History of other geographical groupings and regions or specific cultures / societies / groups / peoples

Filter
Filter
Sort bySort Newest
  • by Villads Christensen
    39.00 kr.

    Lige så længe søfarende folk har sejlet på de nordiske have, har Jyllands kyst og Skagens rev krævet sine ofre – og i lange tider havde udenlandske skibbrudne ingen rettigheder. Først da Hansestæderne sluttede sig sammen i 1300-tallet og klagede over disse vilkår, blev loven ændret.Villads Christensen dykker ned i historien med artiklen "Hanseatiske beretninger om strandinger på Jyllands kyst", der oprindeligt blev bragt i opslagsværket "Samlinger til jysk historie og topografi".Christian Villads Christensen (1864-1922) var historiker og arkivar. I år 1900 erhvervede han sig doktorgraden med en afhandling om "Båreprøven", og fra 1896 og frem til sin død arbejdede han som arkivar ved Københavns rådstuearkiv. Sideløbende skrev og udgav han flere bøger om særligt Københavns historie.

  • by Hans Rosendal
    99.00 kr.

    Første bind af "Træk af danskhedens historie i Sønderjylland" omhandler Sønderjyllands nationale forhold op gennem historien frem til krigen i 1864. Bogen er skrevet kort før udbruddet af første verdenskrig i en periode, hvor nationalliberalismen havde stor medvind i Danmark. Nederlaget til Tyskland i 1864 var stadig et åbent sår, og paroler som "Danmark til Ejderen" var en del af både folkestemningen og dansk politik. I bogen beskriver forfatter Hans Rosendal blandt andet, hvordan stednavnene i Sønderjylland er et klart vidnesbyrd om en dansk identitet og tilhørsforhold, og hvordan danske konger har forholdt sig til "landet mellem Kongeåen og Ejderen", der gennem tiden har været sted for mange kampe med både våben og pen.Hans Rosendal (1839-1921) var dansk højskoleforstander og forfatter. Barndomshjemmet i Vejle var præget af kristen åndelighed og kultur og efter sin skolelærereksamen blev Rosendal lærer ved Grundtvigs Højskole i Marielyst. Gennem venskabet med jurist og politiker Orla Lehmann blev han præget af de Nationalliberale, som ønskede en fri forfatning og en genforening af Sønderjylland og Danmark. I 1867 oprettede Rosendal en ny højskole i Vinding tæt ved hans barndoms by Vejle og fungerede som forstander der frem til 1892, hvor han overtog ledelsen af Grundvigs Højskole. Rosendal skrev en lang række artikler og historiske skrifter om især folkehøjskolebevægelsen, men også om bl.a. Sønderjyllands historie.

  • by Niels-Knud Liebgott
    99.00 kr.

    I "Dansk middelalderarkæologi" fortæller Niels-Knud Liebgott om de vigtigste middelalderarkæologiske landvindinger i Danmark. Som forsker og museumsinspektør ved Nationalmuseet har Liebgott selv udført arkæologiske undersøgelser og med denne indgående viden og erfaring i bagagen beskriver han, hvordan middelalderarkæologien har bidraget til nye erkendelser om perioden. Læs blandt andet om middelalderens teknik og håndværk, fund og datering af keramik og om middelalderens søfart og handelspladser.Niels-Knud Liebgott (f. 1942) er dansk historiker og forfatter. Han er uddannet cand.art. i historie og har især beskæftiget sig med middelalderarkæologi. I 1970 blev han museumsinspektør ved Nationalmuseet og chef for afdelingen for oldtid og middelalder, og senere blev han museumsdirektør på Rosenborg Slot og Amalienborg. I sin forskning har Liebgott blandt andet beskæftiget sig med arkæologiske undersøgelser af middelalderlige handelspladser i Danmark. Som forfatter står han bag udgivelser som "Middelalderen i Danmark" og "Hellige mænd og kvinder".

  • by Orage
    49.00 kr.

    I 1941 var USA ikke en supermagt. Faktisk bestod landets militærstyrke kun af omkring 200.000 værnepligtige spredt over hele det kontinentale og oversøiske USA. Efter en bekostelig deltagelse i 1. Verdenskrig havde USA modstået fristelsen til at involvere sig i globale affærer og praktiserede i stedet isolationisme. Det skulle en decemberdag i 1941 imidlertid ændre på.Den 7. december 1941 startede Japan et uprovokeret angreb på den amerikanske flåde i Pearl Harbor på Hawaii-øen Oahu. Formålet med dette forebyggende angreb var at svække amerikanernes magt i Stillehavet og at skræmme USA til ikke at blande sig i Japans anliggender, mens landet håndterede erobringen af sine naboer.Denne artikel fortæller om det berygtede angreb på Pearl Harbor, som rystede verden og samlede det amerikanske folk til krig.HISTORIE er en serie om historiske begivenheder og personer, der har fascineret og interesseret os i generationer. I korte artikler og reportager får vi indblik i historiens omtalte foreteelser og øjeblikke.Artiklen er oprindeligt udgivet af Orage.

  • by Orage
    49.00 kr.

    Pistolskud brølede gennem luften, og tusindvis af stemmer råbte trodsigt fra gaderne den 23. oktober 1917, da Vladimir Lenins støtter stormede Vinterpaladset i Sankt Petersborg, hvor den ineffektive provisoriske regering havde sæde. For Lenin og hans tropper var det både en politisk og ideologisk sejr: en triumferende afslutning på flere års hemmelighedsfuld planlægning. Lenin tilbragte flere år i eksil, inden han vendte tilbage til Rusland for at "befri" sit folk. En omdannelse af samfundet, hvor autokratiet skulle erstattes med et socialistisk styre, var en ekstraordinær bedrift.Denne artikel fortæller om de flere års uroligheder, der kulminerede i oktober 1917, da Lenin sendte den revolutionære bølge ind i Sankt Petersborg og vendte op og ned på samfundet.HISTORIE er en serie om historiske begivenheder og personer, der har fascineret og interesseret os i generationer. I korte artikler og reportager får vi indblik i historiens omtalte foreteelser og øjeblikke.Artiklen er oprindeligt udgivet af Orage.

  • by Orage
    39.00 kr.

    I oktober 1962 gik verden næsten under. Da den kolde krig var på sit højeste, befandt USA og Sovjetunionen sig i en anspændt situation, da russerne gik i gang med at oplagre ballistiske missiler på Cuba. I løbet af tretten frygtindgydende dage kom de to supermagter på randen af en atomkrig.Denne artikel fortæller historien om Cubakrisen og de tretten dage i oktober 1962, hvor hele verden holdt vejret.HISTORIE er en serie om historiske begivenheder og personer, der har fascineret og interesseret os i generationer. I korte artikler og reportager får vi indblik i historiens omtalte foreteelser og øjeblikke.Artiklen er oprindeligt udgivet af Orage.

  • by Orage
    49.00 kr.

    Med perler af sved på panden kigger præsidenten direkte ind i linsen på et tv-kamera og siger trodsigt: "Jeg er ikke en svindler." Præsidenten, Richard Nixon, er midt i et timelangt tv-transmitteret spørg-og-svar-pressemøde med mere end 400 journalister. At lederen af verdens førende supermagt er tvunget til at komme med så forbløffende en udtalelse viser størrelsen på den skandale, der havde spredt sig som en steppebrand fra Det Hvide Hus. Den vil føre til den første og eneste exit for en siddende præsident og blive det 20. århundredes afgørende politiske foreteelse.Denne artikel fortæller om Watergate-skandalen og de begivenheder i første halvdel af 1970’erne, der styrtede en præsident og ændrede den politiske historie for altid.HISTORIE er en serie om historiske begivenheder og personer, der har fascineret og interesseret os i generationer. I korte artikler og reportager får vi indblik i historiens omtalte foreteelser og øjeblikke.Artiklen er oprindeligt udgivet af Orage.

  • by Orage
    39.00 kr.

    Tjernobyl-atomkraftværket er en stor og imponerende bygning, der hurtigt får træerne i skoven omkring det til at se små ud. For mange var dette enorme industrielle monster et symbol på Sovjetunionens ambitioner. Beliggende i Ukraine (en del af Sovjetunionen indtil 1989), cirka 16 km nordvest for byen Tjernobyl, begyndte arbejdet på kraftværket i 70’erne, hvor den første reaktor blev taget i brug i 1977. I 1984 var fire reaktorer aktive. Hver reaktor kunne producere en gigawatt elektricitet, og kraftværket leverede omkring 10 procent af Ukraines elektricitet. Men Sovjet stoppede ikke der. I 1986 byggede landet yderligere to reaktorer med ambitionen om at gøre Tjernobyl til et af verdens største atomkraftværker.Denne artikel fortæller historien om, hvordan et tilsyneladende rutine-sikkerhedstjek førte til den værste atomulykke i det 20. århundrede – og enden på Sovjetunionen.HISTORIE er en serie om historiske begivenheder og personer, der har fascineret og interesseret os i generationer. I korte artikler og reportager får vi indblik i historiens omtalte foreteelser og øjeblikke.Artiklen er oprindeligt udgivet af Orage.

  • by Peter de Hemmer Gudme
    69.00 kr.

    "Finland. Nordens østvold" er en bog til og for det finske folk skrevet af den danske journalist Peter de Hemmer Gudme. Da Finland kæmpede for russisk uafhængighed efter oktoberrevolutionen i 1917 stillede Gudme sig til rådighed for finnerne i deres frihedskrig. Tiden i Finland gjorde stort indtryk på den unge mand og kom til at præge ham resten af sit liv. Denne bog var Gudmes forsøg på at skrive "øjeblikkets historie" da Vinterkrigen med Sovjetunionens invasion af Finland brød ud i 1939. Med hans egne ord var bogen "en redegørelse for den storpolitiske baggrund og beretning om, hvad der er sket deroppe i de tunge, mørke dage, der begyndte for to måneder siden, og som endnu ikke er endt". Det er et fascinerende værk skrevet midt i begivenhederne og med stor indlevelse i det finske folks lidelser og ofre for friheden.Peter de Hemmer Gudme (1897 - 1944) var en dansk journalist og modstandsmand. I 1918 tog han som frivillig til Finland for at kæmpe for landets uafhængighed fra Rusland efter oktoberrevolutionen i 1917. Gudme var stor fortaler for nordisk solidaritet og gjorde efter sit ophold i Finland tjeneste i den estiske frihedskrig. Efter sin hjemkomst til København helligede han sig journalistikken og arbejdede blandt andet på Ekstra Bladet og Berlingske Tidende, hvor han var udstationeret som krigskorrespondent i Finland under vinterkrigen i 1939-1940. Da Tyskland besatte Danmark i 1940 meldte Gudme sig ind i modstandskampen og brugte sine journalistiske evner ved flere illegale blade, herunder Dagbladet Information, der blev født i krigstid i forlængelse af den illegale presse. I 1944 blev han arresteret af Gestapo og indsat i Shellhuset, men for ikke at komme til at røbe sine hemmeligheder valgte han at tage sit eget liv.

  • by Villads Christensen
    79.00 kr.

    I 1500- og 1600-tallet anvendte man i Danmark den såkaldte båreprøve i tvivlsomme drabssager. Den mistænkte skulle lægge sin hånd på liget, og var han skyldig, ville den dødes sår begynde at bløde. Skete det, ansås den mistænktes skyld for bevist.I denne bog dykker Villads Christensen ned i historien og undersøger fænomenets oprindelse, kirkens indflydelse på lov og ret i middelalderen og renæssancen, båreprøvens endeligt og lægernes bekæmpelse af troen.Christian Villads Christensen (1864-1922) var historiker og arkivar. I år 1900 erhvervede han sig doktorgraden med en afhandling om "Båreprøven", og fra 1896 og frem til sin død arbejdede han som arkivar ved Københavns rådstuearkiv. Sideløbende skrev og udgav han flere bøger om særligt Københavns historie.

  • by Orage
    49.00 kr.

    Da Charles Manson døde i Corcoran State Prison i Californien i 2017 – i en alder af 83 år – markerede det den endelige afslutning på historien om "familien" og den dødskult, som denne uhyggelige massemorder skabte. Han stod i 1969 i spidsen for nogle af de mest bestialske drab i USA’s historie – drab, som chokerede hele verden.Denne artikel fortæller historien om, hvordan Charles Mansons psykedeliske cocktail af stoffer, manipulation og dommedagsprofetier forvandlede en gruppe beatniks til en drabssekt.SERIEMORDERE er en serie om berygtede seriemordere og deres forbrydelser, der både har fascineret og forfærdet omverden. I korte artikler og reportager følger vi verdens mest omtalte seriemordere.Artiklen er oprindeligt udgivet af Orage.

  • by Charles Hannam
    79.00 kr.

    Karl fødes ind i en velhavende tysk-jødisk familie. Selv er han ikke optaget af sin jødiske baggrund, men opfatter sig selv som tysker. Da han begynder i skole i begyndelsen af 1930’erne er det dog klart, at hans skolekammerater betragter ham som en fremmed. Efterhånden som jødehadet breder sig i det tyske samfund bliver skoletiden mere og mere uudholdelig for Karl, der mobbes og fryses ude af de andre drenge. Tilsidst er situationen i Nazi-tyskland så alvorlig, at Karl og hans søster sendes til England. Her må de to unge forsøge at omstille sig til en ny tilværelse, der på visse punkter er endnu mere forvirrende og ubehagelig end den gamle.Charles Hannams bog "En dreng i din situation" er selvbiografisk og beskriver forfatterens egne oplevelser som jødisk dreng i nazitidens Tyskland. Erfaringen af diskrimination og ensomhed vil med garanti vække genklang hos mange nutidige læsere.Charles Hannam kom til verden som Karl Hirschland i 1925 og voksede op i en velhavende jødisk familie i Essen i Tyskland. Fra 1933 oplevede familien massiv antisemitiske forfølgelse, men det lykkedes for Karl og hans søster at komme til England i tide. Charles Hannam, der har skrevet flere bøger om sine oplevelser op til og under anden verdenskrig, døde i 2015.

  • by F. Dyrlund
    99.00 kr.

    Helt op i det 19. århundrede har natmænd spillet en vigtig, omend foragtet rolle, i de danske bysamfund. I ældre tid var de bøddelens medhjælpere, og i senere tider nøjedes de med at tømme lokumsspande om natten og andet uhumsk arbejde. For det meste var det tatere, som ikke havde meget andet arbejde at vælge imellem, der måtte tage disse opgaver, som ingen anden ville have.Men hvem var disse omrejsende og lidet ansete mennesker, der bevægede sig på kanten af det danske samfund? Det ser L. Dyrhus nærmere på i sin spændende afhandling fra 1872 om tatere og natmænd i Danmark.Niels Kristian Folmer Dyrlund (1826-1917) var en dansk sprogforsker, forfatter og underviser ved Officersskolen. Han var uddannet dr.phil. i nordisk filologi og skrev en lang række bøger om blandt andet dialekter inden for både nyere og ældre dansk. Hans doktorafhandling "Tatere og natmandsfolk i Danmark" fra 1872 samt "Danske studier" fra 1911 regnes blandt nogle af hans vigtigste værker.

  • by Sven Skovmand
    49.00 kr.

    Danmark har en lang og spændende historie, der strækker sig mange tusind år tilbage i tiden. Gennem fire bind fortæller Sven Skovmand om landets historie, helt fra dengang isen trak sig tilbage og gjorde det muligt for mennesker at slå sig ned i landet og op til det tyvende århundredes verdenskrige og politiske spændinger og ind i det nye årtusind.Fjerde og sidste bind af "Den danske historie" fortæller om tiden mellem afslutningen af Første Verdenskrig og 2004. Bogen beskriver de trange kår i mellemkrigstiden, folkeafstemningen i 1920, der gav os Sønderjylland tilbage, den tyske besættelse under Anden Verdenskrig og striden om EU, der kom til at præge landet i sidste halvdel af det tyvende århundrede.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

  • by Bjørn Rosengreen
    69.00 kr.

    Da samarbejdspolitikken brød sammen i august 1943, begyndte et nyt, dystert kapitel af den nazistiske besættelse af Danmark. Den tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark, dr. Werner Best, og værnemagtens øverstkommanderende i Danmark indledte en magtkamp, hvori deportationen af de danske jøder kom til at spille en afgørende rolle i Werner Bests forsøg på at bevare sin position i Danmark.I "Dr. Werner Best og tysk besættelsespolitik i Danmark 1943-45", der oprindeligt udkom i 1982, afdækker Bjørn Rosengreen tyskernes forsøg på at opretholde lov og orden, deres kamp mod den danske modstandsbevægelse og valget om, hvorvidt sabotage skulle bekæmpes ved at gå rettens vej eller via modterror og repressalier i form af henrettelser af danske modstandsfolk.Bjørn Rosengreen er en dansk forfatter, der bl.a. står bag bogen "Dr. Werner Best og tysk besættelsespolitik i Danmark 1943-1945" fra 1982.

  • by Nicolai Bøgh
    149.00 kr.

    Den danske digter Christian Winther (1796-1876) er kendt for det fortællende digt "Hjortens flugt" fra 1855, der anses for at være den danske romantiks sidste store hovedværk. Hans forfatterskab er omfattende og rummer en lang række lyriske og fortællende digte samt et lille, men koncentreret novelleforfatterskab.Nicolai Bøgh giver i denne biografi et detaljeret indblik i den berømte digters liv og fortæller blandt andet om hans barn- og ungdom, studenterårene, tiden som huslærer og som lærer for prinsesse Mariane, rejsen til Italien, kærlighedslivet og ægteskabet.Nicolai Bøgh (1843-1905) var dansk digter, lærer og personalhistorisk forfatter. Han har skrevet en lang række bøger om store danske kulturpersonligheder heriblandt Elisabeth Jerichau-Baumann, Kamma Rahbek og Christian Winther. Bøgh blev udnævnt til både titulær professor og Ridder af Dannebrog som anerkendelse for sit litterære arbejde.

  • by Aage Friis
    79.00 kr.

    Da der i sommeren 1870 udbrød krig mellem Tyskland og Frankrig, stod Danmark i landets mest kritiske situation siden krigen i 1864. Foråret 1870 havde i det hele taget været præget af stor politisk uro, og hvordan skulle man nu forholde sig til den nye krig? I denne bog tegner historiker Aage Friis et dybdegående billede af den politiske situation i Danmark i 1870 og beskriver de forskellige alliancer, neutralitetserklæringen og de konsekvenser, krigen i sidste ende fik – og ikke fik – for vores land.Aage Friis (1870-1949) var historier og professor ved Københavns Universitet 1913-1935. Han var desuden medstifter af Det Radikale Venstre og rådgav i en årrække udenrigsministeriet i nordslesvigske spørgsmål. Op gennem 1930’erne ydede han en stor indsats for landflygtige intellektuelle. Han er forfatter til flere bøger om dansk historie.

  • by Sven Skovmand
    69.00 kr.

    Danmark har en lang og spændende historie, der strækker sig mange tusind år tilbage i tiden. Gennem fire bind fortæller Sven Skovmand om landets historie, helt fra dengang isen trak sig tilbage og gjorde det muligt for mennesker at slå sig ned i landet og op til det tyvende århundredes verdenskrige og politiske spændinger og ind i det nye årtusind.Andet bind af "Den danske historie" fortæller om tiden mellem 1500 og 1700, hvor nogle af de mest skelsættende begivenheder i danmarkshistorien fandt sted. Reformationen gjorde den danske kirke fri af Paven og Vatikanet, og i samme omgang kom kongen til at besidde en tredjedel af hele den danske jord. I løbet af det sekstende og syttende århundrede foregik der også en masse opdagelsesrejser rundt om i verden, hvilket kom til at ændre magtforholdene i Europa. Det danske territorium udvidede og indskrænkede sig i takt med, at Sverige fik mere magt.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

  • by Hans Olrik
    79.00 kr.

    "Konge og Præstestand i den danske Middelalder" er et nøgternt og grundigt studie af den danske historie gennem et kirkehistorisk perspektiv. For første gang foreligger et forsøg på at anskue den danske historie og udvikling i sammenhæng med den europæiske.Første bind spænder fra missionstidens danske konger og fremmede kristenforkyndere over Knud den Riges arbejde for den danske kirke og senere Sven Estridsens forhold til den hamburgske ærkebiskop og den danske præstestand. Bogen slutter ved præstestandens stilling til kongedømmet under Svensønnerne i 1100-tallet.Historien om danske konger og præstestand i middelalderenHans Olrik (1862-1924) var dansk forfatter, historiker og skoleforstander. Han blev student 1879 fra Metropolitanskolen i København og teologisk kandidat i 1885. Med udgangspunkt i kirkehistorien begyndte Olrik studiet af Danmarks historie og i 1892 modtog han sin doktorgrad for 1. del af værket "Konge og Præstestand i den danske Middelalder". I 1908-09 udgav han sit hovedværk "Absalon I-II" der hvilede på mange års grundige studier.Udover sit forfatterskab blev undervisningsgerningen Olriks livsværk. 1893 rejste han på opfordring af kulturministeriet til udlandet for at studere seminarier, og efter sin hjemkomst udarbejdede han en plan for oprettelsen af et højere statsseminarium. I 1895 blev han udnævnt som forstander for Statens Lærerhøjskole og fik som opgave at omordne og udvide institutionen til en særegen uddannelse for folke- og realskolelærere.Han Olrik var Ridder af Dannebrog og medlem af  Dansk Historisk Fællesforening og Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie.

  • by Sven Skovmand
    49.00 kr.

    Danmark har en lang og spændende historie, der strækker sig mange tusind år tilbage i tiden. Gennem fire bind fortæller Sven Skovmand om landets historie, helt fra dengang isen trak sig tilbage og gjorde det muligt for mennesker at slå sig ned i landet og op til det tyvende århundredes verdenskrige og politiske spændinger og ind i det nye årtusind.Tredje bind af "Den danske historie" fortæller om tiden mellem Oplysningstiden i det attende århundrede og slutningen af Første Verdenskrig, der på trods af Danmarks neutralitet, kom til at få store konsekvenser for landet. Bogen beskriver også den vanvittige kong Christian VII, hvis sindssyge satte enevælden på prøve, landboreformerne, der gavnede nogle dele af samfundet, men skadede husmændene katastrofalt meget, Danmarks rolle i Napoleonskrigene, de to slesvigske krige og tabet af Norge.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

  • by Hans Olrik
    79.00 kr.

    "Konge og Præstestand i den danske Middelalder" er et nøgternt og grundigt studie af den danske historie gennem et kirkehistorisk perspektiv. For første gang foreligger et forsøg på at anskue den danske historie og udvikling i sammenhæng med den europæiske.Andet bind spænder fra tiden omkring sammenstødet mellem Kong Valdemar den 1. og ærkebiskop Eskild over Absalons tid som biskop og kroningen af Valdemar Sejr. Bogen slutter ved beskrivelsen af tiden under Valdemar sejr og dennes forhold til kirken og præstestanden.Historien om danske konger og præstestand i middelalderenHans Olrik (1862-1924) var dansk forfatter, historiker og skoleforstander. Han blev student 1879 fra Metropolitanskolen i København og teologisk kandidat i 1885. Med udgangspunkt i kirkehistorien begyndte Olrik studiet af Danmarks historie og i 1892 modtog han sin doktorgrad for 1. del af værket "Konge og Præstestand i den danske Middelalder". I 1908-09 udgav han sit hovedværk "Absalon I-II" der hvilede på mange års grundige studier.Udover sit forfatterskab blev undervisningsgerningen Olriks livsværk. 1893 rejste han på opfordring af kulturministeriet til udlandet for at studere seminarier, og efter sin hjemkomst udarbejdede han en plan for oprettelsen af et højere statsseminarium. I 1895 blev han udnævnt som forstander for Statens Lærerhøjskole og fik som opgave at omordne og udvide institutionen til en særegen uddannelse for folke- og realskolelærere.Han Olrik var Ridder af Dannebrog og medlem af  Dansk Historisk Fællesforening og Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie.

  • by Daniel Bruun
    69.00 kr.

    De islandske sagaer fortæller, at det var Erik den Røde stod i spidsen for kolonisationen af Grønland for godt 1000 år siden – og den dag i dag kan man se spor efter nordboerne i det grønlandske landskab. På baggrund af dels de gamle sagaer og dels de udgravninger og opmålinger, han selv foretog i området, fortæller arkæolog Daniel Bruun i denne bog om Erik den Røde og nordboernes liv i Grønland.Daniel Bruun (1856-1931) var officer, arkæolog opdagelsesrejsende og forfatter. Selvom han aldrig havde studeret arkæologi, kom han til at spille en betydelig rolle på området, da han som den første foretog videnskabelige udgravninger på Færøerne, i Grønland og i Island og systematisk kortlagde de norrøne bebyggelser i Grønland. Daniel Bruun har skrevet en lang række bøger om militærhistorie, arkæologi og fremmede kulturer.

  • by Harald Sandbæk
    69.00 kr.

    Harald Sandbæk var på mange måder en noget utraditionel præst. Under den tyske besættelse var han med i den danske modstandsbevægelse og var blandt andet med til at sprænge jernbaner i luften. Efter krigen arbejdede han desuden for at hjælpe de mange tyske flygtninge.I erindringsbogen "Præst, sabotør, flygtningearbejder" ser Sandbæk tilbage på et langt og spændende liv.Harald Sandbæk (1904-1986) var dansk sognepræst og modstandsmand. Under besættelsen deltog han aktivt i modstandsbevægelsen, og i efteråret 1944 blev han anholdt og tortureret af Gestapo. Harald Sandbæk var Ridder af Dannebrog.

  • by Ejnar Mikkelsen
    69.00 kr.

    "Nord-Syd-Øst-Vest" er en række korte, fabulerende beretninger fra den danske polarforsker og eventyrer Ejnar Mikkelsens mange rejser verden rundt. Bogen både begynder og slutter med en juleaften. Den første juleaften er Mikkelsen strandet i sneen med sine fem slædehunde på Alaskas dybe tundra. Den sidste juleaften er han ombord på en skude i det indiske ocean mens en tropisk storm raser. Herimellem er beretninger fra eftermiddage med tyrefægtning i Venezuelas sommervarme gader, lange sørejser over Atlanterhavet, bjørnejagt i Canada og guldgraveri i Fairbanks.Den danske polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) dedikerede størstedelen af sit liv til Østgrønland og skrev en række fascinerende bøger om sine ekspeditioner. Han var en højt begavet, stædig og vovemodig eventyrer, der gennem hele sit liv følte stor indignation over fattige og oprindelige folks fordrivelse og dårlige vilkår, som han observerede og dokumenterede på sine rejser. Mikkelsen var bare tyve år, da han drog afsted på sin første grønlandsekspedition, og siden fulgte adskillige ekspeditioner. Under eftersøgningen af de forsvundne kollegaer Ludvig Mylius-Erichsen, Niels Peter Høgh Hagen og Jørgen Brønlund i Nordgrønland blev ekspeditionsholdet ramt af sygdom, forlis og dårlige jagtforhold. Ejnar Mikkelsen overlevede to år i isolation, indtil han på vanviddets og sultedødens rand blev fundet af et norsk hvalfangerskib. Det skræmte ham dog ikke fra at rejse igen, og han kæmpede indtil sin død for at forbedre forholdene i Grønland.

  • by Daniel Bruun
    79.00 kr.

    I foråret 1894 rejste Daniel Bruun til Grønland for at foretage en række arkæologiske undersøgelser. Det er dog alt det, den lange ekspedition ellers havde at byde på, han beskriver i denne bog, hvor han blandt andet fortæller om rejsen, mødet med det grønlandske folk og den storslåede natur.Daniel Bruun (1856-1931) var officer, arkæolog opdagelsesrejsende og forfatter. Selvom han aldrig havde studeret arkæologi, kom han til at spille en betydelig rolle på området, da han som den første foretog videnskabelige udgravninger på Færøerne, i Grønland og i Island og systematisk kortlagde de norrøne bebyggelser i Grønland. Daniel Bruun har skrevet en lang række bøger om militærhistorie, arkæologi og fremmede kulturer.

  • by Anders Bjørnvad
    69.00 kr.

    Ved 2. verdenskrigs afslutning var den danske modstandsbevægelse en magtfuld og vidt udbredt organisation, men i krigens første år så det helt anderledes ud. På det tidspunkt var der blot tale om mindre grupper af sabotører og andre former for modstandsgrupper spredt rundt omkring i Danmark, som ikke havde kontakt til hinanden. I løbet af krigen ændrede dette sig markant. Ikke mindst krævede det grundig koordination mellem danskerne på jorden at planlægge modtagelsen af de essentielle våben, som de allierede kastede ned over landet i nattens mulm og mørke, men det var også nødvendigt at samarbejde bredt, når større aktioner skulle udføres.I "Natten der varede otte dage" fra 1967 fortæller Anders Bjørnvad om modstandsbevægelsens rolle, dens historie og de forskellige grupper, der tilsammen dannede den bevægelse, der kom til at spille en stor rolle under besættelsen og den efterfølgende selvopfattelse i Danmark.Anders Bjørnvad (1927-2011), dansk forfatter og historiker, var oprindeligt uddannet skolelærer. Bjørnvad har skrevet adskillige bøger om Danmarks besættelse med fokus på de allierede flyveres skæbne i forbindelse med nedskydning over dansk luftrum - heriblandt kan nævnes "De fandt en vej" og "Faldne allierede flyvere 1939-1945".

  • by Helle Juhl
    149.00 kr.

    De danske sygeplejersker på Jutlandia gjorde en kolossal forskel for tusindvis af krigsofre under Koreakrigen. Alligevel er deres rolle i krigen og på skibet endnu ikke blevet beskrevet."Jutlandia – krig, kald & kærlighed" giver stemme til de sygeplejersker, som gik forrest og var med til at sætte en ny standard for nødhjælp i krigsramte lande. Gennem dagbogsnotater og private fotos får vi et unikt indblik i, hvordan det var at være ombord på Jutlandia under ekspeditionen til Koreakrigen i 1951-53. Og hvordan flere af sygeplejerskerne fandt kærligheden i det fjerne.Helle Juhl (f. 1957) er journalist, forfatter og foredragsholder og har siden 2008 udgivet en lang række kulturhistoriske bøger og biografier med fokus på især kvindehistoriske emner og landbokulturen. Blandt hendes seneste udgivelser er de to anmelderroste bøger "Kvindernes verden. Hjemmene på Hjerl Hede" (2020) og "Barndom på landet. Erindringer fra efterkrigstidens Danmark" (2020).

  • by Michael Bregnsbo & Kurt Villads Jensen
    From 79.00 kr.

    Efter det katastrofale nederlag ved Dybbøl Banke i 1864 lukkede dansk historieskrivning sig om sig selv og blev stærkt nationalt selvcentreret. Siden er dansk historie blevet forstået ud fra det grundperspektiv, at Danmark var et lille og ubetydeligt land i den europæiske periferi, presset af den stærke tyske nabo, og at dansk historie handlede om det, der skete inden for det nuværende Danmarks grænser.Dette traditionelle synspunkt bliver i denne bog udfordret af historikerne Kurt Villads Jensen og Michael Bregnsbo."To forskere løfter blikket ud over nationalstatens grænser og leverer forfriskende ny vinkel på dansk historie." – Kristeligt Dagblad"Det er længe siden, jeg har læst en så imponerende og velskrevet bog." – Berlingske Tidende"Bogen er en dygtig og diskuterende version af vores udenrigspolitiske historie, med humoristiske glimt, som når det efterreformatoriske Danmark kaldes en ’slyngelstat’ og 1600-tallets militærapparat en ’krigsbevarende styrke’." – PolitikenKurt Villads Jensen (f. 1957) og Michael Bregnsbo (f. 1962) er begge historikere. Sammen har de skrevet bogen "Det danske imperium – Storhed og fald".

  • by G Geschichte
    51.99 kr.

    Das neue G/GESCHICHTE-Magazin entführt einen in die facettenreiche Welt der Osmanen: Von der Eroberung Konstantinopels durch das machtvolle osmanische Heer im Jahr 1453 über die religiöse Toleranz, die gleichzeitig auch bestand und das Osmanische Reich zu einem Schmelztiegel der Völker machte, bis hin zum Niedergang dieses Imperiums, das mit dem Ersten Weltkrieg sein Ende fand, wird hier der Beginn und der Fall der Osmanen über viele Jahrhunderte eindrücklich und tiefgehend behandelt.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

  • by Hans Olrik
    49.00 kr.

    "Tisvilde og omegn" er en historisk oversigt og en praktisk vejledning til området i Nordsjælland, der i dag nok er mest kendt for sommerhuse og lækre badestrande. Mellem beskrivelser af egnens historie og geografi fortæller forfatter Hans Olrik om gamle folkesagn og myter, der i flere hundrede år var med til at gøre stedet berømt. Et af sagnene fortæller blandt andet om den svenske eneboer Helle Lene, som blev myrdet og kastet i havet. Ifølge sagnet hævede der sig en stor sten i havet, som bar hendes afsjælede legeme til Tisvilde Strand, og det siges, at den store sten endnu ligger i strandkanten.Hans Olrik (1862-1924) var dansk forfatter, historiker og skoleforstander. Han blev student 1879 fra Metropolitanskolen i København og teologisk kandidat i 1885. Med udgangspunkt i kirkehistorien begyndte Olrik studiet af Danmarks historie og i 1892 modtog han sin doktorgrad for 1. del af værket "Konge og Præstestand i den danske Middelalder". I 1908-09 udgav han sit hovedværk "Absalon I-II" der hvilede på mange års grundige studier.Udover sit forfatterskab blev undervisningsgerningen Olriks livsværk. 1893 rejste han på opfordring af kulturministeriet til udlandet for at studere seminarier, og efter sin hjemkomst udarbejdede han en plan for oprettelsen af et højere statsseminarium. I 1895 blev han udnævnt som forstander for Statens Lærerhøjskole og fik som opgave at omordne og udvide institutionen til en særegen uddannelse for folke- og realskolelærere.Han Olrik var Ridder af Dannebrog og medlem af  Dansk Historisk Fællesforening og Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie.