History: specific events and topics

"Meddelelse til politimestrene. Tyskland har i øjeblikket besat dele af Danmark. I den anledning skal jeg anmode de danske politimyndigheder om, når det ønskes, at træde i forbindelse med de besættende myndigheder og samarbejde med disse. I øvrigt påhviler det politimyndighederne som hidtil at sørge for opretholdelse af ro og orden i landet."Alt ændrede sig i Danmark den 9. april 1940, da tyskerne besatte landet. Alligevel var der lige så meget brug for det danske politi som altid, og politimestrene i de forskellige landsdele stod med den svære opgave at opretholde ro og orden i denne helt uvante situation. Juraprofessor Henning Koch fortæller om politimestrene og de uniformerede betjentes forsøg på at navigere i det helt nye landskab, hvor fremtiden var usikker, og behovet for ro og orden var større end nogensinde før.Artiklen udkom første gang i 1995 i Politihistorisk Selskabs Årsskrift.Henning Koch (f. 1949) er dansk professor i forfatningsret og er tilknyttet Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. Han blev cand.jur. i 1974 og fik sin ph.d. i 1986 med en afhandling om politistyrken og dens effektivitet overfor forseelser og kriminalitet i forbindelse med patruljering. I 1994 fik han doktorgraden med disputatsen "Demokrati – slå til! Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1945", der bl.a. omhandler forholdene under besættelsen. Han blev professor på Københavns Universitet i 1997.

I det tyvende århundrede voksede byerne i Danmark med enorm fart. Det blev hurtigt tydeligt for forskere og lovudøvere, at den voksende befolkningstæthed førte til en eksplosiv vækst i kriminaliteten, og politiet fik sværere og sværere ved at følge med samfundsudviklingen.Mikkel Jarle Christensen fortæller om den store reform, som denne udvikling førte til i 1973. Reformen kom til at få indflydelse på mange forskellige forhold i det danske samfund, og den almindelige borgers forhold til politiet blev helt anderledes end før.Mikkel Jarle Christensen har en bachelor i litteraturvidenskab, en kandidat i idéhistorie og en ph.d. fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, hvor han i dag er professor MSO. Han har udgivet en lang række artikler og debatindlæg om idéhistorie, politihistorie og samfundsforhold.

"Let's make America great again"Da Ronald Reagan lancerede sin kampagne som USAs næste præsident skulle det vise sig at være en ustoppelig sejrsmarch mod en uundgåelig sejr for den Californiske guvernør. Det var dog ikke første gang, at Ronald Reagan gjorde et forsøg på at nå toppen af magtens pyramide. Både i 1968 og 1976 forsøgte han at få sat sig selv i scene, mend det var tredje gang, at han skulle skrive historie. I dette første afsnit af den nye serie om Ronald Reagan fra værterne bag den populære POTUS serie får du historien om Ronald Regans vej til præsidentembedet, da han i 1980 slog det Demokratiske partis siddende præsident Jimmy Carter.Værter: Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg MathiasenKlipper: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særudgave af POTUS går vi helt ned i materien på præsident Ronald Reagans tid i Det Hvide Hus fra 1981 til 1989. En skelsættende periode der var præget af magtforholdet mellem USA og Sovjetunionen, men også en periode præget af den neokonservative økonomiske politik og skandaler. Om der var tale om skandaler eller sejre, så tog \"The Great Communicator\" det meste med et smil.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Geografi har altid interesseret både børn og voksne, men i lang tid manglede Danmark en læsebog til skolebørn om netop dette emne. Det satte forfatter J.P. Espersen og skolelærer J.Gr. Pinholt sig i starten af 1900-tallet for at lave om på. "Den vide verden" består af fire bind om hele verdens geografi. Geografien har som videnskab udviklet sig langt siden bogens udgivelse, men netop dette gør det så interessant at se tilbage på verden, som den så ud, og som geograferne betragtede den i starten af det 20. århundrede. Bogen er rigt illustreret med billeder fra alverdens spændende egne.Andet bind af "Den vide verden" omhandler Nord-, Syd- og Mellemamerika og de øgrupper, der ligger omkring de enorme kontinenter."Den vide verden" er en genudgivelse af et tidligere værk udgivet med datidens sprogbrug.Jens Peder Espersen (1870-1916) var en dansk forfatter, der både udgav bøger under sit eget navn og under pseudonymet Alfred Lind. Han udgav blandt andet romaner og sangbøger samt den geografiske læsebog "Den vide verden" sammen med lærer og sognerådsformand Jens Gregersen Pinholt (1862-1949).

Hendes far var promotor for flere verdensmestre, og var til sin død i 2022 dansk boksnings største navn. Mogens Palle slog sine folder udenfor bokseringen, hvor han satte kampe op til sine mange mesterboksere. I dette afsnit af SEJR har vært Bastian Emil besøg af boksepromotor Bettina Palle for at tale om et liv levet i boksningens tegn. Lige fra hun var barn har alt handlet om boksning, og hun kender derfor alt og alle i sporten, som hun fortæller om her i SEJR. Du kan blandt andet høre hende fortælle om da Mike Tyson kom til Danmark for at bokse mod 'Super' Brian Nielsen, og om de svære tider som boksningen står overfor i dag.SEJR er et program af Bastian Emil Goldschmidt, som søger varig mening med de bedrifter og begivenheder som finder sted i cykelsportens verden. Gennem litteratur, reportager, tv-billeder og oplevelser fra vejkanten undersøges begreber som styrt, styrke, sejr og nederlag. Cykelsportens idealer nærmer sig livets inderste kerne: Hvorfor skal vi fortsætte når det gør ondt, hvordan laver vi modstand til fremdrift? Dette kommer lytteren tættere på i SEJR.Bastian Emil Goldschmidt (f. 1992) har som forfatter til bestselleren "Fremad" (2021), og gennem sit arbejde som cykelekspert hos Eurosport, skribent, oplægsholder og oversættelsen af Curzio Malapartes 'Coppi og Bartali' (2017) vakt begejstring landet over.

Þriðji hluti ævisögu Jóns Sigurðssonar greinir frá Alþingisfundunum árin 1853 og 1857, þeim ýmsu þingmálum sem þar voru tekin fyrir ásamt baráttu Íslendinga fyrir verslunarfrelsi. Þrátt fyrir vonbrigði að þjóðfundi loknum, efldu niðurstöður hans samstöðu og viðhorf þjóðarinnar til sjálfstæðisbaráttu. Þá litu landsmenn helst til Jóns Sigurðssonar hvað þjóðmál snertir enda atorkusamur í að koma skoðunum sínum á framfæri, bæði í ræðu og riti. Var það helst tímaritið Ný félagsrit sem birti skoðanir baráttumanna um höfuðmál þjóðarinnar á fræðandi, leiðbeinandi og hvetjandi máta. Á þessum tíma tók Jón einnig við stöðu forseta Hins Íslenzka bókmenntafélags ásamt því að starfa fyrir Árnasafn þar sem hann lagði ríka áherslu á söfnun íslenskra handrita.Jón Sigurðsson I-V er ævisaga þjóðarhetju og leiðtoga Íslands í sjálfstæðisbaráttunni á 19. öld. Ævisagan var upprunalega gefin út í fimm bindum af Hinu Íslenzka Þjóðvinafélagi í Reykjavík á árunum 1929-1933. Verkið er viðamikið og gefur innsýn í afdrifaríka ævi Jóns Sigurðssonar og sjálfstæðisbaráttuna við Dani. Höfundur bókanna er Páll Eggert Ólason.Páll Eggert Ólason (1883-1949) var íslenskur doktor og prófessor í sagnfræði. Eftir stúdentsprófið lauk hann embættisprófi í lögfræði við Háskóla Íslands og hlaut síðar doktorsnafnbót fyrir rit sitt um Jón Arason. Páll sinnti fjölbreyttum störfum í gegnum tíðina en þar má helst nefna stöðu bankastjóra Búnaðarbankans, skrifstofustjóra fjármálaráðuneytisins og bæjarfulltrúa í Reykjavíkurborg. Þekktastur er Páll þó fyrir fræða- og ritstörf sín sem skipuðu stóran sess á starfsferli hans. Hann var afkastamikill rithöfundur enda fróður um sögu Íslands og afar leikinn við heimildavinnu. Ritverk hans eru bæði yfirgripsmikil og efnisrík en meðal þeirra eru samantekt á Íslenzkum æviskrám, Ævisaga Jóns Sigurðssonar I-V og Menn og menntir siðaskiptaaldarinnar á Íslandi I-IV.

Hvad er verdens ældste sportsgren? Boksning er formentlig et rigtig godt bud. Det eneste du har brug for er dine næver, en arena, en modstander, og nogle få regler for hvor og med hvad man må slå. Man mener at den første antikke olympiske mester i boksning er Odysseus og på den måde skriver senere vindere sig altså ind i en sejrsrække der går helt tilbage til ham. I dette afsnit af SEJR har vært Bastian Emil besøg af skuespiller og tidligere bokser Paw Henriksen for at tale om nogle af boksningens største stjerner, og for at indføre cykeleksperten i boksningens helt særlige univers.SEJR er et program af Bastian Emil Goldschmidt, som søger varig mening med de bedrifter og begivenheder som finder sted i cykelsportens verden. Gennem litteratur, reportager, tv-billeder og oplevelser fra vejkanten undersøges begreber som styrt, styrke, sejr og nederlag. Cykelsportens idealer nærmer sig livets inderste kerne: Hvorfor skal vi fortsætte når det gør ondt, hvordan laver vi modstand til fremdrift? Dette kommer lytteren tættere på i SEJR.Bastian Emil Goldschmidt (f. 1992) har som forfatter til bestselleren "Fremad" (2021), og gennem sit arbejde som cykelekspert hos Eurosport, skribent, oplægsholder og oversættelsen af Curzio Malapartes 'Coppi og Bartali' (2017) vakt begejstring landet over.

"Den 5. april 1930 nærmede et mærkeligt optog sig den indiske vestkyst ved landsbyen Dandi. Det bestod af 2-3000 mennesker, hvoraf flere havde vandret hundreder af kilometer for at nå dette mål. I spidsen for optoget gik en lille uanselig 60-årig mand med et lændeklæde, sandaler og briller. Han fremsagde en bøn og gik ud i strandkanten. Her samlede han en lille klump salt op, som var blevet tilbage, efter at vandet var fordampet. Han erklærede samtidig, at han godt var klar over, at han handlede mod loven."I mange år havde den engelske kolonimagt indført et forbud mod, at andre end dem selv fremstillede salt i Indien. Inderne var altså tvunget til at købe det livsnødvendige salt hos englænderne til en langt højere pris, end hvis de selv kunne have skaffet det. Denne uretfærdighed og mange andre ligesom den gjorde Mohandas Karamchand Gandhi (1869-1948) op med. Han gjorde det på en måde, som englænderne ikke kunne knuse med deres militære metoder: på en ikke-voldelig måde.Sven Skovmand fortæller om en af verdenshistoriens mest indflydelsesrige og inspirerende politikere. Gandhi var hovedkraften bag Indiens løsrivelse fra Storbritannien i 1947, og det var ham, der med sine store sultestrejker fik standset den blodige strid mellem hinduer og muslimer efter landets selvstændighed.Bogen udkom første gang i 1975.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

"Intet land i verden har som Sydafrika sat den racemæssige undertrykkelse i system. Men det må også siges, at intet land befinder sig i en tilsvarende situation og har haft en tilsvarende historisk udvikling."Sven Skovmand fortæller om den grusomme racistiske undertrykkelse, der fandt sted i Sydafrika under Apartheid-styret. Han spørger samtidig, hvad verdenssamfundet kan gøre for at ændre forholdene i landet, så de sorte får samme rettigheder og muligheder som de rige. Bogen tager udgangspunkt i FN’s menneskerettighedskommissions rapport om racediskriminationen i Sydafrika fra 1967.Meget har forandret sig i Sydafrika, siden Sven Skovmand udgav sin bog i 1969. Ikke desto mindre giver den et interessant billede af, hvordan forholdene var i landet før Apartheids fald.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

Mange af verdens allerstørste forfattere har været optaget af sport. Boksning, cykelsport, baseball og ikke mindst tyrefægtning har været genstand for litteraturens blik. Der ligger en afgrunds dyb fascination for sport, og det virker nærmest selvfølgeligt at denne også er buldret ind i bøger og magasiner i essayform og i skønlitteratur. Men hvad er den bedste sportslitteratur? I dette afsnit af SEJR har vært Bastian Emil inviteret journalist og forfatter Tonny Vorm i studiet, hvor de hver har taget eksempler med på noget af det ypperste sportslitteratur. Så hvis du føler trang til at blive inspireret, er dette et godt sted at starte.SEJR er et program af Bastian Emil Goldschmidt, som søger varig mening med de bedrifter og begivenheder som finder sted i cykelsportens verden. Gennem litteratur, reportager, tv-billeder og oplevelser fra vejkanten undersøges begreber som styrt, styrke, sejr og nederlag. Cykelsportens idealer nærmer sig livets inderste kerne: Hvorfor skal vi fortsætte når det gør ondt, hvordan laver vi modstand til fremdrift? Dette kommer lytteren tættere på i SEJR.Bastian Emil Goldschmidt (f. 1992) har som forfatter til bestselleren "Fremad" (2021), og gennem sit arbejde som cykelekspert hos Eurosport, skribent, oplægsholder og oversættelsen af Curzio Malapartes 'Coppi og Bartali' (2017) vakt begejstring landet over.

Co předcházelo vraždě Albrechta z Valdštejna, vévody Frýdlantského?Vydejte se spolu s tímto slavným vojevůdcem, který si podrobil celou Evropu, na rozhodující bitvu.V posledních čtyřech letech svého života Albrecht z Valdštejna prokazuje své válečné schopnosti v bitvě u německého Lützenu, ve které padne na 9 tisíc vojáků. Proč ale z bitvy stahuje svá vojska, i když má početní převahu a bitvu vyhrává?Po jeho sesazení z postu velitele se situace vyostřuje a tak nezbývá než povolat Albrechta zpátky k meči. Pro Valdštejna tak nastává nová hodina jeho vojenského života.Tento závěrečný díl čtyřdílné ságy o slavném vojevůdci Albrechtu z Valdštejna se odehrává v letech 1631 až 1634 a soustředí se na tuto významnou osobnost evropských dějin na sklonku jeho života.Emanuel Zítek (1856–1934) byl český spisovatel, dramatik a právník. Byl členem literárního a řečnického spolku Slavia. Psal především historické romány, mezi jeho nejznámější díla patří čtyřdílná sága o Albrechtu z Valdštejna, dobrodružný čtyřdílný román Cizáci a pětidílná série Pomsta, která tematicky navazuje na ságu o Albrechtu z Valdštejna.

Geografi har altid interesseret både børn og voksne, men i lang tid manglede Danmark en læsebog til skolebørn om netop dette emne. Det satte forfatter J.P. Espersen og skolelærer J.Gr. Pinholt sig i starten af 1900-tallet for at lave om på. "Den vide verden" består af fire bind om hele verdens geografi. Geografien har som videnskab udviklet sig langt siden bogens udgivelse, men netop dette gør det så interessant at se tilbage på verden, som den så ud, og som geograferne betragtede den i starten af det 20. århundrede. Bogen er rigt illustreret med billeder fra alverdens spændende egne.Tredje bind af "Den vide verden" fokuserer på Danmark og beskriver landets natur, landskab, byer og kulturarv, som den kan ses rundt omkring i det ganske land."Den vide verden" er en genudgivelse af et tidligere værk udgivet med datidens sprogbrug.Jens Peder Espersen (1870-1916) var en dansk forfatter, der både udgav bøger under sit eget navn og under pseudonymet Alfred Lind. Han udgav blandt andet romaner og sangbøger samt den geografiske læsebog "Den vide verden" sammen med lærer og sognerådsformand Jens Gregersen Pinholt (1862-1949).

I tiden mellem de to verdenskrige, da Israel endnu var kendt som Palæstina og var et britisk mandatområde, besøgte den danske forfatter Ingeborg Maria Sick landet, hvor den kristne religion har sit udspring. I denne bog fortæller hun om sit møde med en lang række af de steder, vi kender fra Bibelens fortællinger – blandt andet Galilæa, Genesaret sø, Betlehem og Jerusalem.Bogen udkom første gang i 1930.Ingeborg Maria Sick (1858-1951) var en dansk forfatter. Hun var økonomisk uafhængig og arbejdede i flere perioder af sit liv frivilligt som sygeplejerske i fattigkvartererne i København, London og Paris. Hun var desuden stærkt religiøs, hvilket hendes mange bøger også bærer præg af. Sick skrev både romaner, noveller, digte, biografier og et enkelt skuespil. Hendes bøger er oversat til flere sprog.

"Vezir, jeg befinder mig i dag i en nedtrykt stemning, og jeg kunne derfor have lyst til at iføre mig en forklædning og sammen med dig og skarpretteren Masrur vandre ud i byen for at gennemstrejfe dens gader og torve og undersøge tilstanden blandt mine undersåtter; det kunne med Guds hjælp live mig lidt op."Da kaliffen begynder at kede sig på sin trone, beslutter han sig for at mænge sig med sine undersåtter for at få et indblik i deres liv. Turen bliver en øjenåbner for kaliffen, ikke mindst da det viser sig, at det lille selskab ikke når tilbage til paladset i tide og må søge husly for natten hos en vrissen smed. For første gang i sit liv oplever kaliffen ikke blot at blive uhøfligt tiltalt, men decideret skældt ud!"Fra Orientens nutid" består af en perlerække af sjove historier, smukke digte og rørende fortællinger, som er blevet fortalt i Mellemøsten gennem generationer. Bogen udkom første gang i 1890.Den danske filolog Johannes Elith Østrup (1867-1938) var i en lang årrække professor ved Københavns Universitet og er i øvrigt kendt for sine mange rejser i Arabien og Orienten. Johannes Østrup blev i 1910 udråbt til Ridder af Dannebrog.

"Det er i dramaet, vi bedst kan studere fransk klassik. Corneilles og Racines tragedier og Molières komedier udtrykker fuldest og renest den åndsform og kunstform, som i over et århundrede beherskede Europa, som for stedse har sat sit præg på fransk åndsliv, og som er og bliver en væsentlig form for menneskelig kultur."I det 17. og 18. århundrede var hele europæisk kultur domineret af de franske tænkere, kunstnere og forfattere. Efter den franske revolution i 1789 ændrede dette forhold sig imidlertid totalt, og i mange år lagde man den franske klassik på hylden rundt omkring i Europa.Valdemar Vedel genopliver de skønne og særegne aspekter ved fransk klassik, som vi især ser det hos Corneille, Racine og Molière. Bogen giver et spændende indblik i denne overdådige kulturelle rigdom, der sprudlede på Solkongens palads og langt ud over Frankrigs grænser.Bogen udkom første gang i 1927.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

Humor er ikke et moderne påfund, men ses gennem hele menneskets historie. Forfatter og arkæolog Frederik Poulsen tager os med tilbage til oldtidens civilisationer og fortæller, hvad man dengang for tusindvis af år siden gjorde for at få smilet frem på læben. Han fortæller blandt andet om spøg og skæmt i det gamle Egypten, om den romerske komedie og komiske terrakotter, masker og mosaikker.Bogen er oprindeligt udgivet i 1948.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

"Af de bevægelser, der som vældige efterdønninger fulgte på verdenskrigens orkan, er Tyrkiets nationale genfødsel en af de historisk mest interessante, politisk mest betydningsfulde."Tyrkiets geografiske placering mellem Europa og Asien gør landet til en smeltedigel af kulturelle strømninger, politiske tendenser og historiske spændinger. "Det nye Tyrki" handler om Tyrkiets økonomiske, kulturelle, politiske og ideologiske udvikling i årene mellem første verdenskrig og 1931, hvor bogen udkom.Bogen giver et spændende indblik i, hvordan man så på Tyrkiet med europæiske briller i mellemkrigstiden, både hvad angik kultur, religion og forholdet til mindretal i og omkring Tyrkiet.Den danske filolog Johannes Elith Østrup (1867-1938) var i en lang årrække professor ved Københavns Universitet og er i øvrigt kendt for sine mange rejser i Arabien og Orienten. Johannes Østrup blev i 1910 udråbt til Ridder af Dannebrog.

"Fra de øverste til de laveste lag blev teatret en yndlingsinteresse for regentskabstiden. Dronningens og Mazarins teaterlidenskab gav eksemplet, – et øjeblik opskræmtes de af teologernes indsigelser, men en indhentet moderklæring fra 10 Sorbonne-doktorer beroligede hurtigt, og balletter, operaer, italienske, spanske, franske komedietrupper forlystede uafbrudt i Louvre, Petit Bourbon, Palais Royal, Palais Mazarin."Molière (1622-1673) er en af de mest elskede og indflydelsesrige forfattere i Frankrig, og hans teaterstykker er blevet opsat over hele verden. Valdemar Vedel fortæller om Molières litteratur og om den tid, han skrev sig ind i, hvor kulturen og kærligheden til teatret blomstrede overalt i Frankrig. Bogen tegner et skønt billede af livet ved det franske hof i 1600-tallet og beskriver litteraturens store betydning for den kulturelle udvikling i Frankrig og langt ud over landets grænser.Bogen udkom første gang i 1929.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

”I mere end 200 år havde Spaniens herredømme hvilet over Rio Grandes opland, dets udposter havde flokket sig om den lille by Santa Fè, og alskens indskrænkninger og hæmmende lovbestemmelser havde i al denne tid rejst en mur omkring livet i disse egne, så at de havde været komplet afskårne fra enhver forbindelse med den voksende magt i Østen.”Hvilke karavaneveje brugte amerikanerne til at udvide mod vest? Hvordan udforskede man prærien, og hvordan tog man den i besiddelse? Hvilken politik førte de hvide over for de indfødte amerikanere, da det var lykkedes at erobre hele det store land?”Kampen om prærien” fra 1915 er en af de første danske fremstillinger af amerikansk historie og bygger på nogle af tidens vigtigste amerikanske kilder. Bogen giver et interessant indblik denne dele af Amerikas historie, som man anså den omkring århundredeskiftet.”Kampen om prærien” er skrevet i 1915 med datidens sprogbrug.Oluf Christian Molbech (1860-1927) var en dansk forfatter og oversætter. Han boede en lang årrække i USA og står blandt andet bag oversættelser af siouxindianeren Charles Alexander Eastmans erindringsromaner. Oluf Christian Molbech skrev mange romaner, hvoraf flere foregår i USA.

"Hvad man er seksuelt er i virkeligheden komplet ligegyldigt, det er, hvad man er som menneske, der tæller noget. Det kan derfor heller ikke regnes for nogen livskvalitet i sig selv at tilhøre en eller anden minoritetsgruppe. Men betegnende nok bliver ghettoerne forherliget som center for en selvstændig homoseksuel kultur. Hvad kommer sådan en idé af?""Ud af ghettoen" fortæller om aktivistgruppen og tidsskriftet "Vennen", der i årene 1949 til 1970 kæmpede for homoseksuelles rettigheder og for at informere resten af samfundet om, at homoseksuelle ikke var nogen, man skulle være bange for eller se skævt til. Martin Elmer var en af hovedkræfterne bag tidsskriftet, og gennem sine artikler og bøger gjorde han et imponerende stykke arbejde i at afmystificere de homoseksuelle og integrere dem i det bredere samfund.Bogen indeholder både artikler om konkrete aspekter af homoseksuelles liv og historie samt portrætter af fremtrædende homoseksuelle personer. Den udkom første gang i 1988 og er skrevet med samtidens sprogbrug.Robert Cecil Martin Elmer Berg (1930-2008) var en dansk forfatter, der både skrev under navnet Martin Elmer og Robert C. Berg. Han var oprindeligt uddannet journalist, men debuterede allerede i 1949 som forfatter, hvilket blev hans levevej i mange år. Han skrev både børne- og voksenbøger samt artikler om samfundsforhold. Robert C. Berg var homoseksuel, hvilket han skrev om i fagbøger og artikler. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af romaner, fagbøger og artikler, som skaffede ham stor anerkendelse og popularitet.

Den 9. april 1940 blev en afgørende dag i Danmarks historie og i danskernes selvforståelse. Mange ved nogenlunde, hvordan besættelsen foregik rent konkret, men optakten til den og de politiske og militære beslutninger, der i Danmark førte til, at man ikke tog kampen op mod nazisterne, fortjener at blive belyst. I sin bog fra 1990 spørger Helge Wiingaard blandt andet, om den danske nation virkelig var undergangen nær den 9. april 1940, eller om dagen blot var kulminationen på en sikkerhedspolitisk krise, der havde været under opsejling siden første verdenskrig, hvor Danmark så vidt muligt forsøgte at holde sig udenfor.Helge Wiingaard (f. 1950) er en dansk forfatter og lektor i historie og engelsk. Han har skrevet flere artikler og bøger om moderne historie og samfundsforhold og har særligt beskæftiget sig med emner som krig, fred, frihed og politisk historie.

„Saga hans er saga þjóðar hans og samtímis" segir í fyrsta af fimm bindum um ævisögu Jón Sigurðssonar sem fæddist þann 17. júní árið 1811.Það bar snemma á gáfum og fróðleiksþorsta Jóns en hann fluttist ungur úr foreldrahúsum til að ljúka stúdentsprófi í Reykjavík og þaðan til Kaupmannahafnar til að leggja stund á háskólanám. Hér fá lesendur innsýn í æsku og uppvöxt Jóns á Hrafnseyri, þátttöku hans í félagsstörfum, persónulega hagi og félagslíf. Dregin er upp lýsandi mynd af aðstæðum á Íslandi þess tíma og störfum Jóns í þágu þjóðfélagsmála.Jón Sigurðsson I-V er ævisaga þjóðarhetju og leiðtoga Íslands í sjálfstæðisbaráttunni á 19. öld. Ævisagan var upprunalega gefin út í fimm bindum af Hinu Íslenzka Þjóðvinafélagi í Reykjavík á árunum 1929-1933. Verkið er viðamikið og gefur innsýn í afdrifaríka ævi Jóns Sigurðssonar og sjálfstæðisbaráttuna við Dani. Höfundur bókanna er Páll Eggert Ólason.Páll Eggert Ólason (1883-1949) var íslenskur doktor og prófessor í sagnfræði. Eftir stúdentsprófið lauk hann embættisprófi í lögfræði við Háskóla Íslands og hlaut síðar doktorsnafnbót fyrir rit sitt um Jón Arason. Páll sinnti fjölbreyttum störfum í gegnum tíðina en þar má helst nefna stöðu bankastjóra Búnaðarbankans, skrifstofustjóra fjármálaráðuneytisins og bæjarfulltrúa í Reykjavíkurborg. Þekktastur er Páll þó fyrir fræða- og ritstörf sín sem skipuðu stóran sess á starfsferli hans. Hann var afkastamikill rithöfundur enda fróður um sögu Íslands og afar leikinn við heimildavinnu. Ritverk hans eru bæði yfirgripsmikil og efnisrík en meðal þeirra eru samantekt á Íslenzkum æviskrám, Ævisaga Jóns Sigurðssonar I-V og Menn og menntir siðaskiptaaldarinnar á Íslandi I-IV.

Matti Breschel har ligesom mange andre tidligere cykelryttere før ham taget springet fra cyklen til følgebilen og har erstattet en karriere som væddeløber til en karriere som sportsdirektør. Men hvordan er det egentlig at sidde bagved sine ryttere og pace dem frem mod sejr, vylvidende hvor svært det kan være? I dette afsnit af SEJR taler vært Bastian Emil med Matti Breschel om de største oplevelser fra følgebilen, og om hvordan han motiverer sine ryttere mod sejr.SEJR er et program af Bastian Emil Goldschmidt, som søger varig mening med de bedrifter og begivenheder som finder sted i cykelsportens verden. Gennem litteratur, reportager, tv-billeder og oplevelser fra vejkanten undersøges begreber som styrt, styrke, sejr og nederlag. Cykelsportens idealer nærmer sig livets inderste kerne: Hvorfor skal vi fortsætte når det gør ondt, hvordan laver vi modstand til fremdrift? Dette kommer lytteren tættere på i SEJR.Bastian Emil Goldschmidt (f. 1992) har som forfatter til bestselleren "Fremad" (2021), og gennem sit arbejde som cykelekspert hos Eurosport, skribent, oplægsholder og oversættelsen af Curzio Malapartes 'Coppi og Bartali' (2017) vakt begejstring landet over.

I dette afsnit af 'Sejr' får vært Bastian Emil Goldschmidt besøg af tidligere cykelrytter og sportsdirektør Brian Holm til en samtale om kedsomheden, smerten og glæden ved den evindelige trænings monotoni. Holm fortæller om sin tid i Belgien, hvor han boede som ung rytter, og mødte Eddie Merckx for første gang på et tidspunkt hvor han stod uden hold til den kommende løbssæson. Det er også et afsnit, hvor der bliver talt om boksning, disciplin og om hvordan man motiverer sig selv og dem omkring sig til at blive ved, også selvom det er umenneskeligt hårdt.SEJR er et program af Bastian Emil Goldschmidt, som søger varig mening med de bedrifter og begivenheder som finder sted i cykelsportens verden. Gennem litteratur, reportager, tv-billeder og oplevelser fra vejkanten undersøges begreber som styrt, styrke, sejr og nederlag. Cykelsportens idealer nærmer sig livets inderste kerne: Hvorfor skal vi fortsætte når det gør ondt, hvordan laver vi modstand til fremdrift? Dette kommer lytteren tættere på i SEJR.Bastian Emil Goldschmidt (f. 1992) har som forfatter til bestselleren "Fremad" (2021), og gennem sit arbejde som cykelekspert hos Eurosport, skribent, oplægsholder og oversættelsen af Curzio Malapartes 'Coppi og Bartali' (2017) vakt begejstring landet over.

Tuší Valdštejn, že mu v zádech stojí nebezpeční odpůrci a že jeho pozice už není tak stabilní jako dřív?Albrecht se svým vojskem táboří u Magdeburgu. Ale tento zkušený a vychytralý vojevůdce se pyšní také značnou domýšlivostí, a to se mu může při vyjednávání s válečnými posly stát osudným.Daleko od bitevního pole svádí slečna Juliána z Harrachu zdánlivě marný boj o svou lásku k Rudolfu Slavatovi. Její strýc Albrech sice mladé dvojici není nakloněný, ale situace se pozvolna začíná měnit jak na bojišti, tak i v životě dvou zamilovaných...Třetí díl této ságy o dobrodružství fiktivních hrdinů v historicky věrném prostředí českého království popisuje události z let 1629 až 1631.Emanuel Zítek (1856–1934) byl český spisovatel, dramatik a právník. Byl členem literárního a řečnického spolku Slavia. Psal především historické romány, mezi jeho nejznámější díla patří čtyřdílná sága o Albrechtu z Valdštejna, dobrodružný čtyřdílný román Cizáci a pětidílná série Pomsta, která tematicky navazuje na ságu o Albrechtu z Valdštejna.

Hvordan har man set på personskader og personskadeforebyggelse op gennem tiden?Dette spørgsmål undersøger forfatteren. Han kommer vidt omkring og fortæller levende historien ‒ fra de ældste tiders ritualer, bønner og besværgelser og op til de mere moderne sikkerhedsforanstaltninger ved industritidens jernbaner.Bogen henvender sig til historieinteresserede læsere.Jens Steensberg er læge og forfatter. Han fungerede som embedslæge i Frederiksborg Amt og bidrog i sit arbejdsliv til den offentlige debat med en lang række indlæg om ulykkesforebyggelse. Han har bl.a. udgivet bogen "Trafik og alkohol" (2007) om spirituskørsel.

De danske adelsgodser spillede en enorm rolle i middelalderen både i forhold til kongemagten og bondestanden. Men i løbet af middelalderen undergik adelsstanden mange forandringer både i status, rettigheder, økonomi og i sit magtforhold til kongen. Erik Ulsig fortæller om de danske adelsgodser i middelalderen og deres betydning for samfundet samt om de enkelte godser og de familier, der beboede og styrede dem.Erik Ulsig (1928-2013) var en dansk historiker, der i 1974 blev professor i middelalderens historie ved Aarhus Universitet. Han er særligt kendt for sin forskning i adelsgodserne i den danske middelalder, om hvilke han skrev sin disputats i 1968.

"Den 21. oktober 1962 foretog kinesiske soldater et lige så overraskende som virkningsfuldt angreb på de indiske styrker, der forsvarede den del af det nordøstlige Indien, der kaldes NEFA (North Eastern Frontier Agency). På få dage lykkedes det dem at trænge deres uforberedte og underlegne indiske modstandere ud af bjergpassene og nå ned til foden af bjergene, hvorfra de nemt havde kunnet erobre den rige indiske te- og olieprovins Assam. Det gjorde kineserne imidlertid ikke."Det dramatiske forhold mellem Kina og Indien har tit været svært at forstå set udefra. Sven Skovmands bog beskriver den anspændte situation grundigt og letforståeligt samtidig med at han forsøger at afkode de to landes bevæggrund. Han forklarer desuden, hvordan konflikten mellem de to enorme lande bliver påvirket af omverdenen, og hvordan de til gengæld selv også er med til at præge verdenssamfundet med deres konflikt.Bogen udkom i 1965, da krisen mellem de to lande var rødglødende, hvilket giver den et spændende og aktuelt aspekt, som gør den til et interessant supplement til nyere historisk litteratur.Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

"De amerikansk kontinenter blev befolket for omkring 30.000 år siden af vandrende stammer, der krydsede strædet mellem Sibirien og Alaska.Stammerne spredte sig ud over det nordlige kontinent; nogle befolkede polarområderne, andre slog sig ned på stepperne eller i de østlige skovområder. Atter andre fortsatte vandringerne sydpå, ned over den mellemamerikanske landtange og spredte sig derefter ud over Sydamerika."Mexicos historie strækker sig flere tusind år tilbage i tiden og bærer præg af kulturelle påvirkninger fra et væld af forskellige folk og steder. Journalist Dines Boertmann, der har mange rejser i Mellemamerika i bagagen, fortæller om Mexicos spændende historie, landets mest interessante attraktioner, den helt særlige mexicanske kultur og samfundet, som det så ud ved bogens udgivelse i 1985.Dines Boertmann (f. 1954) er en dansk forfatter og journalist. Han har foretaget mange rejser til Latinamerika, Mellemøsten og Sovjetunionen. Han har blandt andet skrevet for Information, Land og Folk og arbejdet for Danmarks Radio. Dines Boertmann har skrevet flere bøger om Latinamerika og er en aktiv samfundsdebattør.

"Det er således overalt i Orienten og da særlig i Syrien, at ethvert sted, hvor man færdes, enhver genstand, man ser for sig, kalder en forestillingsrække frem fra forskellige perioder, forskellige sider af menneskelivets udvikling; jorden er her som oversået med minder, ikke af en enkelt art, men så brogede og forskelligartede som de folkeslag, hvis generationer har afløst hverandre her."Filolog Johannes Østrup præsenterer os for Syrien og Lilleasien, som det så ud i slutningen af 1800-tallet, hvor han i årene 1891-93 rejste rundt i området. Bogen er ikke en traditionel rejseskildring, men derimod et spændende vidnesbyrd om de helt særlige kulturer og traditioner, han mødte der. Bogen indeholder nogle af de første beskrivelser af beduinernes nomadiske tilværelse og deres kultur, som kun ganske få vestlige forskere havde fået adgang til."Skiftende horisonter" udkom første gang i 1894 og er en af de første danske skildringer af Syrien og Lilleasien.Den danske filolog Johannes Elith Østrup (1867-1938) var i en lang årrække professor ved Københavns Universitet og er i øvrigt kendt for sine mange rejser i Arabien og Orienten. Johannes Østrup blev i 1910 udråbt til Ridder af Dannebrog.