History of other geographical groupings and regions or specific cultures / societies / groups / peoples

Ameryka w XVIII wieku - kraj wielkiego rozwoju gospodarczego i bestialskiego stosunku do ludności pierwotnej. Z powszechnej tendencji wyłamuje się Gabriela Condorcanqui - dobrze wykształcony właściciel wielkich plantacji koki i hodowli bydła. Interes Gabriela świetnie prosperuje, dając perspektywę dostatniej i spokojnej przyszłości. Ten jednak jest czuły na problemy społeczne i staje w obronie ciemiężonej ludności indiańskiej. Ogłasza się cesarzem Inków i staje na czele powstania antyhiszpańskiego. Schwytany i stracony wraz z całą rodziną. Historia jednego z największych bohaterów Ameryki Południowej. Jarosław Molenda – polski pisarz, podróżnik, publicysta. W ćwierć wieku odwiedził cztery kontynenty i kilkadziesiąt krajów. Zajmuje się popularyzacją nauki. Publikował m.in. na łamach pism: „Focus. Historia", „Mówią Wieki", „Rzeczpospolita", „Voyage" czy „Wiedza i Życie". W 2013 roku został uhonorowany pamiątkowym medalem z okazji 95-lecia Bellony w uznaniu za długoletnią współpracę z tym wydawnictwem. W 2014 roku odebrał z rąk Ministra Obrony Narodowej brązowy medal za zasługi dla obronności kraju, a rok później został odznaczony przez Prezydenta Rzeczypospolitej Srebrnym Krzyżem Zasługi za upowszechnianie kultury i propagowanie historii. W 2016 roku Minister Kultury i Dziedzictwa Narodowego przyznał mu Honorową Odznakę "Zasłużony dla Kultury Polskiej".

Den 5. maj 1945 om morgenen, mens beboerne på Møn langsomt vågnede efter at have fejret frihedsbudskabet, blev en synkefærdig flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn. Ombord var 345 fanger fra kz-lejren Stutthof, og en redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse.SKIBET FRA HELVEDE er den bemærkelsesværdige historie om, hvordan Anden Verdenskrigs rædsler drev i land i et lille dansk øsamfund og satte befrielsesfesten på pause. For mønboerne - med en gruppe modstandsfolk, lokale læger og Dansk Røde Kors-medlemmer i spidsen - satte deres eget liv på spil og kastede sig ind i arbejdet med at hjælpe de udsultede, syge og døende kz-fanger.SKIBET FRA HELVEDE er en fortælling om en lokalbefolkning, der ved et tilfælde blev hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviste et unikt sammenhold og hjælpsomhed - og en historie om at blive reddet fra rædsler og skulle slå sig ned i et nyt og fremmed land.

Det krigeriske folk, danskerne! Hvem skulle tro det? Danmark har dog været involveret – med mere eller mindre heldigt udfald – i mange krige siden ’Gorm den Gamles tid’.Det er ingen hemmelighed, at Danmark tidligere har haft en del områder under sit herredømme – tænk bare på Skåne, Halland og Blekinge og Slesvig-Holsten. I denne bog kan du læse om, hvordan Danmark erobrede disse besiddelser og tabte dem igen.Bogen samler alle drabelige slag og skæbnestunder i landets historie, og giver kort og godt oversigt over krigene, hvornår de udspillede sig, hvor længe de varede, hvem der var regent på det pågældende tidspunkt, hvad man vandt og tabte, og sætter det hele i et historisk perspektiv.Den danske krigshistorie er ikke en skammelig fortælling om ydmygelser og tab, men en spændende og stolt beretning om vort gamle kongeriges sejre og nederlag gennem mere end 1000 år.Lars Bugges "Kort og godt om danske krige" udkom første gang i 2000 og giver således et historisk overblik over de danske krige fra vikingernes hærgen og frem til 2. Verdenskrig.Lars Bugge (f. 1969) er uddannet cand.merc.jur. fra Aarhus Universitet. Efter studiet begyndte han at skrive bøger – primært inden for interesseområderne historie, myter og konspirationsteorier, men også undervisningsmateriale og bøger om stress og børneopdragelse.

I 1609 grundlagde den katolske jesuiterorden den jesuitiske stat i Paraguay i Sydamerika, og her sad den på magten i knap halvandet hundrede år. I "Jesuiterstaten i Paraguay" ser Villads Christensen nærmere på historien om det kunstigt skabte statssamfund og går i dybden med dets grundlæggelse, dets samfundsorden og dets undergang.Christian Villads Christensen (1864-1922) var historiker og arkivar. I år 1900 erhvervede han sig doktorgraden med en afhandling om "Båreprøven", og fra 1896 og frem til sin død arbejdede han som arkivar ved Københavns rådstuearkiv. Sideløbende skrev og udgav han flere bøger om særligt Københavns historie.

"Grundloven bevarede kongen. Han kunne ikke længere styre alene. Men han valgte ministrene, og han skulle skrive under på alle love. Faktisk kunne han sige nej til love, han ikke brød sig om. Men det regnede man ikke med, at han ville.Det enkelte menneske fik rettigheder. Grundloven fastslog, at der var frihed til at tro, hvad man ville, og at der var frihed til at mødes og sige sin mening."Grundloven er en af det danske samfunds vigtigste hjørnesten. Det var et afgørende vendepunkt for landet, da Grundloven blev indført, og uden den ville landet se meget anderledes ud. Sven Skovmand fortæller om Grundlovens historie og betydning i et nemt og levende sprog, som både store og små kan forstå.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

"Skærum og Nørre Vosborg. To vestjyske lokaliteter" er en introduktion til egnens historie udgivet i forbindelse med historiker Jens Ejnar Olesens videnskabelige afhandling om området. Bogen giver et indblik i Skærum og Nørre Vosborgs lokaliteter og deres indbyrdes sammenhæng og indfletning i den lokale og nationale udvikling. Olesen gennemgår egnens historie helt tilbage fra man navngav landsbyerne i den tidlige middelalder og frem til midten af det tyvende århundrede. Denne introduktion til 800 års vestjysk historie er interessant læsning for alle, der er lokalhistorisk interesserede.Jens Ejnar Olesen (f. 1950) er dansk historiker og forfatter. Han er professor i Nordens historie ved Greifswald Universitet i Tyskland og har udgivet en række bøger om nordisk og nordeuropæisk historie, middelalderen og reformationen samt ydet bidrag til diverse antologier og tidsskrifter. Olesen er desuden medlem af Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Det finske videnskabsakademi.

Otto von Bismarck blev på mange måder det moderne Tysklands grundlægger – og hans største bedrifter faldt inden for en ramme på blot ti år. Han blev Preussens ministerpræsident i 1862, fremkaldte tre sejrrige krige i 1864, 1866 og 1870 og lod Wilhelm I. udråbe til tysk kejser i Versailles i 1871. Men hvad gik forud? Hvis man skal forstå manden Bismarck, må man også forstå, hvad han var rundet af. I denne biografi giver den danske historiker Aage Friis et indblik i Otto von Bismarcks ungdomstid i årene 1815-1848.Aage Friis (1870-1949) var historier og professor ved Københavns Universitet 1913-1935. Han var desuden medstifter af Det Radikale Venstre og rådgav i en årrække udenrigsministeriet i nordslesvigske spørgsmål. Op gennem 1930’erne ydede han en stor indsats for landflygtige intellektuelle. Han er forfatter til flere bøger om dansk historie.

Under forfatningsforhandlingerne med stænderrepræsentanterne efter enevældens indførelse i 1660 havde Frederik 3. lovet at respektere stændernes privilegier – et løfte, der for Københavns borgere blev opfyldt med de nye privilegier af 24. juni 1661.Den danske historiker Villads Christensens "Københavns privilegier" er udgivet i anledning af 250-årsdagen for fastsættelsen af privilegierne.Christian Villads Christensen (1864-1922) var historiker og arkivar. I år 1900 erhvervede han sig doktorgraden med en afhandling om "Båreprøven", og fra 1896 og frem til sin død arbejdede han som arkivar ved Københavns rådstuearkiv. Sideløbende skrev og udgav han flere bøger om særligt Københavns historie.

Miksi Saksan hallintokoneisto jatkoi tehokasta toimintaansa vielä viimeisinä tunteina ennen toisen maailmansodan päättymistä? Lukuisat ihmiset menettivät henkensä natsihallinnon toimien takia, vaikka Saksa oli selvästi jo romahduksen partaalla."Miksi natsit taistelivat kuolemaan asti" esittelee kattavasti motiiveja, jotka saivat saksalaiset pysymään aatteelleen uskollisina – sodan loppumetreilläkin natsit syyllistyivät järjettömiltä tuntuviin tekoihin, jotka koituivat heidän itsensä tai muiden kohtaloksi. Mikä vaikutus saksalaisten ratkaisuille oli pelolla, tottumuksella ja Hitlerin persoonallisuudella?HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo yhteistyössä BBC:n kanssa.

Mikä nosti Hitlerin valta-asemaan ja sai miljoonat ihmiset toimimaan hänen tahtonsa mukaan? "Hitlerin synkkä karisma" valottaa Hitlerin persoonan ainutlaatuista karismaa sekä hänen taitoaan aistia ihmisten toiveita ja pelkoja.Nykyään vallalla olevasta näkemyksestä poiketen Hitler ei ollut vain raivoava fanaatikko. Hän oli taitava poliitikko ja vetoava hahmo, jonka ympärille muodostui vahva henkilökultti. Myös useat aikalaiskuvaukset tukevat käsitystä Hitlerin ympärillä vallinneesta karisman aurasta.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo yhteistyössä BBC:n kanssa.

Kuinka on mahdollista, että natsit pääsivät valtaan ja tempaisivat mukaansa valtaosan Saksan väestöstä? "Hitlerin kansalaiset" pohtii, joutuivatko saksalaiset natsiaatteen pauloihin pelon ajamana vai oliko omille valinnoille sittenkin sijansa.Viime vuosikymmeninä on julkaistu tutkimuksia, joiden mukaan natsismi oli aidosti suosittu aate. Tämän tulkinnan mukaan vahvan ja keskitetyn valvonnan sijasta Saksassa vallitsi itsevalvonnan ilmapiiri. Toisaalta tutkijat ovat osoittaneet, että esimerkiksi vaaleihin on liittynyt vahvaa painostusta ja pelottelua. Myöskin Gestapon rooli kansalaisten vahtikoirana on ollut merkittävä.HISTORIA-sarja käsittelee kiinnostavia historiallisia tapahtumia ja ihmisiä. Lyhyet artikkelit ja reportaasit tarjoavat asiantuntevan katsauksen historian puhutuimpiin ilmiöihin.Artikkelin on alun perin julkaissut Orage-kustantamo yhteistyössä BBC:n kanssa.

"Jyske krønike" er et dansk historisk værk, der oprindeligt er skrevet på latin omkring midten af 1300-tallet. Fortællingen begynder omtrent der, hvor Saxos historie hører op kort før Valdemar Sejr kommer til tronen. Værkets oprindelige formål har sandsynligvis været, at både danskerne og verden omkring dem skulle vide, at Danmark var et land med en lang og glorværdig historie. Denne udgave er oversat fra latin af forfatteren selv og giver et enestående indblik i middelalderens Danmark.Rikke Agnete Olsen (f. 1939) er en dansk historiker og forfatter. Hun blev uddannet i historie og fransk fra Københavns Universitet i 1966 og blev efterfølgende museumsinspektør ved Nationalmuseet med ansvar for middelaldersamlingen. Siden 1971 har Olsen skrevet bøger og forsket i Danmarks historie med fokus på middelalderen. Hun har skrevet en lang række bøger om sit forskningsfelt, herunder "Sjællandske krønike" fra 1981, "Borge i Danmark" fra 1986 og "Da riget var ungt" fra 1999, som blev udgivet i forbindelse med middelalderåret i Danmark.

"Danmarks skæbne under Europas nyordning" handler om Danmark og de øvrige europæiske småstaters skæbne under den "europæiske nyordning" som Tyskland under anden verdenskrig kæmpede for. Teksterne i bogen udkom som artikler og kronikker i Nationaltidende i perioden 12. juli til 4. august 1940. Forfatter Peter de Hemmer Gudme var varm fortaler de små staters eksistensberettelse i en periode, der ellers var præget af stormagter og imperier. I bogens artikler beskriver Gudme blandt andet, hvordan småstater og oldgræske og romerske bystyrer har været afgørende for Europas kulturelle og politiske udvikling.Peter de Hemmer Gudme (1897 - 1944) var en dansk journalist og modstandsmand. I 1918 tog han som frivillig til Finland for at kæmpe for landets uafhængighed fra Rusland efter oktoberrevolutionen i 1917. Gudme var stor fortaler for nordisk solidaritet og gjorde efter sit ophold i Finland tjeneste i den estiske frihedskrig. Efter sin hjemkomst til København helligede han sig journalistikken og arbejdede blandt andet på Ekstra Bladet og Berlingske Tidende, hvor han var udstationeret som krigskorrespondent i Finland under vinterkrigen i 1939-1940. Da Tyskland besatte Danmark i 1940 meldte Gudme sig ind i modstandskampen og brugte sine journalistiske evner ved flere illegale blade, herunder Dagbladet Information, der blev født i krigstid i forlængelse af den illegale presse. I 1944 blev han arresteret af Gestapo og indsat i Shellhuset, men for ikke at komme til at røbe sine hemmeligheder valgte han at tage sit eget liv.

"Unionskrige og stændersamfund. Bidrag til Nordens historie i Kristian I's regeringstid 1450-1481" er en undersøgelse af perioden under Kalmarunionen i midten af det 15. århundrede. Bogen er en fortsættelse af Jens Ejnar Olesens afhandling "Rigsråd - kongemagt - union", der behandlede det danske rigsråd og kongemagtens nordiske politik under Erik af Pommerns sidste regeringsår. I dette værk fortsætter Olesen sine undersøgelser af dansk politik med fokus på interne politiske stridigheder i unionen. I kronologisk rækkefølge skildres de største brydninger under Kristian I's regeringsperiode, herunder krigen mellem Kristian og Karl Knutsson i Sverige, Kristians svenske kongedømme fra 1457 og unionsforhandlingerne i 1472-1477.Jens Ejnar Olesen (f. 1950) er dansk historiker og forfatter. Han er professor i Nordens historie ved Greifswald Universitet i Tyskland og har udgivet en række bøger om nordisk og nordeuropæisk historie, middelalderen og reformationen samt ydet bidrag til diverse antologier og tidsskrifter. Olesen er desuden medlem af Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Det finske videnskabsakademi.

Tyskland har gennem tiden haft stor betydning for Danmark. Nogle vil mene, at Anden Verdenskrig og striden om grænsen i Sønderjylland er det altoverskyggende i forholdet til Tyskland, men i virkeligheden har vi gennem århundrederne også fået mange gode ting fra den store nabo mod syd. Mange af vores mest elskede traditioner som konfirmationen, juletræet og adventskransen kom til Danmark fra Tyskland, og det var også derfra Reformationen banede sig vej til Danmark."Tysklands betydning for Danmark" fortæller om de mange måder, hvorpå Tyskland på godt og ondt har sat sit præg på det danske samfund og den danske kultur igennem de sidste mange århundreder. Bogen beskriver også de historiske begivenheder som krig, besættelse og grænsestrid, der har haft indflydelse på forholdet mellem vores to nationer. Bogen er skrevet til undervisning af elever fra 7. klasse, men kan læses af alle, der interesserer sig for Tyskland.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

Professor i retshistorie Ole Fenger har samlet et kompendium over den danske privatrets historie. Kompendiet, der blandt andet omhandler arveret, familieret, bod og erstatning under forskellige tiders retssystemer, er skrevet i 1964 og henvender sig hovedsageligt til jurastuderende. Det er imidlertid spændende læsning for enhver, der interesserer sig for dansk retshistorie.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i "Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie" og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet "Spørg Århus" i 1970’erne.

Besættelsen og Anden Verdenskrig er blevet belyst fra stort set alle sider et utal af gange lige siden krigens afslutning, og Danmarks beslutning om samarbejde med den nazistiske besættelsesmagt er endnu et omstridt emne. I virkeligheden er Danmarks udenrigspolitik i årene fra Hitler kom til magten i Tyskland i 1933 og frem til Danmarks besættelse i 1940 uhyre vigtig for at forstå den beslutning, danskerne tog den 9. april. Nøgternt og objektivt gennemgår Viggo Sjøqvist Danmarks udenrigspolitik gennem disse skelsættende år og beskriver, hvordan landet blev påvirket af begivenhederne rundt omkring i verden, og hvordan landet forholdt sig til dem.Viggo Sjøqvist (1913-2003) var en dansk historiker, forfatter og arkivar. Han skrev en lang række biografier om kendte politiske skikkelser heriblandt Erik Scavenius, Peter Vedel og Peter Munch. Viggo Sjøqvist var medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, for hvilket han var sekretær i en årrække. Han var endvidere Ridder af Dannebrogordenen af 1. grad.

"Rigsråd - kongemagt – union" er Jens Ejnar Olesens afhandling om det danske rigsråd og den nordiske kongemagts politik i perioden 1434-1449. Olesen undersøger perioden under Kalmarunionen med fokus på det danske rigsråds ageren og forhold til kongemagten, hvor især Kalmarmødet i 1436 fik afgørende betydning for unionens regeringsudøvelse og forholdet mellem de tre riger; Danmark, Norge og Sverige. Bogen giver et detaljeret og nuanceret billede af rigsrådets politik, grupperinger og holdning til opretholdelsen af Kalmarunionen.Jens Ejnar Olesen (f. 1950) er dansk historiker og forfatter. Han er professor i Nordens historie ved Greifswald Universitet i Tyskland og har udgivet en række bøger om nordisk og nordeuropæisk historie, middelalderen og reformationen samt ydet bidrag til diverse antologier og tidsskrifter. Olesen er desuden medlem af Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Det finske videnskabsakademi.

Astrid är bara en av många, en siffra i den överväldigande svenska statistiken över kvinnor som tvångssteriliserades i Sverige under 1900-talets början. Hon är en ung kvinna som mot sin vilja omhändertas av svenska myndigheter för att berövas sin rätt till att kunna få barn. Hon är bara en av många ... Tanken var att radera alla oönskade element i den svenska genpolen, för att på sådan väg nå fram till den perfekta människan. Idéerna var grundläggande för många rörelser under det tumultartade 1900-talet – inte minst nazismen och den slutgiltiga lösningen ... Bosse Lindquist är en svensk författare och journalist. Han har medverkat i radioproduktioner om politisk extremism och skrivit flera böcker om historia.

"Reddet fra Hitlers helvede" er beretningen om en helt enestående humanitær indsats rettet mod de tusinder af danskere, som i løbet af 2. verdenskrig blev bragt til fængsler, tugthuse og kz-lejre i Tyskland. Mange både danske og norske koncentrationslejrfanger skylder Røde Kors-pakkerne og den svenske greve Bernadottes Hvide Busser deres liv. Men fortællingen rummer mange myter, og myterne skygger for den kendsgerning, at pakkerne var arrangeret og betalt af det danske socialministerium, og at de fleste fanger blev reddet hjem ved ministeriets indsats – og i danske busser udlånt fra DSB og diverse private ruter landet over.Bogen fortæller historien om de mange helte – chauffører og andre frivillige – som satte livet på spil for at redde deres deporterede landsmænd ud af Hitlers helvede. På baggrund af ministeriernes arkiver og private optegnelser og erindringer fortælles om hjælpearbejdet fra kommunisternes internering i sommeren 1941 til redningen ud af Tysklands ruiner i maj 1945. Bogen findes også som e-bog i en nyere udgave fra 2015 med titlen: "De Hvide Busser 1941-45. Reddet fra Hitlers helvede".Hans Sode-Madsen (f. 1942) var som cand.mag. i historie seniorforsker ved Rigsarkivet. Foruden flere bidrag om de danske jøder i Theresienstadt har han bl.a. skrevet artikler til Gads to besættelsestidsleksika, "Dansk besættelsestid 1940-1945" (2002) og "Hvem var hvem 1940-1945" (2005). For Folketingets Magtudredning bidrog han i 2002 med "Farlig ungdom. Samfundet, ungdommen og Ungdomskommissionen 1945-70".

Mörderischer als Game of ThronesDie vielleicht machthungrigste und gefürchtetste Dynastie Englands – die Plantagenets: Angefangen beim berühmten König Richard Löwenherz im 12. Jahrhundert bis zu Richard II. im 14. Jahrhundert reicht diese legendäre Königsfolge auf den Britischen Inseln. Es war eine Zeit voller Kriege und Intrigen, die in dieser Ausgabe von G/GESCHICHTE auf gewohnt spannende sowie eindrückliche Art und Weise von unterschiedlichen Blickwinkeln beleuchtet wird.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

"Oprøret, som førte til Scavenius-regeringens fald, var én af besættelsestidens væsentligste begivenheder. Alene af den grund er det værd at markere. Men begivenheden er også relevant at beskæftige sig med af en anden grund: Augustoprøret handlede dybest set om, hvordan man skulle forholde sig til besættelsesmagten – skulle man samarbejde, hvilket ikke var særlig heroisk, men var med til at spare menneskeliv, eller skulle man gøre modstand og risikere store tabstal?"Historiker Andreas Skov har indsamlet en lang række vidnesbyrd fra ganske almindelige mennesker, der på hver sin måde oplevede Augustoprøret i 1943, der førte til samarbejdspolitikkens sammenbrud. Folk fra Esbjerg, Odense, Aalborg, Aarhus og København udtaler sig om deres personlige oplevelse af den spændende tid, hvor danskerne sagde nej til den tyske besættelsesmagt.Andreas Skov (f. 1970) er en dansk historiker og forfatter. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i russisk og historie fra Syddansk Universitet og har udgivet flere bøger om besættelsestiden. Andreas Skov arbejder som arkivar ved Odense Stadsarkiv.

I anledning af 200-året for den dansk-norske præst Hans Egedes fødsel, skrev og udgav Vilhelm Bang dette lille festskrift som en hyldest til Egede, der virkede som præst og missionær i Grønland i årene 1721-36 og for eftertiden er blevet kendt som Grønlands apostel.Vilhelm Bang (1843-1910) var en dansk præst og kulturhistoriker. Han skrev en lang række artikler, afhandlinger og selvstændige skrifter, der især omhandler Danmarks kirke- og kulturhistorie. Fælles for hans værker er, at de henvender sig til en bred læserskare uden at bygge på meget dybtgående studier.

Diktatur er en av menneskehetens mørkeste sider, og galskapen kjenner ingen geografiske grenser. Livsfarlige tyranner har ødelagt land og liv på alle kontinenter med folkemord, brutalitet og undertrykkelse. Dessverre er diktaturer heller ikke noe som hører til fortiden – styreformen finnes fortsatt i land som lukker seg for omverdenen og holder sine egne innbyggere innesperret i et hjernevaskende og angstfylt terrorregime. I dette bokasinet holder vi oss imidlertid til avdøde diktatorer. Du får møte antikkens sinnssyke keisere Nero og Caligula og du får et nytt perspektiv på Cæsar som mannen bak et av historiens største massemord. Du kan også lese om karismatiske folkeforførere som Hitler, Mussolini og Stalin. Fra perioden mellom disse får du blant annet historien om Oliver Cromwell, som i 1649 vinner borgerkrigen i England, henretter kongen og oppløser parlamentet, og Katarina den store, som i 1762 fengsler sin egen mann for deretter å sette tsarkronen på sitt eget hode. De fleste diktatorene må stå til rette for sine ugjerninger og lider en voldsom død. Andre, som Stalin, sovner stille inn mens de er på toppen av sin makt, og etterlater et tomrom som først blir fylt etter dramatisk maktkamp. Men hvorfor blir noen makthavere tyranner? Har alle tyranner samme personprofil? Vil makt alltid friste til misbruk – en fristelse som de færreste kan stå imot? Kanskje du finner svaret i de uhyggelige fortellingene vi har samlet her om historiens verste diktatorer.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Den danske politiker D.G. Monrad, der var konseilspræsident under krigen i 1864, er en af 1800-tallets mest omdiskuterede skikkelser. Ved sin død efterlod han sig et skrift, hvori han gør rede for sin rolle i den krig, der kostede Danmark Sønderjylland.50 år efter Danmarks nederlag udgav historiker Aage Friis med denne bog Monrads efterladte skrift samt forskellige tillæg, der kan være med til at danne et overblik over krigens begivenheder.Aage Friis (1870-1949) var historier og professor ved Københavns Universitet 1913-1935. Han var desuden medstifter af Det Radikale Venstre og rådgav i en årrække udenrigsministeriet i nordslesvigske spørgsmål. Op gennem 1930’erne ydede han en stor indsats for landflygtige intellektuelle. Han er forfatter til flere bøger om dansk historie.

'Det tyske spørgsmål' har historisk været et presserende problem i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, ikke mindst i perioden mellem nederlaget til Tyskland i 1864 og frem til anden verdenskrigs afslutning i 1945. Forholdet til vores naboland mod syd blev ikke nemmere med atomtruslen fra DDR og Sovjetunionen under den kolde krig. Karl Christian Lammers' bog "Hvad skal vi gøre ved tyskerne bagefter?" handler om det politiske trekantsdrama, der udspillede sig mellem Danmark, Vesttyskland og DDR i årene efter anden verdenskrig og Tysklands opdeling frem til murens fald i 1989 samt den officielle tyske genforening i 1990.Karl Christian Lammers (f. 1943) er historiker, kommentator og lektor i tysk og vesteuropæisk samtidshistorie med ekspertise i Tysklands historie i det 20. århundrede, især nazismens historie og tysk historie og politik efter 1945. Han er forfatter til en række historiske værker, herunder "Føreren. Hitlers politiske karriere" (1991), "Hitlers modstandere. Det andet Tyskland 1933-1945" (1996) og "Goebbels. Hitlers spindoktor" (2008). Lammers bliver ofte benyttet i medierne til at kommentere tyske forhold og var desuden en del af redaktionen af tidsskriftet European Contemporary History i London i perioden 1992-2007.

For mange unge var den eneste mulige reaktion på modgangen under den tyske besættelse 1940-45 at gå ind i det organiserede modstandsarbejde. Det gjaldt ikke mindst de konservative unge, der opfattede den politik, der var blevet ført i Danmark frem til 9. april som både uforståelig og utilgivelig. Modstanden var med til at modne de unge, og efter krigen gik Konservativ Ungdoms landsorganisation aktivt ind i arbejdet med at udvikle et demokratisk dansk samfund. I denne bog fortæller Knud Meister historien om en generations modgang, der blev til modstand og derefter til modning.Knud Meister (1913-1989) var uddannet journalist, og i løbet af sin mangeårige karriere nåede han at være tilknyttet en lang række dagblade og redaktioner, bl.a. Ekstra Bladet, Berlingske Aftenavis og Time Magazine. I dag er han nok mest kendt for sammen med Carlo Andersen at være ophavsmand til de populære Jan- og Puk-bøger, der udkom fra midt i 1940’erne til midt i 1960’erne.

"Fra Amerika" er en bog om de forenede stater skrevet af den danske tilflytter Carl Fischer-Hansen. Bogen er skrevet og udgivet i 1903 med sigtet om at give danskerne en klarere og mere korrekt opfattelse af landet. Fischer-Hansen indleder med at fortælle USA’s politiske historie og de forskellige staters forhold til den føderale stat før han bevæger sig videre til at beskrive de amerikanske samfundsinstitutioner: Børsen, skolevæsenet, universiteterne, religionsforhold, retsforhold, pengesinstitutter, hæren og aktieselskaber.Bogen er et interessant indblik i en af verdens supermagter set fra et dansk perspektiv omkring århundredeskiftet, hvor kapitalismen og moderniteten for alvor tog fat.Carl Fischer-Hansen (1868-1950) var en dansk jurist og forfatter. Han blev født i København, men emigrerede som ung til USA, hvor han slog sig ned og boede resten af sit liv. Han uddannede sig til jurist, men blev i 1908 bandlyst fra at føre advokatvirksomhed efter han havde forsøgt at afpresse en ung dreng til ikke at vidne mod ham i en retssag. Sagen blev fulgt tæt af den amerikanske presse og blev blandt andet beskrevet i avisen The New York Times.Fischer-Hansen skrev en enkelt bog "Fra Amerika", der blev udgivet i 1903 på både engelsk og dansk.

Der er skrevet et væld af bøger om besættelsen og om Danmarks beslutning om at samarbejde med nazisterne i stedet for at kæmpe imod dem den 9. april 1940. Viggo Sjøqvists bog tager udgangspunkt i de ting, man vidste den 9. april, og ikke de oplysninger og forhold, der efterfølgende er kommet frem. På baggrund af disse oplysninger og den store forståelse, Viggo Sjøqvist gennem en lang karriere som historiker har tilegnet sig for denne del af danmarkshistorien, giver han sin egen holdning til kende om 9. april-problematikken og fremlægger, hvordan den må have taget sig ud for de danskere, der i foråret 1940 stod over for en uhyggelig og afgørende beslutning.Viggo Sjøqvist (1913-2003) var en dansk historiker, forfatter og arkivar. Han skrev en lang række biografier om kendte politiske skikkelser heriblandt Erik Scavenius, Peter Vedel og Peter Munch. Viggo Sjøqvist var medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, for hvilket han var sekretær i en årrække. Han var endvidere Ridder af Dannebrogordenen af 1. grad.

Grev Peder Griffenfelds liv er en enestående rutsjetur mod magtens højeste tinder, som endte med en dødsdom for landsforræderi, der dog blev omstødt til livsvarigt fængsel. Efter at være steget i graderne fra erhvervet som bibliotekar og arkivar for kong Frederik III til kammersekretær og højesteretsdommer vandt han ved tronskiftet i 1670 den nye kong Christian V’s tillid og gunst og blev senere adlet til greve og udpeget som rigskansler.Peder Griffenfelds fald blev imidlertid langt mere pludseligt end hans opstigen til magten, og hans skæbne har i flere århundreder fremstået som et af de ypperste eksempler på storhed og fald i det danske offentlige liv. Odin Wolfs bog fra 1820 fortæller om grev Peder Griffenfelds forunderlige liv, og hvilken betydning han har haft for kongeriget Danmark.Odin Wolf var en dansk forfatter. Han skrev blandt andet bøger om kendte danskere og naturvidenskab.