History: specific events and topics

I dagens episode skal vi en tur til Julens København, der indeholder et væld af julehistorier, som strækker sig fra traditionernes rødder i de fine borgerstuer til gadehjørnernes filantropi.Sammen med Mette Boritz, der er museumsinspektør ved Nationalmuseet, tager vært Mathias Stougaard dig med på en rejse tilbage i tiden for at udforske, hvordan julen blev fejret i det gamle København. Derfor skal vi et smut forbi Ny Kongensgade i indre by og høre historien om Københavns første juletræ, der blev tændt i begyndelsen af 1800-tallet. Turen går også til Børnenes kontor på Brolæggerstræde, hvor de hjalp trængende børn, så de også kunne få lidt ekstra til julen. Til slut skal vi høre om Daells varehus og deres famøse julekatalog, der spillede en central rolle i kommercialiseringen af julen herhjemme. Katalogerne blev nemlig for rigtig mange danskere det første møde med den moderne jul.Kend din byHvem var Dronning Louise? Hvad står der på Rundetårns facade? Og hvorfor kaldes Amager for Lorteøen? I serien Kend din by inviterer Mathias Stougaard gæster i studiet til en anderledes form for byvandring gennem Københavns historie. Hør historierne bag nogle af de steder og detaljer, vi normalt tager for givet - og bliv inspireret til at se på Danmarks hovedstad med nye øjne. Hvert program har et tema, der passer perfekt til en gå- eller cykeltur, og stoppene kan besøges, uden det koster en krone. København er nemlig et skatkammer af gode fortællinger, hvis bare man ved, hvor man skal lede.Mathias Stougaard (f. 1992) er historiker og formidler. Han er uddannet cand.soc i socialvidenskab og historie fra Roskilde Universitet, og har blandt andet arbejdet for Nationalmuseet. Desuden er han indehaver af den populære profil @kend_din_by på Instagram, Facebook og TikTok, hvor han fortæller spændende, sjove og overraskende historier om København.

Den 7. marts 1969 opfanger en dansk radarstation på Bornholm et signal. Et ukendt fly er på vej sydfra med kurs mod Bornholm. Det kommer fra Østtyskland - fjendeland. Alarmen går, og straks bliver to danske jagerpiloter sendt på vingerne for at indhente flyet, inden det når Bornholm.I dette afsnit af podcastserien 'Flugten over jerntæppet' skal du høre den utrolige historie om Gerhard Scharnetzkis faneflugt. Scharnetzki var officer i det østtyske flyvevåben, og en tro tjener mod styret i DDR. Men en række begivenheder får ham til at ændre sit syn på tilværelsen, og snart sidder han i en flyver på vej nordpå.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

I efteråret 1962 holder en sort Mercedes i kø i den østtyske havneby Warnemünde. Den skal ombord på færgen, der afgår om et øjeblik mod Danmark. Tilsyneladende alene i bilen sidder en ung mand og venter. Men han er ikke alene. For i et hemmeligt rum mellem mellem bagagerum og bagsæde ligger en flygtning krøbet sammen. Hvis de bliver opdaget af de østtyske myndigheder på vej ombord på færgen er det ude med dem begge to.I dette afsnit af podcastserien 'Flugten over jerntæppet' skal du høre om de mange flugthjælpere der gjorde flugten mulig for dem der ville over på den anden side af jerntæppet. Ved hjælp af forfalskede papirer, hemmelige og specialbyggede rum i biler og ikke mindst underjordiske tunneller under det delte Berlin, lykkedes det flugthjælperne at få tusinder af østtyskere ud i friheden.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

La historia es una fuente inagotable de anécdotas fascinantes y hechos que desafían a la ficción. Sin embargo, ¿es todo como nos lo han contado? En este apasionante libro, Alberto Granados hace un repaso por muertes, guerras, asesinatos y espías de lo más increíble... sobre todo porque son ciertos. Desternillante, tierno, escalofriante y todo a la vez, es un libro único para los amantes de la historia.Este audiolibro está narrado en castellano.Alberto Granados es un conocido periodista y escritor español. Ha trabajado en radio, televisión y prensa. Dirigió y presentó «Ser Curiosos» y «A Vivir Madrid» en la Cadena Ser hasta 2013. En 2009 fue premiado con la Antena de Plata. Actualmente, escribe para las editoriales Aguilar y Espasa.

Selvom der havde sænket sig et jerntæppe ned igennem Europa, så var der stadigvæk ét sted, hvor borgere fra øst og vest stadigvæk kunne færdes frit mellem hinanden: I Berlin. Og det hul udnyttede tusinder af mennesker fra Østblokken. Men i 1961 blev der sat en prop i hullet, da DDR byggede Berlinmuren, der i næsten 30 år stod som symbol på adskillelsen mellem øst og vest.I dette afsnit af podcastserien 'Flugten over jerntæppet' skal du høre om tilblivelsen af Berlinmuren der delte den tyske hovedstad i to, og splittede familier, venner og elskende ad. Og så skal du høre om den unge østberliner, Peter Fechter, der voksede op i det splittede Tyskland, og forsøgte at flygte over muren.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

Den 8. marts 1989 forsøger unge Winfried Freudenberg sig med et spektakulært flugtforsøg henover jerntæppet ud af Østberlin og det totalitære DDR. Han har brugt længe på at foreberede flugten sammen med sin kone Sabine, men da flugten skal stå, går det alligevel helt galt for Winfried.I dette første afsnit af podcastserien 'Flugten over jerntæppet' skal du høre historien om et af de sidste flugtforsøg over jerntæppet kun 8 måneder inden Berlinmurens fald. Historien om Winfried Freudenberg, der forsøger sig med en bemærkelsesværdig flugt langt over muren. Og så skal du med en tur tilbage til Europa i efterkrigstiden, hvor en farlig grænse mellem øst og vest tager form.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

Diktaturet er den politiske institution, der har sat det største og mest katastrofale præg på det 20. århundredes historie. Gang på gang har hele nationer lidt under enkelte mænds magtbegær og hensynsløshed.”Diktatorer” er en samling biografiske fortællinger om 19 af det forrige århundredes mest markante despoter. Bogen skildrer både diktatorernes personlige historie og de autoritære regimers mange ansigter. Fra totalitarismens fuldstændige omslutning af samfundet og dets borgere til kleptokratiets hensynsløse jagt på rigdom, fra militærdiktaturets stædige konservatisme til de kommunistiske regimers besættelse af revolutionær forandring. I ”Diktatorer” følges 100 års spændende, men tragisk historie i de autoritære regimers skygge fra Mussolini til Saddam.Andreas Skov og Rasmus Kjærbye Petersen er begge historikere og står sammen bag bogen ”Diktatorer – fra Mussolini til Saddam” om en række af det 20. århundredes mest markante despoter.

I den lille bog ”Indien og Europa” beskriver Åge Meyer Benedictsen forholdet mellem det store asiatiske land og vores egen kendte verden.Bogen udkom første gang i 1908.Åge Meyer Benedictsen (1866-1927) var en dansk etnolog, historiker, forfatter, oversætter og foredragsholder. Han foretog talrige rejser for at besøge og studere folkeslag, der levede i den europæiske kulturverdens periferi. De mange rejser og møderne med fremmede kulturer resulterede i en lang række bøger om emnet.

I "Fred og ret i middelalderen" tager professor i retshistorie Ole Fenger os med tilbage til middelalderen og fortæller, hvad man dengang anså for retfærdighed og et ordentligt retssystem. I løbet af bogen inddrager han både flere historiske skildringer, men også mere grundlæggende problemstillinger om, hvorvidt vi i fællesskab bliver enige om retsprincipper, om de kommer fra konge eller kirke, eller om det er noget, der ligger naturligt indlejret i alle mennesker.Bogen udkom første gang i 1993.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i ”Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie” og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet ”Spørg Århus” i 1970’erne.

”På Røsnæs 'gik' karlene fastelavn om mandagen, udklædte og udpyntede, ledsaget af en spillemand, idet de drog fra sted til sted. Om aftenen holdt de gilde med dans til 3-4, de fik kaffe, boller og punch. Onsdag og torsdag holdt man sig i ro, fredag dansede man atter til ud på natten. Lørdag eftermiddag kl. 2 begyndte man på fastelavnslegene: væddeløb, væddemål, slå kat af tønde eller potte itu. Børnene dér ’løb fastelavnsnar’ søndag og mandag.”Mange af de højtider, vi fejrer i dag, går flere århundreder tilbage i tiden. En del traditioner har ændret sig med årene, og når man kigger tilbage på tidligere tiders skikke, kan man se sin egen tid i et nyt lys.Andet bind i folkemindeforsker J.S. Møllers samling handler om de årlige højtider, som man fejrede dem på Holbæk-egnen i gamle dage. Bogen udkom første gang i 1933, men de skikke og ritualer, der beskrives, kan spores flere hundrede år tilbage i tiden.Første bind udkom i 1929 og handler om ritualer og skikke omkring fødsel, død og bryllup, som de blev markeret i hjemmet, kirken og landsbyen.Jens Schou Christensen Møller (1865-1950) var en dansk folkemindeforsker, der udgav flere værker om traditioner, folklore og fortællinger fra gamle dage. Han er særligt kendt for værkerne ”Fester og højtider i gamle dage” og ”Folkedragter i Nordvestsjælland” og beskæftigede sig hovedsageligt med sjællandsk lokalhistorie.

”Er det da ikke en ulykke at være ensom? Det kan det være, hvem vil bestride det? Men der har været tider da ensomhed blev anset for et gode. Der var dem, som forlod byen og samfundet, fandt et øde sted og levede af kildevand og skovens frugter for at være ene med Gud, som man sagde.”Ud fra en række skønne kobberstik fortæller middelalderforsker Tue Gad om eneboere igennem historien. Han fortæller om de fromme mænd, der af egen fri vilje skabte sig et liv helt alene i ødemarken med kun Gud som følgesvend, og om det mismod, der kunne gribe selv den mest gudfrygtige, når han var alene længe nok.”Ensomhedens billede” udkom første gang i 1983.Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.

”Det var i 1796, Steen Blicher blev sat i Randers’ lærde skole for at forberedes til studentereksamen.Han havde rimeligvis tidligere været i købstaden Viborg, mens faderen var præst i Vium, og det skulle være mærkeligt, om ikke byen med dens røde tage og dens butikker har øvet det samme trylleri over præstesønnen, som den har øvet på alle andre landsbydrenge, der i tidernes løb har gæstet byerne, når de fra de spartanske landsbyforhold kom til markeder eller torvedage.”Steen Steensen Blicher (1782-1848) er en af dansk litteraturs største skikkelser og er uløseligt forbundet med guldalderens vidunderlige kulturskat. Søren Vasegaard fortæller om Steen Steensen Blichers spændende liv og tegner samtidig et interessant billede af den tid og det samfund, som Blicher lod sig inspirere af. Bogen udkom første gang i 1938.Søren Vasegaard (1871-1941) var en dansk forfatter, der både skrev skønlitteratur og artikler i forskellige publikationer. Han skrev en del hjemstavnsromaner, men gav også sin holdning til kende i samfundsdebatten blandt andet i forhold til regulering omkring alkoholindtagelse.

”Vi er på mange fronter stærkt prægede af uddannelsesinstitutionernes socialisering. Også her er der mange aspekter af ’negativ socialitet’. Men meningsløsheden bliver mindre og erkendelsesglæden større, når vi forsøger at tematisere vores egen virkelighed. Det giver – alle begrænsninger til trods – større styrke til også at prøve at forandre den en lille smule.”Kulturforsker Marianne Horsdal diskuterer de forskellige repressionsformer i det senkapitalistiske samfund. Bogen, som udkom første gang i 1979, er et interessant bidrag til socialisationskritikken i det danske samfund og undersøger blandt andet begreber som hverdagsbevidsthed, brugsværdi og behov samt socialisering i forskellige subkulturer.Marianne Horsdal (f. 1946) er en dansk forfatter og kulturforsker. Hun er professor emerita ved Syddansk Universitet og står bag en række bogudgivelser om livshistorier, historiefortælling, kultur og identitet.

”Khrustjovs liberale kurs var utvivlsomt en kæmpegevinst for den sovjetiske befolkning, og regimet kunne fejre en række succeser, men politikken havde også en bieffekt, der blev mere og mere besværlig for den politiske ledelse. Efterhånden som angsten forsvandt, begyndte enkeltpersoner og forskellige grupper af befolkningen direkte og indirekte at udtrykke forskellige former for kritik af levevilkårene og undertiden af selve systemet. Dette tog til, efterhånden som det viste sig, at den politiske ledelse ikke kunne indfri sine undertiden vidtgående løfter om materiel fremgang.”Der er tusind måder at vise sin utilfredshed mod sit lands magthavere, og under Stalins regime var alle former for protest eller ulydighed strengt forbudt. Da Nikita Khrustjov kom til magten efter Stalins død, oplevede Sovjetunionen en optøning på flere punkter, og der blev i en periode en anelse mere plads til andre udtryksformer og holdninger end de officielle.Erik Kulavig bringer tretten historier om almindelige sovjetborgere, der på hver sin måde viser deres utilfredshed eller gør en form for oprør mod styret. Bogen fortæller også om de konsekvenser, det havde for de mennesker, der trådte over den usynlige men dog stadig eksisterende grænse, og mærkede konsekvenserne af deres ulydighed.Bogen udkom første gang i 1999 på Odense Universitetsforlag.Erik Kulavig (f. 1953) er cand.mag. i russisk og dansk fra Odense Universitet. Han har flere gange været på studie- og forskningsophold i Sovjetunionen/Rusland og har endvidere været gæsteforsker ved Stanford University i USA og ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. Ved siden af sit arbejde som forsker og underviser har Erik Kulavig skrevet en lang række bøger om Rusland, kommunisme og Sovjetunionen.

I 1904 foretog den danske præst Johannes Nordentoft en længere rundrejse i USA, hvor han besøgte nogle af de danskere, der var udvandret til mulighedernes land. I ”Blandt danske i Amerika”, der udkom første gang i 1906, fortæller han om rejsen og om mødet med en lang række af de danske menigheder og højskoler, der på det tidspunkt fandtes på den anden side af Atlanten.Johannes Nordentoft (1868-1948) var en dansk præst, journalist, redaktør og debattør. Han var gennem hele livet tilhænger af et stærkt forsvar, men efter storlockouten i 1899 stillede han sig i øvrigt på arbejdernes side i den politisk-sociale kamp. Johannes Nordentoft udgav en lang række artikler og flere bøger – bl.a. en prædikensamling og rejseskildringen ”Blandt danske i Amerika”.

I 1959 bliver oprørslederen Fidel Castro premierminister på Cuba. Hurtigt forvandler han østaten til et kommunistisk styre med tætte forbindelser til Sovjetunionen. USA har fået fjenden ind i sin baghave, og der går ikke længe før de prøver at få ham ud igen.I dette afsnit fortæller vi historien om nogle af de utallige forsøg på at gøre det af med den cubanske diktator Fidel Castro. Det ene forsøg er mere spektakulært end det andet, men det er næsten altid med CIA som dukkefører i kulissen.Vært: Thomas HeeManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeLyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

Da Anden Verdenskrig brød ud, blev Grønland pludselig del af en global konflikt. Øen var en vital mellemstation for de allierede, når militært materiel skulle transporteres over Nordatlanten. Meteorologiske data fra den lange østkyst viste sig afgørende for krigens forløb i Europa, og tyske vejrstationer var i en årelang kamp med især den navnkundige dansk-grønlandske slædepatrulje. Imens leverede kryolitminen i Ivigtut en vigtig komponent til produktionen af aluminium, som skulle bruges til flyvemaskiner.Men det er ikke hele historien. Grønlands udvikling i krigsårene var kompleks og dramatisk. I starten opstod der et overraskende modsætningsforhold mellem USA og Canada, som begge forsøgte at skabe sig en position i Grønland, ligesom nordmænd både på allieret og tysk side arbejdede på at få øen ”tilbage”. Der var også gnidninger – grænsende til gensidig foragt – mellem amerikanerne og danskerne. Og en lille gruppe grønlændere var en kort overgang samlet i en lokal nazibevægelse.Peter Harmsen (f. 1968), ph.d. i Kina-studier og cand.mag. i samfundsfag og russisk, har arbejdet som journalist i Østasien i over 25 år for bl.a. AFP, Bloomberg og Financial Times. Skriver for Weekendavisen med fokus på Kina og det øvrige Asien. Han har udgivet anmelderroste bøger om Anden Verdenskrig, ”Den mørkeste vinter” og ”Storm over Stillehavet”, samt om kinesisk historie.

In the autumn of 1862, Abraham Lincoln visited the Antietam Battlefield in Sharpsburg, Maryland, USA. Elected as the 16th President of the United States just two years prior, he faced a nation torn apart by the Civil War. The long-simmering dispute over the right to slaves had erupted into open warfare between the North and South. The Union sought to enforce its authority, while the South had withdrawn from the Union.Despite his reluctance to war, Lincoln understood that a democratic republic could not tolerate rebellion. The South's defiance had to be met. Initially, the war's primary aim was not the liberation of slaves. However, after Lincoln's powerful Gettysburg Address in 1863, the purpose of the war became clear. When he invoked the US Declaration of Independence, declaring that all are created equal, regardless of skin colour, it became evident that the President was committed to this principle.World History invites you on a fascinating journey to bygone eras, allowing you to explore the greatest events in history. Take a trip back in time - to the frontlines of World War 2, to the Viking raids, and to the religious rituals of ancient Egypt. World History is for everyone who would like to know more about the exciting and dramatic events of the past.

The secret world of the initiateBefore the apprentice mason can begin his journey into the secret world of the Order, he must sit alone in a room and think about what lies ahead. For inspiration, he sees the acronym ‘V.I.T.R.I.O.L.’ on the wall, the ancient alchemist's command to search for the inner essence of things. On the table is a skull and a pair of femur bones. They symbolise that the ritual is a kind of death, after which the apprentice is resurrected as an initiate. The stay in the room is just one of many Masonic rituals, most of which are unknown to the uninitiated.Throughout history, people have always gathered in exclusive groups for occult, religious, economic or political purposes. Common to these closed societies are often bizarre rituals and strict rules, not least about silence. No one outside must know what is going on. The secrecy gives the companies an inner strength but arouses suspicion from the outside world. What happens when the powerful men meet behind closed doors?World History invites you on a fascinating journey to bygone eras, allowing you to explore the greatest events in history. Take a trip back in time - to the frontlines of World War 2, to the Viking raids, and to the religious rituals of ancient Egypt. World History is for everyone who would like to know more about the exciting and dramatic events of the past.

The struggle for the Holy LandThe timing was perfect. When the first Crusaders, with the Pope’s blessing, set out for the Holy Land in 1096, the Muslim world was riven by internal strife and the European knights could march east unhindered. Victory followed victory, and in 1099 the Christians took Jerusalem. In a bloodlust, they went house to house, slaughtering Muslim men, women and children. The Muslim world was stunned, and the caliphs nurtured a smouldering desire for revenge. But the Crusaders took a firm grip on power in the Holy Land, fortifying it with a network of impregnable fortresses. Only 100 years later were the caliphs united under a single, strong commander. Saladin demonstrated superiority in desert warfare at the Battle of the Horns of Hattin and captured Jerusalem in 1187. For the next 100 years, the fighting ebbed and flowed, but when Ottoman forces captured Constantinople in 1453, the Byzantine Empire and Christian ascendancy in the east were over.World History invites you on a fascinating journey to bygone eras, allowing you to explore the greatest events in history. Take a trip back in time - to the frontlines of World War 2, to the Viking raids, and to the religious rituals of ancient Egypt. World History is for everyone who would like to know more about the exciting and dramatic events of the past.

”Deprimeret både i materiel og psykologisk henseende, som vor nation er – i hvilken henseende, den deler skæbne med næsten hele verden – er det nødvendigt, at der appelleres til noget andre og højere instinkter end de, der nu gør sig gældende.”I 1920’erne var folkestemningen og fremtidsudsigterne dystre i Danmark såvel som i de fleste andre lande. ”Selvopgivelse eller selvhævdelse” er Povl Drachmanns indspark i en debat, der nemt bliver grå og opgivende, når der i virkeligheden er brug for kampgejst og national værdighed. Bogen udkom første gang i 1922 og giver et interessant indblik i samfundsånden umiddelbart efter første verdenskrig.Povl Drachmann (1887 - 1941) var en dansk politiker, redaktør og forfatter. Han blev uddannet i økonomi fra Københavns Universitet i 1911 og udgav året efter sin første roman “Kraft”. I 1924 blev han valgt til folketinget for Det Konservative Folkeparti og fik posten som erhvervspolitisk ordfører. Ved siden af sit politiske virke skrev han en række faglitterære bøger om store virksomheder og selskaber i Danmark, herunder Aalborg-Portland, Brandts Klædefabrik og De Danske Sukkerfabrikker A/S.

Med ”Opbrud i Østeuropa” tegner historiker Johan Bender en linje fra Den russiske Revolution i 1917 til revolutionerne i 1989, der førte til Sovjetunionens fald, og undersøger de historiske begivenheder, der var årsag til de store omvæltninger i denne del af verden. Bogen udkom første gang i 1990.Johan Bender (f. 1931) er en dansk historiker. Han har studeret ved universiteterne i Aarhus, København og Mainz og har bifag i gymnastik. Han var ansat ved Aarhus Katedralskole i over 40 år og har skrevet adskillige bøger om historiske emner.

”Hellere ægte storhedsvanvid end falsk beskedenhed. Det synes at være mottoet hos White Star Line, da rederiet i 1912 søsætter verdens nyeste vidunder, Titanic. Det flydende palads er ikke alene det største og mest luksuriøse skib nogensinde. Atlanterhavslineren går også for at være synkefri. Så da et isbjerg kommer i vejen på jomfrurejsen til New York, nægter passagerer og besætning at se alvoren i øjnene.”Titanic sank i 1912, men interessen for det enorme skib og dets tragiske forlis lever i bedste velgående. ”Alt om historie” fortæller om Titanics første og sidste rejse, og hvordan det synkefri skib sank til bunds med over 1100 passagerer.Bogen udkom første gang i 2023.”Alt om historie” tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. ”Alt om historie” er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Gennem små fortællinger, skitser, vers og beskrivelser af årstidernes gang fortæller Mogens Lorentzen om de første knap to år af den tyske besættelse af Danmark, som de blev oplevet af den helt almindelige borger.”Kildevæld” udkom første gang i 1941.Mogens Lorentzen (1892-1953) var forfatter, maler og illustrator. Han var især kendt for sine noveller og radiocauserier, der ofte skildrede den elskværdige gennemsnitsdansker i en munter, dagligdags tone. Han skrev også mange viser og sange – blandt andet ”Juletræet med sin pynt” (1939).

”Amerikanske fly havde netop afsløret, at russere var i færd med at stille raketter op på øen Cuba nær USA’s kyst. Når raketterne stod kampklare, ville de kunne sende atombomber mod de amerikanske millionbyer. Byer som New York, Washington, Chicago og Los Angeles var truet.Den amerikanske præsident tog situationen alvorligt. En stab af rådgivere blev indkaldt til møde. Hvad skulle man gøre?”Efter slutningen på Anden Verdenskrig blev forholdet mellem USA og Sovjetunionen dårligere og dårligere. Landene oprustede hver især deres militær, og inden længe havde begge nationer atomvåben nok til at udrydde hele verdens befolkning. Da USA opdagede, at der stod raketter klar på Cuba, der var allieret med Sovjetunionen, kom fjenden pludselig uhyggeligt tæt på. Hvordan kunne amerikanerne forhindre den mulige trussel uden at provokere Sovjetunionen til rent faktisk at gøre brug af sine atomvåben?Bogen fortæller om Cuba-krisen og de andre gange, hvor Den Kolde Krig var tæt på at blive varm. Samtidig beskriver den forholdet mellem Sovjetunionens leder Khrusjtjov og USA præsident Kennedy, der viste sig at være afgørende for at bevare freden. Bogen udkom i 1989, to år inden Sovjetunionen gik i opløsning, og Den Kolde Krig sluttede.Niels Holm Svendsen er en dansk forfatter og lærer. Han blev uddannet fra Danmarks Pædagogiske Universitet i 1973 med hovedfag i historie, samfundsfag og psykologi. Han har gennem årene arbejdet med en bred vifte af opgaver, herunder undervisning og import af film og vine. Mest kendt er han for at have udgivet en række faglitterære bøger og undervisningsbøger om blandt andet befrielsesdagene i 1945 og industrialiseringen i Danmark.

Ethvert samfund, der er baseret på love og regler, vil have borgere, der ikke formår eller ikke ønsker at følge dem. Forbryder man sig imod samfundets love, er man per definition en forbryder. Men kan enhver blive forbryder, hvis omstændighederne er til det?Sådan spørger Johnny Thiedecke i bogen her, mens han fortæller om kriminalitetens udvikling i danmarkshistorien. Bogen handler også om, hvordan samfundets syn på forbrydere har ændret sig med tiden, og om hvordan man har behandlet forbrydere for at forhindre dem i at forbryde sig mod samfundet igen. I bogen spekulerer forfatteren desuden i, hvordan synet på kriminalitet og behandlingen af forbrydere vil ændre sig i fremtiden.Bogen ”Er vi alle forbrydere?” udkom første gang i 1996.Johnny Thiedecke (f. 1946) er dansk forfatter og lektor i historie. Han har udgivet en lang række undervisningsbøger til fagene historie, religion, samfundsfag og oldtidskundskab i gymnasiet. Thiedeckes viden spænder bredt, og hans mange bøger omhandler alt fra hekseforfølgelser og historiske sygdomme til hellig krig og oplysningstiden.

Historiker og ruslandsekspert Erik Kulavig gennemgår de historiske hovedlinjer i den russiske nationalismes udvikling. Bogen fokuserer på Sovjetunionens sidste år og undersøger de forskellige aspekter af den russiske nationalisme, og hvilken betydning denne udvikling fik for det postsovjetiske Rusland.Bogen udkom første gang i 1995.Erik Kulavig (f. 1953) er cand.mag. i russisk og dansk fra Odense Universitet. Han har flere gange været på studie- og forskningsophold i Sovjetunionen/Rusland og har endvidere været gæsteforsker ved Stanford University i USA og ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. Ved siden af sit arbejde som forsker og underviser har Erik Kulavig skrevet en lang række bøger om Rusland, kommunisme og Sovjetunionen.

”Der er kun en krig” indeholder en række af Ellen Hørups kronikker fra årene 1936-1939. Kronikkerne handler om mellemkrigstidens storpolitik og er inddelt efter emnerne kapitalmagt, folkeforbund og stormagtspolitik, Italien, Spanien og flygtninge.Bogen udkom første gang i 1946.Ellen Gunhilde Hørup (1871-1953) var journalist, oversætter, freds- og kvindesagsforkæmper. Hun blev tilknyttet Politiken som oversætter i 1910’erne, og i 1927 udgav hun den første af en lang række kronikker i avisen. Fra 1933-49 var hun medlem af Politikens bestyrelse. Ellen Hørup var stærkt engageret i freds- og kvindesagen og havde også stor interesse i børn og børns vilkår.

Hvad sker der, når et europæisk land pludselig fjerner al censur og lader en historisk undertrykt befolkning frit komme til orde?Det var spørgsmålet, da et af de største eksperimenter i nyere dansk historie udspillede sig – nemlig indførelsen af fuld trykkefrihed i Danmark. Mathias Stougaard rejser sammen med Ulrik Langen, professor i historie ved Saxo-instituttet, og Frederik Stjernfelt, professor i idehistorie ved Aalborg universitet, 250 år tilbage i tiden og kigger nærmere på denne unikke periode i Danmarkshistorien.Rejsen tager dem til bl.a. Amagertorv, hvor Adressekontoret holdt til, der stod for at trykke teksterne til de debathungrende københavnere. De kommer også forbi Østergade – det som vi i dag kalder strøget – hvor der lå et af en række bordeller, der blev centrum for, hvad der i trykkefrihedsskrifter blev kendt som den store udfejelsesfest.Kend din byHvem var Dronning Louise? Hvad står der på Rundetårns facade? Og hvorfor kaldes Amager for Lorteøen? I serien Kend din by inviterer Mathias Stougaard gæster i studiet til en anderledes form for byvandring gennem Københavns historie. Hør historierne bag nogle af de steder og detaljer, vi normalt tager for givet - og bliv inspireret til at se på Danmarks hovedstad med nye øjne. Hvert program har et tema, der passer perfekt til en gå- eller cykeltur, og stoppene kan besøges, uden det koster en krone. København er nemlig et skatkammer af gode fortællinger, hvis bare man ved, hvor man skal lede.Mathias Stougaard (f. 1992) er historiker og formidler. Han er uddannet cand.soc i socialvidenskab og historie fra Roskilde Universitet, og har blandt andet arbejdet for Nationalmuseet. Desuden er han indehaver af den populære profil @kend_din_by på Instagram, Facebook og TikTok, hvor han fortæller spændende, sjove og overraskende historier om København.

I årene efter den russiske revolution, borgerkrigen og krigskommunismen forsøgte man fra statens side ihærdigt på at forme borgerne efter kommunismen idealer. Med mange forskellige midler prøvede man at påvirke de almene sovjetiske borgere, så de lagde de værdier, de var opfostret med, på hylden og vænnede sig til, at de nu var borgere i Sovjetunionen, ikke Rusland.Med udgangspunkt i det populære kvinde- og familieblad ”Arbejdersken” fortæller Erik Kulavig om propagandaen og dens effekt i årene 1924-36. Bogen ser også på datidens litteratur, journalistik og de utallige pjecer, der skulle opdrage borgerne.Bogen udkom første gang i 1991.Erik Kulavig (f. 1953) er cand.mag. i russisk og dansk fra Odense Universitet. Han har flere gange været på studie- og forskningsophold i Sovjetunionen/Rusland og har endvidere været gæsteforsker ved Stanford University i USA og ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. Ved siden af sit arbejde som forsker og underviser har Erik Kulavig skrevet en lang række bøger om Rusland, kommunisme og Sovjetunionen.