”Lokalhistoriker Franziska Carlsen fortæller om Rønnebæk Sogn på Næstved-egnen helt tilbage fra forhistorisk tid. Hun kommer ind på områdets geologiske oprindelse, folkloren om trolde, elvere og hellige steder, lokale skikke og eventyr. Bogen beskriver endvidere egnen, som den så ud i ældre tid, og i midten af 1800-tallet, hvor bogen blev udgivet, samt egnens betydning i de store landsdækkende begivenheder gennem tiden.Bogen udkom første gang i 1861.Franziska Carlsen (1818-1876) var en dansk forfatter og lokalhistoriker, der skrev flere værker om Sjællands lokalhistorie. Hun var godsejerdatter og begyndte allerede som ganske ung at interessere sig for lokalhistorie. Særligt kendt er Franziska Carlsen for tobindsværket ”Efterretninger om Gammelkjøgegaard og omegn”, der fortæller om hendes fødegård og dens omegn.

Efter første verdenskrigs afslutning i 1918 rejste Tjekkoslovakiet, efter århundreders ufrihed, sig af asken som selvstændig nation, da det østrig-ungarske rige brød sammen. Men der skulle ikke gå mange år, før det demokratiske land igen befandt sig i en politisk skruestik.Bjarne Nørretranders giver i ”Tjekoslovakiets forvandling” et indblik i udviklingen i det østeuropæiske land i årene efter anden verdenskrigs afslutning. Bogen udkom første gang i 1955.Bjarne Fridtjof Nørretranders (1922-1986) var en dansk historiker, som især beskæftigede sig med slavisk sprog, kultur og politik. I 1961 blev han ansat ved slavisk institut på Københavns Universitet, og i 1969 blev han udnævnt til professor i østeuropæisk historie samme sted. Han har skrevet flere bøger om østeuropæisk historie og politik.

I 1983 føres den kendte danske journalist Flemming Sørensen til anklagebænken i Vesttyskland under stor mediebevågenhed. Han er tiltalt for spionage for det østtyske diktatur. Anklagen bliver kaldt paranoid, og sagen falder fra hinanden. Flemming Sørensen går fri – men hans forsvar bygger på en løgn. Han har i to årtier arbejdet hemmeligt for Stasi. Som stikker og dobbeltagent har han blandt meget andet været med til at sende flere mennesker i fængsel.”Farlig mand” er den dokumentariske fortælling om en af Stasis vigtigste danske spioner. Det er et hidtil ufortalt stykke danmarks- og koldkrigshistorie, og bogen er baseret på omfattende research. Det er lykkedes forfatterne at få venner, fjender, ofre og nær familie til hovedpersonen i tale – flere udtaler sig for første gang.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.”Farlig mand” er deres første bog sammen. De driver virksomheden Writers Collective.

For første gang nogensinde er historien om kong Harald (Blåtand) Gormsens ringborge fra 900-tallet samlet i én bog. Historiker Anders Lundt Hansen tager os på en rejse gennem den tidligste middelalders Danmark – fra Jylland over Fyn til Sjælland – og besøger undervejs de storslåede, men i sidste ende undergangsdømte fæstningsværker.Det er en historie om magt og ambitioner i et Danmark, hvor fyrster og stormænd kæmpede om magten, og hvor langskibe krydsede sund og bælter med krigeriske skjolde på rælingen. Til gengæld var selv de mægtigste krigere heldige, hvis de i eftertiden blev husket i nogle få, rosende ord på en runesten. Bogen bygger på den nyeste publicerede forskning om ringborgene og deres tid og medtager også de skånske bygningsværker, der ellers ofte bliver glemt, fordi Skåne ikke længere er en del af Danmark.Aggersborg: Den største ringborg ved Limfjorden med plads til 48 langhuse.Fyrkat: Borgen ved Hobro med det mest korrekt rekonstruerede langhus.Nonnebakken: Den nu forsvundne borg i Odense, hvor Holger Danske sad.Trelleborg: Den først opdagede af Haralds borge, som har lagt navn til borgtypen.Borgring: Den nyfundne ringborg syd for Køge.De svenske borge: Borgeby, Fodevig, Trelleborg i Skåne og dem, vi nok bare ikke har fundet endnu.

Watergate-sagen, der begyndte i 1972, hører til blandt de største politiske skandaler i USA nogensinde. I denne bog gør Heino Døygaard, på baggrund af omfattende kildemateriale, rede for baggrunden for sagen og belyser de begivenheder og problemer, der knytter sig til den.Bogen er udformet til undervisningsbrug, men vil være interessant for alle interesserede læsere. Den udkom første gang i 1975.Heino Døygaard (1936-2022) var dansk forfatter og rejsejournalist. Han har skrevet en lang række bøger om historie og samfund, rejseguides og cykelsport, herunder “Politikens store cykelbog” og “Gyldendals cykelleksikon”. Døygaard har modtaget Dansk Historielærerforenings lærebogspris i 1973 og Dansk Forfatterforenings faglitterære pris i 1996.

I 1956 overtog Wladyslaw Gomulka magten i Polen, efter at han i mange år politisk havde været ude i kulden. I denne lille bog giver Bjarne Nørretranders et indblik i Gomulkas vej til magten og hans politiske reformer i de første år efter magtovertagelsen.”Gomulkas Polen” udkom første gang i 1960.Bjarne Fridtjof Nørretranders (1922-1986) var en dansk historiker, som især beskæftigede sig med slavisk sprog, kultur og politik. I 1961 blev han ansat ved slavisk institut på Københavns Universitet, og i 1969 blev han udnævnt til professor i østeuropæisk historie samme sted. Han har skrevet flere bøger om østeuropæisk historie og politik.

Natalie Zahle (1827-1913) grundlagde sin pigeskole i begyndelsen af 1850’erne. I bogen "N. Zahles skole", som udkom første gang i 1916, giver Henriette Skram, der senere blev skolens leder, et indblik i skolens udvikling i årene fra 1852 til 1913.Henriette Skram (1841-1929) var lærerinde og skolebestyrer. Hun begyndte som ganske ung i Natalie Zahles pigeskole og forblev knyttet til Zahles skoleværk frem til 1913. Hun blev i 1877 forstander for de øverste klasser i barneskolen, senere kom hun til at stå i spidsen for eksamensklasserne, og i 1900 overtog hun ledelsen af hele institutionen efter N. Zahle selv. Henriette Skram er forfatter til en lang række bøger om pædagogik og undervisning og står også bag et par biografier om Natalie Zahle og hendes skole.

I anledning af General Motors 25-års jubilæum i Danmark, udgav Mogens Lorentzen i samarbejde med den amerikanske bilproducent bogen ”Vor ven bilen” om bilens og General Motors historie i Danmark.Bogen udkom første gang i 1948.Mogens Lorentzen (1892-1953) var forfatter, maler og illustrator. Han var især kendt for sine noveller og radiocauserier, der ofte skildrede den elskværdige gennemsnitsdansker i en munter, dagligdags tone. Han skrev også mange viser og sange – blandt andet ”Juletræet med sin pynt” (1939).

At tvinge en folkevilje til underkastelse kan ikke lade sig gøre. Den irske historie er det bedste eksempel på dette.Sådan lyder budskabet i denne lille bog fra 1914. I bogen gennemgår forfatteren - der i sin samtid var en meget anerkendt formidler af historisk stof - Irlands nyere historie på en let tilgængelig og indfølt måde.Åge Meyer Bendictsen (1866-1927) var en dansk forfatter, sprogforsker, oversætter og historiker. Hav var kendt i sin samtid for sine forelæsninger og værker om fremmede folkeslag. han udgav bl.a. bogen ”Et Folk, der vaagner; Kulturbilleder fra Litaven” (1895) og "Russisk jord og russiske bønder" (1903).

Denne lille bog fra 1900 giver en spændende introduktion til Rusland og det russiske folk.Bogen er oprindeligt tænkt til undervisningsbrug på universitetet, men den er meget generelt indførende i landets historie. Forfatteren kommer ind på emner som Ruslands geografi, livegenskabet, de russiske landsbyer og den russiske kristendom.Bogen er bredt oplysende, og den giver i øvrigt et spændende billede af, hvordan man så på Rusland med danske briller i begyndelsen af 1900-tallet.Åge Meyer Bendictsen (1866-1927), dansk forfatter, sprogforsker, oversætter og historiker. Kendt i sin samtid for sine værker om fremmede folkeslag. Udgav bl.a. bogen ”Et Folk, der vaagner; Kulturbilleder fra Litaven” (1895).

Island – Nordens åndelige førerland.Dette lille skrift fra 1918 – oprindeligt udgivet af Dansk-Islandsk Samfund – giver et kort og godt overblik over den islandske historie. Med udgangspunkt i Islands helt særlige geografi beskrives landets udvikling fra de første bosættelser og op til begyndelsen af 1900-tallet.Bogen henvender sig til læsere med interesse for Island og til læsere med interesse for, hvordan man fra dansk side historisk har set på Island.Åge Meyer Bendictsen (1866-1927), dansk forfatter, sprogforsker, oversætter og historiker. Kendt i sin samtid for sine værker om fremmede folkeslag. Udgav bl.a. bogen ”Et Folk, der vaagner; Kulturbilleder fra Litaven” (1895) og "Russisk jord og russiske bønder" (1903).

Den dansk-grønlandske forfatter Signe Rink fortæller i ”Koloniidyller fra Grønland” om hverdagslivet i kolonierne i Grønland i midten af 1800-tallet og om samspillet mellem danskere og grønlændere. Hun giver blandt andet et indblik i arbejdslivet, i årets gang og i religionen.Bogen udkom første gang i 1888.Signe Rink (1836-1909) var dansk forfatter og etnolog. Hun blev født i Grønland af danske forældre, der fungerede som kolonibestyrere i Nuuk og Paamiut. Som fjortenårig blev hun sendt til Danmark for at uddanne sig og under sit ophold i København mødte hun geologen og grønlandsfareren Hinrich Rink. Sammen flyttede de tilbage til Grønland, hvor de blandt andet var med til at grundlægge landets første avis. Da Hinrichs helbred begyndte at svigte, tog de tilbage til Danmark og senere Oslo, hvorfra Signe nedfældede sine oplevelser fra Grønland. Hun talte flydende grønlandsk og skrev en lang række artikler og bøger om inuitterne og den danske koloni. Hun oversatte desuden grønlandske bøger til dansk og engelsk, og i dag anses hun for at være den første kvinde til at skrive om grønlandsk sprog og kultur.

Hekseforfølgelsen begyndte med renæssancen i 1400-tallet, kulminerede under reformations- og modreformationstiden omkring år 1600 og ophørte med oplysningstidens gennembrud omkring år 1700. I begyndelsen af 1960’erne begyndte en moderne heksekult at brede sig i den vestlige verden.I bogen ”Fra heksejagt til heksekult 1484-1984”, som udkom første gang i 1984, sætter Gustav Henningsen den moderne hekseopfattelse i relation til den historiske heks og gennemgår i hovedtræk hekseprocessernes historie i Europa og Danmark – og undervejs gøres der op med en række udbredte misforståelser.Gustav Henningsen (1934-2023) var en dansk folkemindeforsker. Han blev i 1962 ansat som arkivar i Dansk Folkemindesamling og i 1998-2002 som seniorforsker. Han beskæftigede sig især med Den spanske inkvisition og hekseforfølgelserne, og i løbet af sin karriere leverede han flere afgørende nybrud i forståelsen af disse emner og blev en internationalt anerkendt ekspert på området.

Sukkertoppens bestyrer Bendsens kone er død, og han har været en tur i Danmark for at blive gift igen. Da den nye madam Bendsen ankommer til den grønlandske koloni, må hun hurtigt vænne sig til en ny hverdag og en helt ny måde at leve på.I ”Fra det Grønland, som gik” skildrer Signe Rink i romanform livet i en grønlandsk koloni i 1830’erne. Bogen udkom første gang i 1902.Signe Rink (1836-1909) var dansk forfatter og etnolog. Hun blev født i Grønland af danske forældre, der fungerede som kolonibestyrere i Nuuk og Paamiut. Som fjortenårig blev hun sendt til Danmark for at uddanne sig og under sit ophold i København mødte hun geologen og grønlandsfareren Hinrich Rink. Sammen flyttede de tilbage til Grønland, hvor de blandt andet var med til at grundlægge landets første avis. Da Hinrichs helbred begyndte at svigte, tog de tilbage til Danmark og senere Oslo, hvorfra Signe nedfældede sine oplevelser fra Grønland. Hun talte flydende grønlandsk og skrev en lang række artikler og bøger om inuitterne og den danske koloni. Hun oversatte desuden grønlandske bøger til dansk og engelsk, og i dag anses hun for at være den første kvinde til at skrive om grønlandsk sprog og kultur.

"Det er som et haardt prøvet Barn af den store Søskendeflok, hvortil vi alle i Europa hører, at denne Bog fører Armenien frem for den danske Læseverden."Bogen, der oprindeligt kom i 1925, er en ånds- og kulturhistorisk udlægning af det armenske folks historie. Den er fortalt med medfølelse og et dybfølt håb om at skabe opmærksomhed samt forståelse for det folk, der for mange kom til at få en martyrrolle efter de voldsomme forfølgelser i begyndelsen af 1900-tallet.Åge Meyer Bendictsen (1866-1927) var en dansk forfatter, sprogforsker, oversætter og historiker. Han var kendt i sin samtid for sine mange værker og forelæsninger om fremmede folkeslag. Han udgav bl.a. bogen ”Et Folk, der vaagner; Kulturbilleder fra Litaven” (1895) og "Russisk jord og russiske bønder" (1903).

29 oktober 1929 is een dag die bekend staat als Zwarte Dinsdag. Het was de dag dat beurzen op Wall Street volledig instortten en een land in diepe financiële crisis werd gestort.In deze New York Times-besteller verplaatsen Gordon Thomas en Max Morgan-Witts zich naar de jaren twintig van de vorige eeuw en presenteren de menselijke gezichten achter de krach van Wall Street: van president Hoover en grote financiële spelers zoals John D. Rockefeller, J.P. Morgan en Henry Ford, tot de postbode, de schoenpoetser en drankverkoper op straat."Leest als een roman en houdt de lezer tot het einde vast." (5 sterren op Goodreads)De Britse onderzoeksjournalist en auteur Gordon Thomas (1933-2017) stond bekend om zijn werk rondom de praktijken van de geheime dienst. Thomas werd geboren in Wales, en als neef van de bekende dichter Dylan Thomas werd het schrijven er met de paplepel ingegoten. Thomas heeft meer dan 53 boeken uitgegeven, variërend van thrillers tot non-fictie. 'De reis der verdoemden' uit werd verfilmd met Faye Dunaway en Thomas won de Edgar Allan Poe-Award voor zijn boek 'Scheepsramp'. Naast schrijver was Gordon Thomas ook bekend als buitenlandcorrespondent van de BBC.Als producent en regisseur voor BBC TV was Max Morgan-Witts verantwoordelijk voor honderden documentaires. Hij is gelauwerd voor zijn televisiewerk met onder andere een Berlin Film Festival Silver Award en een nominatie voor de British Film Academy Award. Met journalist en auteur Gordon Thomas (1933-2017) schreef hij 10 non-fictieboeken die meerdere keren zijn verfilmd. Met hun boek ‘Scheepsramp’ wonnen ze een Edgar Allan Poe-Award.

Grønlandsk versionDa FN kom til verden i 1945 oven på Anden Verdenskrig, pålagde det internationale samfund lande at give deres kolonier selvstændighed. Det betød, at Danmark skulle forlade Grønland. Det skete bare aldrig, og skiftende regeringer?førte gennem 40erne og 50erne både grønlænderne og FN bag lyset for at bevare Grønland som en del af Danmark. Det gik hårdt ud over både den grønlandske kultur, det grønlandske sprog og ikke mindst de grønlandske børn.IMPERIETS BØRN fortæller for første gang den dramatiske og opsigtsvækkende historie om et af de mørkeste kapitler i dansk kolonihistorie og går tæt, hvad der skete, da politikere og embedsmænd besluttede at fordanske Grønland og gøre øen til en dansk landsdel. Det skete bl.a. ved at skjule sandheden om FN?s retningslinjer for grønlænderne, ved at gå imod danske topjuristers klare anbefalinger og ved at skabe en række reformer, der skulle gøre grønlænderne mere danske.Fortællingen om IMPERIETS BØRN er blevet til efter omfattende research i Rigsarkivet og Folketingets bibliotek i København, i FN?s arkiver i New York samt rejser i Grønland. Bogen er derfor også fyldt med øjenvidne beretninger fra grønlændere, der oplevede danskernes insisteren på at gøre de arktiske folk danske.?

Jo nærmere vi kommer vores egen tid, desto mindre betydning får metalmønten i omsætningen og desto større plads tager pengesedlerne. I denne bog beskriver numismatiker Julius Wilcke det danske møntvæsens udvikling i årene fra 1788-1845.”Specie-, kurant- og rigsbankdaler – møntvæsenets sammenbrud og genrejsning 1788-1845” udkom første gang i 1929.Julius Washington Wilcke (1875-1951) var en dansk numismatiker og departementschef. Han udgav en række bøger om det danske møntvæsen, der stadig står som hovedværker indenfor mønthistorisk forskning.

Når man ser tilbage på Danmarks møntrække, er der enkelte mønter, der tiltrækker sig særlig opmærksomhed. Hvad har meningen været med disse mønter? Hvordan tog man imod dem i datiden? Og hvorfor valgte man netop da at forandre mønten fra den, der hidtil havde været benyttet? Et sådant vendepunkt synes at være indtrådt under Christian IV.Den danske numismatiker Julius Wilcke giver i sin doktorafhandling ”Christian IV’s møntpolitik 1588-1625” svar på nogle af spørgsmålene om, hvad der skete med det danske møntvæsen på Christian IV’s tid. Bogen udkom første gang i 1919.Julius Washington Wilcke (1875-1951) var en dansk numismatiker og departementschef. Han udgav en række bøger om det danske møntvæsen, der stadig står som hovedværker indenfor mønthistorisk forskning.