History of other geographical groupings and regions or specific cultures / societies / groups / peoples

Eskimoerne bebor et enormt område af den nordlige halvkugle. Fra Sibiriens østspids, over Alaska og Canada til Østgrønland strækker eskimoernes land sig, skønt det er sparsomt befolket af de få eskimoer, der findes i verden.Mads Lidegaard fortæller om eskimoernes møde med den kristne kirke, som i mange tilfælde faldt sammen med, at man fra syd begyndte at kolonisere deres territorier. Bogen omhandler kun eskimoerne i Alaska, Canada og Sibirien, da fortællingen om de grønlandske eskimoer behandles separat i bogen "Grønlændernes kristning".Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Da Christian 10. i 1920 afskedigede regeringen ledet af statsminister Zahle på grund af uenigheder om det sønderjyske grænsespørgsmål, førte det til det, vi i dag kender som Påskekrisen – det tætteste vi i Danmark har været på en politisk omvæltning med uparlamentariske midler.I denne bog går Tage Kaarsted i dybden med krisen og de fem dages politiske forhandlinger, som de udspillede sig i foråret 1920.Tage Kaarsted (1928-1994) var en dansk historiker, der også ofte virkede som politisk kommentator. Han beskæftigede sig primært med dansk politiks historie op gennem 1900-tallet – et emne han også har skrevet en lang række bøger om. Tage Kaarsted har modtaget flere priser for sit arbejde. I 1971 blev han Ridder af Dannebrog, og ved sin død udnævntes han til Kommandør af Dannebrog.

"Det var disse to faktorer – julestemningen, der åbner sindet for kærligheden til vore medmennesker, og tanken på de børn, for hvem sygdommen kaster skygger over tilværelsen – der bevægede postmester Einar Holbøll så stærkt, at det gav ham ideen til julemærket."Kai Flor fortæller om traditionen med julemærket og de velgørende formål, det blev skabt for at støtte. Det er historien om julestemning, næstekærlighed og et ønske om at hjælpe dem, der ikke er lige så heldige som en selv.Kai Flor (1886-1965) var dansk forfatter, oversætter og musik- og kunstkritiker. Flors forfatterskab omfatter bl.a. bøger om kunst, musik, poesi og arkitektur, men han er bedst kendt for sine håndbøger om klassisk musik. Som oversætter har han bl.a. oversat Vincent van Goghs breve, Darwins udødelige Tanker, Gullivers Rejse og Skatte-øen til dansk. Kai Flor var Ridder af Dannebrog.

Efter folketingsvalget i januar 1975 forsøgte den siddende statsminister, venstrepolitikeren Poul Hartling at danne en firkløverregering – men forsøget mislykkedes. I "Regeringen, vi aldrig fik" kaster historiker Tage Kaarsted lys over de politiske forhandlinger og forklarer, hvorfor resultatet blev, som det blev.Tage Kaarsted (1928-1994) var en dansk historiker, der også ofte virkede som politisk kommentator. Han beskæftigede sig primært med dansk politiks historie op gennem 1900-tallet – et emne han også har skrevet en lang række bøger om. Tage Kaarsted har modtaget flere priser for sit arbejde. I 1971 blev han Ridder af Dannebrog, og ved sin død udnævntes han til Kommandør af Dannebrog.

Siden 1808, da Frederik den sjette, reformerede Dannebrogsordenen, har de dekorerede haft pligt til at forfatte en kort levnedsbeskrivelse. Tage Kaarsteds bog "Folk i Århus" rummer 27 af disse levnedsbeskrivelser over nogle af de århusianere, der blev dekoreret med Dannebrogsordenen i perioden 1850-1970.Tage Kaarsted (1928-1994) var en dansk historiker, der også ofte virkede som politisk kommentator. Han beskæftigede sig primært med dansk politiks historie op gennem 1900-tallet – et emne han også har skrevet en lang række bøger om. Tage Kaarsted har modtaget flere priser for sit arbejde. I 1971 blev han Ridder af Dannebrog, og ved sin død udnævntes han til Kommandør af Dannebrog.

"Grønlændernes kristning" omhandler grønlændernes forhold til kristendommen og danskernes forsøg på at omvende dem. Bogen begynder helt tilbage ved de første kristne, der satte fod på grønlandsk jord, nordboerne, omkring år 1000. Disse indvandrere forsvandt ud af historien, uden nogen helt ved, hvad der overgik dem, og i 1700-tallet rejste den dansk-norske missionær Hans Egede til Grønland med det ene formål at kristne grønlænderne. I løbet af de følgende århundreder vandt kristendommen større og større indpas blandt grønlænderne, skønt mange stadig forsøgte at bevare deres gamle traditioner og folketro.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Sønderjylland har i over tusind år været et omstridt område, der igen og igen er skiftet mellem dansk og tysk herredømme. Vilhelm la Cour fortæller om Sønderjyllands lange spændende historie, om Dannevirke og Valdemarsmuren, om krige og fred og om den dybe fædrelandskærlighed, der nægter at dø.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

"I Norge havde Stortinget "stillet sig i bero" på sin egen facon efter at have bemyndiget regeringen og Kongen til at lede Norges videre kamp. I Danmark synes – nogen virkelig viden er aldrig røbet fra nogen side – tysk lettelse over, at alt gik så smertefrit, at have fået direktivet til at gå i glemmebogen, eller også har man udskudt gennemførelsen af rigsdagens likvidering i venten på en dansk nazistisk magtovertagelse."Børge Outze fortæller om det danske politi i starten af anden verdenskrig, og hvordan nazisterne gjorde brug af det til at fremme deres egne interesser i landet. Blandt andet blev der oprettet den såkaldte statsadvokatur for særlige anliggender, hvorunder spionage, sabotage, fornærmelser og det generelle begreb Zersetzung – nedbrydende virksomhed – sorterede.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

I denna reseberättelse får vi följa med till solens och värmens Italien, som författaren Hilma Angered-Strandberg ständigt reste till, eller tänkte på. Från fiskelägen med turkost vatten och dagsfärsk fisk till varje middag, till Roms nattliv och Toscanas solbrända lavendelfält. Vi får genom Angered-Strandberg en bild av en svunnen tid, i ett evigt land."När hösten är inne och himlen faller grånad och lamslagen ned på taket af din stuga, och alla skogens fåglar tystnat och stormen brusar tungt och utanför din ruta trädgården dör bort och täppta kammaren begynner mörkna för det smattrande rägnet, och när så en dag all världen somnar in i stora hvita sömnen och du sitter ensam med klockans hårda pick och stirrar i brasans falnande glöd — då tror jag, att din tanke hälst trefvar ut mot främmande och sällsamma världar."Hilma Angered-Strandberg (1855-1927) var en svensk författare. Hon gjorde åren 1904–1912 långa studieresor till Schweiz och Italien, varifrån hon rapporterade hem till flera tidningar och tidskrifter i Sverige.rnrnHon debuterade i bokform med diktsamlingen I dur och moll 1886 och den kom att följas av talrika novellsamlingar och romaner som hon skrev under nästan fyrtio år. Hennes resor gav ofta inspiration till fascinerande romaner och reseberättelser.

Første Verdenskrig raser, da den belgiske forfatter og nobelprisvinder Maurice Maeterlinck udgiver ”Krigens ruiner”. Bogen indeholder en række essays om krigens ødelæggelser i Belgien og i resten af Europa. Den udkom første gang i 1916.Grev Maurice Polydore Marie Bernard Maeterlinck (1868-1949) var en fransksproget belgisk forfatter, som primært skrev skuespil, digte og essays. Et par af hovedtemaerne i forfatterskabet er døden og meningen med livet. Maurice Maeterlinck modtog Nobelprisen i litteratur i 1911.

Die erste Biographie über Hjalmar Schacht, die auch wissenschaftlichen Ansprüchen gerecht wird!Hjalmar Schacht war der mächtigste deutsche Bankier des 20. Jahrhunderts: Während der Weimarer Republik zwang er Finanzminister zum Rücktritt, im Dritten Reichen waren die Großbanken von ihm abhängig - und er finanzierte Hitler die Aufrüstung. Aber war er tatsächlich auch der Verteidiger jüdischer Unternehmen? Autor Christopher Kopper hat erstmals alle relevanten Quellen über das Leben Hjalmar Schachts in den Blick genommen, einschließlich sensationeller Funde in russischen Archiven.Christopher Kopper wurde 1962 in Bergisch Gladbach geboren und studierte in Frankfurt und Bochum Neuere Geschichte, Volkswirtschaft und Politologie. Seine Promotion schrieb er 1992 zum Thema der Bankenpolitik des Dritten Reichs und heute forscht er als Außerplanmäßiger Professor in Bielefeld vor allem zur deutschen Wirtschaftsgeschichte während des Nationalsozialismus und der Nachkriegszeit.rn

Samurajena var länge japans ledande samhällskikt. I över tusen år var dessa krigare vördade för sin krigskonst och sitt mod.I "Samurajerna" beskrivs krigarsläktets långa historia, och deras koder och ideal. Bakom de västerländska berättelserna i film-, och bokform finns en berättelse där verkligheten överträffar dikten. Här finns även berättelserna om några samurajernas modigaste krigare och bästa strateger.Historien om samurajerna är en historia om maktkamper, kärlek, krig och tro, och den dikt som varje samuraj skulle kunna komponera inför sin egen död.Monica Braw är en svensk japanolog, författare och journalist. Hon har i flera omgångar arbetat som utrikeskorrespondent, bland annat för Svenska Dagbladet, och hon har även arbetat för Sveriges Radio. Under sin långa produktiva karriär har Braw skrivit ett flertal böcker.

Patrick Braden bliver som nyfødt efterladt af sin mor på præstens dørtrin, og ender i pleje hos en usympatisk kvinde, med huset fuld af skrigende unger og gamle øldåser. Så snart han er gammel nok flygter han fra sin fordrukne plejemor og rejser til London i håbet om dels at finde sin rigtig mor, dels at finde sig selv. I London kaster Patrick Branden sig snart ud i et nyt liv som transvestit og prostitueret. Han tillægger sig navnet "Kitten" og udfører sit håndværk blandt menneskeligt vraggods og sære eksistenser - ofte med fare for sit liv. Samtidig hærger den irske løsrivelsesbevægelse Irish Republican Army (IRA) Londons gader, og den irskfødte Kitten hvirvles ind i konflikterne.I "Morgenmad på Pluto" fortæller den midaldrende Patrick "Kitten" Braden sin livshistorie. Det er hans (eller måske snarer hendes) psykiater, der har opfordret ham til at sætte pen til papir og tanker i system. Så Patrick fortæller sin på én gang foruroligende og utrolige historie, der udspiller sig i 1970'ernes London. En by som han har døbt "tragediernes by"."Morgenmad på Pluto" er en enestående roman, en rablende tour de force, der spænder fra dyb desperation og angst til stjernebestøvet begejstring og glamour.Den irske forfatter Patrick McCabe (f. 1955) er kendt for sine dystre og til tider voldelige romaner, der udspiller sig i samtidens Irland. Han har været nomineret til den prestigefulde Booker-pris to gange, første gang i 1992 for romanen "Slagterdrengen" og anden gang i 1998 for "Morgenmad på Pluto".

Under den kolde krig var Sovjetunionen Danmarks ubestridt største trussel. Lige på den anden side af Østersøen lå den magtfulde supermagt inde med alt, hvad der skulle til for at udslette det lille land. Selvom Danmark ville have foretrukket at fungere som brobygger mellem øst og vest, måtte landet alligevel gå ind i Atlantpagten til stor ærgrelse for Sovjetunionen, der på grund af Danmarks vigtige strategiske position længe havde forsøgt at få indflydelse på dansk sikkerhedspolitik.Efter Sovjetunionens sammenbrud fik historieprofessor Bent Jensen og hans kolleger endelig mulighed for at granske de danske såvel som de sovjetiske arkiver for at kaste lys over det komplicerede forhold mellem den store socialistiske supermagt og det lille Danmark, der også gemte på mange mennesker, der støttede de sovjetiske idealer.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Kort efter første verdenskrig udgav Vilhelm la Cour en række essays og taler, som alle på den ene eller den anden måde beskriver krigens eftervirkninger for det danske mindretal i Sønderjylland, der endelig blev dansk igen som følge af tyskernes nederlag i krigen. De fleste taler er afholdt i Sønderjylland og omhandler nationalfølelse, selvbestemmelsesret og krigens spor hos de overlevende.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Japanologen och journalisten Monica Braw berättar i "Den gömda solen" om den japanska kvinnan, bakom myter och legender om geishor och vitmålade kvinnor i kimonos.Vi får en bild både av japansk tradition, och kvinnans plats däri, men också av de olika kvinnorörelser som finns i landet. Från hemmafru-idealet och det stora ansvaret av att ensam uppfostra ett barn som måste nå framgång, till de kvinnor som är ryggraden i Japans industriella ekonomi.Sanningen om den japanska kvinnan och kvinnoidealet är en annan än den vi i västvärlden föreställer oss, och med sin enorma kunskap på området vill Braw öppna upp för en ny bild av det japanska samhället, och de könsroller som finns där.Monica Braw är en svensk japanolog, författare och journalist. Hon har i flera omgångar arbetat som utrikeskorrespondent, bland annat för Svenska Dagbladet, och hon har även arbetat för Sveriges Radio. Under sin långa produktiva karriär har Braw skrivit ett flertal böcker.

"10-årsdagen for nazismens magtovertagelse markeredes. Man kan ikke sige, at den fejredes. Stemningen mindede mest af alt om ’gudernes tusmørke’, Götterdämmerung, i wagnersk udformning (en generalprøve på det virkelige tyske Ragnarok). Hitler var aldeles desperat og havde ikke tid til at tale til det tyske folk. Det fik nøjes med en proklamation fra ham, deklameret af Goebbels."Børge Outze var en af de største skikkelser inden for den illegale danske presse under anden verdenskrig og forblev en stor autoritet på området om Danmark under besættelsen. Hans fire bind om Danmark under anden verdenskrig belyser krigen fra mange forskellige sider.Fjerde bind fortæller om sidste del af krigen, hvor tyskerne led nederlag efter nederlag, og de allierede planlagde, hvordan de bedst fik krigen afsluttet med sig selv som vindere. Børge Outze beretter om jødeforfølgelsen i Danmark, folkestrejken i København samt om Danmarks befrielse.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Ad tusinde stier spredtes de over landet, hvor deres stridhårede hunde drev vildtet op. Vi kan følge dem dybt ind i Jylland langs Gudenådalen til søerne i Silkeborgegnen, langs Storå, Skernå og de andre midt- eller sønderjyske strømdrag, og vi kan se, hvordan de pletvis groede fast, medens landet sank og bælterne brød ind gennem de brede dalgange, som hidtil havde ført flodvandet fra Nordtyskland og Østersøen ud i havet."Danmarks historie er lang og spændende og strækker sig helt tilbage til cirka 10.000 år f.Kr., da det varmere klima gjorde det muligt for mennesker at bo og jage i det før så kolde og snedækkede land. Vilhelm la Cours to bind om danmarkshistorien begynder med disse omstrejfende jægere, der fandt en rigdom af vildt at jage i de øde egne, beskriver folkets forhold til de omkringliggende lande, som de skiftevis bekrigede og sluttede sig sammen med, og fortæller om da Danmark blev kristent og senere en kolonimagt samt den turbulente tid i 1800-tallet med krige, Grundlov og reformer.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Det var et chok for de fleste danskere, da Grønlands Landsråd i 1972 bad Ministeriet for Grønland om at nedsætte et udvalg, der skulle undersøge mulighederne for, at Grønland kunne få mere selvstyre. Da de to grønlandske folketingsmedlemmer kort efter antydede, at man skulle afholde en folkeafstemning i Grønland om tilhørsforholdet til Danmark, opfattede mange danskere det som utaknemmelighed over al den hjælp og støtte, Danmark gennem tiden havde ydet Grønland. Men har denne hjælp monstro været et misforstået forsøg på at hjælpe et folk, der ikke selv mente, det havde brug for hjælp? Er der tale om gavmildhed eller imperialisme?Mads Lidegaards bog fortæller Grønlands historie helt tilbage fra 1000-tallet, hvor landet blev befolket af nordboerne fra Skandinavien og eskimoerne fra Canadas nordligste øer. Han fortæller om, hvordan Grønland endte i danske hænder, om kolonistyret, om landets rolle under 2. verdenskrig, integration, politik, identitet og en lang række andre emner, der endnu i dag er relevante, hvis vi skal forstå Grønland.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Johanne Buchardt skrev "Vejen mod nord" i sommeren 1943. Romanen skulle være udkommet samme efterår, men blev forbudt af de tyske censurmyndigheder. Årsagen til forbuddet var de stærke paralleller mellem bogens portræt af besættelsestiden og nogle begivenheder, der fandt sted i Danmark omkring år 1200. Dengang besluttede Kong Valdemar Sejr, som et led i sine imperialistiske bestræbelser, at omlægge den ældgamle hærvej op gennem Jylland. Militære hensyn krævede, at vejen blev ført gennem en landsby, og bondebefolkningen i landsbyen blev derfor fordrevet fra deres hjem. Med parallellen belyser Johanne Buchardts bog forholdet mellem magt og ret under 2. Verdenskrig.Det lå ikke i kortene, at Johanne Buchardt (1903-1948) skulle blive en berømt og velhavende forfatter. Hun voksede op under fattige kår som plejebarn i provinsen og måtte tidligt tage arbejde som køkkenpige og syerske for at tjene til livet. Men efter sin forfatterdebut i 1936 skrev Johanne Buchardt seks romaner på syv år. Bøgerne var populære blandt læserne, og blev oversat til flere nordiske sprog. I 1945 modtog hun Kollegernes ærespris for romanen "Der går ingen vej tilbage".

"På en lang række punkter har de sidste ti års forskning søgt at kaste nyt lys over begivenhederne ved den danske sydgrænse i løbet af det 9. og 10. århundrede. Det er i sig selv ikke underligt. Egnen her var ved oldtidens slutning den i både politisk og økonomisk henseende afgørende inden for det danske riges område, og hvad der udspilledes af store hændelser mellem Slien og Ejderen, fik derfor vidtrækkende betydning også for den øvrige del af landet. Hertil kommer, at det største danske fortidsminde og det, som for almindelig dansk bevidsthed spiller så overordentlig betydningsfuld en rolle – Danavirke –, ligger netop her."Vilhelm la Cour fortæller om Dannevirkes store betydning for Danmarks historie. Han beskriver, hvordan forsvarsværket igennem tiden har forandret sig, hvilken rolle det har spillet i krigs- såvel som fredstid, og om Hedeby, der blev tabt og genvundet, før den endelig blev ødelagt.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

Det danske nederlag til preusserne i 1864 er malet tydeligt ind i danmarkshistorien, og krigen og ikke mindst nederlaget er en del af vores nationale fortælling og selvforståelse. Men hvad skete der 56 år senere, i 1920, da betydelige dele af det tabte land med Genforeningen kom tilbage og skabte det danmarkskort, vi kender i dag?"Genforeningen 1920 – Da Danmark blev samlet" er fortællingen om en af de vigtigste begivenheder i den moderne danmarkshistorie. I skyggen af Første Verdenskrig var det et følelsesladet og nervepirrende politisk drama, der gjorde det muligt for dansksindede politikere syd for Kongeå-grænsen, den danske regering i København og de sejrende stormagter at bane vejen for de afstemninger, der igen gjorde Danmark til ét rige."Genforeningen 1920 – Da Danmark blev samlet" følger en række nøglepersoner, der på hver sin måde kæmpede for det tabte land, og tager læseren med på en rejse fra det tyske nederlag i verdenskrigen til de store folkefester i sommeren 1920, da Sønderjylland igen var blevet dansk.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist og historiker og forfatter til flere bøger. Han er desuden den ene af to værter på den populære historie-podcast "Vild historie".rn"Genforeningen 1920" er blevet til i samarbejde med Ole Sønnichsen (f. 1973), der er forfatter og journalist. Han har blandt andet skrevet en række bøger om udvandringen til Amerika, senest bestselleren "One Dollar Man".

"Danmark vågnede den 10. april 1940 – en onsdag morgen – efter den mørkeste nat i sin historie og erkendte, at besættelsen ikke var noget mareridt.Den var virkelighed.Herrer vi havde af himmelens vrede. For nu råded tysken i Danmark. Og som i Niels Ebbesens dage var der ’mange om skylden og flere om skaden, fjenden på borgen og falskhed på gaden’. Kun ingen Niels Ebbesen!"Børge Outze var en af de største skikkelser inden for den illegale danske presse under anden verdenskrig og forblev en stor autoritet på området om Danmark under besættelsen. Hans fire bind om Danmark under anden verdenskrig belyser krigen fra mange forskellige sider.Andet bind fortæller blandt andet om den 10. april, hvor ingen længere kunne benægte, at besættelsen var en realitet, de mange ændringer i bybilledet og i mentaliteten samt om rygterne, der gik i Danmark om tyskernes fremgang i Norge og attentatet på kong Haakon og kronprins Olav.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Det tilsyneladende næsten massakrerede Storbritannien var også forudseende nok til at knytte forbindelserne til de slagne europæiske lande for at sikre sig lokal medhjælp den dag, britiske tropper igen kunne gå i land på kontinentet. Man fandt overalt forbindelsesmuligheder.Også Danmark og England fik kontakt.Med enkelte konservative og socialdemokratiske politikeres vidende – men uden den danske regerings og selvsagt uden tyskernes – blev kontakten mellem den danske og den britiske efterretningstjeneste intim. Det var ikke småting, som sivede ud af Danmark til englænderne i Stockholm."Børge Outze fortæller om den afgørende kontakt mellem den danske modstandsbevægelse og englænderne under anden verdenskrig. For at briterne skulle kunne bekæmpe nazisterne i de besatte lande var samarbejdet med de lokale afgørende.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Sovjetunionen er brudt sammen. Og en parentes (den sovjetiske epoke) er afsluttet. Udviklingen har radikalt ændret hele perspektivet på Ruslands nyere historie. Og det er denne blodige og destruktive parentes, indledt med bolsjevikkernes magterobring i 1917, der står i centrum for professor Bent Jensens Ruslandshistorie – fortalt i et let forståeligt og kontant sprog."Den ny Ruslandshistorie" beskriver den russiske histories anderledeshed før 1917. Men også udviklingen af de lovende reformer, som prægede Zarens Rusland i perioden op til første verdenskrig.Bogen fortæller både om implementeringen af marxismen i Sovjetunionen, om unionens fredelige sammenbrud og de kaotiske år, der fulgte, da det russiske demokratis hårde fødsel gik i gang.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Island er et prægtigt land – rigt på store naturoplevelser og en særegen kultur, som er opstået og har udviklet sig i løbet af de sidste 1000 år, fra vikingetiden og frem til i dag.Den rejselystne, lokalhistoriske forfatter H.E. Sørensen beskriver sin rejse rundt i landet og sit møde med dets spændende folk, kultur og historie.H.E. Sørensen (f. 1940) har skrevet en lang række bøger om rejser, samfund og historie, og især Sønderjylland, hvor forfatteren selv har hjemme, har fået en stor plads i forfatterskabet. H.E. Sørensen er uddannet lærer, har været leder af Skærbæk museum og har gennem mange år drevet eget forlag.

"Danmark var nu en tysk base for luftangreb på skibe i Nordsøen og Atlanten og en gennemgangslejr under felttoget mod Norge. Danmark solgte ikke mere varer til det krigsførende Tyskland. Det tog selv, bestemte selv priserne og sagde, at det skulle skrives. Den danske hær og flåde vogtede ikke længere landets såkaldte neutralitet. Tyske tropper bevogtede alle vigtige punkter, og efter ordre stillede danske officerer i beslaglagte kaserner, skoler og forsamlingsbygninger som forbindelsesofficerer hos den tyske værnemagt. Zu Befehl!Der indførtes et par dage senere hilsepligt!"Børge Outze var en af de største skikkelser inden for den illegale danske presse under anden verdenskrig og forblev en stor autoritet på området om Danmark under besættelsen. Her fortæller han om nogle af de første ændringer, danskerne mødte i deres dagligdag og så i bybilledet, da tyskerne havde gjort deres indtog den 9. april 1940.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Den gamle herre, der holder så meget af sine spadsereture i København og omegn, fortæller om nogle af hovedstadens store personligheder fra 1700- og 1800-tallet, når han tager os med rundt på sine søndagsture. Han tager os også med en tur nordpå til Charlottenlund, Klampenborg og Dyrehaven, hvor vi blandt andet får fortalt historien om Peter Lieps Hus.Den lokalhistoriske forfatter Knud Bokkenheuser holdt meget af sin søndagsspadseretur, som kunne bringe ham vidt omkring i København og omegn. Under navnet Den gamle herre fortæller han i tre bind om disse søndagsture og om svundne tider i Danmarks smukke hovedstad.Knud Bokkenheuser (1869-1936) var en dansk lærer og forfatter. Hovedtemaet i hans forfatterskab var de borgerlige og kulturelle forhold i København i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, og hans skildringer af hovedstadslivet er både velfortalte og indholdsrige.

"Alt, hvad der hændte i Europa i første halvdel af 1941, må ses i lyset af Hitlers ‘Barbarossa-ordre‘ om angrebet på Sovjetunionen, og alt, hvad der skete efter 22. juni 1941 og langt ind i krigen må ses i lyset af begivenhederne på østfronten."Børge Outze fortæller om Hitlers afgørende Barbarossa-ordre, der brød ikkeangrebspagten mellem Sovjetunionen og Tyskland. Ligesom Napoleon på den hårde måde måtte lære, at russerne er en krigsfjende af en særlig støbning, indså nazisterne først for sent, at den russiske bjørn endnu levede i bedste velgående i Sovjetunionens folk.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Denne 10. april voksede spirerne til de danske følelser for Norge frem, følelser, vi ingensinde før havde næret for noget andet land, end ikke for Belgien under første verdenskrig – ja, som mange vel knap havde næret for nogen eller noget. Fra den dag og mange år frem kunne få så meget som læse ‘Ja, vi elsker dette landet‘ uden at få tårer i øjnene."Børge Outze fortæller, hvad der skete i Norge, da tyskerne trængte ind på landet, og hvordan nordmændene bravt valgte at tage kampen op mod overmagten. Selvom de ikke holdt ud længe, betød deres vilje til at forsvare sig uendeligt meget for både den norske selvforståelse og for danskernes syn på landet.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.