History: specific events and topics

Denne bog er en introduktion til Den Kongelige Livgarde og dens mere end 350 år lange historie. Livgarden har deltaget i alle store krige – fra Karl Gustav-krigene i 1658-60 til de internationale missioner i nyere tid på bl.a. Balkan, i Irak og Afghanistan. Den Kongelige Livgarde har to hovedopgaver: at stå vagt om Majestæterne og deres familier, de kongelige slotte og palæer samt at bidrage med soldater og befalingsmænd til felthæren.Ved Livgardens 250-års jubilæum i 1908 skænkede den franske prins Jean en større historisk billedsamling til Livgarden, og i 1928 donerede han et legat til udgivelsen af en lille bog om Livgarden, der siden er blevet kendt som ”Prins Jeans Bog”. Prins Jean af Orléans (1874-1940) blev født i Paris og uddannet som officer i Danmark. Hans søster, Marie, var gift med Valdemar, Christian 9.s yngste søn. Den franske prins startede som rekrut ved Livgarden i Danmark den 5. maj 1894. Han blev premierløjtnant og optaget i Officersskolens stabsafdeling. I 1899 fulgte udnævnelsen til kaptajn à la suite (uden for nummer), hvorefter prins Jean forlod Danmark. Under 1. Verdenskrig tjente han ved Fransk Røde Kors.

Holmens Kirke blev bygget af Christian IV i 1619, og den tilhørende kirkegård er den ældste i Danmark, der endnu er i brug den dag i dag. På 300-året for kirkens opførsel udgav Louis Bobé denne spændende bog om kirkens historie og dens særlige status, den har haft lige siden sin opførsel.Bogen er oprindeligt udgivet i 1919.Louis Theodor Alfred Bobé (1867-1951) var en dansk historiker og forfatter. Han arbejdede i en lang årrække som arkivar og var desuden ordenshistoriograf. Louis Bobé udgav mange bøger om historie og historiske personer på både dansk og tysk. Han modtog en række ordner for sit virke som historiker heriblandt 1. grad af Dannebrogsordenen, Dansk Røde Kors Mindetegn for Krigsfangehjælp samt Officerkorset af Oranien-Nassau-ordenen.

"Grønlandsbogen" fra 1921 indeholder en lang række billeder af Grønland og det grønlandske folk i starten af det tyvende århundrede. Bogen giver desuden et interessant indblik i, hvordan man i Danmark så på Grønland, inuitterne og den danske kolonisering af det enorme land i netop den periode, hvor de store danske ekspeditioner fandt sted i Grønland.Louis Theodor Alfred Bobé (1867-1951) var en dansk historiker og forfatter. Han arbejdede i en lang årrække som arkivar og var desuden ordenshistoriograf. Louis Bobé udgav mange bøger om historie og historiske personer på både dansk og tysk. Han modtog en række ordner for sit virke som historiker heriblandt 1. grad af Dannebrogsordenen, Dansk Røde Kors Mindetegn for Krigsfangehjælp samt Officerkorset af Oranien-Nassau-ordenen.

I anden halvdel af det nittende århundrede begyndte der at komme opmærksomhed omkring tyendets forhold i de danske hjem. Det var svært for både tyendet og herskabet at være sikker på, hvilken rolle tjenestepiger, guvernanter, tjenere, stuepiger og andre former for tyende skulle spille i familien og i husholdningen.Fanny Tuxen, der også er forfatter til en bog, der henvender sig til unge tjenestepiger, sætter her fokus på, hvordan en husmor får tyendet til at passe ind i husholdningen på en måde, der tager hensyn til både tyendet og herskabet. Bogen indeholder både konkrete råd og anvisninger samt overvejelser om tyendets betydning og stilling i samfundet."Husmødrenes forhold til tyendet" udkom første gang i 1886 og giver et spændende kig bag kulisserne i de borgerlige hjem i slutningen af 1800-tallet.Fanny Tuxen (1832-1906) var dansk forfatter og skrev fortællinger til både voksne, unge og børn. Hun debuterede med "En moders fortællinger" fra 1866 under pseudonymet Eva og skrev desuden en række små fortællinger til "Børnevennen" under samme navn.Foruden de mange skønlitterære udgivelser skrev Tuxen en række vejledende skrifter til unge kvinder om, hvordan man bedst begik sig i livet. Herunder kan nævnes "Til bruden fra en sølvbrud", "Til moderen fra en bedstemoder" og "Til den unge tjenestepige".

Den 24. august år 79 e.Kr. gik vulkanen Vesuv i udbrud. I tre dage regnede der aske og glødende sten ned over den romerske provinsby Pompeii, der havde knap 20.000 indbyggere.I dag er Pompeii en enestående historisk kilde til livet i Romerriget. Med bogen "Pompeii. En romersk provinsby", der udkom første gang i 1977, giver historiker Jens Erik Skydsgaard et indblik i, hvordan en sådan by fungerede i oldtiden.Jens Erik Skydsgaard (1932-2014), dansk historiker og klassisk filolog, var i perioden 1970-2001 professor i antikkens historie ved Københavns Universitet. Han interesserede sig især for de historiske, praktiske og teoretiske sider af det romerske landbrug og skrev flere bøger om emnet, men han har også udgivet bøger om romersk politik og om antikkens Grækenland.

Merkillinen katoamistapaus muuttuu murhatutkinnaksi ja tuo päivänvaloon ihmismielen pahuuden.Martti Manner on vasta jättänyt työnsä Rovaniemen poliisissa, kun entinen pomo suostuttelee hänet takaisin rikostutkinnan pariin. Poliisi on pulassa kummallisen katoamistapauksen kanssa: Ounasvaaralla 97-vuotias vanhus on kadonnut jälkiä jättämättä hoitamastaan majatalosta. Talon ikkuna on rikottu sisäpuolelta ja seinällä on kryptinen viesti verellä kirjoitettuna. Lopulta ruumiin jäänteet löytyvät – tuhkana leivinuunista. Mannerilla ja poliisin tutkintatiimillä on pirullinen arvoitus selvitettävänään. Onko murhaaja ottanut mallia natsi-Saksan polttouuneista ja kaasukammioista? Entä mitä tekemistä itsepuolustuslajin harrastajilla on vanhuksen murhan kanssa? Vyyhdin jäljet näyttävät johtavan kauas menneisyyteen, eikä kukaan ole viaton.Kirjailija Ilkka Metsälä on julkaissut niin sarjakuvia kuin myös proosaa. Metsälä on kotoisin Rovaniemeltä, kuten myös hänen rikosromaaneissaan seikkaileva rikostutkija Martti Manner.

Har du prøvet at tage tid på, hvor mange ord du kan nå at sige på 30 sekunder? I oldtiden var tid meget vigtigt! Både når der skulle tages tid på store taler og for at vide hvad tid, det var på dagen. Men i oldtiden havde de hverken ure eller telefoner. Så hvordan kunne de vide, hvad klokken var? Tag med tilbage til Agoraen i Athen for 2400 år siden og find ud af, hvad en klepsydra er, og hvordan man brugte den.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

I oldtiden havde man ikke de samme bogstaver, vi har i dag. Og de havde heller ikke papir og computere til at skrive på. Men hvordan skrev oldtidens folk så? Hvornår blev alfabetet opfundet? Og hvorfor hedder det egentlig et ’alfabet’? Tag med 2700 år tilbage i tiden til en skole i Athen, hvor børnenes skriveredskaber hænger på væggen og deres husslaver er med i skole.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvordan kan man lave store matematiske udregninger uden en lommeregner? Og hvordan kan man skrive tal, når de ikke er opfundet endnu? Det fandt oldtidens største videnskabsmand en løsning på. Men hvad var løsningen, og hvem er den største videnskabsmand? Tag med 2300 år tilbage i tiden, når Nora og Caroline besøger videnskabsmandens værksted, med alle hans matematiske opfindelser.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

I oldtidens Rom gik romerne i bad hver dag, uden at have brusere i hjemmene. Men hvordan blev de så vasket? Hvad er Kejser Caracallas store, flotte bade-termer for noget? Og hvorfor er der et bibliotek i bade-termerne? Det kan du få svar på, når Nora og Caroline inviterer dig med 1800 år tilbage i tiden til Caracallas termer.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Kan man se ind i fremtiden? Det mente oldtidens folk, at de kunne. De prøvede at spå om fremtiden ved at kigge på fugle og ved at læse i levere fra f.eks. får. Men hvordan gør man så lige det? Og hvorfor brugte de fårelevere? Kom med 2500 år tilbage i tiden, og hør hvordan det foregår, når en præst fra oldtiden ofrer et dyr og læser fremtiden i dens lever.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Elsker du også is på en varm sommerdag? I oldtiden var der ikke frysere til at holde isen kold. Men hvad gjorde de så? Og hvem ved egentlig, hvad oldtidens folk gjorde? I første episode tager Nora og Caroline dig 2500 år tilbage i tiden til en stor festmiddag i Kejser Neros gyldne palads. Her blev der ikke sparet på isen! Oldtidens folk havde nemlig lavet deres egen "fryser".Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvordan blev man kejserinde i oldtiden? I oldtiden måtte kvinderne normalt ikke blande sig i politik. Men det gjorde Roms første kejserinde, Livia. Hvorfor var Livia noget helt særligt? Og hvordan kan vi se Livia i dag? Du er inviteret 2000 år tilbage i tiden til Kejserinde Livias smukke villa, når Nora og Caroline går på opdagelse i de fine sale og den kæmpe store have. Og hør hvordan du faktisk selv kan se villaen i dag!Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvordan så Rom ud, før der var store villaer, badetermer og masser af mennesker i gaderne? Hvorfor hedder byen Rom? Og kan en by have fødselsdag? Det siges, at tvillingerne Romulus og Remus skaber Rom. Men er det nu også helt rigtigt? Hvad fortæller arkæologien om Roms begyndelse? Tag med på en rejse 3000 år tilbage i tiden med Nora og Caroline til et Rom, der ser helt anderledes ud, end byen gør i dag.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Du kender måske de olympiske lege - sportsbegivenheden, der afholdes hvert 4. år forskellige steder i verden. Men ved du, hvorfor det hedder olympiske lege? Og ved du, hvordan atleterne rensede sved af? De gik nemlig ikke i bad! Der er også en anden MEGET mærkelig ting, atleterne gjorde i oldtiden! Hør hvad det er, når Nora og Caroline inviterer dig med til olympiske lege i oldtidens Athen.Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

Hvad er din livret? I oldtiden spiste de lidt anderledes mad, end vi gør i dag. De spiste blandt andet dyrehjerner, kamelhæle og stinkende fiskesauce. Men de havde ikke elektriske ovne og komfurer til at lave maden på. Hvordan lavede de så mad? Og hvornår spiser man stinkende fiskesauce? Kom med 2000 år tilbage i tiden, når Nora og Caroline tager dig med til et græsk køkken, hvor slaver blander dyrehjerner og rå æg. Det er ikke alt mad, der lyder eller lugter godt!Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalistTilrettelagt og produceret af: Caroline GottschalckCover: Alek ModinRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet.

"It was my good fortune, that the prisons in Germany were still controlled by the Ministry of Justice and not by Heinrich Himmler's Gestapo! It was also a stroke of luck that the staff I came across in the prisons had been there from the time before Hitler came to power. They may have been members og his party, but that was only because it had become a condition of their employment after Hitler had taken over. These weren't the kinds of things I could have known before I arrived. At the sight of a swastika, a raised right hand and a chorus of 'Heil Hitler', I thought I was confronted by a fanatic Nazi. I met the fanatics now and again, but the trick was to find the non-fanatics in each of the prisons."In this autobiography, Boas tells the reader about his experience as a young priest in the Danish church in Hamburg during the Second World War. He was the only Dane allowed to meet the resistance fighters captured and imprisoned in Germany. With a suitcase full of contraband, he was invited into the prisons and gave support and encouragement to the brave Danes that had been imprisoned during their fight for a free Denmark.People who enjoyed 'Babylon Berlin' and the constant tightrope walk Gereon Rath (played by Volker Bruch) and Charlotte Ritter (played by Liv Lisa Fries) have to tread between different factions in German society, should read 'Sophus Boas - A Danish Priest in the Third Reich'.Sophus Boas (1914-1994) was a Danish priest and author. During his life as a priest, Boas travelled around the world bringing the gospel and his help to people in need. During the Second World War, he met with the imprisoned Danish resistance in Germany. After the war, his calling took him to Korea, Spain and Argentina.

The second of Douglass’ three autobiographies, ‘My Bondage and My Freedom’ details his transition from youth to adulthood, while under the bonds of slavery.Even when he manages to escape, he discovers that his struggles to be treated and seen as an equal aren’t over, even when he reaches the apparently-libertarian Northern states.Unflinching in his recollections of brutality and psychological torment, Douglass paints a picture composed of sadness, anger, and compassion.A stunning and important work. 'My Bondage and My Freedom' should be read by anyone and everyone.Frederick Douglass (1818-1995) was an American abolitionist and author. Born into slavery in Maryland, he was of African, European, and Native American descent. He was separated from his mother at a young age and lived with his grandmother until he was moved to another plantation.Frederick was taught his alphabet by the wife of one of his owners, a knowledge he passed on to other slaves. In 1838, he successfully escaped slavery by jumping on a north-bound train. After less than 24 hours, he was in New York and free.The same year, he married the woman that had inspired his run for freedom and started working actively as a social reformer, orator, statesman, and women’s rights defender.He remains most known today for his 1845 autobiography "Narrative of the Life of Frederick Douglass, an American Slave."

En af Danmarks største krigshelte var ’Larger Than Life’ med et helt selvbevidst image, hvor han skræmte modstandere og henrykkede tilhængere ved blandt andet at have en bjørn med på sit skib.Farverige danskere har ofte drevet historien frem. Nogle har været geniale og sympatiske, andre psykopatiske og magtsyge. Og enkelte har været det hele på en gang. I denne podcast udpeger journalist Asger Juhl danmarkshistoriens største helte og skurke med hjælp fra blandt andre tidligere toppolitiker Mogens Lykketoft, forfatter Peter Øvig Knudsen og en evolutionsbiolog.Vært og tilrettelægger: Asger JuhlRedaktør: Emil NorskerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAsger Juhl (f. 1980) er journalist og radiovært på blandt andet Radio24syv. Han er en del af medieproduktionsfirmaet Juhl & Brunse og medstifter af radioen Den Uafhængige.

Frederik af Nør tog en dansk uniform på for at overrumple sine landsmænd, da han startede oprøret og en tre år lang borgerkrig i Danmark. I dette afsnit af podcasten ’Danmarkshistoriens største helte og skurke’ handler det om en dansk fyrste, der bedrog sit land og endte et uheldigt sted.Farverige danskere har ofte drevet historien frem. Nogle har været geniale og sympatiske, andre psykopatiske og magtsyge. Og enkelte har været det hele på en gang. I denne podcast udpeger journalist Asger Juhl danmarkshistoriens største helte og skurke med hjælp fra blandt andre tidligere toppolitiker Mogens Lykketoft, forfatter Peter Øvig Knudsen og en evolutionsbiolog.Vært og tilrettelægger: Asger JuhlRedaktør: Emil NorskerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAsger Juhl (f. 1980) er journalist og radiovært på blandt andet Radio24syv. Han er en del af medieproduktionsfirmaet Juhl & Brunse og medstifter af radioen Den Uafhængige.

Han er blevet kaldt en af de største landsforrædere i historien, mens hun har fået et bedre eftermæle. Men faktisk stod de sammen og var begge skurke, mener historiker.Farverige danskere har ofte drevet historien frem. Nogle har været geniale og sympatiske, andre psykopatiske og magtsyge. Og enkelte har været det hele på en gang. I denne podcast udpeger journalist Asger Juhl danmarkshistoriens største helte og skurke med hjælp fra blandt andre tidligere toppolitiker Mogens Lykketoft, forfatter Peter Øvig Knudsen og en evolutionsbiolog.Vært og tilrettelægger: Asger JuhlRedaktør: Emil NorskerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAsger Juhl (f. 1980) er journalist og radiovært på blandt andet Radio24syv. Han er en del af medieproduktionsfirmaet Juhl & Brunse og medstifter af radioen Den Uafhængige.

I Euromans nye podcast-serie kortlægger vært Asger Juhl via en række gæster de værste skurke og bedste helte gennem tiden. I denne anden episode er det dog ikke en enkeltperson, men et helt folkefærd, der ændrede danskernes DNA for evigt.Farverige danskere har ofte drevet historien frem. Nogle har været geniale og sympatiske, andre psykopatiske og magtsyge. Og enkelte har været det hele på en gang. I denne podcast udpeger journalist Asger Juhl danmarkshistoriens største helte og skurke med hjælp fra blandt andre tidligere toppolitiker Mogens Lykketoft, forfatter Peter Øvig Knudsen og en evolutionsbiolog.Vært og tilrettelægger: Asger JuhlRedaktør: Emil NorskerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAsger Juhl (f. 1980) er journalist og radiovært på blandt andet Radio24syv. Han er en del af medieproduktionsfirmaet Juhl & Brunse og medstifter af radioen Den Uafhængige.

Han har været en del af Socialdemokratiet gennem hele sit voksne liv. Alligevel vælger han en adelig som en af de måske mest oversete helte i danmarkshistorien. Hør, hvorfor han har fortjent den titel.Farverige danskere har ofte drevet historien frem. Nogle har været geniale og sympatiske, andre psykopatiske og magtsyge. Og enkelte har været det hele på en gang. I denne podcast udpeger journalist Asger Juhl danmarkshistoriens største helte og skurke med hjælp fra blandt andre tidligere toppolitiker Mogens Lykketoft, forfatter Peter Øvig Knudsen og en evolutionsbiolog.Vært og tilrettelægger: Asger JuhlRedaktør: Emil NorskerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAsger Juhl (f. 1980) er journalist og radiovært på blandt andet Radio24syv. Han er en del af medieproduktionsfirmaet Juhl & Brunse og medstifter af radioen Den Uafhængige.

Den radikale politiker Hermod Lannung skabte sig en stor karriere ved at erklære Grønland som koloni i FN. Men det var et kup mod den officielle danske holdning og har fået betydning også i dag, mener historiker Thorkild Kjærgaard i det nye afsnit af vores historie-podcast.Farverige danskere har ofte drevet historien frem. Nogle har været geniale og sympatiske, andre psykopatiske og magtsyge. Og enkelte har været det hele på en gang. I denne podcast udpeger journalist Asger Juhl danmarkshistoriens største helte og skurke med hjælp fra blandt andre tidligere toppolitiker Mogens Lykketoft, forfatter Peter Øvig Knudsen og en evolutionsbiolog.Vært og tilrettelægger: Asger JuhlRedaktør: Emil NorskerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAsger Juhl (f. 1980) er journalist og radiovært på blandt andet Radio24syv. Han er en del af medieproduktionsfirmaet Juhl & Brunse og medstifter af radioen Den Uafhængige.

I sin samtid blev han hyldet som en helt, men postdirektøren Christian Erlund var spionchef og forrådte til sidst Kongen. Det fortæller forskningschef på Nationalmuseet i vores historie-podcast.Farverige danskere har ofte drevet historien frem. Nogle har været geniale og sympatiske, andre psykopatiske og magtsyge. Og enkelte har været det hele på en gang. I denne podcast udpeger journalist Asger Juhl danmarkshistoriens største helte og skurke med hjælp fra blandt andre tidligere toppolitiker Mogens Lykketoft, forfatter Peter Øvig Knudsen og en evolutionsbiolog.Vært og tilrettelægger: Asger JuhlRedaktør: Emil NorskerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAsger Juhl (f. 1980) er journalist og radiovært på blandt andet Radio24syv. Han er en del af medieproduktionsfirmaet Juhl & Brunse og medstifter af radioen Den Uafhængige.

I mange år mente historiker og feminist, Jytte Larsen, at den første demokratisk valgte minister herhjemme var en skurk. Men i løbet af årene har hun skiftet mening.Farverige danskere har ofte drevet historien frem. Nogle har været geniale og sympatiske, andre psykopatiske og magtsyge. Og enkelte har været det hele på en gang. I denne podcast udpeger journalist Asger Juhl danmarkshistoriens største helte og skurke med hjælp fra blandt andre tidligere toppolitiker Mogens Lykketoft, forfatter Peter Øvig Knudsen og en evolutionsbiolog.Vært og tilrettelægger: Asger JuhlRedaktør: Emil NorskerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAsger Juhl (f. 1980) er journalist og radiovært på blandt andet Radio24syv. Han er en del af medieproduktionsfirmaet Juhl & Brunse og medstifter af radioen Den Uafhængige.

Han kom fra Dansk Vestindien som slave og udmærkede sig som soldat i ’Slaget på Reden’. Alligevel tabte han en retssag om sin frihed.Farverige danskere har ofte drevet historien frem. Nogle har været geniale og sympatiske, andre psykopatiske og magtsyge. Og enkelte har været det hele på en gang. I denne podcast udpeger journalist Asger Juhl danmarkshistoriens største helte og skurke med hjælp fra blandt andre tidligere toppolitiker Mogens Lykketoft, forfatter Peter Øvig Knudsen og en evolutionsbiolog.Vært og tilrettelægger: Asger JuhlRedaktør: Emil NorskerProduceret af Talk Town, Story House EgmontAsger Juhl (f. 1980) er journalist og radiovært på blandt andet Radio24syv. Han er en del af medieproduktionsfirmaet Juhl & Brunse og medstifter af radioen Den Uafhængige.

Grausamkeit und Toleranz sind Begriffe, die in heutiger Zeit nicht recht zusammenpassen. Jedenfalls rühmen sich unsere westlichen Regierungen gerne ihrer Menschlichkeit und Toleranz, während mehr oder weniger feindlich gesinnte Autokratien wegen ihrer Grausamkeit und Intoleranz verurteilt werden. Die Begriffspaare anders zu kombinieren, ist definitiv nicht üblich. Oder kennen Sie ein Regime, das etwa als menschlich und intolerant tituliert wird?Manche Aspekte der Hunnen erscheinen uns vielleicht auch deswegen so fremd. Nahezu sämtliche Quellen vom Römischen Reich über Indien bis China betonen die außerordentliche Grausamkeit der hunnischen Völker – was den Verdacht nahelegt, dass diese tatsächlich grausam vorgingen. Auf der anderen Seite erlaubte es Attila allen Unterworfenen in seinem Reich, nach eigener Fasson selig zu werden. »Das war alles andere als ein totalitärer Staat«, urteilt Professor Falko Daim im Interview. Die Hunnen zeigten sich derart offen und tolerant, dass eine spezifisch hunnische Kultur und Religion heute kaum mehr auszumachen sind. Mit dieser Vorgehensweise standen sie nicht allein: Auch die Römer kombinierten vor ihrer Christianisierung erschütternde Grausamkeit mit hoher Toleranz. Völkermorde, Massenversklavungen und entsetzlich qualvolle Hinrichtungen gehörten zum Standardrepertoire. Zugleich gewährten Roms Behörden freie Religionsausübung, solange man dem Kaiser huldigte, also gleichsam auf dem Boden ihres Grundgesetzes stand. Hunnen wie Römer zeigen so, dass es machtvolle Herrschaftsmodelle gibt, die weit von unserem Erfahrungshorizont abweichen.Die vielfältigen G/Geschichte Magazine entführen den Leser über alle Epochen hinweg von der Antike bis in die Neuzeit an die Schauplätze historischer Ereignisse. Lassen Sie sich mitnehmen auf die Raubzüge der Wikinger, in die Arena zum Gladiatorenkampf oder zu den großen Kriegsschauplätzen der Welt.

Det Byzantinske Riges historie, kultur og ikke mindst kirkeliv kan virke både fremmed og fjernt fra det, vi kender herhjemme. Men der kan drages mange paralleller mellem den ortodokse kirke og vor, og det gør kirkehistoriker Helge Haystrup i denne bog, der udkom første gang i 1975. Bogen henvender sig til alle kirke-, kultur- og kunstinteresserede.Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

"När han hade gått stod man där och kände sig som en död som ännu levde så pass att man kunde minnas. Det var för jäkligt att med ens börja minnas fast man bara var nitton år. Då sa jag tyst inne i mig själv: Amerika. Och jag visste inte vad det betydde. Men det hjälpte mig."Lars står inför sitt största äventyr hittills, han ska resa till Amerika. Drömmarnas och möjligheternas land. Hans möts av en viss misstänksamhet och missunnsamhet, som om hans omgivning i sann jantelagsanda ifrågasätter hans kommande resa. Amerika, Amerika – Lars behöver skandera ordet för att finna sitt mod.Hans far var en pionjär, socialismens pionjär som alltid kämpade för "saken". Lars ville vara skaparen till sitt eget liv och följa sin egen inre kompass. Han lämnar ett Sverige bakom sig, där arbetarrörelsens framväxt nu är ett faktum. Fartyget som ska ta honom till Amerika heter Carmania och resan kommer att präglas av lika delar frihet som hämningar, i enlighet med andra amerikaemigranter före honom."Carmania" är första delen i Walter Dicksons romansvit om släktöden och emigrationen till Amerika.Walter Dickson [1916–1990] var en svensk roman- och novellförfattare, född i USA, senare bosatt i Falkenberg. Hans emigrationsskildringar har jämförts med Vilhelm Mobergs och Artur Lundkvist ska ha sagt "att medan Moberg är realismens skildrare av emigrantlivets stora skeende, skapar Walter Dickson den inre upplevelsens realism". Dickson gör ett betydligt litterärt avtryck med sin kreativt förtroliga berättarstil.