History: specific events and topics

Hvordan kan man lave store matematiske udregninger uden en lommeregner? Og hvordan kan man skrive tal, når de ikke er opfundet endnu? Det fandt oldtidens største videnskabsmand en løsning på. Men hvad var løsningen, og hvem er den største videnskabsmand? Tag med 2300 år tilbage i tiden, når Nora og Caroline besøger videnskabsmandens værksted, med alle hans matematiske opfindelser.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

I oldtidens Rom gik romerne i bad hver dag, uden at have brusere i hjemmene. Men hvordan blev de så vasket? Hvad er Kejser Caracallas store, flotte bade-termer for noget? Og hvorfor er der et bibliotek i bade-termerne? Det kan du få svar på, når Nora og Caroline inviterer dig med 1800 år tilbage i tiden til Caracallas termer.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Kan man se ind i fremtiden? Det mente oldtidens folk, at de kunne. De prøvede at spå om fremtiden ved at kigge på fugle og ved at læse i levere fra f.eks. får. Men hvordan gør man så lige det? Og hvorfor brugte de fårelevere? Kom med 2500 år tilbage i tiden, og hør hvordan det foregår, når en præst fra oldtiden ofrer et dyr og læser fremtiden i dens lever.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Elsker du også is på en varm sommerdag? I oldtiden var der ikke frysere til at holde isen kold. Men hvad gjorde de så? Og hvem ved egentlig, hvad oldtidens folk gjorde? I første episode tager Nora og Caroline dig 2500 år tilbage i tiden til en stor festmiddag i Kejser Neros gyldne palads. Her blev der ikke sparet på isen! Oldtidens folk havde nemlig lavet deres egen "fryser".Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvordan blev man kejserinde i oldtiden? I oldtiden måtte kvinderne normalt ikke blande sig i politik. Men det gjorde Roms første kejserinde, Livia. Hvorfor var Livia noget helt særligt? Og hvordan kan vi se Livia i dag? Du er inviteret 2000 år tilbage i tiden til Kejserinde Livias smukke villa, når Nora og Caroline går på opdagelse i de fine sale og den kæmpe store have. Og hør hvordan du faktisk selv kan se villaen i dag!Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvordan så Rom ud, før der var store villaer, badetermer og masser af mennesker i gaderne? Hvorfor hedder byen Rom? Og kan en by have fødselsdag? Det siges, at tvillingerne Romulus og Remus skaber Rom. Men er det nu også helt rigtigt? Hvad fortæller arkæologien om Roms begyndelse? Tag med på en rejse 3000 år tilbage i tiden med Nora og Caroline til et Rom, der ser helt anderledes ud, end byen gør i dag.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Du kender måske de olympiske lege - sportsbegivenheden, der afholdes hvert 4. år forskellige steder i verden. Men ved du, hvorfor det hedder olympiske lege? Og ved du, hvordan atleterne rensede sved af? De gik nemlig ikke i bad! Der er også en anden MEGET mærkelig ting, atleterne gjorde i oldtiden! Hør hvad det er, når Nora og Caroline inviterer dig med til olympiske lege i oldtidens Athen.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvad er din livret? I oldtiden spiste de lidt anderledes mad, end vi gør i dag. De spiste blandt andet dyrehjerner, kamelhæle og stinkende fiskesauce. Men de havde ikke elektriske ovne og komfurer til at lave maden på. Hvordan lavede de så mad? Og hvornår spiser man stinkende fiskesauce? Kom med 2000 år tilbage i tiden, når Nora og Caroline tager dig med til et græsk køkken, hvor slaver blander dyrehjerner og rå æg. Det er ikke alt mad, der lyder eller lugter godt!Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

"It was my good fortune, that the prisons in Germany were still controlled by the Ministry of Justice and not by Heinrich Himmler's Gestapo! It was also a stroke of luck that the staff I came across in the prisons had been there from the time before Hitler came to power. They may have been members og his party, but that was only because it had become a condition of their employment after Hitler had taken over. These weren't the kinds of things I could have known before I arrived. At the sight of a swastika, a raised right hand and a chorus of 'Heil Hitler', I thought I was confronted by a fanatic Nazi. I met the fanatics now and again, but the trick was to find the non-fanatics in each of the prisons."In this autobiography, Boas tells the reader about his experience as a young priest in the Danish church in Hamburg during the Second World War. He was the only Dane allowed to meet the resistance fighters captured and imprisoned in Germany. With a suitcase full of contraband, he was invited into the prisons and gave support and encouragement to the brave Danes that had been imprisoned during their fight for a free Denmark.People who enjoyed 'Babylon Berlin' and the constant tightrope walk Gereon Rath (played by Volker Bruch) and Charlotte Ritter (played by Liv Lisa Fries) have to tread between different factions in German society, should read 'Sophus Boas - A Danish Priest in the Third Reich'.Sophus Boas (1914-1994) was a Danish priest and author. During his life as a priest, Boas travelled around the world bringing the gospel and his help to people in need. During the Second World War, he met with the imprisoned Danish resistance in Germany. After the war, his calling took him to Korea, Spain and Argentina.

The second of Douglass’ three autobiographies, ‘My Bondage and My Freedom’ details his transition from youth to adulthood, while under the bonds of slavery.Even when he manages to escape, he discovers that his struggles to be treated and seen as an equal aren’t over, even when he reaches the apparently-libertarian Northern states.Unflinching in his recollections of brutality and psychological torment, Douglass paints a picture composed of sadness, anger, and compassion.A stunning and important work. 'My Bondage and My Freedom' should be read by anyone and everyone.Frederick Douglass (1818-1995) was an American abolitionist and author. Born into slavery in Maryland, he was of African, European, and Native American descent. He was separated from his mother at a young age and lived with his grandmother until he was moved to another plantation.Frederick was taught his alphabet by the wife of one of his owners, a knowledge he passed on to other slaves. In 1838, he successfully escaped slavery by jumping on a north-bound train. After less than 24 hours, he was in New York and free.The same year, he married the woman that had inspired his run for freedom and started working actively as a social reformer, orator, statesman, and women’s rights defender.He remains most known today for his 1845 autobiography "Narrative of the Life of Frederick Douglass, an American Slave."

En af Danmarks største krigshelte var ’Larger Than Life’ med et helt selvbevidst image, hvor han skræmte modstandere og henrykkede tilhængere ved blandt andet at have en bjørn med på sit skib.Farverige danskere har ofte drevet historien frem. Nogle har været geniale og sympatiske, andre psykopatiske og magtsyge. Og enkelte har været det hele på en gang. I denne podcast udpeger journalist Asger Juhl danmarkshistoriens største helte og skurke med hjælp fra blandt andre tidligere toppolitiker Mogens Lykketoft, forfatter Peter Øvig Knudsen og en evolutionsbiolog.Vært og tilrettelægger: Asger JuhlRedaktør: Emil NorskerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAsger Juhl (f. 1980) er journalist og radiovært på blandt andet Radio24syv. Han er en del af medieproduktionsfirmaet Juhl & Brunse og medstifter af radioen Den Uafhængige.

Frederik af Nør tog en dansk uniform på for at overrumple sine landsmænd, da han startede oprøret og en tre år lang borgerkrig i Danmark. I dette afsnit af podcasten ’Danmarkshistoriens største helte og skurke’ handler det om en dansk fyrste, der bedrog sit land og endte et uheldigt sted.Farverige danskere har ofte drevet historien frem. Nogle har været geniale og sympatiske, andre psykopatiske og magtsyge. Og enkelte har været det hele på en gang. I denne podcast udpeger journalist Asger Juhl danmarkshistoriens største helte og skurke med hjælp fra blandt andre tidligere toppolitiker Mogens Lykketoft, forfatter Peter Øvig Knudsen og en evolutionsbiolog.Vært og tilrettelægger: Asger JuhlRedaktør: Emil NorskerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAsger Juhl (f. 1980) er journalist og radiovært på blandt andet Radio24syv. Han er en del af medieproduktionsfirmaet Juhl & Brunse og medstifter af radioen Den Uafhængige.

Han er blevet kaldt en af de største landsforrædere i historien, mens hun har fået et bedre eftermæle. Men faktisk stod de sammen og var begge skurke, mener historiker.Farverige danskere har ofte drevet historien frem. Nogle har været geniale og sympatiske, andre psykopatiske og magtsyge. Og enkelte har været det hele på en gang. I denne podcast udpeger journalist Asger Juhl danmarkshistoriens største helte og skurke med hjælp fra blandt andre tidligere toppolitiker Mogens Lykketoft, forfatter Peter Øvig Knudsen og en evolutionsbiolog.Vært og tilrettelægger: Asger JuhlRedaktør: Emil NorskerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAsger Juhl (f. 1980) er journalist og radiovært på blandt andet Radio24syv. Han er en del af medieproduktionsfirmaet Juhl & Brunse og medstifter af radioen Den Uafhængige.

I Euromans nye podcast-serie kortlægger vært Asger Juhl via en række gæster de værste skurke og bedste helte gennem tiden. I denne anden episode er det dog ikke en enkeltperson, men et helt folkefærd, der ændrede danskernes DNA for evigt.Farverige danskere har ofte drevet historien frem. Nogle har været geniale og sympatiske, andre psykopatiske og magtsyge. Og enkelte har været det hele på en gang. I denne podcast udpeger journalist Asger Juhl danmarkshistoriens største helte og skurke med hjælp fra blandt andre tidligere toppolitiker Mogens Lykketoft, forfatter Peter Øvig Knudsen og en evolutionsbiolog.Vært og tilrettelægger: Asger JuhlRedaktør: Emil NorskerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAsger Juhl (f. 1980) er journalist og radiovært på blandt andet Radio24syv. Han er en del af medieproduktionsfirmaet Juhl & Brunse og medstifter af radioen Den Uafhængige.

Han har været en del af Socialdemokratiet gennem hele sit voksne liv. Alligevel vælger han en adelig som en af de måske mest oversete helte i danmarkshistorien. Hør, hvorfor han har fortjent den titel.Farverige danskere har ofte drevet historien frem. Nogle har været geniale og sympatiske, andre psykopatiske og magtsyge. Og enkelte har været det hele på en gang. I denne podcast udpeger journalist Asger Juhl danmarkshistoriens største helte og skurke med hjælp fra blandt andre tidligere toppolitiker Mogens Lykketoft, forfatter Peter Øvig Knudsen og en evolutionsbiolog.Vært og tilrettelægger: Asger JuhlRedaktør: Emil NorskerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAsger Juhl (f. 1980) er journalist og radiovært på blandt andet Radio24syv. Han er en del af medieproduktionsfirmaet Juhl & Brunse og medstifter af radioen Den Uafhængige.

Den radikale politiker Hermod Lannung skabte sig en stor karriere ved at erklære Grønland som koloni i FN. Men det var et kup mod den officielle danske holdning og har fået betydning også i dag, mener historiker Thorkild Kjærgaard i det nye afsnit af vores historie-podcast.Farverige danskere har ofte drevet historien frem. Nogle har været geniale og sympatiske, andre psykopatiske og magtsyge. Og enkelte har været det hele på en gang. I denne podcast udpeger journalist Asger Juhl danmarkshistoriens største helte og skurke med hjælp fra blandt andre tidligere toppolitiker Mogens Lykketoft, forfatter Peter Øvig Knudsen og en evolutionsbiolog.Vært og tilrettelægger: Asger JuhlRedaktør: Emil NorskerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAsger Juhl (f. 1980) er journalist og radiovært på blandt andet Radio24syv. Han er en del af medieproduktionsfirmaet Juhl & Brunse og medstifter af radioen Den Uafhængige.

I sin samtid blev han hyldet som en helt, men postdirektøren Christian Erlund var spionchef og forrådte til sidst Kongen. Det fortæller forskningschef på Nationalmuseet i vores historie-podcast.Farverige danskere har ofte drevet historien frem. Nogle har været geniale og sympatiske, andre psykopatiske og magtsyge. Og enkelte har været det hele på en gang. I denne podcast udpeger journalist Asger Juhl danmarkshistoriens største helte og skurke med hjælp fra blandt andre tidligere toppolitiker Mogens Lykketoft, forfatter Peter Øvig Knudsen og en evolutionsbiolog.Vært og tilrettelægger: Asger JuhlRedaktør: Emil NorskerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAsger Juhl (f. 1980) er journalist og radiovært på blandt andet Radio24syv. Han er en del af medieproduktionsfirmaet Juhl & Brunse og medstifter af radioen Den Uafhængige.

I mange år mente historiker og feminist, Jytte Larsen, at den første demokratisk valgte minister herhjemme var en skurk. Men i løbet af årene har hun skiftet mening.Farverige danskere har ofte drevet historien frem. Nogle har været geniale og sympatiske, andre psykopatiske og magtsyge. Og enkelte har været det hele på en gang. I denne podcast udpeger journalist Asger Juhl danmarkshistoriens største helte og skurke med hjælp fra blandt andre tidligere toppolitiker Mogens Lykketoft, forfatter Peter Øvig Knudsen og en evolutionsbiolog.Vært og tilrettelægger: Asger JuhlRedaktør: Emil NorskerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAsger Juhl (f. 1980) er journalist og radiovært på blandt andet Radio24syv. Han er en del af medieproduktionsfirmaet Juhl & Brunse og medstifter af radioen Den Uafhængige.

Han kom fra Dansk Vestindien som slave og udmærkede sig som soldat i ’Slaget på Reden’. Alligevel tabte han en retssag om sin frihed.Farverige danskere har ofte drevet historien frem. Nogle har været geniale og sympatiske, andre psykopatiske og magtsyge. Og enkelte har været det hele på en gang. I denne podcast udpeger journalist Asger Juhl danmarkshistoriens største helte og skurke med hjælp fra blandt andre tidligere toppolitiker Mogens Lykketoft, forfatter Peter Øvig Knudsen og en evolutionsbiolog.Vært og tilrettelægger: Asger JuhlRedaktør: Emil NorskerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAsger Juhl (f. 1980) er journalist og radiovært på blandt andet Radio24syv. Han er en del af medieproduktionsfirmaet Juhl & Brunse og medstifter af radioen Den Uafhængige.

Grausamkeit und Toleranz sind Begriffe, die in heutiger Zeit nicht recht zusammenpassen. Jedenfalls rühmen sich unsere westlichen Regierungen gerne ihrer Menschlichkeit und Toleranz, während mehr oder weniger feindlich gesinnte Autokratien wegen ihrer Grausamkeit und Intoleranz verurteilt werden. Die Begriffspaare anders zu kombinieren, ist definitiv nicht üblich. Oder kennen Sie ein Regime, das etwa als menschlich und intolerant tituliert wird?Manche Aspekte der Hunnen erscheinen uns vielleicht auch deswegen so fremd. Nahezu sämtliche Quellen vom Römischen Reich über Indien bis China betonen die außerordentliche Grausamkeit der hunnischen Völker – was den Verdacht nahelegt, dass diese tatsächlich grausam vorgingen. Auf der anderen Seite erlaubte es Attila allen Unterworfenen in seinem Reich, nach eigener Fasson selig zu werden. »Das war alles andere als ein totalitärer Staat«, urteilt Professor Falko Daim im Interview. Die Hunnen zeigten sich derart offen und tolerant, dass eine spezifisch hunnische Kultur und Religion heute kaum mehr auszumachen sind. Mit dieser Vorgehensweise standen sie nicht allein: Auch die Römer kombinierten vor ihrer Christianisierung erschütternde Grausamkeit mit hoher Toleranz. Völkermorde, Massenversklavungen und entsetzlich qualvolle Hinrichtungen gehörten zum Standardrepertoire. Zugleich gewährten Roms Behörden freie Religionsausübung, solange man dem Kaiser huldigte, also gleichsam auf dem Boden ihres Grundgesetzes stand. Hunnen wie Römer zeigen so, dass es machtvolle Herrschaftsmodelle gibt, die weit von unserem Erfahrungshorizont abweichen.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

"När han hade gått stod man där och kände sig som en död som ännu levde så pass att man kunde minnas. Det var för jäkligt att med ens börja minnas fast man bara var nitton år. Då sa jag tyst inne i mig själv: Amerika. Och jag visste inte vad det betydde. Men det hjälpte mig."Lars står inför sitt största äventyr hittills, han ska resa till Amerika. Drömmarnas och möjligheternas land. Hans möts av en viss misstänksamhet och missunnsamhet, som om hans omgivning i sann jantelagsanda ifrågasätter hans kommande resa. Amerika, Amerika – Lars behöver skandera ordet för att finna sitt mod.Hans far var en pionjär, socialismens pionjär som alltid kämpade för "saken". Lars ville vara skaparen till sitt eget liv och följa sin egen inre kompass. Han lämnar ett Sverige bakom sig, där arbetarrörelsens framväxt nu är ett faktum. Fartyget som ska ta honom till Amerika heter Carmania och resan kommer att präglas av lika delar frihet som hämningar, i enlighet med andra amerikaemigranter före honom."Carmania" är första delen i Walter Dicksons romansvit om släktöden och emigrationen till Amerika.Walter Dickson [1916–1990] var en svensk roman- och novellförfattare, född i USA, senare bosatt i Falkenberg. Hans emigrationsskildringar har jämförts med Vilhelm Mobergs och Artur Lundkvist ska ha sagt "att medan Moberg är realismens skildrare av emigrantlivets stora skeende, skapar Walter Dickson den inre upplevelsens realism". Dickson gör ett betydligt litterärt avtryck med sin kreativt förtroliga berättarstil.

Trente ans ont passé depuis que l'URSS s'est effondrée, en décembre 1991. Depuis cette date, à Moscou, les archives se sont ouvertes, les témoignages personnels se sont multipliés, les révélations ont succédé aux révélations. Notamment à propos du plus secret des piliers du système soviétique : le KGB.Depuis les débuts de la police politique bolchevique (en décembre 1917) jusqu'à sa tentative ratée de sauver le régime (en août 1991), il était devenu indispensable de reprendre, corriger, compléter et conclure le récit foisonnant de ses campagnes, de ses exploits, de ses métamorphoses, de ses crimes et de ses échecs. Combien d'épisodes ont jalonné cette riche histoire : la Tcheka, la guerre civile, la GPU, les procès staliniens, le Goulag, la guerre froide, la dissidence ! Combien de personnages hors du commun l'ont incarnée au fil des années : Lénine, Dzerjinski, Iagoda, Ejov, Beria, Staline, Serov, Andropov ! Et combien de silhouettes ambiguës et romanesques ont traversé ce formidable théâtre d'ombres : Munzenberg, Mercader, Philby, Trepper, Kravchenko, Fuchs, Rosenberg, sans parler... d'un certain Vladimir Poutine !De son style flamboyant, Bernard Lecomte décrypte l'histoire et les mystère du service secret le plus fascinant ; un véritable page turner !Bernard Lecomte, ancien grand reporter, spécialiste des pays de l'Est, a couvert pour L'Express toute la fin du communisme. On lui doit notamment Le Bunker (JC Lattès, 1991), Gorbatchev (Perrin, 2014) et Les secrets du Kremlin (Perrin, 2017).« Une histoire passionnante de cette organisation qui allait à sa manière changer le cours de l'histoire. Chaque chapitre est un roman à lui seul ! Quand l'histoire devient un immense " roman " d'aventure ! Une très belle réussite ! » (Librairie La Griffe Noire)

UD AF RUINERNE er en fascinerende fortælling om det moderne Europas fødsel. Bogen følger visionen om at skabe et forenet Europa. Den giver et nuanceret og dybdegående indblik i den europæiske integrations gennembrud i årene efter Anden Verdenskrig.På et ødelagt kontinent leder europæere efter fælles løsninger, der fører væk fra verdenskrigenes blodsudgydelser. I Frankrig og Tyskland søger man især efter forslag, der kan erstatte aggressiv nationalisme med forsoning og samarbejde. Løsningen kommer fra en tidligere fransk cognacsælger, Jean Monnet, som foreslår at grundlægge en union for at forhindre nye katastrofer.I en tid, hvor Europa atter er truet af splittelse og krig, bidrager bogen med en vigtig forståelse af vores fælles historie som europæere.

Maria Stuart er bare seks dage gammel, da hun bliver dronning af Skotland. Som sekstenårig bliver hun tillige dronning af Frankrig. Og så strides hun med Elizabeth I om retten til den engelske trone. Maria Stuarts liv blev formet af en lang række dramatiske begivenheder, og det endte på skafottet i 1587, da hun efter sytten års fangenskab blev halshugget på ordre af Elizabeth.Stefan Zweig fortæller i ”Maria Stuart” den voldsomme og spændende historie om 1500-tallets skotske dronning. Denne oversættelse udkom første gang i 1936.Stefan Zweig (1881-1942) var en østrigsk forfatter, dramatiker og journalist. Han voksede op i Wien i et velhavende, jødisk hjem, studerede filosofi og litteraturhistorie og blev som ung forfatter del af de avantgardistiske kredse. I 1920’erne og 30’erne var han en af Europas førende forfattere. Zweig havde, som pacifist, med gru oplevet Første Verdenskrigs rædsler. Da Hitler kom til magten, slog han sig ned i England og rejste derfra videre til USA og Brasilien. I fortvivlelse over Europas fremtidsudsigter begik han og hans hustru selvmord i 1942.

Den danske dramatiker Jens Lochers ”Sol står op!” er et skuespil i fem akter om den russiske revolution. Handlingen udspiller sig på godset Estia, hvor en general og hans familie må forholde sig til de ansattes og bøndernes oprør.Skuespillet udkom første gang i 1926.Jens Locher (1889-1952) var en dansk forfatter, dramatiker og journalist. Han debuterede med en samling småfortællinger i 1911, men blev senere især dramatisk forfatter og fik opført en lang række skuespil på både danske og udenlandske teatre. Han var dog især kendt for hørespilserien ”Familien Hansen”, der blev sendt i radioen om søndagen fra 1929-1949.

Oprettelsen af Københavns Universitet i år 1479 markerer et vendepunkt i dansk åndsliv og videnskabshistorie.I "Universitet og åndsliv i 500 år" fortæller professor i idéhistorie Svend Erik Stybe historien om det universitet, som han selv viede sit liv til. Han beretter om det kulturelle og politiske klima, der førte til universitetets oprettelse, og hvilken betydning det kom til at have for Danmark både inden for og uden for landets grænser. I bogen beskrives universitetets komplicerede forhold til kirken, oplysningstidens indflydelse, de forskellige studiers oprettelse på universitetet og ungdomsoprøret, der førte til en fornyelse og i manges øjne forbedring af både universitetet og de studerendes vilkår og muligheder.Bogen udkom første gang i 1979 i anledning af 500-året for Københavns Universitets grundlæggelse.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

Både begyndere og øvede kan være med, når Christian Høegh-Guldberg i "Skøjteløberkunsten", der udkom første gang i 1867, giver gode råd og fif til kunsten at løbe på skøjter. Bogen indledes med et afsnit om selve skøjterne, og derefter gennemgår Høegh-Guldberg forlæns og baglæns løb og de forskellige variationer af kryds, kast og spring.Hans Jørgen Christian Høegh-Guldberg (1802-1879) havde et alsidigt arbejdsliv som officer, postmester og kunstfyrværker ved Tivoli. I rollen som kunstfyrværker gjorde han så stort indtryk på kong Frederik den syvende, at han modtog medaljen Ingenio et arti. Senere i livet udgav han en lang række håndbøger om alt lige fra bagning til skøjteløb og kabaler.

Aram Mattioli erzählt die Geschichte Nordamerikas zwischen 1700 und 1900 aus der Sicht der "First Peoples". Eingehend ergründet er die politischen Motive aller Seiten im erbarmungslosen Kampf um den Kontinent, der zur Vernichtung der Lebensformen und der Kultur der Indianer führte.Umfassend erzählt und deutet Aram Mattioli die Geschichte der Indianer und ihrer Vernichtung vom 18. Jahrhundert bis zum Beginn des 20. Jahrhunderts. Anschaulich schildert er die globalen Ereignisse vor dem Hintergrund aller zentralen Zeiterscheinungen. Eindringlich beschreibt er den langen und gewaltsamen Prozess der Kolonisierung durch die weißen Siedler. Zugleich bezieht er stets die Sicht der "Besiegten" gleichberechtigt in die Betrachtung mit ein und zeigt eindrucksvoll, wie indianische Nationen ganz unterschiedlich auf die Landnahme reagierten. Daneben kommen die kulturellen Leistungen der Indianer ebenso zur Sprache wie die großen sozialen Umwälzungen und die vielfältigen Lebensformen. In packenden Szenen beschreibt der Autor die entscheidenden Kämpfe und zeichnet treffende Porträts der einfachen Menschen wie der großen politischen Akteure. Ein anregendes und brisantes Hörbuch über die Verwandlung der amerikanischen Welt, das nicht nur auf die Vergangenheit, sondern auch auf die Gegenwart ein neues Licht wirft.Aram Mattioli, geboren 1961, lehrt als Professor für Neueste Geschichte an der Universität Luzern. Er studierte an der Universität Basel Geschichte und Philosophie. International bekannt wurde er durch seine Forschungen zum faschistischen Italien. Seit Jahren beschäftigt er sich mit der Geschichte des indianischen Nordamerika. Er schreibt u.a. für DIE ZEIT.

Wie viele Literatenhäuser stellt Lawrences Refugium »Clouds Hill« im südenglischen Bovington ein Abbild seiner Seele dar. Die einstige Bauernkate ist äußerst schlicht eingerichtet, aber die Bibliothek und Schallplattensammlung zeugen von dem intellektuellen Universum, das Lawrence war: Homer, Dante, Cervantes, Mozart, Beethoven und Elgar. Dann in einer Ecke rostige Fragmente von Schienen. Es sind Reliquien der Hedschasbahn von Aleppo nach Medina – Erinnerungen an seinen Guerillakrieg in der Wüste gegen die Türken. Lawrences militärische Karriere ist außergewöhnlich. Als die Kanonen des Ersten Weltkriegs schweigen, dient er als der jüngste Oberst in der britischen Armee. König Georg V. will ihn zum Ritter schlagen, doch er lehnt diese Ehre unter Protest ab, da Großbritannien seine Versprechungen gegenüber den Arabern nicht eingehalten hat. Stattdessen zieht er sich als einfacher Soldat in die Anonymität der Armee zurück – Buße oder Befreiung von der Last des Ruhmes? Der Asket kennt nur ein Laster: den Rausch der Geschwindigkeit. Getrieben von einer seelischen Unruhe, rast Lawrence mit seinem Motorrad durch England – bis ihn im Mai 1935 der Tod einholt. Sein Vermächtnis sind die »Sieben Säulen der Weisheit«, ein Meisterwerk, das Winston Churchill als eines der »größten Bücher der englischen Sprache« preisen wird. Viel Hörvergnügen bei dieser spannenden Ausgabe von G/Geschichte!Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.